Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

Dagen for det Kongelige portræt i kogende hede

Jeg har en periode, hvor jeg enten slår ting i stykker eller også smider jeg dem væk. Så kan jeg sådan set bare selv vælge. Nu har jeg formået at smide min bluetooth dims væk. Jeg troede, jeg måske vidste, hvor den var,og kørte så forbi i dag inden løb. Det var den selvfølgelig ikke. Så var jeg lige forbi nogle andre hestevenner også og sige hej og så vendte jeg supercyklen mod Galopbanen. Så nu kan jeg igen teste cyklen i morgen og køre over at købe en ny. Den var heldigvis ikke meget bekostelig og så skal jeg have en cromecast også.

Allerede der ved 11-tiden var det, alt alt for varmt. Det var ikke mindst synes jeg, faktisk synd for hestene, selvom alt blev gjort for, at de skulle have det så behageligt som muligt.

Det var i det hele taget en dag, der banemæssigt var en meget blandet fornøjelse, og en af den slags dage, der heldigvis ikke er mange af, men der var flere uheldige episoder og dagen blev en del forsinket af den grund.

Iøvrigt fik jeg lige en påmindelse om i går (der fandt jeg ud af det), at nyde hver evigt eneste dag. I torsdags gik en god og efterhånden gammel veninde bort. Vi kendte hinanden fra nettet, og skrev løbende sammen. Men har også mødtes i virkeligheden. Hvis hun var for stille hev jeg fat i hende og omvendt. Jeg synes godt nok, der lige var lidt stille, men det var ikke længe. Og så viste det sig, hun blev indlagt mandag og gik bort torsdag. Hun var sløj, sløj meget ofte og havde et dårligt helbred, men det var alligevel tidligt, og man bliver da ked af det. Så den her uge sluttede ikke på de bedste noter. Nu vil jeg gå ud og tage mig et køligt bad, for det er godt nok stadig lunt, selvom det blæser. Jeg håber, I har haft en god weekend og ikke er helt smeltet.

Siden sidst

Barnaby på banen med sin trækker i lørdags. Dels er han bare så sød og se på, og dels er Barnaby noget af det, jeg har brugt tid på

Jeg beklager min opdateringsfrekvens. Den er ikke som ønsket, men hvis der ikke sker så meget, så er det altså nogen gange svært at finde motivationen. Grunden er som oftest helbredet. Så egentlig har jeg ting, jeg gerne vil skrive om, men når jeg er syg, kræver den slags indlæg så for meget af mig og så bliver det ingenting. Energien er ikke på toppen for tiden og der økonomiseres med kræfterne. Det på alle planer. Så jeg prøver at fordele tiden og kræfterne mellem at få indhentet noget her, og stalden og banen. Derudover har jeg jo også flere venner og veninder, jeg gerne vil se, og også det, bliver for lidt lige nu. Først var jeg syg i flere måneder. Noget af det, viste der sig en forklaring på, og jeg kom i behandling, og det har hjulpet på symptomerne, som lagde mig ned i lang tid. Så nåede jeg lige op til overfladen, hvorefter jeg så lige har ligget med noget virus og næsten lige er kommet på højkant igen. Men kan godt miste pusten lidt.

For det hele ikke skal være skidt, og det er det da heller ikke, så var jeg jo så på banen i lørdags. Dejlige heste, venner og løb. Og selvfølgelig fotos også, hvor det ovensiddende er et af flere. Ellers er der gået meget tid med TV på det seneste, og Inspector Barnaby er en af dem, jeg aldrig bliver træt af. Skulle jeg løbe tør på TV, så står der et par hyldemeter med alle hans eventyr i min reol. Derfor var det også oplagt, at det var Barnaby der skulle stå for billedsiden i dag.

Jeg var på en udflugt forleden, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, men det bliver først, når resultatet af den viser sig. Nu vil jeg forlade jer igen, for jeg skal prøve at komme op og i stalden i morgen. For det ikke skal være løgn, er jeg her i dag akut blevet angrebet af ret substantielle smerter i mit ene knæ. Så er det ikke bedre i morgen, får vi se. Guderne må vide hvorfor det lige pludselig, for det har jeg altså ikke lidt under før. Og hvis jeg har haft ondt i knæet, har det ikke været sådan. Prøv at spørge, om jeg er træt af mit helbred…. ved nærmere eftertanke – nej det må du hellere lade være med!!! God uge til jer, og så høres vi ved, når jeg forhåbentlig lige straks har lidt spændende nyt.

