En uge med flere dejlige indslag

Queen Rouge med jockey Rafael Oliviera

Sådan på statestikken over gode og dårlige uger, så topper den her på de gode parametre, og det endda lige fra starten. Vidste du, at vi i hesteverden også har kongeligheder? Nå, men det kan jeg så fortælle, at det har vi. Lige for tiden endda to af slagsen. Når jeg siger sådan, er det heste, der udemærker sig ved at være noget helt særligt udi løb de vinder og ikke mindst måden de gør det på. Oveni skal det selvsagt være i toppen af kransekagen af løb også. Lige for tiden har vi faktisk hele to, og det sjove er, at også deres navne reflekerer dette – Queen Rouge og King David.

Jeg havde fået at vide, at førstnævnte skulle på græsset i mandags. Så for første gang i Guderne må vide, hvor lang tid, tog jeg ned på banen og håbede, at se “Hende Majestæt”. Og det gjorde jeg. Hvad jeg ikke vidste, var at King David også kom. Så det var en god morgen. Begge heste starter i Stockholm i morgen, så jeg sender held og lykke med på vejen. De smukke Rhododenron, står faktisk på banen, og nu jeg havde kameraet med, ville det jo være synd ikke at fotografere dem, nu de står på deres fineste.

Tirsdag fik jeg besøg af min gamle skoleveninde. Vi har gået i skole sammen siden 1. klasse og oplevet mangt og meget sammen og også været ude og rejse sammen, ligesom jeg har besøgt hende, da hun boede i udlandet. Vi havde det simpelthen så hyggeligt og jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.

Ondag var den helt store dag i ugen der gik. Jeg fik efter 10 mdr.’s venten endelig min vaskemaskine installeret. Ovenikøbet af en utroligt flot og supersød ung mand. Så kan det jo dårligt blive bedre. Alt fungerer perfekt. Dog mangler jeg lige at få menu’en ved knapperne på dansk, for de er på tysk, men det lader sig nemt rette med et dertil indrettet klistermærke, som jeg er blevet lovet kommer.

Den længe ventede vaskemaskine

Efter så lang tids venten synes jeg jo bestemt, at det skulle fejres. Så jeg inviterede min søde veninde på middag og bobler, som var lagt på køl allerede dagen før. Vi fejrede med Thai Curry (dog ikke med tofu denne gang, men de gode Filet Pieces) og bobler Cremant de Bourgogne, som bare er helt fantastisk og oveni vegansk (den fås som hvidvinen Elmental i IRMA. Det var super at se min veninde, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har set. Vi har aftalt, der ikke skal gå længe inden næste gang.

Jeg vidste, jeg kom til at betale for så megen aktivitet. Mandag aften lavede jeg mad til kl. 21 om aftenen, og så gæster 2 dage i træk. Det er for meget. Men nu kunne begge veninder lige der, og de er svære at “indfange” begge to. Så jeg greb den, men har så også være ret kvæstet siden. Torsdag var jeg helt død og dårlig faktisk, men allerede fredag gik det bedre, omend stadig kvæstet. I dag har jeg også taget det meget stille, men som i går rodet med fotos.

De gode takter er fortsat for i går blev det aftalt, at jeg skal passe min lille yndlingshundeven i næste uge, så det er ihvertfald et stort positvit indslag i den uge. Nu er det weekend og det er altid rart. I morgen bliver det en lille tur i stalden og hilse på min bedste skimlede ven Monty og så er der storløb fra Stockholm hele eftermiddagen. Og online – tjah, fotos er der altid, der skal ordnes. Og så skal jeg måske vaske i den nye vaskemaskine. Hvilken fryd. Og til aften vil jeg lave veganske “Boller i Karry” som er en yndlingsret. Rigtig god weekend til jer.

