I dag er det 4 år siden…..

I dag er det nøjagtig 4 år siden, jeg landede i Arizona for at besøge min familie, jeg aldrig havde mødt. Jeg kan stadig huske alle de følelser, jeg havde rasende omkring det hele dengang. Det var voldsomt. Jeg fandt dem i august og i september samme år mistede jeg min far her. Så at sige, jeg var noget igennem i de måneder, er vist en underdrivelse.

Som de fleste ved, jeg boede jeg hos min bror og svigerinde. Det var superhyggeligt og det var som om, vi aldrig havde bestilt andet. Egentlig var planen, at vi skulle have haft den store familie re-union med familien fra Ohio også i år til Jul. Men som alting har udviklet sig, behøver jeg vist ikke sige, at det sker ikke. Hvornår det bliver og om det bliver, ved jeg simpelthen ikke.

Der er stadig meget at udforske og jeg prøver at finde flere oplysninger, både på den side af familien, men også den tyske. Desværre ser det ikke ud til, at det på nogen som helst måde, er blevet lettere. Det er stadig som at hive visdomstænder ud.

Med til historien hører også, at jeg jo også havde en søster. Og ikke bare en søster, men en søster, som kunne have været min tvilling. Det var godt nok vildt. Jeg nåede kun at møde hende en gang desværre og hun døde et år efter af cancer. Det var ikke lige det, der var håbet, men at hun var så syg, var også grunden til, at det hastede med, at komme derover. Og jeg er glad for, at vi i det mindste nåede at mødes. R.I.P. Genia!

Det er vildt, der er gået så lang tid. jeg troede forlængst, jeg ville have været derovre igen. Men der er mange aspekter i det. Jeg troede også, jeg iøvrigt ville have været ude og besøge venner andre steder, men lige nu er det dejligt at have gode oplevelser at tænke tilbage på i disse tider. For Guderne må vide, hvornår det bliver igen. Fotos er forskellige indtryk fra turen og jeg er gået efter fotos, jeg mener, jeg ikke har vist jer før.

Rygnedlagt incl. varme

Lørdag morgen vågner jeg som ofte før med pludseligt opstået ondt i ryggen uden egentlig nogen anelse om hvorfor. Min ryg er tosset, og det er bare et faktum, jeg lever med. Altså er morgenen skudt igang med en stor kop citronte, dejlige boller med bacun og “ost” og bunker af smertestillende. Oveni, var det jo så oplagt at indvie varmetæppet – det er så dejligt kan jeg godt melde. Så jeg ligger her i min elevationsseng incl.varmetæppe og senere er der galop fra Fyn. Indtil da ser jeg gamle afsnit af den Britiske Bagedyst. Med de gode og originale værter. Nogle ting skal man bare ikke ændre på. Det er utroligt de ikke forstår det.

Som ofte før, havde jeg helt andre planer i går, men når ryggen er så dum, er der ikke så meget at gøre andet end at rette ind til højre. Det har jeg så gjort, og i dag bliver total afslapning. Så må vi se, om ikke det kan blive til lidt aktivt i morgen, hvor ryggen forhåbentlig er bedre. Om ikke andet, skal jeg have tømt den sidste vindueskarm til vinduespudseren og en vask eller to skal det også helst blive til.

Jeg ved ikke, hvordan vejret er hos jer, men her er det koldt og blæsende. Og som jeg har skrevet på nettet, så er der ikke meget bedre, end en rigtig god løgsuppe, og så er den ikke engang svær at lave.

Rosen – den er ikke ny, men det kunne den sagtens være. Roser er en af de vækster, der kan blomstre lige til frosten sætter ind. Så langt er vi heldigvis ikke, og denne er også fotograferet i semptember for nogle år siden.

Efterårstakter

Dyrehaven 24. oktober 2016

Lyset forsvinder mere og mere. Det er mørkt, når jeg kæmper for at vågne om morgenen. I går gik jeg til ro i god tid, men det hjælper altså ikke,når jeg så vågner kl. 04! Jeg lå og prøvede at falde i søvn længe, men det kunne jeg så ikke, selvom jeg var træt.

Med viden om, at det ikke kom til at ske, stod jeg op og gjorde mig klar til stalden. En af pigerne, havde taget brød med, og det lykkedes os at sidde ned og sludre lidt og få en bid brød. Det var dejligt. Det lykkedes mig også at få rigelig med tid med mine to favoritdrenge i dag. Det blev begge børstet og nusset og fik masser af gulerødder. Dejligt. Så ugen er faktisk begyndt godt.

