Den der ting, jeg ikke købte og som så var udsolgt

….. pludselig i dag var de der – Hjemmestøvler fra Tchibo. Og nu var jeg ikke sen til at handle. Nu har jeg købt et par og glæder mig til at få dem. så håber jeg bare, de passer i størrelsen. Jeg synes simpelthen de er så fine, og selvom de havde andre hjemmestøvler, så var det de her, jeg ville have.

Jeg har haft købt nogle andre støvler, som egentlig var udestøvler i ALDI. En dårlig Gugg-kopi, og hvordan de nogensinde skulle have holdt som udenddørsstøvler, det er mig helt ubegribeligt, for de har dårligt nok holdt til indenfor, og har måttet limes flere gange. De virker endnu, men da jeg så de her, var jeg ikke i tvivl, dem måtte jeg eje.

Jeg skulle lige have styr på finanserne, og i det jeg gjorde det, så var de væk. Grædefærdig var jeg, for jeg ville så gerne have et par. Jeg skrev og spurgte, om de kom igen og det vidste de ikke, men de ville sige videre og så nu var de der….

Ellers er det jo Jul lige om hjørnet. Jeg har fået leveret det meste af mine indkøb af Nemlig og det er altså dejligt. Ikke mindst fordi jeg igen har en ryg, der “skaber” sig. Hvorfor ved jeg ikke helt, men faktum est. Jeg har monsterondt i ryggen igen nu. Ikke så meget som sidst, hvor jeg jo som bekendt kravlede rundt, men nok til, at jeg igen er ude i et anseeligt forbrug af medicin for at holde den kørende.

Det startede selvfølgelig i går, hvor jeg skulle til noget Julehygge. Det kom jeg også, med meget ondt i ryggen, men det gode selskab gjorde, at jeg holdt ud og havde en fantastisk hyggelig aften. Helt uvurderligt med den slags venner.

I morgen skulle jeg gerne lige ned til byen efter et par småting jeg har glemt i farten og så er det eller afslapning med stort A. indtil Juleaften, hvor jeg forhåbentlig er frisk. Udover ryggen har jeg haft en tur af de “sædvanlige” med at være dårlig og føle at jeg har feber og en snert af ondt i halsen og bare være sløj. Så jeg slapper så meget af jeg kan, og så har det da gået indtil nu. fingers crossed. Jeg vil ønske alle mine bloglæsere en glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.