Anmeldelse – Maurice White – My Life with Earth, Wind & Fire

Klik på foto for at komme til bogen

Det er ikke ret længe siden, jeg fandt ud af, den her bog eksisterede – Maurice White‘s selvbiografi. Dem der har læst med her, ved at jeg absolut elsker Earth, Wind & Fire (som han er stifter af),og også har set dem live for meget længe siden. Men med den originale opsætning, og selvfølgelig Maurice White! Det, var helt, helt fantastisk.

Når der så er en bog, der omhandler noget af det bedste, jeg ved, så må jeg selvfølgelig læse eller lytte den. Eftersom jeg kun lytter nu, så blev det en lydbog på Audible.co.uk, hvor den til min store lettelse var.

Man har altid en forestilling om kendte mennesker, og hvad de potentielt indeholder. Nogengange holder det stik og andre gange overhovedet ikke. I det her tilfælde, var personen Maurice White ganske som jeg forestillede mig det og hvor ville jeg genre have mødt ham og besøgt ham. Den slags kan man altid drømme om. Det sker ikke, for som de fleste hvis ved, så mistede vi Maurice White i 2016 iøvrigt samme år som min far, som dog var 9 år ældre. Maurice gik bort som følge af den Parkinsons Sygdom, som han længe havde lidt af, og som blev værre, og værre med årene, og som også var årsagen til, at han måtte trække sig fra gruppen.

Bogen beskriver hans liv helt fra starten i Memphis, Tennessee, hvor han starter sin musikalske løbebane som trommeslager. Hans mor og stedfar bor i Chicago (han vokser op hos sin mormor indtil da), og siden flytter han også dertil.Senere igen flytter han til Los Angeles og danner Earth, Wind & Fire. Som sagt er hans gebet trommer/percussion, et hverv han også foresætter med at forvalte i EWF. Noget du også kan se i videoen nedenfor, hvor han spiller percussion på nummeret Fantasy, som han, hans bror Verdine White og Eddie Del Barrio, har skrevet. En absolute favoritsang af deres og en, hvor man som i alle deres sange, skal lægge mærke til teksten

And as you stay for the play
Fantasy has in store for you

Glowing light will see you through
It’s your day, shining day
All your dreams come true
Oh-ah-oh-ah-oh-ohh

As you glide in your stride
With the wind as you fly away
Give a smile from your lips and say
“I am free. Yes, I’m free. Now, I’m on my way

Fra “Fantasy”

Nu er Maurice fri og foårbentlig føler han, at alle hans drømme gik i opfyldelse. Men meget langt hanad vejen, var han for beskeden til at se sin egen storhed. Men det er nok, det der kendetegner rigtige stjerner og det var han helt sikkert.

Vi er med hele vejen og hører, om alle de spændende mennesker, han møder på sin vej (der er ingen ende på, alle de spændende mennsker, han har omgivet sig med og arbejdet sammen med), hvordan de influerer ham musikals, og hvorfor lige et indput fra den ene eller den anden, lige passer på det project, han tumler med i sit hoved på det tidspunkt. Han er gruppens “enevældige hersker” så at sige, og han har lige fra han var meget ung, haft visionen omkring gruppen, dens udforming og budskaber i hovedet, og “whatever it takes” for at få det gjort. Ingen tvivl om, at han var helt utroligt målrettet og selvsikker i sin vision, og det gav også pote. Gruppens medlemmer følger ham i tykt og tyndt, men det er selvfølgelg ikke uden omkostninger, at være så dedikeret og helt opslugt af sin gruppe og musik. Der bliver ikke lagt fingre imellem og han lægger ikke skjul på noget – heller ikke når han tydeligt har taget forkerte beslutninger. For han er som os andre kun et menneske, og han har selvfølgelig taget fejl og taget beslutninger, han ikke nødvendigvis, er helt så stolt af.

Personligt, synes jeg det var ganske fantastisk at følge denne rejse, en fantastisk mand, musiker, sangskriver og leder. At han var noget helt særligt, er man slet, slet ikke i tvivl om, og det fremgår meget tydeligt af bogen og noget hans bedstemor også føler på et meget tidligt tidspunkt, og iøvrigt støttede hun ham også hele vejen.