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

En usædvanlig gæst i vindercirklen

I lørdags var jeg som altid på “min pind” i vindercirklen på Galopbanen. Det går jo ligesom på at fotografere hestene først og fremmest. Men pludselig mens jeg stod der og ventede på næste hold af heste, kom der en gæst, jeg aldrig har set før. Forstå mig ret, jeg har selvfølgelig set en Hættemåge før, men ikke så tæt på og ikke i vindercirklen på den her måde.

Jeg skyndte mig at skyde et par fotos af den, inden den fløj sin vej, hvilket tog længere end forventet. Den var totalt ligeglad med mig og de andre, der stod derinde og fandt noget, den kunne spise på fliserne. Sjovt møde og faktisk en smuk fugl. Vidste du, at de er totalt fredede? Den her kan være en hr. eller fru Måge, for jeg har ikke kunnet finde nogen forskel på dem ved søgning og begge ruger også deres æg.

Jeg takker ihvertfald for besøget, som var et sjovt afbræk og noget anderledes at fotografere. For vi må være ærlige, det går meget op i hest.

Healthy Horse Festdag

I går var en dag, jeg hele tiden, havde planer om, jeg skulle deltage i, men som ofte var der flere parametre for, om det ville lade sig gøre. Første forhindring var selvfølgelig mit helbred, som aldrig er forudsigeligt. Så skulle logistikken på plads. Jeg kiggede Google Maps, og det lod sig gøre, og ifølge dem, skulle jeg kunne gøre det på ca. dobbelt tid af, hvad det ville tage med bil. Nå ja, sådan er det jo….Næste var, at jeg havde min venindes hunde fra fredag til lørdag. Så det afhang også af, hvornår hun kom og hentede. Jeg havde nemlig ikke besluttet, om jeg ville afsted, for sidste faktor var vejret. Var det dårlig vejr gad jeg simpelthen ikke. Det er for lang en tur/dag til, at orke den i regn, blæst, slud etc. og også alt for koldt. Som I jo alle ved nu, det var fantastisk vejr, omend det blæste lidt, så man skulle være i solen, for varmt var det ikke!

Jeg begav mig afsted, og som jeg burde kunne have vidst, at mine beregninger var alt, alt for optimistiske. Toget var intet problem, det går hvert 10. minut, og jeg havde nået et tog en halv time tidligere end beregnet og godt det samme skulle det vise sig. Togturen var som den slags er, men den i går udmærkede sig jo ved, at køre igennem noget af det smukkeste landskab, der næsten kan findes. De gule rapsmarker er på sit højeste lige nu, og de hjælper deres til at forskønne det hele.

Så landede jeg på Frederikssund St. og ifølge Google Maps, havde jeg set, det skulle tage ca. et kvarter til Skibby. Det var så ikke rigtigt, men om jeg har set galt, eller det vitterligen var dem, skal jeg lade usagt. Det tog ½ time, og også en rigtig dejlig tur, men eftersom arrangementet var til klokken 17, begyndte min tålmodighed at blive lidt tyndslidt. Og det skulle blive værre – bussen går kun en gang i timen!!! Og der var ½ time til den kom. Jeg var endda ude i at overveje en taxa, men det havde kostet en formue, for der var jo også meget længere end jeg troede, skulle det vise sig. Så Gudskelov, jeg ikke gjorde det, omend jeg havde spurgt til prisen først, og så havde jeg nok styret mig, tænker jeg.

En lang historie så kort som muligt. Vi ankom til Skibby, og jeg kom af det rigtige sted. Igen er Google Maps meget optimistiske af deres beregning af, hvor lang tid det tager at gå fra Bymidten ned til Sandie. Det tog mig ca. dobbelt så lang tid som ventet, hvilket igen var ½ time. Så da jeg nåede frem, havde jeg været 3 timer undervejs og gik ialt 13.951 skridt!! Og nej, det var ingen fest. Det er længere end det tager at køre til Lolland bare for illustrere det lidt. Men der må alligevel have været nogen der holdt hånden over mig, for jeg nåede at se noget, jeg ikke havde set før (Bo Høstrup), og en jeg så gerne ville have set sidst jeg var til åbent hus Shane Mosele. Det skulle vise sig, at være værd at vente på.

