Bloguvæsen, hjælp og fødselsdagsweekend

Et motiv fra 2014, hvor vejret var bedre og jeg var på tur i Lyngby – Likørstræde, som jeg altid har holdt af, men også taget på denne tid i august

For kort tid siden, vel omkring en uges penge, fik jeg mail fra min internet udbyder, at der var “ugler i mosen” – med andre ord endnu et hacker-angreb på mine domæner. Så var gode råd dyre. Jeg fik kontakt til en hjælper via Facebook (endnu et tilfælde, hvor fb er rigtig godt), og han har hurtigt fået styr på det og jeg har nu ham i baghånden, så jeg kan søge hjælp hos ham, hvis nødvendigt og til at holde øje med min blog, så der ikke sker ulykker. Heldigvis var dette ikke så slemt som sidst, hvor rigtig meget gik tabt på bloggen. Meget af det, har jeg ikke fået genskabt. Men jeg kan ikke mere end jeg kan.

I lørdags var det min fødselsdag. Et år ældre igen. Men som min søde veninde siger, det er jo altid bedre end alternativet. Jeg var til fest sammen med en veninde hos en anden veninde. Så nogle af de bedste mennesker heste og bobler i lange baner. For mig bliver det ikke meget bedre. Og selvfølgelig masser af dejlige hilsener. Men for hulen, jeg kunne godt mærke at jeg ikke er i træning til fest og farver længere. Jeg er først kommet til live i dag. Men det var da det værd, så ganske sikkert.

I går var jeg mere død end levende, og i dag har jeg prøvet at få styr på en masse praktiske ting her. Og så har jeg bagt en kage. Min veninde gav mig nogle blommer forleden og de er kommet i en kage i dag. Den smager godt. Det er såmæænd bare blåbærmuffinsopskriften, der bliver til en kage og så blommer istedet for blåbær. Den opskrift er bare god og giver en dejlig kage.

I morgen skal jeg nok bare slappe af og så lade op til sidst på ugen, hvor der er aktivitet torsdag og også fredag, hvor jeg skal gøre klar til gæster om lørdagen.

Jeg håber, I har haft en god uge og ikke drukner i alt det her vand, der ihvertfald har truet med at drukne os i dag. Jeg er jo heldigvis på 2. sal, så drukner gør jeg ikke, men jeg kan ikke lade være at tænke på, at det må give oversvømmelse mange steder. Det har væltet ned hele dagen. Jeg ønsker jer en dejlig uge, og vender frygteligt tilbage!

Perspektiver

Der er ikke meget at skrive om i øjeblikket. Desværre. Som jeg nævnte i mit seneste indlæg, så kan positiverne godt være lidt svære, at få øje. I dag besluttede jeg mig for at gå en tur. Istedet for at blive siddende indenfor som så ofte. Faktisk ville jeg være gået en tur i går, men der stod det ned i stænger. Så nu blev det i dag istedet for. Og godt det samme, for sikke en masse dejlige indtryk, jeg fik på nethinden og i cameralinsen. Som det ses, så så det meget truende ud en overgang, og der kom også et par dryp, men så klarede det op og blev faktisk fint solskinsvejr for resten. Min regnjakke var således overflødig.

Det handler meget ofte om perspektiv kom jeg til at tænke over idag. Hvordan vi vælger at se det. Guderne skal vide, jeg er led og ked af, der intet har været sket i sommer. Som i absolut ingenting! Ingen besøg nogen steder, ikke så meget som et weekendophold. Men jeg prøver jo at vende tingene lidt positivt. Det er man nødt til for at klare det.

Når alt kommer til alt, har jeg jo det mange rejser efter lige på dørtrinnet. Vand, strand, skov og hvis jeg ellers havde lysterne også underholdning. Vil jeg se en anden havn, kan jeg cykle mig lidt længere op ad Strandvejen og så kan jeg også få det. Og her er fint, intet om det, men det handler jo også om, at der bare sker noget andet og nye indtryk. Og selvom her er fint, så har jeg jo set alt det her rigtig mange gange før. Og indrømmet – jeg kan som alle andre, godt lide at komme lidt væk fra det hele og se noget andet. Men når det nu skal være som det er, så kunne jeg da være strandet værre steder end her – det er ganske vist.