Hvis du kan lide EWF, er der ingen tvivl, så skal du læse/lytte bogen. Jeg lyttede som sagt, og den er genialt indtalt også, så det kan jeg kun anbefale på det varmeste. Og kigger du på diverse anmeldelser, så jeg langt fra at være den eneste, der er meget begejstret. Skriv endelig til mig her, hvis du læser/lytter.

Blomsterfokuserede dage og knap så positive indslag

Nogle af de overvinterede pelargonier som i dag fik to af planten imellem de to pelargoiner, som gror ud over kanten med tiden, og som har små blå blomster

To nye pelargoiner, købt i forgårs og plantet her i går

Denne smukke petunia, købte jeg i dag og jeg vidste lige, at den skulle være her på den lille altan

I dag kastede jeg mig over et andet projekt. Den her Crasula Ovata (Pengetræ) klunsede jeg for snart længe siden og den trængte til noget kærlighed

Mit Figentræ, som var fuldt med ukrudt forneden. Det blev fjernet

I den her store potte står der overvinterede pelargonier, og de har klaret sig godt, men det tager lige lidt, inden de kommer rigtig igang. Sammen med de to andre, til den lille altan, købte jeg den, der er en hængepelartonie som kan kaste sig ud over kanten, for den her potte står oppe på det lille bord, jeg jo fik malet

Jeg startede dagen med at stå relativt sent op. Og så var det op og i bad, og ud ad døren. Jeg skulle en tur til Optikeren med nogle læsebriller og linser, jeg havde testet. Det virkede ikke, men sådan er jeg så “besværlig”, men så må vi bare holde os til, hvad der virker.

Bagefter skulle jeg hjem, for jeg havde flere ting, jeg gerne ville have lavet. Der var del – blomsterne, som jeg startede med. Ukrudt fjernet og et par nye gevækster plantet og så projekt Pengetræ. Det her pengetræ klunsede jeg for snart længe siden. Og lige i dag, slog det mig, hvor længe siden, det må være, for det var mens far levede. Og dengang, fik den bare en masse vand, og de tvar i første omgang nok til, at den kom sig mirakuløst. Nu har den så fået det lidt skidt, og en gren, tror jeg er død. Der er ihvertfald røget meget af der. Men nu besluttede jeg, at kigge nærmere på den. Ikke så underligt, den har det lidt skidt, for den var fuld af visne blade (sine egne) og noge totalt udpint jord. Jeg gjorde det, at jeg klippede ihvertfald halvdelen af af, så den er væsentlig mindre, end den var, men forhåbentlig bliver det bedre igen. Derudover fin den efter jeg fjernede alle de visne blade en masse frisk jord oveni. Så nu tror jeg, den bliver flottere end nogensinde. Det er ihvertfald planen.

Der var også en masse skrald, jeg skulle have nd, og så havde jeg faktisk gemt nogle poser (plastik, pap, papir, glas og metal) i kælderen. Nu fik jeg så taget mig sammen til at tage det hele ud til kontainerne. Jeg har en pose tilbage heroppe. Den kan ryge ned i morgen.
Vi har desværre nogen i ejendommen, som finder det under deres værdighed, at sørge for deres eget skrald, endsige sortere det rigtigt. Så de smider bare deres poser indenfor døren med alt det usorterede!! Derudover diverse kasser og andet, der skulle til storskrald. Der stod noget udenfor i forvejen, hvilket nok var med til, at jeg troede, det var denne uge. Så jeg satte nogle ting ud. Man bliver så træt, af det roderi.

