Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!


Nå, men først startede jeg med at køre for langt. Jeg “fangede” en dame på vejen (efter at have forsøgt mig på Google), og spurgte hende, inden jeg endte i Helsingør. Og ganske rigtigt, jeg var kørt for langt. Heldigvis ikke så langt, så jeg vendte om, og fandt også Rungstedlund. Hvorfor det forputtede sig på vej op ved jeg ikke, for jeg har været der før, omend det er længe siden, og årstiden var anderledes. Måske det sidste, der gjorde den store forskel. Som du kan se, så var det også godt vejr første gang jeg var der.

Efter en lille gåtur ind i haven og op til Karen Blixen’s grav, der i mellemtiden har fået hegn rundt om – hvorfor ved jeg egentig ikke, for der er ingen beplanting at tage hensyn til udover græs, som ikke engang er imponerende, var jeg sådan set mættet, omend der var mere at se. Fuglene synger fint for en hele tiden og der er mange, mange fuglekasser overalt, så det kan yngle. Karen Blixen ligger under et gigantisk bøgetræ, og med en dejlig udsigt til en eng, hvor der indimellem går køer (de gik på en anden mark den dag). Personligt synes jeg jo, heste ville passe bedre, også fordi Karen Blixen også red og holdt af heste. Som jeg var inde på første gang, jeg var der, så så der anderledes ud, nu hvor der var blade på træerne, hvilket du også kan se udfra fotos.

Efter at have siddet på en bænk lige ved gravstedet, og der kom flere mennesker, og jeg ikke var helt alene længere, bevægede jeg mig ud fra haven. Jeg var allerede der træt! Undødigt at sige, at selvfølgelig gik det hverken værre eller bedre end at cykelbatteriet løb tør ret hurtigt efter, jeg var begyndt den meget, meget lange tur hjem.

Som jeg vist har nævnt, har jeg en ryg, der ikke er særlig samarbejdsvillig (så har jeg udtrykt mig pænt), og når jeg cyklede gjorde den ondt, og når jeg gik, var det mine hofter, der var helt tossede. Behøver jeg at sige at den over 2 timer lange tur hjem, var et helvede?? Det var simpelthen så slemt, at jeg næsten ikke vidste, hvad jeg skulle gribe og gøre i. Jeg havde glædeligt taget en taxa, men de kører jo heller ikke lige p.t. så jeg var virkelig på den. Havde det været byen, havde jeg kunnet tage toget, men ikke her. Suk, det var stygt.

Næste gang, jeg bevæger mig på tur sørger jeg for opladning og jeg tjekker, hvor langt der reelt er og tager ikke min forskruede hjerne for pålydende. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har været så glad for at havne hjemme. Nej jeg har ikke været ude og cykle siden !! Det var en tur på 32,7 km! For første og sidste gang! Skal vi tilskrive turen til dyre lærepenge….

Artikel:

31. juli 2010 – Information – ’Jeg vil forfærdelig nødig dø’

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.