En tur i Nansensgade

Jeg kom til byen forleden dag. Ikke at jeg ikke har været under krisen, hvilket du kan se her og her blandt andet, udover gåture i mit eget område. Men den sociale kontakt, har jo været begrænset længe, så at komme ud og spise igen, er jo dejligt.

Jeg var i god tid, og således kunne jeg hellige mig lidt tid til at kigge mig lidt omkring. Jeg er kørt forbi både Vendersgade, som Nansensgade støder op til mange gange, men har aldrig været der før. Der ligger nogle fantastiske ejendomme i de her gader. Nok nogle af de fineste i København. Derfor piner det mig jo også ganske alvorligt, at se de rædsler, der er smidt op imellem de her mageløse ejendomme. Du kan selv kigge på fotos og dømme selv.

Efter vi havde spist, var vi lige nede i en meget charmerende Antikvarboghandel, der ligger derinde. Hvis du alligevel er derinde omkring skal du kigge ned i den. Den sjove kvindefigur sidder lige over boghandlen. Jeg troede jo ikke, der var andre sjove antikvariater tilbage næsten (udover det, jeg var med til at indvi) , så jeg blev da glad for at falde over det her. Min søster købte 3 bøger der. Jeg læser jo ikke fysiske bøger, men jeg kan godt lide at kigge og atmosfæren i et antikvariat.

Alt i alt en dejlig dag, men jeg var ked af de grimme nye bygninger. Efter den gode mad, tænkte jeg, at jeg havde godt af at cykle hjem. Så det gjorde jeg. Det var lidt træls – ikke fordi det som sådan var hårdt, men det blæste, og jeg kan ikke lide blæst, som jeg vist har nævnt. Og så var jeg træt i forvejen, så da jeg endelig landede, var jeg godt brugt.

Siden har jeg haft tømrer, der skulle fixe min tagrende. Vandet løb simpelthen ovenover, hvor det ellers skulle løbe ned i røret. Som ventet, var den godt stoppet med blade og gode ting, og så fik den en gang silicone i samlingerne, så det burde fixe det problem for langt tid nu. Ellers har jeg fået lavet en masse praktisk.

Alt det her coronaisolation, er ved at blive lidt træls. Egentlig ville jeg have været afsted i stalden i dag, men så fik jeg jo tømrer. Og så har jeg faktisk også været på tur med min veninde forleden. Ad det, så plejer jeg aldrig at få myggestik. Ikke ret mange ihvertfald. På den tur, blev jeg stukket for et helt år. Jeg har aldrig haft så mange myggestik, der kløede så meget. Nu får jeg heldigvis snart et socialt arrangement igen, så jeg bliver ikke helt sær og Gudskelov for nettet og de muligheder, det giver for kommunikation med venner og familie. Hvordan klarer I jer? Nu åbner det jo mere op, og det må jeg sige, jeg er glad for.

1+

Bloggerlivets velsignelser

Jeg har snart været blogger længe – længere end jeg egentlig har lyst til at tænke over. Det har budt på mange hyggelige bekendtskaber og relationer og endda blogtræf i tidernes morgen. Man kan ikke sige, der er meget bloggersamfund tilbage. Antallet af frafaldne vil jeg heller ikke tænke på, og dem der er tilbage, er ikke udtalt sociale. Desværre, får jeg ikke mange hilsener her længere, og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men kommentarsporet står stadig åbent.

En af de velsignelser, bloggene har budt, er udveksling af ting den ene mangler og den anden har. Som eksempel blomsterfrø. For meget længe siden, har jeg nævnt noget om nogle frø, jeg gerne ville have, og forleden åbnede jeg min postkasse til viste. Et supersødt brev med blomsterfrø, jeg havde ønsket mig. Så bliver man da helt rørt. Dels havde jeg da forlængst glemt, at jeg havde efterlyst de her frø, og dels er det jo efterhånden meget sjældent, der er noget i min postkasse undtagen Troldekugler. Så tusind tak til den søde bloglæser (og tidligere blogger), som jeg selvfølgelig også har sendt en hilsen til helt privat.

Og husk, I er meget velkomne i kommentarsporet….

0

Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!

Læs resten

0

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

0

Ad alt det her med Besættelsen og Østfronten


Min gamle nabo Karl, som ikke er hos os mere. Men han nåede en høj alder – 90’erne

Nu vi har talt om alt det her med Danmarks befrielse, II. Verdenskrig og følgerne af alt det her. Jeg så Ingemann og Besættelsen forleden, og det fik mig til at tænke på min gamle nabo. Ikke at jeg ikke tænker på ham ellers, for det gør jeg, men ikke lige i forbindelse med alle de her rædsler.