Pludselig kom min underbo, som normalt er venligheden selv, og så fik jeg ellers det glatte lag, om at det ikke var denne uge, jeg skulle tage mig sammen og meget mere, der ikke er værd at gentage. Jeg var noget chockeret! Dels fordi, det jo ikke var værre, end jeg kunne tage tingene ind igen, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, men mere fordi, han i de 15 år jeg har boet her, aldrig har præsteret noget, der bare ligner. Jeg sendte ham en pæn sms, og fortalte ham, at jeg sagtens kunne forstå ting, når de blev sagt pænt bl.a.. Jeg ved simpelthen ikke, om det er noget i vandet. Senere ringede, hvad jeg egentlig ville mene, er en veninde til mig og hun fik da også lige “et føl på tværs” over et emne (Corona), som hun bragte op, og det var hende, der bragte op og hende der faktisk startede med at tale grimt til mig, fordi jeg sagde min mening. Det var så lige en gang for meget! Jeg gider altså ikke blive råbt af, fordi min mening ikke passer damen. Hun har det iøvrigt svært med, at nogen har en anden meningen end hende, så det er ikke noget nyt. Så det var så lige dagens negative indslag.

Til gengæld bliver i morgen positiv (det håber jeg da). Dagen starter med, at elektrikeren kommer for at se, hvad han skal bruge til installation af vaskemaskinen, som han så kommer og gør på onsdag (jeg kan dårligt sige, hvor meget, jeg glæder mig). Derudover skal jeg så videre med projekter her i huset. Men det hørere i om, men blandt andet, har jeg en masse ting, der skal i kælderen. Der er også noget, jeg ikke selv kan klare, og det skal jeg finde en løsning på. Nå, men en ting ad gangen.
Vi får se, hvad weekenden ellers kan bringe. Jeg satser på at se galop lørdag samtidig med diverse projekter her og om der så sker mere, ved jeg ikke. Men allerede nu, ved jeg, at jeg får en gæst i næste uge. En barndomsveninde, jeg ikke har set længe, kommer til middag, så det glæder jeg mig til. Jeg vil ønske jer en god weekend.

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

En god start på weekenden

Det blev en dejlig start på weekenden. Den længe ventede vaskemaskine blev leveret. Helt utroligt. Jeg var efterhånden begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville ske. Nu mangler jeg bare elektrikeren, som skal tilslutte el-delen og sætte en måler op. Jeg kan slet ikke vente med, at kunne sætte min første vask over. Som jeg vist har nævnt, så bliver det champagne, når vi når så langt.

Efter de havde afleveret vaskemaskinen, skyndte jeg mig ned i stalden, hvor jeg håbede at møde min hesteveninde, og selvfølgelig hilse på Monty. De kom faktisk et pænt stykke tid efter mig. Jeg havde en misson, der hed at Monty’s man skulle rykkes. Den vokser vildt hurtigt, så det fik vi hurtigt klaret og jeg fik en kop te, og en sludder med et par af pigerne. Det var superhyggeligt.

Så kørte jeg hjemover samtidg med, at min veninde og fik en sludder. Jeg kører en omvej forbi hende, dels for at få en snak og så får jeg lidt ekstra motion. Det skader ikke noget.

Der sker ikke så meget ellers. Jeg kan jo ikke komme på banen, men i morgen er det, hvad der ellers altid har været min favoritdag Scandinavian Opan Championship. Men som en slags plaster på såret, er de heste der starter i morgen ikke mine største favoritter, så det er ikke så slemt at undvære i år. Men jeg skal da se, herfra online.

Fotos er fra min tur senest i Dyrehaven, hvor der er fantastisk fint og grønt lige nu. Men jeg har altså ikke været der siden sidst, men jeg tager jo altid rigeligt med fotos. Hvis du synes, fotoet ovenfor virker bekendt, så er det rigtigt. Det er fordi det her er den grønne version af et taget her , da jeg var på en meget glat cykeltur. Senest var det mængden af mennesker, der var foruroligende, selvom jeg nåede ud, inden det gik helt amok.

Resten af dagen i dag, skal gå med diverse rengørings/oprydningsprojekter og også lidt madprojekter. Dagens startede lun og kækker, men nu er solen gået og der blæser en kold vind. Jeg håber, I får en dejlig weekend, og så håber jeg på bare lidt varme og sol.

