Halvmåne og weekendstemning

Der er nu ikke meget weekendstemning her. Det skulle da lige være fordi, det vælter ud af æteren med galop. Der har været masser i dag, men modsat ellers har jeg intet set. Jeg har sovet. Ja, jeg er dårlig igen!! Så træls. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men jeg går ud fra, at det er noget virus. Det er det eneste der plejer at hjælpe, sove og det eneste jeg har gidet indtil her henunder aften.

Som ofte har jeg sloges lidt med min TV boks, som jeg har måtte genstarte mange gange, ligesom min router for at få det til at spille. Det eer ved at være lidt “langhåret”. Nå men her til aften fik jeg det så endelig til at gøre, som jeg ville.

Heldigvis har jeg 2 kameraer, og det jeg har tilbage virker jo endnu, så her til aften så jeg det her syn af månen, der stod så smukt udenfor mine vinduer. Det var godt, jeg lige havde besluttet mig for noget frisk luft på altanen inden jeg lukkede for udluftning. Så greb jeg lige kameraet og skød det her. Jeg var ellers gået lidt i sort over beskeden om det andet. Det løser sig forhåbentlig, så jeg kan få et tilsvarende. Problemet er, at det jeg har tilbage altså også er 9 år gammelt nu, og det er som I jo ved, ikke blevet sparet. Leve uden kamera(er) gør jeg ikke, det er sikkert. Lige nu prøver jeg at tage en dag ad gangen, og blive rask. Det kan hurtigt blive for uoverskueligt at løse det hele på een gang oppe i hovedet.

Jeg købte nu dyne forleden og den er dejlig varm, og det glæder mig, selvom det ikke lige var sådan her jeg gerne ville nyde den. Vejret har ellers været smukt meget af dagen, og have jeg været frisk, havde det været oplagt at køre en tur. Men foreløbig bliver jeg altså her. En kop te må være det lige nu, for jeg fryser. Rigtig god weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.