Andre måder at rejse på

I disse tider, er alt der hedder rejse jo ligesom lagt på hylden. En måde man kan rejse på, er via bøgerne. Som mange vil vide, så lytter jeg bøger. Men historierne er jo de samme. Jeg har selv læst flere gode bøger med beskrivelser, af dejlige steder. Her kommer en lille liste med anbefalinger. Jeg lytter selv rigtig mange bøger på engelsk, men findes bogen på dansk, skal jeg nok nævne dem begge.

Et relativt nyt bekendtskab er serien af Lucinda Riley – The Seven Sisters Serie/Serien om de syv søstre. Hver bog har sin historie i et nyt land og således kommer man også ud og rejse, udover de andre forviklinger – her er en liste over alle bøgerne på dansk og engelsk

Hvis man er til krimier og samtidig er til at blive hensat til andre kyster, så har jeg personligt et par favoritter og den ene er Peter Robinson og hans kriminalromaner, om Kriminalinspektør Alan Banks, som forgår i Yorkshire. Jeg er vild med dem og har nu stort set lyttet dem alle. Helst på originalsproget, men jeg har også lyttet flere på dansk.

Jeg har medlemskab af Audible.co.uk, og der findes jo meget, og de fleste bøger bliver jo udgivet på lyd nu om stunder, og kan købes. Men jeg har også Nota.dk, som man kan få medlemskab til, hvis man har problemer (lægeligt verificeret) med at læse almindelige bøger. Det være sig ordblindhed eller andre vanskelighder. Der er fantastisk mange bøger, men de er selvsagt for hoveddelen på dansk, men også mange, er faktisk på engelsk, og ligger de der, så snupper jeg dem på engelsk.

Det var et sidespring, men et relevant et trods alt. Vi kom fra krimier. En der bevæger sig i den anden ende af England er Peter James, som er mest kendt for sin serie om Kriminalkommisær Roy Grace. De foregår i og omkring Brighton. Også hans bøger har jeg “slugt” på stribe og har nu stort set lytet dem alle. Det er trist, når man ikke har flere af en forfatter, man holder af, men sådan er det.

Er man interesseret i dyreverdenen og antropologi og etologi, så får man samtidig beskrivelser af livet i Afrika af fantastiske damer i bøger som – I Skyggen af Mennesket – af Jane Godall, Historien om Elsa af Joy Adamson (hun har skrevet flere bøger, også om andre store katte, ligesom hendes mand George også har) og Gorillaer i Disen (Gorillas in The Mist) af Dian Fossey.

Af romaner er en af de mere nutidige og meget fornøjlige – Spis bed Elsk (Eat, Pray,Love) af Elizabeth Gilbert, som ihvertfald transportere en til en anden (flere) verden. Den findes jo så også som film, og den kunne jo så passende sættes på efter, man har læst bogen. Jeg har både læst og set filmen.

Lige nu lytter jeg en bog af Elizabeth Edmonson – The Villa in Italy, og den er helt skøn. Hun er et nyt bekendtskab og det lader til, at hun har skrevet en del, men det er desværre ikke oversat og mange er ikke på lyd (for mig eneste mulighed nu), men jeg vil tro, hvis man kan det engelske, at de findes på bog. Desværre gik hun tidligt bort i 2016, og en planlagt serie bøger, blev ikke færdig. Det er synd, for hun skriver rigtig godt. Jeg vil ihvertfald lytte mere af hende (der ligger nogle af dem på Audible.co.uk).

En helt anden slags rejse, er Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen af Cheryl Strayed, som går 1.760 km langs vestkysten af America (Pacific Crest Trail). Den findes både på dansk og engelsk og som bog og som lyd. Og ikke mindst er den også filmatiseret. En film, jeg endnu ikke har set, men det vil jeg straks gøre noget ved, og bestille filmen.