Totalt aktivitetsflip og Pinseweekend

Så blev det endelig tid til en lille hilsen. Jeg har haft travlt, og jeg ville lige finde ud af, hvordan jeg skulle præsentere resultaterne og det blev så sådan her. Jeg startede med, at male mit altangulv, som også anes på foto herover. Det blev som det ses rigtig flot.

Så var der diverse møbler derude, som er af smedejern. En reol, som er ny, som jeg købte for nogle år siden. Den var begyndt at vise tegn å rust, så den fik en omgang. Der var “blomsterbordet“, som jeg faktisk klunsede, og som aldrig så skyggen af maling før nu. Det blev som nyt. Blomsterkassen er en jeg har arvet fra min mor, som har arvet den fra sin mor. Den trængte også til en tur og det fik den. Lampen (som vist i reolen med lys i), var min fars, og den var meget medtaget. Men den har nu også fået helt nyt liv.

Bagefter kom jeg i tanke om, at min hesteskulptur på væggen og et blomsterophæng faktisk også skulle have, men det må blive næste år. Nu gider jeg ikke mere af det i år, og de kan godt vente.

Så var der badeværelsesskabet. Det hang her i lejlihgeden, og af alle nævnte grunde, synes jeg, det var værd at bevare. Og se hvor flot det blev.

Så dejligt at være færdig med noget. Som jeg talte med min underbo’s søde søn om, så henfaldt man lidt til sløvsind, under det her nedlukning – eller han og jeg gjorde ihvertfald. Så nu måtte der strammes op, og det bliver der så. Så på mange måder skønt. Jeg har flere projketer, og det bliver sjovt at se, hvor mange jeg kan hakke af på min to-do-liste, når vi rammer efterår.

Nu er det PInseweekend og jeg har besøg af Carla. Hun er en min venindes lille foxterrier, og er det sødeste. Vi har lige været ude og gå og mædte en sød Shitz-zu, der hedder Cuba. Han var lige så venlig og sød som Carla, så de fik en god “snak” og det gjorde jeg så med hans mor. Det var superhyggeligt. Ved stationen mødte vi en flok drenge, der var ude og hygge med musik og skateboard. De stoppede alle op og skulle hilse på hende og hun var helt magen til den ene drengs hund, var de alle enige om. De var så søde. Det åbner mange døre, at have en lille hund og gå tur med. Vi var ude og gå i 3/4 time, så nu er prinsessen faldet i søvn. Jeg sidder og ser TV og nusser computer. Jeg har besøg indtil søndag. I morgen har vi et besøg, vi gerne vil aflægge, hvis altså ikke det regner. Så gider vi altså ikke. Vi se, men i morgen skal vi ivhertfald se galop fra Klampenborg. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend og God Pinse.

Lille Carla, som bringer smil og glæde uanset, hvor hun kommer frem

100 år i dag


Hildegard Charlotte Weide (1921-1965)

I dag ville min biologiske mor have fyldt 100 år. Desværre nåede hun ikke engang at blive halvdelen af det. Ville jeg gerne have kendt hende – ja det ville jeg meget gerne, for selvom jeg ligner min biologiske far helt vildt af udseende, så tror jeg, at jeg af sind også har meget fra hende. Men jeg kan jo ikke vide det. Det er et af mange spørgssmål, jeg ikke får svar på, ligesom hvor og hvornår dette foto er taget og ikke mindst, hvem der har taget det….

Jeg kan kun håbe, at hun hvor hun er nu, sidder og er nogenlunde tilfreds med, hvordan ting går her for mig, og så er jeg sikker på, at vi ses, når det engang er min tur. Tillykke med fødselsdagen.

Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

Grøn med grøn på

Jeg startede dagen stille med lidt morgenmad. Så var jeg jo kommet i tanke om, at jeg også skulle male en lampe, jeg har på altanen, udover det jeg allerede havde malet. Det fik jeg så gjort, eller noget af den. Jeg var nødt til at lade noget tørre og så tage resten i morgen. Da det var overstået, ville jeg ud og have noget luft. Først en tur til grønthandleren efter et par småting. Så til farvehandlen, og hente mere Hammerite – dennegang i hvid. Jeg har nemlig et badeværelsesskab, der i den grad også trænger. Mere om det senere. Det fik jeg også hentet.