I morgen fortsætter de gode takter. Jeg skal se en veninde, jeg gik på skole med for næsten 20 år siden. Vi sås ret meget dengang, men så flyttede hun til København (fra Lolland, hvor skolen lå) og vi mistede kontakten. Vi har jo så boet herinde i mange år begge to, men har ikke fået taget os sammen. Nu tog vi os sammen og jeg skal se hende i morgen. Det glæder jeg mig til. Vi skal drikke kaffe og spise kage…

I dag var jeg færdig som popsanger, da jeg kom hjem, så jeg har intet lavet siden, jeg kom hjem. Jeg faldt i søvn og sov til jeg skulle have aftensmad. Heldigvis havde jeg en færdigret i fryseren. Den var okay, men jeg vil hellere lave selv og fryse ned.

Foto er genbrug. Jeg har så mange dejlige fotos fra Dyrehaven, og jeg synes faktisk ikke der er grund til at tage flere derude fra. Det her er så genbrug fra samme tid i 2016. Jeg ønsker jer en god uge…

Livets uforudsiglighed

Jeg synes, det er på tide med en lille opdatering. Jeg synes altid, jeg skal have nogle friske fotos, at vise, men det er jo noget forbistret sludder. Jeg har for hulen jo masser allerede, der sagtens kan bruges. Altså her kommer en opdatering.

Siden sidst:

  • Jeg har været underdrejet en uge med noget influenza
  • En nabo døde i alt for tidlig alder – noget chockerende
  • Heste som altid, og åringsauktion¨
  • Masser af dejlig mad, blandt andet Æblekagen, der vitterligt var sjæleplejende
  • Det er ved at blive efterår, og jeg skal ud og nyde nogle efterårsfarver på el-cyklen, der iøvrigt skal til service – den hyler og og larmer lige rigeligt, men jeg tænker, der er råd for det
  • Min nye gå-tur-ven (ja, en hest) tog retur til sit fødested i dag, så nu er jeg uden igen, men er glad for de ture vi nåede
  • Min venindes hund, som jeg også elskede højt, måtte forlade denne verden. Han havde alderen, og det begyndte at være uværdigt, og det skulle det på ingen måde. Han bliver aldrig glemt. Helt speciel var han
  • Jeg har talt med min elskede bror i USA.. Det var ved at være længe siden. Så dejligt at høre ham igen. Den planlagte tur derover, er først næste år. Jeg havde ellers sådan glædet mig, men kan se det fornuftige i at vente til hele familien, også fra andre dele af USA kommer
  • Jeg får lyttet en bunke bøger. Elsker det og du kan se dem alle her
  • Fik i dag besked om, at en svampetur, jeg havde meldt mig til hos FOF, og glædet mig meget til, er blevet aflyst. Det er træls
  • Endnu mere træsl er det, at den sidste undersøgelse m.h.t. mine fødder heller intet viste. Nu er mulighederne udtømt, og de kan ikke hjælpe mig trods meget talrige undersøgelser
  • Eftersom jeg lå i sengen hele sidste uge, skete der jo ikke så meget. Jeg var i stalden tirsdag , og så i dag, hvor jeg samlet har gået meget tæt på 10.000 skridt. Så ikke noget at sige til, at jeg var træt, da jeg kom hjem og faldt i søvn, så snart, jeg havde fået frokost. Iøvrigt var der en hind, der løb ud på vejen fra Dyrehaven i dag. Jeg gad vide, hvor den blev af. Det er heldigvis sjældent det sker.

    I morgen står den på afslapning, og så håber jeg, at jeg ikke har ondt i ryggen. Det har jeg nemlig nu. Som vanlig, havde jeg for svært ved at sige nej, og nu betaler jeg prisen. Fremover skal, jeg sige nej.

    Lørdag skal jeg igen, igen til galop og som ofte, er det spændende, for flere af vores heste skal starte. En dag ad gangen, men jeg vil ihvertfald ønske jer en dejlig weekend, når vi når dertil.

    Som en slutbemærkning, kan jeg godt være lidt skuffet over, at ingen (udover en enkelt) har kommenteret på mit indlæg i forhold til det med kærlighed. For jeg ved jo, som mange ved, at jeg langt fra, er den eneste, der kæmper med det eller måske nærmere har opgivet….

