Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!

Læs resten

0

American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

0

Andre måder at rejse på

I disse tider, er alt der hedder rejse jo ligesom lagt på hylden. En måde man kan rejse på, er via bøgerne. Som mange vil vide, så lytter jeg bøger. Men historierne er jo de samme. Jeg har selv læst flere gode bøger med beskrivelser, af dejlige steder. Her kommer en lille liste med anbefalinger. Jeg lytter selv rigtig mange bøger på engelsk, men findes bogen på dansk, skal jeg nok nævne dem begge.

Et relativt nyt bekendtskab er serien af Lucinda Riley – The Seven Sisters Serie/Serien om de syv søstre. Hver bog har sin historie i et nyt land og således kommer man også ud og rejse, udover de andre forviklinger – her er en liste over alle bøgerne på dansk og engelsk

Hvis man er til krimier og samtidig er til at blive hensat til andre kyster, så har jeg personligt et par favoritter og den ene er Peter Robinson og hans kriminalromaner, om Kriminalinspektør Alan Banks, som forgår i Yorkshire. Jeg er vild med dem og har nu stort set lyttet dem alle. Helst på originalsproget, men jeg har også lyttet flere på dansk.

Jeg har medlemskab af Audible.co.uk, og der findes jo meget, og de fleste bøger bliver jo udgivet på lyd nu om stunder, og kan købes. Men jeg har også Nota.dk, som man kan få medlemskab til, hvis man har problemer (lægeligt verificeret) med at læse almindelige bøger. Det være sig ordblindhed eller andre vanskelighder. Der er fantastisk mange bøger, men de er selvsagt for hoveddelen på dansk, men også mange, er faktisk på engelsk, og ligger de der, så snupper jeg dem på engelsk.

Det var et sidespring, men et relevant et trods alt. Vi kom fra krimier. En der bevæger sig i den anden ende af England er Peter James, som er mest kendt for sin serie om Kriminalkommisær Roy Grace. De foregår i og omkring Brighton. Også hans bøger har jeg “slugt” på stribe og har nu stort set lytet dem alle. Det er trist, når man ikke har flere af en forfatter, man holder af, men sådan er det.

Er man interesseret i dyreverdenen og antropologi og etologi, så får man samtidig beskrivelser af livet i Afrika af fantastiske damer i bøger som – I Skyggen af Mennesket – af Jane Godall, Historien om Elsa af Joy Adamson (hun har skrevet flere bøger, også om andre store katte, ligesom hendes mand George også har) og Gorillaer i Disen (Gorillas in The Mist) af Dian Fossey.

Af romaner er en af de mere nutidige og meget fornøjlige – Spis bed Elsk (Eat, Pray,Love) af Elizabeth Gilbert, som ihvertfald transportere en til en anden (flere) verden. Den findes jo så også som film, og den kunne jo så passende sættes på efter, man har læst bogen. Jeg har både læst og set filmen.

Lige nu lytter jeg en bog af Elizabeth Edmonson – The Villa in Italy, og den er helt skøn. Hun er et nyt bekendtskab og det lader til, at hun har skrevet en del, men det er desværre ikke oversat og mange er ikke på lyd (for mig eneste mulighed nu), men jeg vil tro, hvis man kan det engelske, at de findes på bog. Desværre gik hun tidligt bort i 2016, og en planlagt serie bøger, blev ikke færdig. Det er synd, for hun skriver rigtig godt. Jeg vil ihvertfald lytte mere af hende (der ligger nogle af dem på Audible.co.uk).

En helt anden slags rejse, er Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen af Cheryl Strayed, som går 1.760 km langs vestkysten af America (Pacific Crest Trail). Den findes både på dansk og engelsk og som bog og som lyd. Og ikke mindst er den også filmatiseret. En film, jeg endnu ikke har set, men det vil jeg straks gøre noget ved, og bestille filmen.

Denne skønne bog, tager en på en tur til Grækenland. Forfatteren, Victoria Hislop har skrevet ret mange bøger, og et par håndfulde er oversat til dansk, som jeg som sådan lige kan se. Bogen der rejser til Grækenland hedder Postkort fra Grækenland (Cartes Postales from Greece), og den kan varmt anbefales.

