En travl weekend

Jeg begyndte allerede at forberede mig i starten af ugen. Tog i stalden tirsdag og tænkte, at så kunne jeg lade op onsdag og torsdag. Skulle det nu også være nødvendigt? – ja, sådan er vilkårene, når jeg skal klare 2 hårde og lange dage i hestenes tegn. Det er Gudskelov kun Derbyweekenden og denne, der er et must, og som kræver 2 dage i træk. Denne weekend var det så åringsauktion om fredagen og lørdag var der også som traditionen byder Auktionsløb og Grand Prix.

På forhånd havde jeg lagt en stram plan for fotografering, for det kan meget let tage overhånd. Altså var planen faktisk kun de to hovedløb. Og det er faktisk også mere end, hvad jeg oprindeligt havde sagt. Men nu var sagen jo den, at min favorit Monte Carlo skulle ud, og skulle han nu gå hen og vinde, ville jeg ærger mig gul og grøn over ikke at have taget foto. Og det var godt, jeg tænkte sådan, for fantastiske Monty gik hen og vandt Scandinavisk Grand Prix for 3. gang. Det er der i parantes bemærket, ingen andre, der har gjort. Vi var ovenud glade.

Efter alt den emotionelle tumult, var vi hos træneren og få et glas og en sludder. Det er altid hyggeligt og hører også altid med, men er jo helt bestemt ekstra hyggeligt, når man kan fejre en sejr. De andre bestilte noget mad, men jeg takkede pænt nej og tog hjem. Jeg kunne dårligt stå på benene, så træt var jeg. Det kan jo ikke lige ses på mig, men sådan er det. Det lykkedes for mig at få noget mad og det var skønt at få noget at spise og komme hjem. Siden har jeg været her og ordnet fotos og slappet af. Sådan som jeg bedst kan lide mine søndage.

I går havde jeg allerede en snert af ondt i halsen, da jeg landede på banen. Jeg var faktisk langt fra frisk i går. Det kan gå to veje. Enten kan det blive til noget, eller være en falsk alarm. Her var det så heldigvis en falsk alarm og jeg har det fint nu. Men det er altid et hint om, at jeg skal tage det med ro.

Nu er planen en tur i stalden i morge tidlig, og så må vi se, hvor meget, jeg ellers orker, når jeg har været der. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Begge fotos er fra Åringsauktionen på York.

Hængende skyer

Vi er nået midt på en uge, der startede noget turbulent. I forvejen var jeg træt og lav på energi, så det blev ikke lige bedre sådan. Nu har jeg samlet energi til weekenden, hvor der for en gangs skyld ikke er løb, og hvor jeg skal have gæster. Jeg har fået ordnet en masser praktisk her, og ikke mindst fandt jeg i dag mine cykelnøgler, som var væk for mig tirsdag morgen, da jeg stod og skulle bruge dem. Det viste sig så, at jeg også havde et sæt ekstra, men det havde jeg ikke lige tanke for, for jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå frem i tide. Det gjorde jeg, og fik så heldigvis et lift hjem (gik på vej ud).

I morgen tager jeg tidligt ned og handler og forbereder så meget, jeg kan og får det sidste overblik over, hvad jeg ellers skal købe. En af mine staldveninder, har fødselsdag, så jeg skal lige forbi og sige tillykke til hende. Og så står den på kagebagning og hygge her. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

Skyen her, som så voldsom ud, endte modsat hvad jeg troede ikke i regnvejr. Det drev over og blev faktisk fint vejr. Det skal dog siges, at det har regnet i dag. Desværre ser min indkøbstur ud til også at kunne ende der, for de har lovet regn i morgen. Vi må se. Men foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Klampenborg Boghandel – Indvielse med Jazz til

Fredag havde jeg egentlig håbet på en udflugt mere, men med mine kræfter eller mangel på, var det godt det samme, at det ikke blev til mere end en aftale. Men hvilken en. Det var jo ingen hemmelighed, at Klampenborg Boghandel holdt åbningsreception der, og selvfølgelig skulle jeg op og være med. Dels elsker jeg bøger (også selvom jeg ikke kan læse dem fysisk), men dels ville jeg da også gerne støtte den nye ejer Niels Nørgaard, som jeg kender og hele projektet.