    En travl weekend

    Jeg begyndte allerede at forberede mig i starten af ugen. Tog i stalden tirsdag og tænkte, at så kunne jeg lade op onsdag og torsdag. Skulle det nu også være nødvendigt? – ja, sådan er vilkårene, når jeg skal klare 2 hårde og lange dage i hestenes tegn. Det er Gudskelov kun Derbyweekenden og denne, der er et must, og som kræver 2 dage i træk. Denne weekend var det så åringsauktion om fredagen og lørdag var der også som traditionen byder Auktionsløb og Grand Prix.

    På forhånd havde jeg lagt en stram plan for fotografering, for det kan meget let tage overhånd. Altså var planen faktisk kun de to hovedløb. Og det er faktisk også mere end, hvad jeg oprindeligt havde sagt. Men nu var sagen jo den, at min favorit Monte Carlo skulle ud, og skulle han nu gå hen og vinde, ville jeg ærger mig gul og grøn over ikke at have taget foto. Og det var godt, jeg tænkte sådan, for fantastiske Monty gik hen og vandt Scandinavisk Grand Prix for 3. gang. Det er der i parantes bemærket, ingen andre, der har gjort. Vi var ovenud glade.

    Efter alt den emotionelle tumult, var vi hos træneren og få et glas og en sludder. Det er altid hyggeligt og hører også altid med, men er jo helt bestemt ekstra hyggeligt, når man kan fejre en sejr. De andre bestilte noget mad, men jeg takkede pænt nej og tog hjem. Jeg kunne dårligt stå på benene, så træt var jeg. Det kan jo ikke lige ses på mig, men sådan er det. Det lykkedes for mig at få noget mad og det var skønt at få noget at spise og komme hjem. Siden har jeg været her og ordnet fotos og slappet af. Sådan som jeg bedst kan lide mine søndage.

    I går havde jeg allerede en snert af ondt i halsen, da jeg landede på banen. Jeg var faktisk langt fra frisk i går. Det kan gå to veje. Enten kan det blive til noget, eller være en falsk alarm. Her var det så heldigvis en falsk alarm og jeg har det fint nu. Men det er altid et hint om, at jeg skal tage det med ro.

    Nu er planen en tur i stalden i morge tidlig, og så må vi se, hvor meget, jeg ellers orker, når jeg har været der. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Begge fotos er fra Åringsauktionen på York.

    Hængende skyer

    Vi er nået midt på en uge, der startede noget turbulent. I forvejen var jeg træt og lav på energi, så det blev ikke lige bedre sådan. Nu har jeg samlet energi til weekenden, hvor der for en gangs skyld ikke er løb, og hvor jeg skal have gæster. Jeg har fået ordnet en masser praktisk her, og ikke mindst fandt jeg i dag mine cykelnøgler, som var væk for mig tirsdag morgen, da jeg stod og skulle bruge dem. Det viste sig så, at jeg også havde et sæt ekstra, men det havde jeg ikke lige tanke for, for jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå frem i tide. Det gjorde jeg, og fik så heldigvis et lift hjem (gik på vej ud).

    I morgen tager jeg tidligt ned og handler og forbereder så meget, jeg kan og får det sidste overblik over, hvad jeg ellers skal købe. En af mine staldveninder, har fødselsdag, så jeg skal lige forbi og sige tillykke til hende. Og så står den på kagebagning og hygge her. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

    Skyen her, som så voldsom ud, endte modsat hvad jeg troede ikke i regnvejr. Det drev over og blev faktisk fint vejr. Det skal dog siges, at det har regnet i dag. Desværre ser min indkøbstur ud til også at kunne ende der, for de har lovet regn i morgen. Vi må se. Men foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

    Klampenborg Boghandel – Indvielse med Jazz til

    Fredag havde jeg egentlig håbet på en udflugt mere, men med mine kræfter eller mangel på, var det godt det samme, at det ikke blev til mere end en aftale. Men hvilken en. Det var jo ingen hemmelighed, at Klampenborg Boghandel holdt åbningsreception der, og selvfølgelig skulle jeg op og være med. Dels elsker jeg bøger (også selvom jeg ikke kan læse dem fysisk), men dels ville jeg da også gerne støtte den nye ejer Niels Nørgaard, som jeg kender og hele projektet.