Jeg kom midt i Bo Høstrups ridt, men at han er en mand, der kan sit kram, var tydeligt og som jeg forstod det, var hesten en, der skulle bygges op helt fra bunden tillidsmæssigt. Og det havde han formået på fineste vis. En utroligt dejlig hest, som jeg også hilste på, da jeg holdt den for ham, mens han tog bandager af og gav den gamacher på til traileren. Det var en fornøjelse at hilse på både hest og Bo.

Shane Mosele lod vente lidt på sig, men vi blev underholdt af en lodtrækning om mange flotte præmier imens, og ellers var der jo gode venner, at tale med. Midt i det hele ankom nogle dejlige galopvenner, som jeg også fik et lift hjem med, så det var bare helt fantastisk. Jeg var faktisk allerede begyndt at grue for hele turen tilbage. Som det blev foretog jeg den tur i luksus og i det bedste selskab. Igen tak for det.

Shane lånte en helt “rå” (helt utilredet) 3-års hoppe, som bare var så smuk. Jeg ved jo godt, hvad hele ideen i det her “join-up” går ud på, for jeg har jo også læst om det i årene og set klip etc. Men at se det “live” er jo noget helt andet og ganske fantastisk, hvis man er interesseret i den slags. Hoppen var fantastisk flink og hun tænkte meget over tingene. Efter hvad jeg mener må have været ca. ½ time, var Shane oppe og sidde på hende. Hun havde lige 2 hop og det var det. Så lod han sig glide af og mindede hende om, at hun bare skulle stå, og så lykkedes det.

Normalt ville han, da han sluttede denne session, godt kunne lægge sadel på. Det er individuelt, hvornår man gør det. Det skal være med respekt for hesten, og følelse for, hvor meget mere, den kan tage. Problematikken er, at begynder man, er man nødt til at fortsætte, til man når et punkt, hvor der er “balance”. Hoppen her, var træt. Hun havde tydeligt tænkt rigtigt meget over det og bliver hesten for træt, kan den pludseligt ikke rumme alt det, der sker og så kræver det mere at “reparere” på det. Så han sluttede “mens legen var god” og det var der selvfølgelig fuld forståelse for. Så spændende og interessant at se.

Bagefter stod den på galop. Healthy Horse har fået en ny galopbane 1350 m, og den skulle indvies. Til det, havde Sandie “lånt” direktøren for Klampenborg Galopbane Carsten Baagøe Schou, som kom og klippede snoren over til den nye bane, hvor vi så sluttede dagen med at se to heste gå et arbejde (gå stærkt) på den nye bane. Det vil sige, vi sluttede egentlig med endnu en lodtrækning, for dem der ikke havde gjort krav på deres præmier, deres blev udloddet sidst på dagen. Og så var det hjemover mod København. Det gik som en leg, nu hvor jeg ikke skulle vente på busser og lignende.

Nu ved jeg jo ikke, hvad jeg gik glip af før, jeg ankom, men jeg var rigtig glad for det, jeg nåede at se. Jeg var lige ved at glemme, at Cathrine Dufour (hende behøver jeg vist ikke introducere) også var forbi. Personligt, var jeg ked af, vi ikke fik set hende ride. Men som var det tilrettelagt for mig, så så jeg hende jo sidst, jeg var til åbent hus, men hende kan man ikke se for ofte vil jeg sige. Hun har højsæsson nu, og det var svært for hende, at hive en hest ud til dagen. Det var vi nok flere, der var kede af, men forhåbentlig ser jeg hende en anden gang. Jeg er stadig glad for de fotos, jeg fik taget den dag. Jeg håber, I synes, om dem, jeg tog i går.

Tak til Sandie for et fantastisk arrangement og til jer, hvis I læste med så langt. Jeg skal med igen, men næste gang bliver det med lift frem og tilbage. Der er nemlig ikke mange steder, der er bedre at opholde sig, hvis man elsker heste, end oppe hos Sandie.

OBS! I skrivende stund har jeg ikke navn på de to heste som henholdsvis Shane og Bo håndterede, men så snart jeg får, skal jeg tilføje!

