Blomsterfokuserede dage og knap så positive indslag

Nogle af de overvinterede pelargonier som i dag fik to af planten imellem de to pelargoiner, som gror ud over kanten med tiden, og som har små blå blomster

To nye pelargoiner, købt i forgårs og plantet her i går

Denne smukke petunia, købte jeg i dag og jeg vidste lige, at den skulle være her på den lille altan

I dag kastede jeg mig over et andet projekt. Den her Crasula Ovata (Pengetræ) klunsede jeg for snart længe siden og den trængte til noget kærlighed

Mit Figentræ, som var fuldt med ukrudt forneden. Det blev fjernet

I den her store potte står der overvinterede pelargonier, og de har klaret sig godt, men det tager lige lidt, inden de kommer rigtig igang. Sammen med de to andre, til den lille altan, købte jeg den, der er en hængepelartonie som kan kaste sig ud over kanten, for den her potte står oppe på det lille bord, jeg jo fik malet

Jeg startede dagen med at stå relativt sent op. Og så var det op og i bad, og ud ad døren. Jeg skulle en tur til Optikeren med nogle læsebriller og linser, jeg havde testet. Det virkede ikke, men sådan er jeg så “besværlig”, men så må vi bare holde os til, hvad der virker.

Bagefter skulle jeg hjem, for jeg havde flere ting, jeg gerne ville have lavet. Der var del – blomsterne, som jeg startede med. Ukrudt fjernet og et par nye gevækster plantet og så projekt Pengetræ. Det her pengetræ klunsede jeg for snart længe siden. Og lige i dag, slog det mig, hvor længe siden, det må være, for det var mens far levede. Og dengang, fik den bare en masse vand, og de tvar i første omgang nok til, at den kom sig mirakuløst. Nu har den så fået det lidt skidt, og en gren, tror jeg er død. Der er ihvertfald røget meget af der. Men nu besluttede jeg, at kigge nærmere på den. Ikke så underligt, den har det lidt skidt, for den var fuld af visne blade (sine egne) og noge totalt udpint jord. Jeg gjorde det, at jeg klippede ihvertfald halvdelen af af, så den er væsentlig mindre, end den var, men forhåbentlig bliver det bedre igen. Derudover fin den efter jeg fjernede alle de visne blade en masse frisk jord oveni. Så nu tror jeg, den bliver flottere end nogensinde. Det er ihvertfald planen.

Der var også en masse skrald, jeg skulle have nd, og så havde jeg faktisk gemt nogle poser (plastik, pap, papir, glas og metal) i kælderen. Nu fik jeg så taget mig sammen til at tage det hele ud til kontainerne. Jeg har en pose tilbage heroppe. Den kan ryge ned i morgen.
Vi har desværre nogen i ejendommen, som finder det under deres værdighed, at sørge for deres eget skrald, endsige sortere det rigtigt. Så de smider bare deres poser indenfor døren med alt det usorterede!! Derudover diverse kasser og andet, der skulle til storskrald. Der stod noget udenfor i forvejen, hvilket nok var med til, at jeg troede, det var denne uge. Så jeg satte nogle ting ud. Man bliver så træt, af det roderi.

Pludselig kom min underbo, som normalt er venligheden selv, og så fik jeg ellers det glatte lag, om at det ikke var denne uge, jeg skulle tage mig sammen og meget mere, der ikke er værd at gentage. Jeg var noget chockeret! Dels fordi, det jo ikke var værre, end jeg kunne tage tingene ind igen, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, men mere fordi, han i de 15 år jeg har boet her, aldrig har præsteret noget, der bare ligner. Jeg sendte ham en pæn sms, og fortalte ham, at jeg sagtens kunne forstå ting, når de blev sagt pænt bl.a.. Jeg ved simpelthen ikke, om det er noget i vandet. Senere ringede, hvad jeg egentlig ville mene, er en veninde til mig og hun fik da også lige “et føl på tværs” over et emne (Corona), som hun bragte op, og det var hende, der bragte op og hende der faktisk startede med at tale grimt til mig, fordi jeg sagde min mening. Det var så lige en gang for meget! Jeg gider altså ikke blive råbt af, fordi min mening ikke passer damen. Hun har det iøvrigt svært med, at nogen har en anden meningen end hende, så det er ikke noget nyt. Så det var så lige dagens negative indslag.

