Tidlig tåget morgentur

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt og selvom jeg stadig var træt, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Jeg havde ligget længe og vendt og drejet mig, og det var der ikke noget konstruktivt i. Så jeg stod op, og så tog jeg tøj på, greb kameraet og kastede mig ud i det tågede, men uanset dejlige vejr. Jeg kan faktisk godt lide tåge. Det giver sådan en lidt eventyragtig steming.

Det viste sig, at da jeg først kom ud, var jeg faktisk ikke træt, og det var dejligt at komme ud i luften. Det endte med lidt over 3 km, og som vanligt for mange fotos. Nu jeg var ude, var det jo om at nyde og fotografere efteråsfarverne. For nu er de næsten væk p.g.a. blæst og regn.

Det med at være træt, var da helt væk og jeg ved ikke, hvor alt den energi lige pludselig kom fra, men jeg fik sørme også hentet noget Julepynt i kælderen, sat min ventilator i kælderen og støvsuget. Resten af dagen gik med galop og redigering af fotos. Slet ikke dårligt af en lørdag og være….

For det ikke skulle være løgn blev det fantastisk vejr søndag, hvor jeg også var ude og gå, men der var vejret noget helt andet.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.