Hængende skyer

Vi er nået midt på en uge, der startede noget turbulent. I forvejen var jeg træt og lav på energi, så det blev ikke lige bedre sådan. Nu har jeg samlet energi til weekenden, hvor der for en gangs skyld ikke er løb, og hvor jeg skal have gæster. Jeg har fået ordnet en masser praktisk her, og ikke mindst fandt jeg i dag mine cykelnøgler, som var væk for mig tirsdag morgen, da jeg stod og skulle bruge dem. Det viste sig så, at jeg også havde et sæt ekstra, men det havde jeg ikke lige tanke for, for jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå frem i tide. Det gjorde jeg, og fik så heldigvis et lift hjem (gik på vej ud).

I morgen tager jeg tidligt ned og handler og forbereder så meget, jeg kan og får det sidste overblik over, hvad jeg ellers skal købe. En af mine staldveninder, har fødselsdag, så jeg skal lige forbi og sige tillykke til hende. Og så står den på kagebagning og hygge her. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

Skyen her, som så voldsom ud, endte modsat hvad jeg troede ikke i regnvejr. Det drev over og blev faktisk fint vejr. Det skal dog siges, at det har regnet i dag. Desværre ser min indkøbstur ud til også at kunne ende der, for de har lovet regn i morgen. Vi må se. Men foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.