Til gengæld bliver i morgen positiv (det håber jeg da). Dagen starter med, at elektrikeren kommer for at se, hvad han skal bruge til installation af vaskemaskinen, som han så kommer og gør på onsdag (jeg kan dårligt sige, hvor meget, jeg glæder mig). Derudover skal jeg så videre med projekter her i huset. Men det hørere i om, men blandt andet, har jeg en masse ting, der skal i kælderen. Der er også noget, jeg ikke selv kan klare, og det skal jeg finde en løsning på. Nå, men en ting ad gangen.
Vi får se, hvad weekenden ellers kan bringe. Jeg satser på at se galop lørdag samtidig med diverse projekter her og om der så sker mere, ved jeg ikke. Men allerede nu, ved jeg, at jeg får en gæst i næste uge. En barndomsveninde, jeg ikke har set længe, kommer til middag, så det glæder jeg mig til. Jeg vil ønske jer en god weekend.

0

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

0

Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

0

Grøn med grøn på

Jeg startede dagen stille med lidt morgenmad. Så var jeg jo kommet i tanke om, at jeg også skulle male en lampe, jeg har på altanen, udover det jeg allerede havde malet. Det fik jeg så gjort, eller noget af den. Jeg var nødt til at lade noget tørre og så tage resten i morgen. Da det var overstået, ville jeg ud og have noget luft. Først en tur til grønthandleren efter et par småting. Så til farvehandlen, og hente mere Hammerite – dennegang i hvid. Jeg har nemlig et badeværelsesskab, der i den grad også trænger. Mere om det senere. Det fik jeg også hentet.

Så tænkte jeg, at der jo nok var dejligt i Dyrehaven. Jeg burde have været klog af skade, og vidst, at en dag som i dag, ville der være fuldstændig “sort” af mennesker. Det var dog lige der ikke helt så slemt, som det blev senere. Til gengæld, var der utrolig flot og jeg formåede da at finde ruter, der var ret fredelige faktisk. Så skulle jeg ud derfra, og jeg opdagede, hvor mange mennesker, der var både i haven og ikke mindst på vej ind på bakken, hvor folk stod i en meget lang kø. Det er det glade vanvid, ligesom folk der kører tur i Dyrehaven med mundbind på. Folk har tabt alt sund fornuft. Nå, men jeg skyndte mig ud derfra, så hurtigt jeg kunne. Men det var dejligt med noget grønt for øjnene, og man kan ikke rigtig være sur i de omgivelser – vel? Ikke at jeg var, men….

Da jeg kom hjem var der besked fra en veninde, om vi skulle mødes. Det gjorde vi så, og det var superhyggeligt. Det var noget, vi havde skrevet lidt om. Af personlige grunde vil hun foreløbig kun mødes udenfor, og det respekterer jeg selvfølgelig. Det var dejligt at se hende. Det blev til 8 km’s cykeltur, og en masse frisk luft, det var dejligt. I morgen malerprojekter og madditto. Så ren hygge.

0

Smedejernsbord og inspirationskilder

Man kan få inspiration mange steder fra til sine projekter eller bare til at komme igang. Jeg har det sådan, at jeg altid får lyst til at gå igang med 700 ting, når jeg ser “Han, Hun og Drømmeslottet“. Nu har jeg godt nok ikke et slot, men derfor kan man jo godt få inspiration, og man siger jo også at ens hjem, er ens slot, så …. Det føler jeg virkelig mit hjem er, omend meget, meget langt fra et slot. Iøvrigt starter der endnu en serie af de skønne udsendelser i dag på TV2Fri her til aften.

Det her bord klunsede jeg for nogle år tilbage. Nogen havde smidt det ud. Vil I tro det? Jeg synes, det er så fint. Det eneste, der er lidt irriterende, er at glasset er revnet. Men eftersom det bliver brugt til at stille planter og blomster på, så er det lidt ligemeget, men det gamle glas er rigtig flot med mynster på. Det ses når jeg får det vasket og sat på plads.

