Totalt aktivitetsflip og Pinseweekend

Så blev det endelig tid til en lille hilsen. Jeg har haft travlt, og jeg ville lige finde ud af, hvordan jeg skulle præsentere resultaterne og det blev så sådan her. Jeg startede med, at male mit altangulv, som også anes på foto herover. Det blev som det ses rigtig flot.

Så var der diverse møbler derude, som er af smedejern. En reol, som er ny, som jeg købte for nogle år siden. Den var begyndt at vise tegn å rust, så den fik en omgang. Der var “blomsterbordet“, som jeg faktisk klunsede, og som aldrig så skyggen af maling før nu. Det blev som nyt. Blomsterkassen er en jeg har arvet fra min mor, som har arvet den fra sin mor. Den trængte også til en tur og det fik den. Lampen (som vist i reolen med lys i), var min fars, og den var meget medtaget. Men den har nu også fået helt nyt liv.

Bagefter kom jeg i tanke om, at min hesteskulptur på væggen og et blomsterophæng faktisk også skulle have, men det må blive næste år. Nu gider jeg ikke mere af det i år, og de kan godt vente.

Så var der badeværelsesskabet. Det hang her i lejlihgeden, og af alle nævnte grunde, synes jeg, det var værd at bevare. Og se hvor flot det blev.

Så dejligt at være færdig med noget. Som jeg talte med min underbo’s søde søn om, så henfaldt man lidt til sløvsind, under det her nedlukning – eller han og jeg gjorde ihvertfald. Så nu måtte der strammes op, og det bliver der så. Så på mange måder skønt. Jeg har flere projketer, og det bliver sjovt at se, hvor mange jeg kan hakke af på min to-do-liste, når vi rammer efterår.

Nu er det PInseweekend og jeg har besøg af Carla. Hun er en min venindes lille foxterrier, og er det sødeste. Vi har lige været ude og gå og mædte en sød Shitz-zu, der hedder Cuba. Han var lige så venlig og sød som Carla, så de fik en god “snak” og det gjorde jeg så med hans mor. Det var superhyggeligt. Ved stationen mødte vi en flok drenge, der var ude og hygge med musik og skateboard. De stoppede alle op og skulle hilse på hende og hun var helt magen til den ene drengs hund, var de alle enige om. De var så søde. Det åbner mange døre, at have en lille hund og gå tur med. Vi var ude og gå i 3/4 time, så nu er prinsessen faldet i søvn. Jeg sidder og ser TV og nusser computer. Jeg har besøg indtil søndag. I morgen har vi et besøg, vi gerne vil aflægge, hvis altså ikke det regner. Så gider vi altså ikke. Vi se, men i morgen skal vi ivhertfald se galop fra Klampenborg. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend og God Pinse.

Lille Carla, som bringer smil og glæde uanset, hvor hun kommer frem

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.