Jeg nussede rundt her først på dagen og gjorde så klar til at daffe afsted med en flaske og en hjemmeavlet plante under armen. Ja, det er ikke så tosset at have så man kan give væk af dem. Jeg håber, den bringer glæde. Vinen er jo altid et sikkert bud.

Da jeg kom stod der mange mennesker foran butikken og underholdningen var også på plads i form af den lovede Jazz – Kansas City Stompers. Jeg talte lidt med en af dem, som mente, det bestemt ikke kunne være min smag. Han tager så ganske og aldeles helt fejl. Jeg elsker det. Et rigtig populært indslag var en popcornmaskine der spyttede popcorn ud i en hast så den søde dame der passede den, dårligt kunne følge med efterspørgslen fra os sultne tilhørere. Der er ikke meget, der er bedre og det var vi mange, der syntes og så med en iskold faddøl og Jazz til….ja jeg klagede ikke, og det hørte jeg så heller ingen andre, der gjorde. Tværtimod.

Selve butikken er en historie for sig selv, og ganske som påpeget af nye ejer, hersker der næsten Harry Pottersk stemning og en dejlig hyggelig og langt de fleste steder, fuldstændig glemt stemning af eventyr og opdagelse. Der er tilpas mange hyggelige kroge ti, at man ikke ved, hvad man finder, og også så mange sjove finurligheder rundt om, at man kan spekulere lidt over, hvad man nu støder på. Noget jeg og helt sikkert mange andre, sætter pris på. Der var engang, hvor der var flere af den slags hyggelige steder, men jeg tvivler på, at der er flere tilbage, altså lige udover denne. Og må den leve mange år endnu, for hold op hvor er det hyggeligt. Jeg håber, den vil ligge der længe og bringe Niels og os andre mange glæder. Tak til Niels for et super arrangement og til alle for hyggeligt selskab. Vii du se alle dagens fotos ligger de her.

Update: Istedet for en tilfældig video, kom jeg i tanke om den lille jeg optog selv fra dagen, og har uploadet den istedet. Du kan finde masser andet KCS både på Youtube og Spotify.

Når Guderne er med en og Halgodt

Det nærmede sig weekend, og meget af ugen gik med en ryg der var helt tosset og så læge og hospitalsbesøg. Lægen var først på ugen og det var godt nyt. De piller jeg har fået hjælper – endelig! Men vi måtte op på 3 før det var som det skulle. Så langt så godt. Nu skal jeg så bare tjekkes engang imellem.

Hospitalet var en anden snak. De kan ikke finde årsagen til føleforstyrrelser i mine fødder. Og når de ikke kan det, kan de heller intet gøre ved det. Der var en sidste undersøgelse, lægen ville prøve at få til mig, men som hun sagde, risikoen for, at de siger nej er stor. Og får du den, er der lang ventetid. Men vi prøver, og jeg er taknemmelig for, at alt ihvertfald helt sikkert er blevet gjort. Desværre er vi ikke en dyt klogere. Nu håber jeg så bare, det ikke bliver værre. Men eftersom det er blevet det løbende, er jeg ikke så glad, men vi må se.

Så var det jo vi nærmede os weekend. Om tirsdagen var jeg i stalden og jeg mistænker, at det var der, jeg fik “gjort kål” på min ryg, fordi jeg “lige skulle prøve” selvom jeg godt ved, at risikoen for at det her sker, er der og hvorfor jeg så også har ladet være. Nu har jeg lært det. Jeg har dårligt kunne røre mig de seneste dage for en ryg, der er gået helt i baglås. Det var mindre smart, også fordi jeg siden torsdag aften passede hunde til lørdag middag.

Til trods for dårlig ryg, som jeg så synes var en smule i bedring, ihvertfald så meget, at jeg kunne bevæge mig, synes jeg, at der skulle ske lidt. Jeg havde set, at Plantekartellet solgte nogle spændende nye sandwich til en gadefest på Nørrebro, og jeg tænkte, jeg ville tage toget det meste af vejen og så cykle det sidste stykke.