Bo Høstrup både til hest og arbejdende fra jorden

Cathrine Dufour og Sandie Kjær fortæller om deres samarbejde

Sandie trækker vindere i lotteriet om de mange fine præmier med hjælp fra sit dygtige personale

Shane med den skønne hoppe han lånte til sin demonstration – den er iøvrigt til salg

Carsten Baagøe Schou klipper snoren til den nye galopbane

Kiin Kiin (IRE) og Vejovis (GB) går et arbejde på den nye bane

Alle fotos er mine og omfattet af © Copyright og må ikke kopieres på nogen måde, uden min tilladelse/All photos are mine and © Copyright and is not to be copied in any way without my approval.

Igang igen og hurtig respons

Som sagt sker der ikke meget her lige nu. Men lidt er der sket i dag. Som jeg skrev på Facebook i går, så har jeg fået mod på at grave lidt i min biologiske fortid igen. Nu er det lidt på den tyske side. Faktisk var det jo i mange år den eneste side, hvor jeg havde noget. Nu hvor jeg har fundet mine amerikanske rødder, så har jeg faktisk mere der end jeg har på den tyske. Der er flere ting i det. Det er 54 år siden min biologiske mor gik bort og at finde nogen der kendte hende, er nok nærmest umuligt. Havde hun levet, ville hun nu være 98 år gammel. Det vil sige, at nogen der kendte hende, i bedste fald måske er i 70’erne. Som eksempel er min bilogiske søster i Berlin 75 år nu, og det er mit store problem her. Hun ønsker ikke kontakt elleer dialog om emnet. Det efterlader mig med de svar, jeg kan finde i arkiver etc. Og der er jo mange af de svar, jeg ønsker, som ikke står i de arkiver.

Nå, men når hun ikke vil lege med, må jeg jo tage, hvad jeg kan få. Og jeg har kæmpet for hver eneste oplysning og heldigvis, har jeg været så stædig. For ellers var der meget, jeg ikke havde fået. Jeg har en klar mission her, og det er netop, at intet nogensinde er blevet bedre af fortielse. Og det er bedre at se sine dæmoner i øjnene. Der begynder at danne sig et billede af, hvordan tingene formentlig har været, men jeg er nødt til at grave lidt mere, for at blive mere sikker i mine formodninger. Det hører I om på et tidspunkt. Nu har jeg skrevet til et arkiv og fik de ville sende videre til et andet som så vil svare mig direkte, fik jeg at vide i dag.

Her i weekenden begyndte mit toilet at løbe, som i meget. Og det er jo ikke smart, så jeg måtte have fat i blikkenslageren. Jeg skrev her til formiddag og promte kom der en opringning fra blikkenslageren og han ville komme indenfor 3/4 time. Det var godt nok hurtig ekspedition, og med ny top og trykknap og det hele. Så helt uden aktivitet, er det ikke.

Desværre er jeg stadig sløj, og jeg tør ikke sige noget som helst om det, for det holder sjældent, så jeg vil hellere melde, når jeg er sikker. Af samme årsag, er fotoet fra Arkiverne, men et der bestemt godt kan tåle et gensyn fra marts 2013.

Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Årets bedste udflugt og det bedste selskab

Vi (Finish’ ejer og jeg) lavede en aftale her fornyeligt, og aftalen blev d.d. medmindre det regnede. Hele morgenen regnede det, og det gav mig visse udfordringer, da jeg var nede og fotografere græsgalops fra morgenen af. Men så klokken lidt over 11 lysnede det, og blev rigtig flot vejr. Jeg greb knoglen og ringede Finish’ ejer op igen og vi blev enige om at gribe det gode vejr, mens det var der. Det var godt vi gjorde, for det var helt perfekt, som det ses på fotos.

Selv var jeg bare så spændt på at se mit hjertebarn igen, og se, hvordan han ville reagere, når han så mig, og om han kunne kende mig. Og selvfølgelig kunne han det. Men det var sjovt at se, hvordan han reagerede. Han kom hen til mig, og man kunne næsten se, hvordan de små grå kørte på højtryk og så snusede han til mig, lidt ligesom en hund ville gøre. Og det tog ham lidt tid og få brikkerne på plads, men så kunne man næsten mærke, at han fandt ud af, hvordan det hang sammen. Jeg havde gulerødder med, for at komme op til ham uden, det gik ikke, så de to røde banditter delte pænt. De går kun Finish og Solo sammen og jeg fik da en ny ven der. Solo var bare så kælen og sød. Jeg kunne næsten ikke løsrive mig. Finish derimod fik nok på et tidspunkt og gik ned og spiste græs. Men da jeg gik ned til ham igen, var han fin og kom hen og sagde hej og gned sit hoved op ad mig og nulrede mig med mulen ligesom han plejede at gøre. Helt fantastisk og se ham, og at han har det så godt. Han er meget, meget fin, og fylder 20 år ved årsskiftet officielt, men hans fødselsdag er 21. april.

