Hvad skete der med det der “hold afstand”?

Endnu en gåtur i det mest fantastiske vejr i går. Dog var blæsten kold, men dejligt, at få noget frisk luft. I dag gik turen ned til Ordrup Park og hjem igen. Lidt længere end dagen før. Jeg må sige, jeg undrer mig. Det hed sig, at vi stadig skulle følge reglerne om sikkerhed og afstand, og man gør det nok også i skolen. Det hjælper skisme ikke meget. Når de her unger går fra skole, så mænger de sig altså lige så meget, som var der intet på denne jord, der hedder Corona! Så er alle de her regler jo fuldstændig ligegyldige. Jeg er spændt på at se, hvordan det her spænder af, for ikke at sige bekymret.

Det stod da ikke bedre til nede ved Joe & The Juice, hvor folk skulle have deres sandwich etc. De holdt ihvertfald ikke afstand. Når de siger, vi er så gode til at holde afstand, så har de ikke været i Charlottenlund. Det er helt sikkert. Heldigvis er vi også mange, der følger reglerne, men er det nok….Og imens stiger dødstallene både i Sverige og USA, hvor de tager meget let på det her….

Som altid røg der lidt fotos i kassen og det er jo svært at lade være i sådan et smukt vejr. Dagen i dag skal bruges på så meget af mine projekter jeg orker. Jeg må sige, jeg er træt, meeget træt. Jeg faldt først i søvn da klokken var over 3 i nat. Og klokken 9 synes min underbo, han skulle bore. Da han så var færdig begyndte de udenfor. Der skal nyt stakit op over mod naboen. Og fair nok, de kan jo ikke vide, jeg ikke har sovet nok…God dag til jer og pas på jer.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.