Dagens projekt var at få givet det rustbeskyttelse. Til det har jeg brugt Hammerite, som jeg for Guderne må vide, hvor mange år siden også gav et gammelt symaskinebord, som står nede i kældren og måske kommer op på et tidspunkt istedet for det bord, jeg har på altanen. Vi får se. Men foreløbig, så trængte det her bord. Det gjorde det jo allerede da jeg bjergede det. Så skete der ligesom ikke mere og jeg tænkte, at det godt kunne vente, fordi det står relativt beskyttet. Men hvis det skal holde, så …. Så i dag gik det løs og det tog ikke længe. Hammerite, fås i flere str. dåser og varianter, så spørg hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge. Det fås i alle byggemarkeder og malerforretninger.

Jeg er dog ikke helt færdig, for det skal lige have i kanten på undersiden og den del, det står på nu. Så det bliver morgen, hvor jeg så giver en ting mere. Jeg har både en plantekasse og en reol, der nok også skal have, nu jeg er igang. Når det først har fået, kan det holde læænge. År faktisk. Og dejligt terapeutisk arbejde og man kan som det ses på fotos virkelig se, hvor man kommer til. Men dejligt at have fået “hul på bylden” af den slags projekter. Der er flere, men det kommer henad vejen.

0

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

0

Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

0

Påskeresumé

En lille hilsen for at opsummere, hvad Påsken er gået med. Torsdag skete der ikke noget som helst. Men fredag var der linet op til frokost med min veninde. Jeg havde af to årsager valgt at bestille maden udefra. Dels var jeg ikke helt frisk og havde simpelthen ikke energien til at stå med det selv, og dels ville jeg gerne prøve deres platter. Jeg har før smagt kokken April’s frembringelser.

Maden ville ankomme mellem 12-14 og blev leveret lige før 14. Kort efter ringede min veninde, at hun var lige på trapperne, så det passede rigtig fint. Med var selvfølgelig hendes lille hund, som heldigvis elsker at komme på besøg også. Vi hygger os altid gevaldigt og klokken var 20, før vi sagde farvel. Da var vi også trætte og meget, meget mætte.

Ellers har Påsken ikke budt på så meget. Jeg har prøvet at lave lidt her, når jeg orkde det, men eftersom jeg har været ekstraordinært træt og har haft søvnproblemer, så er meget tid gået med, at prøve at få sovet og hvilet ud. Søndag var jeg dog en tur i stalden og hilse på Monty og Søs. Dejligt som altid, men så koldt. Ellers har jeg prøvet at komme lidt ud og gå og nyde det flotte vejr der var indimellem sne/haglbyger.

Udover det mere behagelige bød Påsken også på en kort indlæggelse og operation af en veninde. Underligt nok har en anden veninde lige været opereret/indlagt med det samme – blindtarmen. Den har jeg ikke længere – den røg da jeg var meget ung. Men det er noget ganske andet nu, end dengang. Jeg har et fint ar som minde, hvorimod man nu laver det som en kikkertoperation, hvorfor det selvklart også er langt lettere at komme over.

En grund til den manglende energi har også været en vedvarende hovedpine. Det var efterhånden ved at drive mig til vanvid, men jeg kom i dag i tanke om, hvad det nok kan skyldes og kan således gøre noget ved det. Det har jeg så gjort i dag og har faktisk ikke haft hovedpine. Så nu fortsætter jeg, og så håber jeg, at det er det. Utroligt, at jeg ikke er kommet på det før. Spændingshovedpine!

Ellers har jeg hygget med lidt Påskemad, udover platterne (de fantastiske “sild” som jeg elsker, og Tarteletter med champignonfyld) selvfølgelig. Meningen var også mine “Filet a la Fisk”, men så langt er jeg så ikke nået endnu. Og så tager jeg på litterære rejser (udover dem på TV). I Påsken har jeg været i Egypten (Egyptiske Drømme af Gerd Teloni). Et sted jeg altid gerne har villet hen, men som jeg nok ikke kommer. I det hele taget belaver jeg mig på, at det med at rejse, nok bliver begrænset fremad af flere grunde. Godt jeg jeg har rejst så meget allerede. Bogen er i den grad anbefalet, men det er også en kærlighedsroman, så er du advaret. Den er utroligt velskrevet og det undrer mig, at forfatteren kun har skrevet den ene.