Efter vi havde hygget med hestene, og sludret med ejeren af stedet og have plukket blommer, som vi blev opfordret til, kørte vi så over forbi Farasi. Alle ejerene derovre, har vi begge haft kontakt med og kendt mere eller mindre i mange år. Så søde mennesker, som vi begge holder meget af. De gav kaffe og vi sad ude i haven. Så det endte med, at blive en lang, men rigtig god dag. Det var rigtig hyggeligt hele vejen rundt, og vi blev enige om, at det kan vi sagtens gøre igen. Og det vil jeg virkelig se frem til. Tak til alle for det gode selskab og gæstfrihed i dag. Det er højt værdsat, især for tiden, hvor jeg stadig “hænger med mulen”.

Et foto af Finish’ “buddy” – Solo, som bare er helt vildt dejlig også. Jeg var nær aldrig sluppet fra ham, og han kunne sagtens have stået der endnu og hygget. Så sød

Læs resten

Weekend igen, med eftervirkninger fra sidste

Så er det weekend igen. Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Sidste weekend var “bloody murder” som man siger og jeg har været helt bombet siden. Det er alt for meget med to så store dage lige oveni hinanden. Dels for mig personligt, men også for mange andre. Selv folk meget yngre end jeg (og uden mine helbredsmæssige forhindringer), er helt slået ud ovenpå den omgang. Så er der hele aspektet med selve banen, som jeg slet ikke vil ind på, men det er også meget for den. Og så er der heste, der ikke får mulighed for at starte i løb, de ellers kunne have startet i, men nu ikke kan fordi det hele ligger oveni hinanden. Og at tro, at folk går til væddeløb begge dage og gladeligt betaler både indgang og iøvrigt to dage i træk…? Nogen gør, men jeg tror ikke hovedparten gør. Men det er min helt personlige mening. Det devaluerer også selve dagen og de to hovedbegivenheder, som begge fortjener deres opmærksomhed. Men det er desværre ikke op til mig, og således må alt og alle holde for 2 dage i træk. Så nej, jeg synes faktisk, det er en dårlig ide, men sådan er det.

Denne weekend, er jeg stadig håbløst bagud med alle de dejlige fotos, jeg fik taget der. Andre er langt hurtigere end jeg, og ret beset er meget jo det samme og jeg overvejer min fremtid på det punkt, for hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke følge med og er allerede bageud med flere år. Så noget må der ske. Det er ikke, at jeg ikke vil, men jeg kan simplethen ikke. Jeg har hele ugen været så træt, at jeg har kæmpet for at holde mig vågen længe nok til at få et bad og noget at spise, og så bare gå ud som et lys, de dage, jeg har været i stalden. Dagen efter, har jeg så brugt et måske mikroskopisk overskud i stalden og vi er lige vidt. Så hvordan jeg nogensinde skal nå at komme med, ved jeg ikke. Jeg ville rigtig gerne være lige så meget og hurtigt med som andre, men det er jeg altså ikke.

Derudover har jeg flere private ting, jeg slås med og det giver heller ikke ligefrem overskud, og det er der desværre ingen umiddelbar løsning på heller. Som om det ikke var nok, så er min ene hofte, som jeg ellers troede, vi havde fået bedre styr på sammen med den anden, besluttet at gå helt i selvsving igen……Så alt i alt, så er det lidt noget l… for at sige det mildt. Til gengæld nyder jeg jo hestene, når jeg er i stalden og der er god brug for mig. Men sprudlende – nej langt fra…. I morgen står den på projekter her og hygge, og søndag får jeg besøg af en veninde, som jeg har “skyldt” længe. Vi skal bare køre en tur og så drikke te her bagefte. Jeg håber, I får en dejlig weekend med bedre humør end jeg kan præstere. Fotos er netop fra sidste weekend.