Som vides, er jeg vant til at gøre ting alene. Men jeg tror, jeg nåede igennem 4 veninder, der ikke kunne før, jeg stort set gav op og ret frustreret for mig selv tænkte, at det var da lige godt f……, at jeg altid skulle gøre ting alene. Og jeg lyver ikke. Jeg havde dårligt tænkt det, før min telefon ringede. Det var en gammel veninde, som jeg fornyligt har fået kontakt til igen. Hun ville høre, om jeg ville med til Skovhoved Foodmarket hos Halgodt. Jeg havde faktisk godt set det, men ikke husket det, men selvfølgelig skulle vi da støtte dette lokale initiativ, og det fortrød vi bestemt ikke. Udover dejlig mad, fik vi live musik først

Som det ses, var vejret fantastisk og vi sad først i solen og fik en øl, som var en specialøl, særligt fremstillet til lejligheden og den smagte rigtig godt. Så meldte sulten sig og for mig var der faktisk kun en mulighed og den hed Indisk curryhalløj med spinat og kartofler (Palak Aloo) og ris. Men det smagte himmelsk og så var det jo sådan set okay. Der var også vegansk Is i form af Nicecream. Af andre foodtrucks kan nævnes Greek Treat – gyros m.m., Coast – fish & chips, bøfsandwich (Oscars Bøfsandwich) og Italian Street Treats – italiensk pasta (her var der vegetariske muligheder, men ingen veganske). Jeg håber på flere muligheder næste år. Om ikke andet fra den indiske, som har flere i deres restaurant. Min veninde fik Fish & Chips med rodfrugtchips, og sagde, det smagte godt.

Deruover var der selvfølgelig den dejlige Skovserøl, sodavand, vin og i den anden hal var der drinks i alle afskygninger, ligesom der var mulighed for at sidde inde, hvis man ville det. Men i det vejr der var lørdag, var der ingen grund til det. Vi nød det meget, og fik en superhyggelig sludder med et sødt par, vi mødte, som sad overfor os, ligesom vi også talte med en anden herre og hans hund senere.

Vi sluttede med en lille tur ud på havnen og kiggede både, og kunne konstatere, at sidde i flere timer, intet godt havde gjort for min ryg. Og havde jeg (det havde jeg faktisk) glemt, at jeg havde ondt i ryggen, så blev jeg så nu mindet om det med fuld styrke, ligesom jeg var megatræt. Så var klokken også henad 21.00, så vi trissede op mod min venindes bus, så hurtigt, det nu lod sig gøre. Vi fik ingen is (vi var for mætte), men vi kommer helt sikkert igen og håber Nicecream også gør.

Nu må jeg så finde et andet event og smage Plantekartellets sandwich, men det er også okay ovenpå sådan en hyggelig og dejlig aften. Og måske de ligefrem kunne lokkes til at komme på til Skovshoved næste år….man har da lov at håbe….Jeg håber, I har nydt det gode vejr her i weekenden. Ovenpå i går har jeg ligget brak og ryggen har det mindre end godt, så det går meget stille her.

Derbyweekenden

Det var Derbyweekenden i den forgange weekend. Med det menes, at der er løb både lørdag og søndag, med Derbyet om søndagen og Scandinavian Open Championship om lørdagen.

Det er en hård en at at komme igennem. Men det er også rigtig hyggeligt og festligt. Især om søndagen, hvor revl og krat kommer fra nær og fjern. Så folk man ikke har set i årevis, kan dukke op ud af det blå, og andre har man bare ikke set længe, men på Derbydag, dukker næsten alle op med en tilknytning til sporten. Som det kan ses på mit foto, var der i høj grad mange, der havde fået samme ide. Det er længe siden, der har været så mange mennesker. Det var dejligt at se.

Lørdag (og søndag for den sags skyld) var der fest efterfølgende. Der blev vi og fik noget at spise og drikke og hørte musik og prøvede (musikken var meget høj), at få en samtale. Så det endte med at blive en meget, meget lang dag og endnu værre var det, at vi skulle på den igen om søndagen. Jeg var meget træt, dagen efter, og således skete der heller intet, da søndagen var overstået. der var simpelthen ikke mere energi, helt udover, at ingen ligesom lagde op til det heller.

Siden har jeg været her og har prøvet at slappe af og samle ny energi. Og så har jeg selvfælgelig redigeret fotos, som der er en del af, omend langt, langt fra, hvad der ville have været i tidligere tider.

Uvist af hvilken grund, er der allerede løb igen på lørdag. Dårlig ide, for næsten alle heste har jo været ude og vi kunne alle bruge “en puster”. Men det får vi så ikke. Nu får vi se, om jeg tager derned eller bliver her. Meget afhænger også af vejret.

Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.