Solskin og tilbageslag

Efter igen at have været knap så frisk, synes jeg i dag, at jeg skulle ud og gå en tur, nu hvor solen skinnede. Det var også fint nok, og det var ikke fordi, jeg på nogen måde overdrev. Jeg gik 2 km, men det til trods fik jeg næsten med det samme bagefter, helt utroligt ondt i halsen – igen! Nu har det stået på i ihvertfald 2 mdr. on/off. Jeg har været til lægen, og der ligger en podning på laboratoriet, som jeg får besked på i næste uge. Men hvis det er noget virus hjælper det jo lige nøjatigt ikke en dyt.

Det eneste gode, der er at sige om det, er da at i disse tider skal jeg jo ingenting, så jeg kan med fin samvittighed bare ligge her og komme mig konstant og hele tiden. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde, synes det er fedt, for jeg har stadig masser, jeg gerne vil have lavet her, men det bliver så ikke lige nu. Suk! Som det ses tog jeg kameraet med og fangede lidt indtryk på vejen.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet en e-mail færdig og nu vil jeg gå ud og tage mig en kop te med Stroh rom. Faktum var, at jeg sov til klokken 11.30 og allerede det, burde måske sige mig, at jeg ikke skulle have gået tur, for helt frisk var jeg ikke, og det er jeg så slet ikke nu…. Jeg håber jeres uge går bedre!

+1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.