Aarhus og omegn 16. & 17. juli

Sådan så himlen og byen ud, da jeg ankom til Århus. Det havde været overskyet helt fra København

Møllestien, som er alt, hvad den er opreklamret til at være

Alle der kender mig ved, jeg elsker roser, og den her var da helt umulig, at gå forbi

Hopperne med føl, kom løbende, så snart de så vi kom

En rute til sommerhuset. Som det ses blev vejret bare perfekt. Det begyndte allerede så snart, vi gik ud fra restauranten, hvor vi spiste frokost

Ajstrup Strand, som bare er et skønt, skønt sted, som det kan ses. Hvis jeg ellers havde råd og alt det her. Der var ikke en vind, der rørte sig

Til aften stod den på vegansk rosé, pizza og salat – smagte skønt efter en lang dag

Roadtrip fra om onsdagen på vej ud og se endnu en hest. Min venindes Islænder, som stod et stykke fra sommerhuset. Men igen perfekt vejr

Vegedalen hos min venindes Islænder. Det er ham, den sorte, der ligger ned


Udsigten fra Himmelbjerget, som var helt fantastisk

Det er ikke særlig længe siden, jeg spurgte min veninde i det Jydske, hvordan hendes sommer så ud. Den var travl, men vi fandt et par dage, hvor vi kunne hygge os, og jeg tog over vandet. Jeg havde inden undersøgt, hvor jeg ville give frokost, når jeg kom derover. Selvfølgelig en vegansk restaurant, som jeg havde læst om inden. Det var en rigtig dejlig frokost, som du kan læse mere om herovre.

Efter frokost gik vi ned til Møllestien. Det er en gade, jeg havde undersøgt, hvor langt der var til inden, for er man på Instagram, så optræder den ganske ofte, og nu ville jeg gerne se, hvad det var i virkeligheden. Som det ses, var den helt sikkert værd at besøge. Desværre var der nogen, der synes, det skulle smide, hvad svarede til en halv losseplads med kasser midt på gaden, og det ødelagde fotomulighederne en smule, men jeg fik fine fotos. Så gik vi tilbage til bilen og kørte videre hjem til heste og ikke mindst føl. Den ene var sødere end den anden. Den grå hoppe er fuldblod (ex-galophest) og hendes føl, skulle gerne blive det også, altså ikke ex, men galophest. Den anden hoppe er travhest med ditto føl. Begge føl er hingsteføl, hvilket er praktisk.

Efter hygge med føllene, og vi havde hentet noget tøj til min veninde, gik turen videre ud og købe aftensmad og så videre til sommerhuset. De åbne vidder, gule kornmarker, blomstrende grøftekanter og Blomkålsskyer printet på min nethinde for evigt og jeg sugede de smukke syn til mig. Vi fik købt ind til aftensmad. Det skulle være let, så det blev Netto’s Spir Veganske Margeritha Pizza, som smager rigtig godt. Dertil lidt salat, vinen var den veganske rosé fra samme sted, og det var så godt, ovenpå en lang, lang dag. Vi var begge trætte, men fik da set et program om flyveelever i England. Det var faktisk sjovt at se. De var så utroligt dygtige. Og så var det sengetid. Jeg sov fantastisk. Så fantastisk, at jeg mod sædvane, ikke vågnede før kl. 9. Så var det et bad og morgenmad. Igen var vejret helt vildt dejligt.

Da vi endelig var klar gik turen til Vengedalen, hvor min venindes sidste hest står. En Islænder, som har taget ophold på,hvad jeg vil kalde et luksushotel for Islændere. Et skønt sted, som du også kan se flere fotos fra, når jeg får de det hele uploadet her. Vi har aftalt, at næste gang, kan vi ride en tur i skoven som ligger lige bagved. Men vi kunne jo ikke det hele på denne miniferie.

Vi trak ham ind og det er noget af en tur og han fik en børste og vitaminpiller, som han tydeligt var rigtig glad for. Så gik turen tilbage igen og vi fik ham lukket ind til vennerne. Efter det var gjort, gik turen til Himmelbjerget, som ikke lå langt væk. Vi var langt fra de eneste, der havde fået den ide, og det forstod man godt. Det er et utroligt dejligt sted. Vi var nervøse for, om vi kunne få parkeringsplads, men der er så stor udskiftning hele tiden, at det sagtens gik med lidt tålmodighed.

