Efterårstakter

Dyrehaven 24. oktober 2016

Lyset forsvinder mere og mere. Det er mørkt, når jeg kæmper for at vågne om morgenen. I går gik jeg til ro i god tid, men det hjælper altså ikke,når jeg så vågner kl. 04! Jeg lå og prøvede at falde i søvn længe, men det kunne jeg så ikke, selvom jeg var træt.

Med viden om, at det ikke kom til at ske, stod jeg op og gjorde mig klar til stalden. En af pigerne, havde taget brød med, og det lykkedes os at sidde ned og sludre lidt og få en bid brød. Det var dejligt. Det lykkedes mig også at få rigelig med tid med mine to favoritdrenge i dag. Det blev begge børstet og nusset og fik masser af gulerødder. Dejligt. Så ugen er faktisk begyndt godt.

I morgen fortsætter de gode takter. Jeg skal se en veninde, jeg gik på skole med for næsten 20 år siden. Vi sås ret meget dengang, men så flyttede hun til København (fra Lolland, hvor skolen lå) og vi mistede kontakten. Vi har jo så boet herinde i mange år begge to, men har ikke fået taget os sammen. Nu tog vi os sammen og jeg skal se hende i morgen. Det glæder jeg mig til. Vi skal drikke kaffe og spise kage…

I dag var jeg færdig som popsanger, da jeg kom hjem, så jeg har intet lavet siden, jeg kom hjem. Jeg faldt i søvn og sov til jeg skulle have aftensmad. Heldigvis havde jeg en færdigret i fryseren. Den var okay, men jeg vil hellere lave selv og fryse ned.

Foto er genbrug. Jeg har så mange dejlige fotos fra Dyrehaven, og jeg synes faktisk ikke der er grund til at tage flere derude fra. Det her er så genbrug fra samme tid i 2016. Jeg ønsker jer en god uge…

2 thoughts on “Efterårstakter

  1. Smukke – smukke efterårs farver. Tak for det!
    Her okay, i dag fridag, hvor jeg har frisør besøg.
    Var til salmesang i vores præstegård i aftes. Hyggeligt, dog synes jeg præsten skal lade os selv fortolke salmerne. Men tænker, vi klart er forskellige og sådan er det.
    Badminton til aftens ……….
    Så som altid, keder jeg mig ikke.
    Ha´ en god dag!
    Knus fra “Mig” på Falster

    • Tusind tak Karin! I dag har jeg været lidt ude og fange nogen nutidige, så dem håber jeg så også, du vil nyde. Her keder jeg mig heller ikke, men meree om det om lidt. Tak for din hilsen. Håber også, du har haft en dejlig dag. Knus D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.