Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

2 thoughts on “Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

  1. Godt nytår. Dejligt at høre at det går den rigtige vej. ?
    Jeg ser også kun en veninde, da vi skal passe på, også da jeg jo har fine forældre at trække på. Min mor har fået første vaccination, så det lysner også der.
    Ha’ en dejlig søndag. 🙂

    • Godt Nytår til dig også. Ja det er da altid noget, at helbredet begynder at arte sig. Det er jo sårbart med gamle forældre, og dem har min veninde også. Jeg har jo ikke længere, men skal passe på mig selv. Jeg håber inderligt, det snart begynder at lysne. Også dejlig søndag til dig!

Der er lukket for kommentarer.