Så tænkte jeg, at der jo nok var dejligt i Dyrehaven. Jeg burde have været klog af skade, og vidst, at en dag som i dag, ville der være fuldstændig “sort” af mennesker. Det var dog lige der ikke helt så slemt, som det blev senere. Til gengæld, var der utrolig flot og jeg formåede da at finde ruter, der var ret fredelige faktisk. Så skulle jeg ud derfra, og jeg opdagede, hvor mange mennesker, der var både i haven og ikke mindst på vej ind på bakken, hvor folk stod i en meget lang kø. Det er det glade vanvid, ligesom folk der kører tur i Dyrehaven med mundbind på. Folk har tabt alt sund fornuft. Nå, men jeg skyndte mig ud derfra, så hurtigt jeg kunne. Men det var dejligt med noget grønt for øjnene, og man kan ikke rigtig være sur i de omgivelser – vel? Ikke at jeg var, men….

Da jeg kom hjem var der besked fra en veninde, om vi skulle mødes. Det gjorde vi så, og det var superhyggeligt. Det var noget, vi havde skrevet lidt om. Af personlige grunde vil hun foreløbig kun mødes udenfor, og det respekterer jeg selvfølgelig. Det var dejligt at se hende. Det blev til 8 km’s cykeltur, og en masse frisk luft, det var dejligt. I morgen malerprojekter og madditto. Så ren hygge.

Smedejernsbord og inspirationskilder

Man kan få inspiration mange steder fra til sine projekter eller bare til at komme igang. Jeg har det sådan, at jeg altid får lyst til at gå igang med 700 ting, når jeg ser “Han, Hun og Drømmeslottet“. Nu har jeg godt nok ikke et slot, men derfor kan man jo godt få inspiration, og man siger jo også at ens hjem, er ens slot, så …. Det føler jeg virkelig mit hjem er, omend meget, meget langt fra et slot. Iøvrigt starter der endnu en serie af de skønne udsendelser i dag på TV2Fri her til aften.

Det her bord klunsede jeg for nogle år tilbage. Nogen havde smidt det ud. Vil I tro det? Jeg synes, det er så fint. Det eneste, der er lidt irriterende, er at glasset er revnet. Men eftersom det bliver brugt til at stille planter og blomster på, så er det lidt ligemeget, men det gamle glas er rigtig flot med mynster på. Det ses når jeg får det vasket og sat på plads.

Dagens projekt var at få givet det rustbeskyttelse. Til det har jeg brugt Hammerite, som jeg for Guderne må vide, hvor mange år siden også gav et gammelt symaskinebord, som står nede i kældren og måske kommer op på et tidspunkt istedet for det bord, jeg har på altanen. Vi får se. Men foreløbig, så trængte det her bord. Det gjorde det jo allerede da jeg bjergede det. Så skete der ligesom ikke mere og jeg tænkte, at det godt kunne vente, fordi det står relativt beskyttet. Men hvis det skal holde, så …. Så i dag gik det løs og det tog ikke længe. Hammerite, fås i flere str. dåser og varianter, så spørg hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge. Det fås i alle byggemarkeder og malerforretninger.

Jeg er dog ikke helt færdig, for det skal lige have i kanten på undersiden og den del, det står på nu. Så det bliver morgen, hvor jeg så giver en ting mere. Jeg har både en plantekasse og en reol, der nok også skal have, nu jeg er igang. Når det først har fået, kan det holde læænge. År faktisk. Og dejligt terapeutisk arbejde og man kan som det ses på fotos virkelig se, hvor man kommer til. Men dejligt at have fået “hul på bylden” af den slags projekter. Der er flere, men det kommer henad vejen.