Som for at skyde ugen i gang, har jeg været på Troldeindkøb i dag og har købt et armbånd og 2 kugler. Dem skal I nok også høre mere om. Lidt positivt må der jo ske i disse så deprimerende tider. Ellers er dagen gået med at pille Påskepynten ned og få vandet alle mine blomster. Dagen startede sent for mig igen i dag.

Jeg kæmper med projekerne her og er ikke kommet meget længere. Men jeg skal også have indhentet nogle materialer, og før jeg har dem, kan jeg ikke komme videre. Det er foreløbig planen – at få det bestilt, jeg skal bruge. Jeg skal, som lovet, nok poste om det, når jeg når lidt længere den vej rundt. Bare det, at jeg ikke har hovedpine og forhåbentlig har fundet løsningen, gør meget – fingers crossed og god uge til jer foreløbig.¨

0

En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

0

Skindet eller rettere fotos bedrager

Fotos er fra i dag, og optimalt, skulle jeg jo have haft lavet noget her, eller have været ud i det gode vejr. Sådan blev det ikke, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg var på banen og i stalden i mandags. Det regnede lidt, da jeg tog hjemmefra, men ikke slemt. Så kom jeg ned på banen og det begyndte at regne ret så meget. Og koldt var det også. Opholdet der blev så også lige lidt længere end meningen var. Nå, men skidt med det, jeg tog i stalden og hjalp med Monty. Og så kørte jeg og Søs hjemover. Jeg kører gerne en omvej sammen med hende hjemover, for vi skal ellers skilles ret tidligt, og så får vi en snak og jeg får lidt ekstra motion. Win, win.

Eller det plejer det at være. En tur ud i regnvejr og kulde, var ikke noget min krop satte pris på for jeg blev dårlig, og nu ligger jeg her. Dte er heldigvis ikke meget slemt, og også lidt bedre i dag. Men det viser bare noget om, hvor lidt der skal til før min krop reagere. Jeg gider slet ikke nævne visse ting (gæt selv), og jeg kan kun sige, jeg er glad for, at jeg er så gammel og at jeg har rejst så meget, som jeg har og i det hele taget oplevet så meget. Godt jeg gav den gas tidligere. Nu forsømmer jeg ikke noget ved at isolere mig her. Og jeg hygger mig også her og kan sagtens få tiden til at gå. Men jeg savner selvfølgelig mine venner. Men jeg ser jo dem i stalden og ikke mindst Søs, når jeg er der, og så ser jeg en veninde, for vi har set hinanden i hele forløbet. Men ikke når jeg er sløj selvfølgelig. Og så har jeg en anden veninde, jeg har talt med i telefon stort set daglig i hele forløbet og stadig gør. Vi har været og er gode til at være der for hinanden. Og igen er de Sociale Medier og internettet som sådan jo sagen, især når man er alene.

Lige nu går jeg og venter på, at jeg kan få installeret den vaskemaskine, der nu har været undervejs i Guderne må vide hvor længe. Det glæder jeg mig godt nok til, det må jeg indrømme. Og i det hele taget til flere projekter her. Det koster også, så det gør mig ikke noget, jeg ikke skal ud og rejse foreløbig. Så bliver der penge til alle projekterne. Så må jeg afvente og nyde livet her. Men flot var udsigten herfra i dag og det har da også ret. Sådan en blå himmel løfter da humøret. Og lige her udenfor bygger skaderne rede. Så dem glæder jeg mig over også. Du kan se lidt af deres aktivitiet på min Instagram. Dertil kommer, at jeg jo fylder rund næste år, så det ville være godt at kunne fejre det lidt på en eller anden måde. Vi må se, hvad det bliver til. Ellers fejrer jeg bare med at opfylde et stort ønske her i lejligheden og holde flere hyggemiddage. Guderne må vide, hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke ligefrem lyse udsigter i min bog. For nu vi l jeg ønske jer en god uge og så håber jeg, at jeg snart har det bedre.

0