Først gik vi op og det var hårdt, men til at have med at gøre trods alt. Vi nød udsigten med en masse andre, for tro mig, vi var langt fra de eneste. Nu er det jo også sommerferie, så det kan ikke være andet. Og det var fint. Så skulle vi op i tårnet. Nu var vi der, og så skulle jeg altså have det hele med. Det overlevede jeg også. Og det er turen (25m) værd! Så flot, som det ses på fotos. Det værste er folks uopdragne unger, der partout skal kravle på alting!! Her kravlede de også op, og de kunne nemt, tilte udover kanten og falde de 25 meter ned eller længere, og tro mig, det ville de ikke overleve. Det utrolige er, at deres “forældre” åbenbart er ligeglade – hvad hulen sker der for folk og deres mangel på opdragelse. Et sidespring, men det kan pisse mig helt af, for nu at være helt ærlig! Jeg bad dem om, at hoppe ned og det gjorde det så heldigvis.

Så gik turen ned igen. Min veninde spurgte, om vi skulle gå ned til vandet, men mindede mig om, at jeg skulle huske at turen gik op igen. Det var en lang tur ned, men det var det værd, da vi kunne sidde der og spise vores frokost og kigge ud på vandet. der kunne jeg godt have siddet meget længere. Ikke mindst med tanke på den opstigning, der ventede. Den så jeg ikke frem til, men har man sagt A, må man sige B. Der var ingen vej udenom. Heldigvis er jeg stædig og det tog os faktisk kun ½ time at komme op igen til midten så at sige, hvor vores bil holdt, og min veninde havde lovet at give en is. Jeg fik den nok mest værdsatte Champagnebrus i mands minde, og en sød køleskabsmagnet, som minde om denne dejlige tur. Så vendte vi bilen mod Århus og Banegården, hvor jeg skulle med toget.

Jeg blev sat af lige bagved, for at finde parkering i Århus, er stort set lige så svært som i København, og det var også helt fint. Jeg gik gennem Bruun’s Galleri, som foreslået og fandt uden problemer, min perron. Jeg var i god tid, så jeg fik købt mig en Plantebassereet Starbucks is-kaffe (i SevenEleven), som smagte rigtig, rigtig godt (modsat den fra Naturli, som jeg heller ikke tror findes længere faktisk) og en vand med hyldeblomst/lime. Og så var der bare toget, som også kom.

Det var en fin tur på vej hjem. Vi mistede 9 min. på et tidspunkt, fordi vi skulle vente på et tog fra Hamborg, men det indhentede vi på nær 2 min., så det var da okay. Da jeg kom hjem til Hovedbanen, kunne jeg konstatere, at istedet for at tage Klampenborgtoget, måtte jeg tage et tog til Hellerup, og derfra så et F-tog til Klampenborg grundet alle deres sporarbejder. Noget træls, når man er megatræt, men toget holdt lige på den anden side af perronen, da vi nåede Hellerup, så det var okay. Tusind tak til min veninde for et par superdejlige dage. Det var så skønt, og man er meget taknemmelig for den slags venner. Som vi talte om, sådan et par dage, er jo mindst lige så godt som længere ferier, bare lige det at ses og komme lidt væk fra det vante, er så skønt. Og så fik vi også leget turister.

Tårnet, set fra jorden

Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

Gladys Knight koncert og gamle venner

Det er ved at være længe siden,jeg så opslag om, at Gladys Knight, kom til Danmark. Det ville så være første gang og efter al sandsynlighed også sidste gang. Og eftersom hun er “Empress of Soul” (hvilket oversat vil være Kejserinden af Soul) så var der ikke meget at betænke sig på. Da jeg var yngre, udråbte mine venner mig til noget nær ekspert udi soul. Det var nok så meget sagt, men okay i forhold til dem, var jeg nok og var ihvertfald (og er stadig) meget glad for det.

Jeg kom til at tænke på min gamle skolekammerat og veninde, som jeg ikke havde set i mange år, men som faktisk var den, der fik mig i gang med at gå til koncerter, og som jeg også har set flere sammen med. Blandt andre Boney M, Diana Ross og Brother’s Johnson (mere funk end soul, men stadig). Hun var den første jeg kom i tanke om, og som jeg var 300% sikker på gerne ville høre Gladys Knight også. Og det var en god anledning til at ses. Vi havde nyeligen mødtes kort til en bisættelse af en fælles veninde, men det var jo ikke lejligheden til at genoplive gamle minder.

Hun ville gerne med, og jeg købte billetter. Selve koncerten var jo så først i fredags. Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle mødes inden dagen og spise sammen. Den plan røg sig en tur, så vi mødtes og spiste middag på Souls, Østerbro, inden koncerten og hvor jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle prøve den nye Beyond Meat Burger. Det endte med, at vi begge spiste pizza og drak øl og det var så lækkert. Grunden til, at jeg hoppede fra ideen var, at jeg vidste, jeg skal ud og spise burger lige straks igen. Og jeg skal jo helt sikkert derind igen.