Karl hed han, og boede nede bag/på siden af mig, da jeg boede på Nordfalster. Når jeg skriver sådan, var det fordi grundene, var “skåret” på en sjov måde. Ihvertfald faldt vi i snak og kom rigtig godt ud af det. Vi fik ofte en øl, og en sludder og var der noget, jeg ikke lige vidste hvordan, kunne jeg altid spørge ham. Vi blev rigtig gode venner og snakkede om rigtig mange ting. Karl delte sit liv med mig og jeg holdt rigtig meget af ham. Også derfor var jeg så skrækkeligt ked af, at ingen gav mig besked, da han gik bort. Jeg ved dog, at han længe havde været træt af livet og således var det fint, at han fik fred. Men jeg har faktisk hans gamle sofabord som mit, her i min lejlighed. Og om ikke af andre grunde, så husker jeg ham, når jeg kigger på det.

Karl var født i 1921 i Sakskøbing, og havde ihvertfald en søster, for hende mødte jeg. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke kan huske, hvor mange de var i alt. Jeg mener, der var en søster mere. Karl var uddannet mekaniker (hos Ford), og kom til Købnhavn, blev gift og fik også en søn. Som det ofte er tilfældet, fik hans ex-kone vendt sønnen mod Karl og han havde ikke haft kontakt med ham, siden de blev skilt stort set. Han havde prøvet, men blev barskt afvist. Jeg bliver så vred, når jeg hører sådan noget. Det var en stor sorg for ham. En ting, er at et ægteskab ikke virker, men at fratage sit barn og ex-mand muligheden for et forhold, er det ondeste, man kan gøre. Selvfølgelig kan der være ganske særlige omstændigheder, men som jeg hørte det her, var der ingen god grund. Han fik ihvertfald ingen…Jeg har ikke talt med hans søn, og man skal jo høre sagen helst fra begge sider, men stadig. Det er ondt.

På et tidspunkt i det liv, der var Karls, blev det svære, svære tider for danskerne. Karl havde altid været glad for Tyskland, og ville gerne opleve noget, og lod sig hverve til job i Tyskland. Og senere kom han til Østfronten på tysk side. Det var meget barsk. Jeg har ikke mange detaljer om det, for det var meget svært for ham, at tale om. Han blev sendt hjem med granatchock og led under det stadig, så mange år efter. Til gengæld for indsatsen i det tyske indkasserede han fængsel i 4 år i Horserød Statsfængsel. Det var ikke sjovt, som jeg forstod det, og Karl var ked af det. Han var ikke nazist som sådan. Han ville bare gerne ud i verden, og det betale han en pris for. Han fik så også hæder fra tyskerne i form af 2 jernkors. Jeg husker ikke forskellen, men jeg mener, det var et af hver sin grad. Jeg har set dem, og de var mægtig fine, hvis man kunne se bort fra alt resten.

Jeg kendte Karl i mange år, og han gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe mig og var en sød og kærlig mand på alle måder. Det gjorde mig så ondt for ham, at han mistede kontakten til sin søn. Han havde da jeg mødte ham, kun en søster tilbage. Han var gift en gang mere, og han havde også andre forhold, men da jeg mødte ham, havde han været alene en del år. Så mødte han Bente, som han blev meget glad for og omvendt. Det endte med, at de flyttede tilbage til Sakskøbing, hvor han jo kom fra, og hun så boede. De havde det rigtig godt, men desværre gik Bente væk først, faktisk på samme måde, som min mor gjorde. En massiv hjerneblødning. Det slog Karl helt ud. Nu havde han ingen i hele verden. Han havde sin plejesøn, som han kaldte ham, men han boede helt i Holbæk. Hvis han læser med, så kontakt mig gerne. Eter Bentes død, så mistede Karl lysten til livet. Hendes børn, mente ikke at han havde ret til noget som helst og smed ham ud af huset. Jeg forstår ikke, hvorfor Bente ikke giftede sig med Karl, så han havde været sikret. Nu blev han i en meget høj alder tvunget til at flytte. Heldigvis fik han en dejlig ældrebolig og den tror jeg også, han var rigtig glad for. Jeg nåede at besøge ham der, en gang. Det er der ovenstidende foto er taget. Det var så skønt, at se ham.

Vi talte i telefon sammen. Jeg havde sagt til ham, at han altid måtte ringe til mig, men det gjorde han meget sjældent, så det var mig, der måtte ringe. Oprigtigt, tror jeg, han var meget deprimeret til sidst. Og lige pludselig kunne jeg så ikke få kontakt til ham, og kunne jo næsten regne ud, at han måtte være gået bort. Jeg fik fat på en nabo, som fortalte mig, at det var gået meget stærkt, og at han ganske rigtig var død. Men nu synes jeg, at i anledning af alt det her befrielseshalløj og II. Verdenskrigstema allevegne, at jeg ville skrive min historie om min søde nabo, der kæmpede på Østfronten. Hvil i fred min ven, du er savnet og ofte tænkt på. Som Peter var inde på, så var det ikke bare sort og hvidt.

