100 år i dag


Hildegard Charlotte Weide (1921-1965)

I dag ville min biologiske mor have fyldt 100 år. Desværre nåede hun ikke engang at blive halvdelen af det. Ville jeg gerne have kendt hende – ja det ville jeg meget gerne, for selvom jeg ligner min biologiske far helt vildt af udseende, så tror jeg, at jeg af sind også har meget fra hende. Men jeg kan jo ikke vide det. Det er et af mange spørgssmål, jeg ikke får svar på, ligesom hvor og hvornår dette foto er taget og ikke mindst, hvem der har taget det….

Jeg kan kun håbe, at hun hvor hun er nu, sidder og er nogenlunde tilfreds med, hvordan ting går her for mig, og så er jeg sikker på, at vi ses, når det engang er min tur. Tillykke med fødselsdagen.

2 thoughts on “100 år i dag

  1. Tillykke med din mor – fra 1921, så har hun oplevet en meget urolig og problematisk tid i sin barndom.

    Jeg forstår godt hvorfor du gerne ville have kendt hende. Vi har alle vores egenskaber gennem biologisk arv, og det er både fra far og mor, deres forældre, men vi kan også spejle os indirekte i onkler og tanter. – – – hov, måske er der dog også noget andet sådan mere pan-psykologisk, noget med den tid, forældrene kom fra og den tid, vi er vokset op, det spiller jo altsammen ind.

    Har man evnen til at komme hinanden ved, så skulle det være en styrke, hørte jeg engang, en styrke for bla vajsenhus-børn altså forældreløse, som vokser op i et institutions-miljø, skulle i særlig grad have brug for den evne. Jeg har hørt (fra en sygeplejerske/sundhedsplejerske, familierådgiver) at Anker Jørgensen havde den evne og er en strålende undtagelse; han fandt de mennesker i miljøet, som var værd at knytte sig til.

    • Tuaind tak Donald. Jeg tror også, at hun havde det hårdt. Hun fik sit første barn lige midt i 2. verdenskrig og havde jo der et ægteskab, som ikke fungerede, og hun endte med at blive skilt. Så det er vist bare gået nedad for hende efter der, som jeg kan “læse” de informationer, jeg har og har fået i den lille kommunikation, jeg har haft med datteren af det ægteskab (som jo ikke vil kontakt).

      Jeg tænker da, at man får noget fra opvæksten også selvfølgelig. Det er vel det, vi alle gør i mere eller mindre grad. Prøver at finde dem, vi “svinger” med og som opfylder det, vi mangler fra familien og andre venner…..

Der er lukket for kommentarer.