Læs resten

En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Dagen for det Kongelige portræt i kogende hede

Jeg har en periode, hvor jeg enten slår ting i stykker eller også smider jeg dem væk. Så kan jeg sådan set bare selv vælge. Nu har jeg formået at smide min bluetooth dims væk. Jeg troede, jeg måske vidste, hvor den var,og kørte så forbi i dag inden løb. Det var den selvfølgelig ikke. Så var jeg lige forbi nogle andre hestevenner også og sige hej og så vendte jeg supercyklen mod Galopbanen. Så nu kan jeg igen teste cyklen i morgen og køre over at købe en ny. Den var heldigvis ikke meget bekostelig og så skal jeg have en cromecast også.

Allerede der ved 11-tiden var det, alt alt for varmt. Det var ikke mindst synes jeg, faktisk synd for hestene, selvom alt blev gjort for, at de skulle have det så behageligt som muligt.

Det var i det hele taget en dag, der banemæssigt var en meget blandet fornøjelse, og en af den slags dage, der heldigvis ikke er mange af, men der var flere uheldige episoder og dagen blev en del forsinket af den grund.

Iøvrigt fik jeg lige en påmindelse om i går (der fandt jeg ud af det), at nyde hver evigt eneste dag. I torsdags gik en god og efterhånden gammel veninde bort. Vi kendte hinanden fra nettet, og skrev løbende sammen. Men har også mødtes i virkeligheden. Hvis hun var for stille hev jeg fat i hende og omvendt. Jeg synes godt nok, der lige var lidt stille, men det var ikke længe. Og så viste det sig, hun blev indlagt mandag og gik bort torsdag. Hun var sløj, sløj meget ofte og havde et dårligt helbred, men det var alligevel tidligt, og man bliver da ked af det. Så den her uge sluttede ikke på de bedste noter. Nu vil jeg gå ud og tage mig et køligt bad, for det er godt nok stadig lunt, selvom det blæser. Jeg håber, I har haft en god weekend og ikke er helt smeltet.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Torsdagstogtur og -transportmiddel – nu med elcykel

I mandags var jeg på tur, som jeg også nævnte lidt om. Jeg vidste bare ikke, hvornår der var levering. Men lad mig starte med begyndelsen.

Som I ved, så havde jeg, en dejlig cykel, som har tjent mig godt i mange år nu. Faktisk var den 2 år ældre end jeg troede. Det viser lidt om, hvor stærkt tiden går. Nå, men for noget siden nu – ihvertfald et år siden, så gjorde den knuder. Der skulle ny krank på. Den kunne stadig køre, så jeg udsatte, for det kostede dengang ihvertfald ca. 800,- kr. Dertil kom ny sadel (den var fuldtændig revnet og brugt helt op), ligesom håndtag og det løse (viste sig at være gear. Nå, jeg har længe gerne villet have en elcykel for jeg kunne se den gøre livet så meget lettere for mig og være en kæmpe motivation til at komme mere ud, og selvfølgelig cykle meget længere, uden at gå kold på halvvejen.

Så nu besluttede jeg mig til at nu skulle det være. Jeg kiggede mig om på nettet, og så faldt jeg over denne Raleigh Darlington, som var sat ned fra 9.900 til 8.400 kr. Som det ses var den gamle cykel også en Raleigh, og det har altid gået for at være et godt mærke. Så jeg var ikke mange nanosekunder om at beslutte mig for, at sådan en blev det. Jeg drønede derud til Brøndby Cykler. Det er ikke bare lige og kræver ikke mindre end 3 tog. Hvad gør man ikke. På de to sidste tog fulgtes jeg med en utrolig sød pige og hendes lille datter. Hun viste sig at bo lige ved siden af min cykelmand, så vi fulgtes hele vejen dertil. Det var så hyggeligt. Hvis du læser med, så tusind tak for selskab. Det var dejligt.

Vel fremme viste det sig, at cyklen ikke var hjemme i sort, og derfor måtte den bestilles. Det blev den efter telefonsamtale. Beskeden lød ellers først på fredag eller mandag, men wee, så var der mail til morgen, at den var klar og jeg drønede afsted.

Dertil kom, at jeg fik et ekstra godt batteri, til hvad endte med at blive til 500,- kr. Det ville ellers have kostet meget mere, men var en sending, de havde fået for meget, og derfor kunne de sælge dem til 1.000,- kr. Med fratrækkelse af prisen for min cykel, blev det 500,- kr. for et batteri, der ellers ville have kostet 10x så meget. Jeg klager ikke og kan nu køre meget, meget langt.

Den er så skøn at køre på den nye cykel. Jeg måtte jo lige teste den lidt, inden jeg tog marathonturen med toget retur. Jeg fandt en ALDI i nærheden og så kørte jeg derned. Det er næsten som at flyve. Jeg har med alderen lært, at alt bliver vist mig lige på et helt rette tidspunkt. Sådan har det været med mange ting. Nu mangler jeg så bare lige den her famøse mand – det har jeg så stort set opgivet, men jeg tænker man ikke kan få alt. Cyklen er jeg ihvertfald meget, meget glad for.