At finde positiver

Jeg har svært ved at finde positiver i øjeblikket. Selvom det er frit valg fra min side, så synes jeg da stadig det er hårdt, efter 1½ års isolation, at være næsten ikke kommet ud af stedet. Ville jeg gerne i sommerhus, ud og spise, og ud og rejse – Ja selvfølgelig ville jeg det. Det kan jeg så ikke. Som jeg skrev til min søster i dag, så ville det have været dejligt, at have haft bare et af de sommerhuse, min far havde tilbage, og endnu bedre et han solgte. Så kunne jeg dog været taget i sommerhus. Som det går er det nok ikke engang til at finde et sommerhus eller et B&B, hvor man kan få plads.

Alt det her havde jeg forudset. Og så havde jeg i min sædvanlige optimisme tænkt, at jeg kunne besøge venner rundt om i Danmark. Dem, hvor det har været på tale, har været tavse som graven – uden undtagelse, eller også har der været andre forhindringer. Og let’s face it, nu er sommeren på hæld lige om lidt. Selvfølgelig kan man også tage omkring på andre tider, men sommeren i det fine vejr, er da det optimale. Det synes jeg da også. Fordi alle andre har travlt med at styrte rundt eller være i sommerhus etc., så kan jeg ikke engang invitere dem her, for de er ikke hjemme. Så det er lettere deprimerende, for nu at sige det mildt.

Som de fleste der kender mig ved, så prøver jeg dog at finde positiver. Lige nu er vi nede i de mest elementære ting. Og derudover er det som altid de få gange, jeg ser hestene. De kan altid få mig til at glemme verdens fortrædeligheder. Så det er det meste positive på ugen. Ellers har denne ikke bragt så meget, for jeg har været smådårlig, hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på noget.

Ugen bragte også første besøg hos den nye læge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, men det finder jeg vel ud af, og håber ikke, jeg er gået “fra asken i ilden”, men tilskriver før-ferie-stress den noget blandede oplevelse. Det gør mig bare stresset og giver grobund for megen spekuleren, når jeg ikke føler mig helt tryg i det. Men hey, man skal snart være glad for overhovedet at have en læge, så jeg må vel ikke klage. Så det kommer så på listen – jeg har en læge!

Ellers får jeg lyttet ca. et ton bøger, og sluger den ene efter den anden, udover at få set meget forskelligt interessant på TV. Krimier er en stor del – lige nu “Inspector Banks” som jeg er ret glad for (også bøgerne), “Inspektor Frost” m.fl. Som du kan se på linket, så er jeg over målet i år. Sidste år, var jeg under. Det ser ud til, at jeg har været ved at ramme lige det, men det er heller ikke så vigtigt. Det er at hygge mig med at lytte og det gør jeg jo.

Jeg hygger mig også stadig med at lave mad. Det elsker jeg. I går lavede jeg den her ovnret, som bare er det bedste. Rigtig comfort food, som det hedder. Men det går ikke, at svælge i comfort food, når man gerne vil smide kilo. Så der skal strammes op den vej rundt også. Men når man er sådan lidt “øv”mentalt, er det svært at hive sig op til, men hvis målet skal nås til en given dato næste år, så skal det til. Når jeg får “hul på bylden” skal jeg nok melde ud om det.

Når jeg nu ikke rigtig kommer nogen steder, er jeg dælme glad for, at jeg er blogger og elsker at fotografere. For jeg har jo heldigvis dokumenteret hver lille udflugt og rejse, så jeg kan jo se, når jeg tager rundt i mine fotos, hvor mange dejlige oplevelser, jeg har på lager, at glæde mig over. Og det prøver jeg at holde fast i. Fotoet, er fra samme tid på året i 2019, fra Fredensborg Slotshave.

I dag var knap så god, men sluttede mentalt lidt bedre, med et skud af beslutsomhed. Sådan er det ofte, jeg er lidt ligesom en prop, og kommer altid op igen. Men det er rigeligt op og ned i øjeblikket. Men i morgen er der endnu en dag, og så må jeg tage det derfra. God søndag til jer.