    Jeg nussede rundt her først på dagen og gjorde så klar til at daffe afsted med en flaske og en hjemmeavlet plante under armen. Ja, det er ikke så tosset at have så man kan give væk af dem. Jeg håber, den bringer glæde. Vinen er jo altid et sikkert bud.

    Da jeg kom stod der mange mennesker foran butikken og underholdningen var også på plads i form af den lovede Jazz – Kansas City Stompers. Jeg talte lidt med en af dem, som mente, det bestemt ikke kunne være min smag. Han tager så ganske og aldeles helt fejl. Jeg elsker det. Et rigtig populært indslag var en popcornmaskine der spyttede popcorn ud i en hast så den søde dame der passede den, dårligt kunne følge med efterspørgslen fra os sultne tilhørere. Der er ikke meget, der er bedre og det var vi mange, der syntes og så med en iskold faddøl og Jazz til….ja jeg klagede ikke, og det hørte jeg så heller ingen andre, der gjorde. Tværtimod.

    Selve butikken er en historie for sig selv, og ganske som påpeget af nye ejer, hersker der næsten Harry Pottersk stemning og en dejlig hyggelig og langt de fleste steder, fuldstændig glemt stemning af eventyr og opdagelse. Der er tilpas mange hyggelige kroge ti, at man ikke ved, hvad man finder, og også så mange sjove finurligheder rundt om, at man kan spekulere lidt over, hvad man nu støder på. Noget jeg og helt sikkert mange andre, sætter pris på. Der var engang, hvor der var flere af den slags hyggelige steder, men jeg tvivler på, at der er flere tilbage, altså lige udover denne. Og må den leve mange år endnu, for hold op hvor er det hyggeligt. Jeg håber, den vil ligge der længe og bringe Niels og os andre mange glæder. Tak til Niels for et super arrangement og til alle for hyggeligt selskab. Vii du se alle dagens fotos ligger de her.

    Update: Istedet for en tilfældig video, kom jeg i tanke om den lille jeg optog selv fra dagen, og har uploadet den istedet. Du kan finde masser andet KCS både på Youtube og Spotify.

    Når Guderne er med en og Halgodt

    Det nærmede sig weekend, og meget af ugen gik med en ryg der var helt tosset og så læge og hospitalsbesøg. Lægen var først på ugen og det var godt nyt. De piller jeg har fået hjælper – endelig! Men vi måtte op på 3 før det var som det skulle. Så langt så godt. Nu skal jeg så bare tjekkes engang imellem.

    Hospitalet var en anden snak. De kan ikke finde årsagen til føleforstyrrelser i mine fødder. Og når de ikke kan det, kan de heller intet gøre ved det. Der var en sidste undersøgelse, lægen ville prøve at få til mig, men som hun sagde, risikoen for, at de siger nej er stor. Og får du den, er der lang ventetid. Men vi prøver, og jeg er taknemmelig for, at alt ihvertfald helt sikkert er blevet gjort. Desværre er vi ikke en dyt klogere. Nu håber jeg så bare, det ikke bliver værre. Men eftersom det er blevet det løbende, er jeg ikke så glad, men vi må se.

    Så var det jo vi nærmede os weekend. Om tirsdagen var jeg i stalden og jeg mistænker, at det var der, jeg fik “gjort kål” på min ryg, fordi jeg “lige skulle prøve” selvom jeg godt ved, at risikoen for at det her sker, er der og hvorfor jeg så også har ladet være. Nu har jeg lært det. Jeg har dårligt kunne røre mig de seneste dage for en ryg, der er gået helt i baglås. Det var mindre smart, også fordi jeg siden torsdag aften passede hunde til lørdag middag.

    Til trods for dårlig ryg, som jeg så synes var en smule i bedring, ihvertfald så meget, at jeg kunne bevæge mig, synes jeg, at der skulle ske lidt. Jeg havde set, at Plantekartellet solgte nogle spændende nye sandwich til en gadefest på Nørrebro, og jeg tænkte, jeg ville tage toget det meste af vejen og så cykle det sidste stykke.