Fra Rockstjerne (trommeslager i Genesis) til Andalusisk bjergbonde…. noget af et hop. Men hvilket et, og hvor underholdende. Chris Stewart’s Citroner På Vejen (Driving Over Lemons), er netop det. En fortælling om, hans vej der og livet der. Anbefales varmt. Jeg tænkte, da jeg læste den og lige nu her igen, at den ville egne sig fantastisk til en film. Og det viser sig så, at sådan et projekt er igang. Men intet om, hvornår og hvordan, men hold øje.

Mere sol og fjerne kyster – A House in Sicily af by Daphne Phelps – The captivating memoir of a resourceful woman who started life anew in the “most beautiful house in Sicily” .

Så efter, jeg havde udgivet dette indlæg kom jeg i tanke om Michael Palin. Og hvorfor ikke før, må du ikke spørge mig om, for hans bøger er oplagte og direkte afledt af det, begyndte jeg selv at lytte “Jorden Rundt på 80 dage” (Around the World in 80 Days) og den er helt oplagt. Han har skrevet flere andre bøger om rejser over hele jorden, men det er kun denne, der er på dansk også. Er du til det engelske, så er der flere andre.

Udover romaner, biografier m.m. er der kogebøger og mad, som kan bringe os til fjerne egne. Selv er jeg rigtig glad for Indisk Mad, og jeg har 2 kogebøger med Indisk Mad. Den ene er til at få endnu, men er på Engelsk – Vegan Richa’s Indiske Køkken af Richa Hingle og Det Indiske Vegetarkøkken af Sumana Ray, som du kan finde her brugt på dansk. På engelsk finder du den her. Richa Hingle har også en blog, hvor du finder tonsvis af indiske opskrifter.

Jeg fandt lige en anden af mine kogebøger, som også duer på den her konto – Forunderlige Dufte – Vegetariske Madopskrifter Fra Fjerne Lande af Sanne Strand, som du også kan finde brugt.

Jeg var lige ved at glemme min kære ven Kirsten Skaarup, som har skrevet så mange dejlige kogebøger, der kan bruges også her. Ikke mindst “Med Vinger Til Solens Køkken” – fuld af dejlige opskrifter og ikke mindst fotos, der ihvertfald kan stille den værste rejsesult, men også risikere at gøre den værre. Den var også populær og findes nu også antikvarisk, hvis du googler den. Deruover er der Marokko også fra kirstens hånd. Den kan fås på Saxo. Jeg har dem begge. Derudover kan du altid finde dejlige opskrifter også inspireret af det store udland hos Kirsten på hendes blog.

Man kan jo sige, at spiser du normalt ikke grønt, så er denne tid oplagt til at prøve noget nyt, og så er det en slags rejse i sig selv. En som jeg i høj grad anbefaler. Du kan finde andre grønne opskrifter også på min blog. Her er de bedste, af de opskrifter, der rejser rundt: “Verden rundt i mad

Her er lidt mere inspiration:

33 Vegan Middel Eastern Recipes

Kirsten’s Spanske Vegetariske Paella (jeg er vild med den)

Kirstens små krydrede frikadeller bagt med kartofler og sesamsovs fra Jordan

Vegan m’hanncha (Moroccan) by Jamie Oliver

Vegan dim sum buns (Chinese) by Jamie Oliver

Vietnamese bun cha with sticky spicy tofu by Jamie Oliver

Vietnamesisk Nudelsuppe (Pho) inspireret suppe

Chili Sin Carne

Jeg håber, det har givet lidt inspiration til nogle af de steder, man kan finde inspiration og drømme sig væk til fjernere egne her i lock-downtider. Til sidst, en total yndlingsopskrift, med rød Thai-curry. På engelsk, men jeg har den oversat, hvis du vil have den. Klik på foto og du kommer til opskriften.