En skov- og køretur

Jeg var på en lille udflugt med min veninde forleden. Vi kørte til Geels Skov og gik en tur med den sødeste Carla. Dem der følger mig på Instagram, har “mødt” Carla, som jeg er så heldig at få lov at låne meget ofte. Til dem, der ikke ved det, så er Carla en Jack Russel Terrier, og helt ufatteligt sød. Jeg er vild med hende.

Som I også ved, var det i onsdags ganske ulideligt varmt og dertil kom at mine hofter bestemt ikke var samarbejdsvillige, så det blev ingen lang tur, men lidt har også ret. Bagefter kørte vi en tur rundt og kiggede lidt på huse og nogle af de dejlige byer deroppe omkring. Der er dejligt og vi så mange steder, vi godt kunne bo. Bagefter tog vi herhjem og spiste en pastasalat og sad og “summede” bagefter. Varmen gjorde os ærlig talt sløve og ugidelige.

Ellers sker der ikke det vilde. Lige nu ser jeg Svenskt Derby online. Altid spæændende. Samtidig må jeg konsatere, at de få meget sparsomme planer, jeg havde for sommeren, glider mig af hænde. Det er der flere årsager til. En er det evige og altid eksisterende Coronahelvede. Det er en ting, en anden er folk, der tidligere har givet lovning på samvær, og når det så kommer til stykket, så har de ikke engang svaret på min besked vedrørende at lave en aftale. Det skal jeg da ikke undlade at nævne, jeg finder underligt og meget skuffende. Et er det ikke passer, men så kunne man sige det. En anden veninde, havde jeg en aftale omkring noget også, og hun er heller ikke vendt retur. Så er der mit helbred, som jo også har det med at spænde ben for alting. Nu har jeg lejlighed for at se en veninde på tirsdag og så er hovedet “stået helt af” her i går og i dag. Så nu må vi se, om jeg kan holde til et længere besøg. I skrivende stund tvivlsomt. Men kan godt blive træt af det. Så af de nævnte årsager sker der ikke så meget. Jeg prøver at holde fokus på mine projekter her og glæde mig over det lidt, der dog sker.

Lige nu glæder jeg mig over at temperaturen er faldet og jeg får lidt hygge med et par hestevenner i morgen. Som altid når det er sløje tider, er det hestene og folk der, der reddder dagen. Så jeg håber, I har det godt derude i sommmerlandet, og så får vi se, hvad ugen den bringer. Men for så vidt angår sommerferie bliver hastagget: #hvilkensommerferie

Blomsterfokuserede dage og knap så positive indslag

Nogle af de overvinterede pelargonier som i dag fik to af planten imellem de to pelargoiner, som gror ud over kanten med tiden, og som har små blå blomster

To nye pelargoiner, købt i forgårs og plantet her i går

Denne smukke petunia, købte jeg i dag og jeg vidste lige, at den skulle være her på den lille altan

I dag kastede jeg mig over et andet projekt. Den her Crasula Ovata (Pengetræ) klunsede jeg for snart længe siden og den trængte til noget kærlighed

Mit Figentræ, som var fuldt med ukrudt forneden. Det blev fjernet

I den her store potte står der overvinterede pelargonier, og de har klaret sig godt, men det tager lige lidt, inden de kommer rigtig igang. Sammen med de to andre, til den lille altan, købte jeg den, der er en hængepelartonie som kan kaste sig ud over kanten, for den her potte står oppe på det lille bord, jeg jo fik malet

Jeg startede dagen med at stå relativt sent op. Og så var det op og i bad, og ud ad døren. Jeg skulle en tur til Optikeren med nogle læsebriller og linser, jeg havde testet. Det virkede ikke, men sådan er jeg så “besværlig”, men så må vi bare holde os til, hvad der virker.