0

Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb onlinee, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvoror det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

0

Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

0

Tillykke til hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Stort, stort tillykke til vores Dronning med hendes runde fødselsdag. Jeg håber, hun får en dejlig dag, på trods af Coronavirus. Og jeg er sikker på, hun nok skal blive fejret alligevel – om ikke andet af pressen som jo også har flydt over med lykønskninger og artikler på den konto. Glemt bliver hun ihvertfald ikke og heller ikke her. Stort tillykke med dagen!

0

Hvad skete der med det der “hold afstand”?

Endnu en gåtur i det mest fantastiske vejr i går. Dog var blæsten kold, men dejligt, at få noget frisk luft. I dag gik turen ned til Ordrup Park og hjem igen. Lidt længere end dagen før. Jeg må sige, jeg undrer mig. Det hed sig, at vi stadig skulle følge reglerne om sikkerhed og afstand, og man gør det nok også i skolen. Det hjælper skisme ikke meget. Når de her unger går fra skole, så mænger de sig altså lige så meget, som var der intet på denne jord, der hedder Corona! Så er alle de her regler jo fuldstændig ligegyldige. Jeg er spændt på at se, hvordan det her spænder af, for ikke at sige bekymret.

Det stod da ikke bedre til nede ved Joe & The Juice, hvor folk skulle have deres sandwich etc. De holdt ihvertfald ikke afstand. Når de siger, vi er så gode til at holde afstand, så har de ikke været i Charlottenlund. Det er helt sikkert. Heldigvis er vi også mange, der følger reglerne, men er det nok….Og imens stiger dødstallene både i Sverige og USA, hvor de tager meget let på det her….

Som altid røg der lidt fotos i kassen og det er jo svært at lade være i sådan et smukt vejr. Dagen i dag skal bruges på så meget af mine projekter jeg orker. Jeg må sige, jeg er træt, meeget træt. Jeg faldt først i søvn da klokken var over 3 i nat. Og klokken 9 synes min underbo, han skulle bore. Da han så var færdig begyndte de udenfor. Der skal nyt stakit op over mod naboen. Og fair nok, de kan jo ikke vide, jeg ikke har sovet nok…God dag til jer og pas på jer.

0

Endnu en gåtur i Coronaland

Med Guderne skal vide, hvor lang tids sygdom inden alt det her Coronahalløj og også imens, er jeg blevet alt for stillesiddende/liggende. Det går altså ikke i længden og jeg må ud og røre mig lidt. Heldigvis er min cykel nu i orden, men jeg skal også helst have gået noget. Det har jeg så ikke gjort siden jeg fik cyklen retur. Men jeg tænker, jeg skal skifte lidt imellem cykel- og gåture. I dag begav jeg mig ud på en mindre tur (3 km). Det var såmænd hårdt nok, fordi min hofter brokkede sig gevaldigt. Det er dog sådan, at når jeg har varmet op, går det bedre. Men sjovt er det aldrig for det gør monsterondt.

Som jeg skrev på Twitter i går, så har jeg det okay med at være her og kan sagtens få tiden til at gå. Jeg er jo også vant til at være alene, men det havde været rart at have en helt særlig at dele den her isolation med. Heldigvis har jeg superdejlige veninder, der skriver og ringer og især en veninde, der også er alene og jeg, har simeplthen talt så meget og så længe, og haft meget sjov midt i alt det her. Så jeg klager ikke. Så det er ikke skidt det hele. En veninde har vendt alt det her til at blive en rigtig bagejomfru, en anden strikker de smukkeste sweatre, så det er dejligt nok. Jeg kan sagtens bage, men med en fuld fryser og kun mig til at spise det, så er det jo lidt dumt. Jeg skal have tømt min fryser først. Men i morgen vil jeg nu alligevel bage kage i morgen, for jeg har slet ikke fået kage i Påsken. Det skyldes så til dels at jeg har været dårlig noget af tiden. Nu har jeg overskud og så skal jeg have kage.

Nu skal vi så til at åbne mere op i forhold til det her Corona. Jeg kan ikke sige, at jeg er tryg ved det, men jeg kan jo heldigvis helt selv styre, hvor meget jeg vil åbne op. Jeg har tænkt, at jeg vil starte i det små. Foreløbig er det stadig en ovrvindelse, at gå i butikker. Men foråret er lige så smukt, som det plejer at være, som det ses.Fortsættelse følger…..

0