Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.