    Som vides, er jeg vant til at gøre ting alene. Men jeg tror, jeg nåede igennem 4 veninder, der ikke kunne før, jeg stort set gav op og ret frustreret for mig selv tænkte, at det var da lige godt f……, at jeg altid skulle gøre ting alene. Og jeg lyver ikke. Jeg havde dårligt tænkt det, før min telefon ringede. Det var en gammel veninde, som jeg fornyligt har fået kontakt til igen. Hun ville høre, om jeg ville med til Skovhoved Foodmarket hos Halgodt. Jeg havde faktisk godt set det, men ikke husket det, men selvfølgelig skulle vi da støtte dette lokale initiativ, og det fortrød vi bestemt ikke. Udover dejlig mad, fik vi live musik først

    Som det ses, var vejret fantastisk og vi sad først i solen og fik en øl, som var en specialøl, særligt fremstillet til lejligheden og den smagte rigtig godt. Så meldte sulten sig og for mig var der faktisk kun en mulighed og den hed Indisk curryhalløj med spinat og kartofler (Palak Aloo) og ris. Men det smagte himmelsk og så var det jo sådan set okay. Der var også vegansk Is i form af Nicecream. Af andre foodtrucks kan nævnes Greek Treat – gyros m.m., Coast – fish & chips, bøfsandwich (Oscars Bøfsandwich) og Italian Street Treats – italiensk pasta (her var der vegetariske muligheder, men ingen veganske). Jeg håber på flere muligheder næste år. Om ikke andet fra den indiske, som har flere i deres restaurant. Min veninde fik Fish & Chips med rodfrugtchips, og sagde, det smagte godt.

    Deruover var der selvfølgelig den dejlige Skovserøl, sodavand, vin og i den anden hal var der drinks i alle afskygninger, ligesom der var mulighed for at sidde inde, hvis man ville det. Men i det vejr der var lørdag, var der ingen grund til det. Vi nød det meget, og fik en superhyggelig sludder med et sødt par, vi mødte, som sad overfor os, ligesom vi også talte med en anden herre og hans hund senere.

    Vi sluttede med en lille tur ud på havnen og kiggede både, og kunne konstatere, at sidde i flere timer, intet godt havde gjort for min ryg. Og havde jeg (det havde jeg faktisk) glemt, at jeg havde ondt i ryggen, så blev jeg så nu mindet om det med fuld styrke, ligesom jeg var megatræt. Så var klokken også henad 21.00, så vi trissede op mod min venindes bus, så hurtigt, det nu lod sig gøre. Vi fik ingen is (vi var for mætte), men vi kommer helt sikkert igen og håber Nicecream også gør.

    Nu må jeg så finde et andet event og smage Plantekartellets sandwich, men det er også okay ovenpå sådan en hyggelig og dejlig aften. Og måske de ligefrem kunne lokkes til at komme på til Skovshoved næste år….man har da lov at håbe….Jeg håber, I har nydt det gode vejr her i weekenden. Ovenpå i går har jeg ligget brak og ryggen har det mindre end godt, så det går meget stille her.

    Derbyweekenden

    Det var Derbyweekenden i den forgange weekend. Med det menes, at der er løb både lørdag og søndag, med Derbyet om søndagen og Scandinavian Open Championship om lørdagen.

    Det er en hård en at at komme igennem. Men det er også rigtig hyggeligt og festligt. Især om søndagen, hvor revl og krat kommer fra nær og fjern. Så folk man ikke har set i årevis, kan dukke op ud af det blå, og andre har man bare ikke set længe, men på Derbydag, dukker næsten alle op med en tilknytning til sporten. Som det kan ses på mit foto, var der i høj grad mange, der havde fået samme ide. Det er længe siden, der har været så mange mennesker. Det var dejligt at se.

    Lørdag (og søndag for den sags skyld) var der fest efterfølgende. Der blev vi og fik noget at spise og drikke og hørte musik og prøvede (musikken var meget høj), at få en samtale. Så det endte med at blive en meget, meget lang dag og endnu værre var det, at vi skulle på den igen om søndagen. Jeg var meget træt, dagen efter, og således skete der heller intet, da søndagen var overstået. der var simpelthen ikke mere energi, helt udover, at ingen ligesom lagde op til det heller.

    Siden har jeg været her og har prøvet at slappe af og samle ny energi. Og så har jeg selvfælgelig redigeret fotos, som der er en del af, omend langt, langt fra, hvad der ville have været i tidligere tider.

    Uvist af hvilken grund, er der allerede løb igen på lørdag. Dårlig ide, for næsten alle heste har jo været ude og vi kunne alle bruge “en puster”. Men det får vi så ikke. Nu får vi se, om jeg tager derned eller bliver her. Meget afhænger også af vejret.

    Før Derbyweekenden

    Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

    Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

    Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

    Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

    Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.