Nu med ny laptop

Den har skrantet længe den anden bærbare, jeg købte for 4 år siden, inden min livsomvendende tur til USA. Nu “døde” den så næsten helt og jeg måtte udi at finde på noget andet. Jeg har godt nok en stationær som fungerer udemærket, men til mine lange sessioner i min gode seng, der er en bærbar altså sagen. Så sådan en vil jeg ikke undvære. Og hvad gør en klog så…. Tjah, jeg kunne jo godt have investeret i reparation af den gamle. Det var den ikke værd. Den var alt i alt brugt op, og når jeg kunne få en nyere og meget bedre til stort set samme penge som en reparation måske ville løbe op i, var valget ikke svært. Det er godt nok en ny brugt, men stadig som en helt ny computer da den jo er blevet fixet og tjekket i alle ender. Så det gjorde jeg, og så får jeg dem til at smide de data, jeg skal bruge over på min harddisk, og så er jeg kørende igen. De er supersøde deroppe på Bernstorffsvej. De har dog også andre afdelinger, hvis den ikke lige ligger godt for dig.

På vejen derop kommer jeg forbi min søster. Hun er hjemmearbejdende nu, så jeg tænkte, at hun måske skulle holde frokost, og vi kunne drikke en kop kaffe. Men det viste sig, at hun lå vandret på den ufede måde, så det droppede vi. Og måske godt det samme, for på vej hjem blev jeg sløj igen. Da jeg tog afsted, og på vej derop var alt fint. Men på vej hjem ændrede det sig meget hurtigt lige pludselig, og jeg var glad for, at jeg ikke var langt hjemmefra. Vel hjemme igen, er jeg på den gode seng og har nu installeret alt, jeg skal bruge på den nye computer. Og skriver dette indlæg fra den. Genialt, så hurtigt man kan installere sådan en nu om stunder, når jeg tænker på et helvede det var “i gamle dage”.

Nu er det blevet aften, og tid for noget mad. Det kunne være jeg skulle konstatere om jeg rent faktisk har feber, for godt har jeg det ikke. Håber I har haft en god mandag…..

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.