Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen

En selvbiografisk beretning om den unge kvinde (f. 1968), der beslutter sig for en 100 dages vandretur på den 1800 km lange Stillehavsrute efter at hun nåede bunden pga. morens død, skilsmisse, misbrug m.m. En udviklingsrejse med beskrivelser af naturen samt møder med mennesker

Jeg skulle finde noget at læse, og jeg havde gemt den her på “to-read-listen” og var egentlig lidt i tvivl, men trængte samtidig til noget livsbekræftende efter min seneste bog, som jeg synes, var noget dræbende om jeg så må sige. Så jeg sprang ud i den her, for det var helt anderledes, og det virkelige liv.

Jeg kan kun sige, at jeg ikke fortrød det et eneste sekund. Den greb mig fra starten af. Jeg lyttede den på engelsk, og det var en fantastisk oplæser også. Men ikke mindst, var det bare en fantastisk fortælling. Selvfølgelig om selve turen, men lige så meget om livet, døden, venskaber, forhold, og livet som sådan. Det eneste jeg kan sige er, at hvis I kan lide biografier og en rigtig god fortælling, og en rigtig velskrevet bog, så skal I altså læse den her. Jeg “slugte” den, fra den ene dag til den anden. Det skal så siges, at jeg jo heller ikke har meget andet, jeg skal lige p.t., men havde nok gjort alligevel.

Bagefter fandt jeg ud af, at bogen har ca. 3 år på bagen, og også er filmatiseret (trailer her nedenfor). Den vil jeg rigtig gerne se også. Jeg tænker, den kommer på TV eller en af mange streamingtjenester snart. Ellers fås den også at købe på CDon. Jeg lyttede den på Audible.co.uk, men den findes altså også på biblioteket. Det fandt jeg også først ud af bagefter, men det gør nu ikke noget. Men det er en nyttig oplysning for jer. Skynd jer hen og lån den. På dansk eller engelsk, efter smag. Cheryl Strayed, har skrevet flere bøger, som jeg også har tænkt mig, at lytte på et tidspunkt.

To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

The House We Grew Up In/Huset vi voksede op i – Lisa Jewell

Familien Bird er lykkelig, velfungerende, støjende, kærlig og stor. Der sker en ulykke, og familien falder fra hinanden. År senere genforenes de, og måske kan de blive en lykkelig familie igen, hvis de tør se i øjnene, hvad der skete så mange år tidligere

Jeg er stadig syg, og lige ved at få “pip” af det. Det må jeg så bare æde, og prøve at få noget godt ud af det Jeg får ordnet nogle fotos og ikke mindst får jeg lyttet lydbøger. Den senest afsluttede er denne. Jeg har ændret min “Jeg læser” rubrik i sidebaren. Grunden er simpel. Jeg læser/lytter for mange bøger til, at jeg næsten kan nå at udskifte. Men jeg putter bøgerne ind i Goodreads, og det link ligger der, så der kan du altid gå ind og se, hvad jeg læser, og hvad jeg har læst. Det er iøvrigt en anbefaling, at du også kommer derind. Du kan holde et øje på, hvad du læser og sætte dig selv et mål for, hvor mange bøger, du vil læse i året og meget mere.

Det er ikke ofte, jeg ligefrem skriver anbefalinger her mere. Ikke p.g.a. manglende lyst, men manglende tid og overskud. Denne var dog så god, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den. Jeg har lyttet den på originalsproget, fordi det kan jeg bedst lide. Det viser sig, at den også finde på dansk og også på lyd, ligesom flere andre af forfatteren Lisa Jewell findes på biblioteket (også på lyd), hvor jeg bestemt skal låne nogle flere. Det eneste dårlige for mig ved denne bog, var at den sluttede.

øverst er kort, hvad bogen handler om og mere skal ikke siges – andet end, at I bare skal læse den. Det er en bog, der også får dig til at tænke tilbage i din egen barndom og dit eget liv som sådan, og i det hele taget, får den mange tanker i gang. Læs den, jeg er sikker på, at I ikke fortryder. Og som altid, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes. Det være sig, om I lytter eller læser den, og om I gør på dansk eller engelsk.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

Artikler:

5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

Brev til Mor – en stærk bog

Jeg blev færdig med en bog i går, som jeg fik lyst til at dele med jer. En barsk affære, som jeg dog på trods synes, at I skal høre om. Det hele kom sig af,at jeg så dokumentaren, som stadig ligger tilgængelig (men se den nu, hvis ikke du så den forleden, og inden du læser bogen). Og så fik jeg lyst til at vide mere om denne fantastiske kvinde. Og der er altså så også en bog.

Inden du læser den, skal du bare være klar over, at Malene ikke ligger fingre imellem i sin beskrivelse af, hvad hun har været igennem, og de værste episoder gav mig fysisk kvalme. Men hold ud, for de stærke beskrivelser af det værste får en ende, og resten af bogen er mindst lige så vigtig.