Nu vil jeg hvile mig, for jeg skal tii min nevø’s studenterhalløj her senere, og selvfølgelig cykler jeg.

Endnu en travl vaskedag

I går var jeg i tvivl, om jeg overhovedet kom nogen steder. Mit knæ gave mig store problemer. Heldigvis vågnede jeg op i dag og kunne godt gå. Ovenikøbet vågnede jeg af mig selv før telefonen vækkede mig og var nogenlunde frisk. Så det var bare afsted.

Det har været ganske ulideligt varmt i dag. Eller rettere det blev det senere, men det var varmt nok. Det gode ved den slags vejr er, at der kan vaskes heste i stor stil. Og det bliver der så også. Hvor mange, jeg har haft i hænder i dag, orker jeg dårligt at tælle, men mange. Der er blevet vasket, nusset og børstet til den store meldalje – og ja selvfølgelig givet gulerødder.

Ved 11-tiden vendte jeg næsen hjemover og jeg skal gerne indrømme, at jeg var træt. Hjem kom jeg selvom det var noget af en kamp. Mine ellers nyeligt indkøbte gummistøvler, skal udskiftes. De stramemmer. Jeg har intet givet for dem næsten, men med de problemer, jeg har med mine fødder og iøvrigt, går det altså ikke, at gå rundt med sko, der klemmer også. Så det må der kigges på. Altså blev turen hjem noget nær helvede, og ikke noget, jeg gør igen.

For de fleste lyder det ikke som meget, at “arbejde” fra klokken 6.30-11, men med mit helbred, er det rigeligt. Og da jeg kom hjem tog jeg noget at spise, og så faldt jeg i søvn. Og sov til klokken 15.30. Helt smadret.

Til gengæld fik jeg i dag besked om, at jeg forhåbentlig får noget spændende at vise jer allerede fredag, og hvis ikke der så mandag. Nu vil jeg se min krimi og slappe af. Fotoet er udsigten fra vores rytterstue, hvor man lige kan stå eller sidde udenfor, og så få den her udsigt. I dag var der ikke megen tid til at dvæle over den, men jeg fik da taget fotoet.

Siden sidst

Barnaby på banen med sin trækker i lørdags. Dels er han bare så sød og se på, og dels er Barnaby noget af det, jeg har brugt tid på

Jeg beklager min opdateringsfrekvens. Den er ikke som ønsket, men hvis der ikke sker så meget, så er det altså nogen gange svært at finde motivationen. Grunden er som oftest helbredet. Så egentlig har jeg ting, jeg gerne vil skrive om, men når jeg er syg, kræver den slags indlæg så for meget af mig og så bliver det ingenting. Energien er ikke på toppen for tiden og der økonomiseres med kræfterne. Det på alle planer. Så jeg prøver at fordele tiden og kræfterne mellem at få indhentet noget her, og stalden og banen. Derudover har jeg jo også flere venner og veninder, jeg gerne vil se, og også det, bliver for lidt lige nu. Først var jeg syg i flere måneder. Noget af det, viste der sig en forklaring på, og jeg kom i behandling, og det har hjulpet på symptomerne, som lagde mig ned i lang tid. Så nåede jeg lige op til overfladen, hvorefter jeg så lige har ligget med noget virus og næsten lige er kommet på højkant igen. Men kan godt miste pusten lidt.

For det hele ikke skal være skidt, og det er det da heller ikke, så var jeg jo så på banen i lørdags. Dejlige heste, venner og løb. Og selvfølgelig fotos også, hvor det ovensiddende er et af flere. Ellers er der gået meget tid med TV på det seneste, og Inspector Barnaby er en af dem, jeg aldrig bliver træt af. Skulle jeg løbe tør på TV, så står der et par hyldemeter med alle hans eventyr i min reol. Derfor var det også oplagt, at det var Barnaby der skulle stå for billedsiden i dag.

Jeg var på en udflugt forleden, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, men det bliver først, når resultatet af den viser sig. Nu vil jeg forlade jer igen, for jeg skal prøve at komme op og i stalden i morgen. For det ikke skal være løgn, er jeg her i dag akut blevet angrebet af ret substantielle smerter i mit ene knæ. Så er det ikke bedre i morgen, får vi se. Guderne må vide hvorfor det lige pludselig, for det har jeg altså ikke lidt under før. Og hvis jeg har haft ondt i knæet, har det ikke været sådan. Prøv at spørge, om jeg er træt af mit helbred…. ved nærmere eftertanke – nej det må du hellere lade være med!!! God uge til jer, og så høres vi ved, når jeg forhåbentlig lige straks har lidt spændende nyt.