Denne skønne bog, tager en på en tur til Grækenland. Forfatteren, Victoria Hislop har skrevet ret mange bøger, og et par håndfulde er oversat til dansk, som jeg som sådan lige kan se. Bogen der rejser til Grækenland hedder Postkort fra Grækenland (Cartes Postales from Greece), og den kan varmt anbefales.

Fra Rockstjerne (trommeslager i Genesis) til Andalusisk bjergbonde…. noget af et hop. Men hvilket et, og hvor underholdende. Chris Stewart’s Citroner På Vejen (Driving Over Lemons), er netop det. En fortælling om, hans vej der og livet der. Anbefales varmt. Jeg tænkte, da jeg læste den og lige nu her igen, at den ville egne sig fantastisk til en film. Og det viser sig så, at sådan et projekt er igang. Men intet om, hvornår og hvordan, men hold øje.

Mere sol og fjerne kyster – A House in Sicily af by Daphne Phelps – The captivating memoir of a resourceful woman who started life anew in the “most beautiful house in Sicily” .

Så efter, jeg havde udgivet dette indlæg kom jeg i tanke om Michael Palin. Og hvorfor ikke før, må du ikke spørge mig om, for hans bøger er oplagte og direkte afledt af det, begyndte jeg selv at lytte “Jorden Rundt på 80 dage” (Around the World in 80 Days) og den er helt oplagt. Han har skrevet flere andre bøger om rejser over hele jorden, men det er kun denne, der er på dansk også. Er du til det engelske, så er der flere andre.

Udover romaner, biografier m.m. er der kogebøger og mad, som kan bringe os til fjerne egne. Selv er jeg rigtig glad for Indisk Mad, og jeg har 2 kogebøger med Indisk Mad. Den ene er til at få endnu, men er på Engelsk – Vegan Richa’s Indiske Køkken af Richa Hingle og Det Indiske Vegetarkøkken af Sumana Ray, som du kan finde her brugt på dansk. På engelsk finder du den her. Richa Hingle har også en blog, hvor du finder tonsvis af indiske opskrifter.

Jeg fandt lige en anden af mine kogebøger, som også duer på den her konto – Forunderlige Dufte – Vegetariske Madopskrifter Fra Fjerne Lande af Sanne Strand, som du også kan finde brugt.

Jeg var lige ved at glemme min kære ven Kirsten Skaarup, som har skrevet så mange dejlige kogebøger, der kan bruges også her. Ikke mindst “Med Vinger Til Solens Køkken” – fuld af dejlige opskrifter og ikke mindst fotos, der ihvertfald kan stille den værste rejsesult, men også risikere at gøre den værre. Den var også populær og findes nu også antikvarisk, hvis du googler den. Deruover er der Marokko også fra kirstens hånd. Den kan fås på Saxo. Jeg har dem begge. Derudover kan du altid finde dejlige opskrifter også inspireret af det store udland hos Kirsten på hendes blog.

Man kan jo sige, at spiser du normalt ikke grønt, så er denne tid oplagt til at prøve noget nyt, og så er det en slags rejse i sig selv. En som jeg i høj grad anbefaler. Du kan finde andre grønne opskrifter også på min blog. Her er de bedste, af de opskrifter, der rejser rundt: “Verden rundt i mad

Her er lidt mere inspiration:

33 Vegan Middel Eastern Recipes

Kirsten’s Spanske Vegetariske Paella (jeg er vild med den)

Kirstens små krydrede frikadeller bagt med kartofler og sesamsovs fra Jordan

Vegan m’hanncha (Moroccan) by Jamie Oliver

Vegan dim sum buns (Chinese) by Jamie Oliver

Vietnamese bun cha with sticky spicy tofu by Jamie Oliver

Vietnamesisk Nudelsuppe (Pho) inspireret suppe

Chili Sin Carne

Jeg håber, det har givet lidt inspiration til nogle af de steder, man kan finde inspiration og drømme sig væk til fjernere egne her i lock-downtider. Til sidst, en total yndlingsopskrift, med rød Thai-curry. På engelsk, men jeg har den oversat, hvis du vil have den. Klik på foto og du kommer til opskriften.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.