Jeg har Gudskelov ikke selv oplevet noget i den her stil, men jeg kender flere, der har oplevet grimme ting, og ikke mindst har forældre, der er ALDRIG skulle have haft børn og som reagere noget lignende som moderen i det her, selvom der måske ikke ligefrem har været tale om Incest og den slags overgreb. Det er så ødelæggende.

Fantastisk, som Malene er lykkedes at komme ud på den anden side efter en barndom med års misbrug fra faderens side. En helt vildt stærk kvinde, som man kun kan få den dybeste medfølelse og respekt for. Jeg synes Malene skal have stor tak for at skrive en bog, som jeg er sikker på, kan give andre håb og inspiration og forhåbentlig lære systemet noget om, hvad man ihvertfald ikke skal gøre!

Brev til mor af Carsten Graff & Malene Lauritsen

Jeg har lyttet bogen på Nota, men har kun fundet den på lyd iøvrig på Politikens Plusbog. På Mofibo er den ikke og den er ikke til låns på lyd på biblioteket iøvrigt, men findes der som bog og e-bog.

Du kan kontakte/følge Malene her:

Website 

Facebook

Et par ture ud for at teste formen

Jeg har været småsløj her på det seneste. Så irriterende. Ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke rigtig frisk. Sløj nok til, kun at ville ligge i min seng. Det er begyndt at gå lidt bedre, men jeg er stadig ikke 100%.

I går tog jeg en tur ud i verden, for jeg skulle bruge en bobbelkonvolut til en gave, jeg skulle sende. Det betød en tur med toget et stop og så fik jeg den og en ekstra. Derudover rundede jeg lige bogafdelingen, og faldt over en skøn kogebog. Har jeg ikke nok, og var der ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere? Jo! Det var der i høj grad, men til en flad 50,- kr. kunne jeg altså ikke modstå fristelsen. Kommer du forbi en Bog & Ide, og har lyst til at prøve noget grøn mad, så skal du helt sikkert kaste dig over den. Det er en fantastisk bog i det hele taget, men da især til den pris. Den hedder Grønt 24/7 af Jessica Nadel. Originalen er på engelsk, og der kan du få den til samme penge, men skal selvfølgelig betale fragt.

I dag ville jeg så prøve at tage i stalden et smut. Om ikke andet, skulle jeg ned med de gulerødder og æbler, jeg allerede i sidste uge købte til dem dernede. Det var skønt at se dem alle, men selvfølgelig især Kickermusen. Ham savner jeg altid meget. Der var flere, der skulle arbejde i dag, og det fik jeg lige med, så det var god timing. Kicker og jeg var også lige oppe i skoven og få lidt græs. Han ville gerne have gået mere tur, men det var jeg ikke til, fordi jeg ikke er frisk, så for en gangs skyld sagde jeg nej og stod fast. Det er ikke ofte, det sker. Og man kan jo godt mærke, at han er vant til at få sin vilje, men da han fandt ud af, at jeg mente det, var det selvfølgelig også okay. Vi var ikke ude så længe, men lidt har også ret.

Togene var gået i “koks” og der var nogen ledninger, der var faldet ned, så der var ikke noget tog, da jeg skulle hjem fra byen, hvor jeg havde været ovre og sende et brev. Det var jeg noget træt af, men sådan var det, og jeg havde jo cyklen. Så jeg måtte bare cykle hjem. Siden har jeg ligget her og sent på aftenen kom min veninde med de to små venner, som jeg indimellem har fornøjelse af. Det er megahyggeligt.

Lige nu ser vi Nærkontakt, som jeg ser hver uge. Enormt facinerende synes jeg. Hvis ikke du har set dem, så er det på Kanal 4. I dag er det Pernille Højmark, Dennis Knudsen og Silas Holst. Når det er færdigt, skal hundene have en aftentur.

Dejligt var det i dag, at opdage at mine finanser har det godt, således jeg kunne klare to akutte ting, fordi jeg har overskud på budgettet. Det er jeg ret stolt af. For samtidig betaler jeg også af på det lån jeg tog i forbindelse med min USA-tur.

På torsdag har vi heste, der skal til Malmö, og måske jeg kan tage med. Vi får se. Først og fremmest skal jeg jo være frisk. Men der er en af de sidste chancer i år, også sammen med min veninde Susie, som jo tager videre her sidst på sæssonen. Foreløbig er prioriteten at blive helt frisk. I morgen kommer min veninde efter hundene, og så skal vi måske gøre et eller andet, men det kommer an på, hvordan jeg har det.

Som det ses, fik jeg taget lidt fotos af nogle af de mange spændende ejendomme, der ligger herude i går. Villaen med skiltet er til leje. Spørg mig ikke, hvad det koster, men jeg tror roligt, vi kan fastslå, at billigt er det ikke. Jeg håber, I får en god uge.

Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!