0

Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

0

Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen

En selvbiografisk beretning om den unge kvinde (f. 1968), der beslutter sig for en 100 dages vandretur på den 1800 km lange Stillehavsrute efter at hun nåede bunden pga. morens død, skilsmisse, misbrug m.m. En udviklingsrejse med beskrivelser af naturen samt møder med mennesker

Jeg skulle finde noget at læse, og jeg havde gemt den her på “to-read-listen” og var egentlig lidt i tvivl, men trængte samtidig til noget livsbekræftende efter min seneste bog, som jeg synes, var noget dræbende om jeg så må sige. Så jeg sprang ud i den her, for det var helt anderledes, og det virkelige liv.

Jeg kan kun sige, at jeg ikke fortrød det et eneste sekund. Den greb mig fra starten af. Jeg lyttede den på engelsk, og det var en fantastisk oplæser også. Men ikke mindst, var det bare en fantastisk fortælling. Selvfølgelig om selve turen, men lige så meget om livet, døden, venskaber, forhold, og livet som sådan. Det eneste jeg kan sige er, at hvis I kan lide biografier og en rigtig god fortælling, og en rigtig velskrevet bog, så skal I altså læse den her. Jeg “slugte” den, fra den ene dag til den anden. Det skal så siges, at jeg jo heller ikke har meget andet, jeg skal lige p.t., men havde nok gjort alligevel.

Bagefter fandt jeg ud af, at bogen har ca. 3 år på bagen, og også er filmatiseret (trailer her nedenfor). Den vil jeg rigtig gerne se også. Jeg tænker, den kommer på TV eller en af mange streamingtjenester snart. Ellers fås den også at købe på CDon. Jeg lyttede den på Audible.co.uk, men den findes altså også på biblioteket. Det fandt jeg også først ud af bagefter, men det gør nu ikke noget. Men det er en nyttig oplysning for jer. Skynd jer hen og lån den. På dansk eller engelsk, efter smag. Cheryl Strayed, har skrevet flere bøger, som jeg også har tænkt mig, at lytte på et tidspunkt.

0

To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

0

The House We Grew Up In/Huset vi voksede op i – Lisa Jewell

Familien Bird er lykkelig, velfungerende, støjende, kærlig og stor. Der sker en ulykke, og familien falder fra hinanden. År senere genforenes de, og måske kan de blive en lykkelig familie igen, hvis de tør se i øjnene, hvad der skete så mange år tidligere

Jeg er stadig syg, og lige ved at få “pip” af det. Det må jeg så bare æde, og prøve at få noget godt ud af det Jeg får ordnet nogle fotos og ikke mindst får jeg lyttet lydbøger. Den senest afsluttede er denne. Jeg har ændret min “Jeg læser” rubrik i sidebaren. Grunden er simpel. Jeg læser/lytter for mange bøger til, at jeg næsten kan nå at udskifte. Men jeg putter bøgerne ind i Goodreads, og det link ligger der, så der kan du altid gå ind og se, hvad jeg læser, og hvad jeg har læst. Det er iøvrigt en anbefaling, at du også kommer derind. Du kan holde et øje på, hvad du læser og sætte dig selv et mål for, hvor mange bøger, du vil læse i året og meget mere.

Det er ikke ofte, jeg ligefrem skriver anbefalinger her mere. Ikke p.g.a. manglende lyst, men manglende tid og overskud. Denne var dog så god, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den. Jeg har lyttet den på originalsproget, fordi det kan jeg bedst lide. Det viser sig, at den også finde på dansk og også på lyd, ligesom flere andre af forfatteren Lisa Jewell findes på biblioteket (også på lyd), hvor jeg bestemt skal låne nogle flere. Det eneste dårlige for mig ved denne bog, var at den sluttede.

øverst er kort, hvad bogen handler om og mere skal ikke siges – andet end, at I bare skal læse den. Det er en bog, der også får dig til at tænke tilbage i din egen barndom og dit eget liv som sådan, og i det hele taget, får den mange tanker i gang. Læs den, jeg er sikker på, at I ikke fortryder. Og som altid, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes. Det være sig, om I lytter eller læser den, og om I gør på dansk eller engelsk.

0

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

0

Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

Artikler:

5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

0

Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

0