Bagefter skulle jeg hjem, for jeg havde flere ting, jeg gerne ville have lavet. Der var del – blomsterne, som jeg startede med. Ukrudt fjernet og et par nye gevækster plantet og så projekt Pengetræ. Det her pengetræ klunsede jeg for snart længe siden. Og lige i dag, slog det mig, hvor længe siden, det må være, for det var mens far levede. Og dengang, fik den bare en masse vand, og de tvar i første omgang nok til, at den kom sig mirakuløst. Nu har den så fået det lidt skidt, og en gren, tror jeg er død. Der er ihvertfald røget meget af der. Men nu besluttede jeg, at kigge nærmere på den. Ikke så underligt, den har det lidt skidt, for den var fuld af visne blade (sine egne) og noge totalt udpint jord. Jeg gjorde det, at jeg klippede ihvertfald halvdelen af af, så den er væsentlig mindre, end den var, men forhåbentlig bliver det bedre igen. Derudover fin den efter jeg fjernede alle de visne blade en masse frisk jord oveni. Så nu tror jeg, den bliver flottere end nogensinde. Det er ihvertfald planen.

Der var også en masse skrald, jeg skulle have nd, og så havde jeg faktisk gemt nogle poser (plastik, pap, papir, glas og metal) i kælderen. Nu fik jeg så taget mig sammen til at tage det hele ud til kontainerne. Jeg har en pose tilbage heroppe. Den kan ryge ned i morgen.
Vi har desværre nogen i ejendommen, som finder det under deres værdighed, at sørge for deres eget skrald, endsige sortere det rigtigt. Så de smider bare deres poser indenfor døren med alt det usorterede!! Derudover diverse kasser og andet, der skulle til storskrald. Der stod noget udenfor i forvejen, hvilket nok var med til, at jeg troede, det var denne uge. Så jeg satte nogle ting ud. Man bliver så træt, af det roderi.

Pludselig kom min underbo, som normalt er venligheden selv, og så fik jeg ellers det glatte lag, om at det ikke var denne uge, jeg skulle tage mig sammen og meget mere, der ikke er værd at gentage. Jeg var noget chockeret! Dels fordi, det jo ikke var værre, end jeg kunne tage tingene ind igen, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, men mere fordi, han i de 15 år jeg har boet her, aldrig har præsteret noget, der bare ligner. Jeg sendte ham en pæn sms, og fortalte ham, at jeg sagtens kunne forstå ting, når de blev sagt pænt bl.a.. Jeg ved simpelthen ikke, om det er noget i vandet. Senere ringede, hvad jeg egentlig ville mene, er en veninde til mig og hun fik da også lige “et føl på tværs” over et emne (Corona), som hun bragte op, og det var hende, der bragte op og hende der faktisk startede med at tale grimt til mig, fordi jeg sagde min mening. Det var så lige en gang for meget! Jeg gider altså ikke blive råbt af, fordi min mening ikke passer damen. Hun har det iøvrigt svært med, at nogen har en anden meningen end hende, så det er ikke noget nyt. Så det var så lige dagens negative indslag.

Til gengæld bliver i morgen positiv (det håber jeg da). Dagen starter med, at elektrikeren kommer for at se, hvad han skal bruge til installation af vaskemaskinen, som han så kommer og gør på onsdag (jeg kan dårligt sige, hvor meget, jeg glæder mig). Derudover skal jeg så videre med projekter her i huset. Men det hørere i om, men blandt andet, har jeg en masse ting, der skal i kælderen. Der er også noget, jeg ikke selv kan klare, og det skal jeg finde en løsning på. Nå, men en ting ad gangen.
Vi får se, hvad weekenden ellers kan bringe. Jeg satser på at se galop lørdag samtidig med diverse projekter her og om der så sker mere, ved jeg ikke. Men allerede nu, ved jeg, at jeg får en gæst i næste uge. En barndomsveninde, jeg ikke har set længe, kommer til middag, så det glæder jeg mig til. Jeg vil ønske jer en god weekend.

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

Grøn med grøn på

Jeg startede dagen stille med lidt morgenmad. Så var jeg jo kommet i tanke om, at jeg også skulle male en lampe, jeg har på altanen, udover det jeg allerede havde malet. Det fik jeg så gjort, eller noget af den. Jeg var nødt til at lade noget tørre og så tage resten i morgen. Da det var overstået, ville jeg ud og have noget luft. Først en tur til grønthandleren efter et par småting. Så til farvehandlen, og hente mere Hammerite – dennegang i hvid. Jeg har nemlig et badeværelsesskab, der i den grad også trænger. Mere om det senere. Det fik jeg også hentet.

Så tænkte jeg, at der jo nok var dejligt i Dyrehaven. Jeg burde have været klog af skade, og vidst, at en dag som i dag, ville der være fuldstændig “sort” af mennesker. Det var dog lige der ikke helt så slemt, som det blev senere. Til gengæld, var der utrolig flot og jeg formåede da at finde ruter, der var ret fredelige faktisk. Så skulle jeg ud derfra, og jeg opdagede, hvor mange mennesker, der var både i haven og ikke mindst på vej ind på bakken, hvor folk stod i en meget lang kø. Det er det glade vanvid, ligesom folk der kører tur i Dyrehaven med mundbind på. Folk har tabt alt sund fornuft. Nå, men jeg skyndte mig ud derfra, så hurtigt jeg kunne. Men det var dejligt med noget grønt for øjnene, og man kan ikke rigtig være sur i de omgivelser – vel? Ikke at jeg var, men….

Da jeg kom hjem var der besked fra en veninde, om vi skulle mødes. Det gjorde vi så, og det var superhyggeligt. Det var noget, vi havde skrevet lidt om. Af personlige grunde vil hun foreløbig kun mødes udenfor, og det respekterer jeg selvfølgelig. Det var dejligt at se hende. Det blev til 8 km’s cykeltur, og en masse frisk luft, det var dejligt. I morgen malerprojekter og madditto. Så ren hygge.

Smedejernsbord og inspirationskilder

Man kan få inspiration mange steder fra til sine projekter eller bare til at komme igang. Jeg har det sådan, at jeg altid får lyst til at gå igang med 700 ting, når jeg ser “Han, Hun og Drømmeslottet“. Nu har jeg godt nok ikke et slot, men derfor kan man jo godt få inspiration, og man siger jo også at ens hjem, er ens slot, så …. Det føler jeg virkelig mit hjem er, omend meget, meget langt fra et slot. Iøvrigt starter der endnu en serie af de skønne udsendelser i dag på TV2Fri her til aften.

Det her bord klunsede jeg for nogle år tilbage. Nogen havde smidt det ud. Vil I tro det? Jeg synes, det er så fint. Det eneste, der er lidt irriterende, er at glasset er revnet. Men eftersom det bliver brugt til at stille planter og blomster på, så er det lidt ligemeget, men det gamle glas er rigtig flot med mynster på. Det ses når jeg får det vasket og sat på plads.

Dagens projekt var at få givet det rustbeskyttelse. Til det har jeg brugt Hammerite, som jeg for Guderne må vide, hvor mange år siden også gav et gammelt symaskinebord, som står nede i kældren og måske kommer op på et tidspunkt istedet for det bord, jeg har på altanen. Vi får se. Men foreløbig, så trængte det her bord. Det gjorde det jo allerede da jeg bjergede det. Så skete der ligesom ikke mere og jeg tænkte, at det godt kunne vente, fordi det står relativt beskyttet. Men hvis det skal holde, så …. Så i dag gik det løs og det tog ikke længe. Hammerite, fås i flere str. dåser og varianter, så spørg hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge. Det fås i alle byggemarkeder og malerforretninger.

Jeg er dog ikke helt færdig, for det skal lige have i kanten på undersiden og den del, det står på nu. Så det bliver morgen, hvor jeg så giver en ting mere. Jeg har både en plantekasse og en reol, der nok også skal have, nu jeg er igang. Når det først har fået, kan det holde læænge. År faktisk. Og dejligt terapeutisk arbejde og man kan som det ses på fotos virkelig se, hvor man kommer til. Men dejligt at have fået “hul på bylden” af den slags projekter. Der er flere, men det kommer henad vejen.

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.