Orker du? Nu med rustning og bobbelplast!

Jeg har tænkt over det her indslag noget tid. Og hvad kunne være mere relevant, end at spørge jer, mine læsere, hvad I gør.. Emnet er kærlighed og mænd

Ingen hemmelighed, at jeg elsker mænd, men de seneste mange år, er det blevet en lidenskab, der mest har været teoretisk. Og det har ikke været fordi, det har været sådan, jeg har ønsket det. Er jeg endelig faldet over en enkelt, jeg kunne forestille mig, så har det været det helt forkerte og ganske uopnåelige, til trods for alle mine gode intentioner. Dem kan jeg ikke bruge til ret meget, hvis ikke det udmynter sig i noget mere konkret, udover hjertesorg.

Ingen hemmelighed heller, at jeg er ganske og aldeles monster-mega hamrende træt af det sidste. Det er også grunden til, at det med mænd, er noget af en sagablot efterhånden, og noget jeg stort set har opgivet. Ret skal være ret – folk spørger – “Jamen hvad gør du så for at møde en?”. Og jeg indrømmer blankt, jeg gør intet for det. Det med netdating har jeg prøvet for mange, mange år siden og det er altså et konceopt, jeg ikke er særlig vild med, eller har haft held med. Men jeg ser jo, at andre har held med det indimellem og endda bliver gift med folk, de har mødt online. Så for nogen lykkes det altså. Er det mig, der er sær, fordi jeg ikke orker det? Jeg har det jo godt som jeg har det – egentlig. Og jeg gider sgu ikke mere bøvl, drama og hjertekval. Det må jeg være ærlig at sige. Så jeg har det lidt sådan, at skal jeg orke det, så skal jeg bare i den grad falde, som fra en 10. etagers ejendom. Det er jeg så også god til, når jeg gør det. Men indtil nu, har det så givet mig lige så store kvaler.

Nu er jeg der, hvor den risiko vil jeg ikke løbe en gang mere. Med andre ord, jeg pakker altså mit hjerte ind i rustning og bobbelplast nu, og måske for resten af min tid…..når det er sagt, så er det jo også lidt sørgeligt. er der nogen af jer, der har set “Mormor på mandejagt“? Nu er jeg jo ikke mormor, men alersmæssigt, kunne jeg godt være det. De ytre faktisk mange af tanker, jeg også gør mig.

Når man når en vis alder, så er mulighederne ligesom udtømt, i ens omgangskreds. Medmindre ens veninder får nye kærester/mænd, som måske har en ven, de vil have afsat. Der har indtil nu ikke været noget overhovedet. Så er der fritidsinteresser, hvor man også kan møde nogen, og det er da også hændt, men ikke noget, der er blevet til noget. Det er også et miljø, jeg er kommet i længe, men man skal da aldrig sige aldrig. Der er da eksempler på nye konstellationer indenfor miljøet der også, til trods for, at de faktisk har kent hinanden på afstand i mange år. Så igen, det kan lade sig gøre.

Indtil nu er jeg ikke nået længere, end jeg synes, der må være en meget sød og dejlig mand, derude der passer til mig. Men indtil nu, går han altså glip af at møde mig, for jeg tør ikke, selvom jeg egentlig synes, jeg har meget at byde på.

Giv mig jeres tanker omkring det her. Positive, negative og både og. Og fortæl jeres historier. Hvordan mødte du din mand/kæreste. Hvad tænker du om det? meget ofte møder jeg jo piger på min alder, der udtrykker, at de også synes de ther er svært. Ordet er frit ….. Selvfølgelig også for mændende, som kan have nøjatigt de samme tanker/problemer.

Michael Jackson – Jeg skruer op!

Der er megen snak om Michael Jackson i øjeblikket. Jeg må indrømme, jeg er rystet. Ikke over anklagerne, men over, hvordan den politisk korrekte presse og medier iøvrigt ter sig.

Ganske som Anette Heick, har jeg også været Michael Jackson fan, så længe jeg kan huske tilbage stort set. jeg elsker hans genialitet og musik. Det bliver der ikke lavet om på. Som det også nævnes, hvad med alle de andre store kunstnere, der er mistænkt for dette og hint – så kan vi stort set ikke se en film, eller høre ret meget musik, og det er ikke kun i nutiden, jeg taler om her.

Tag bare mit gode eksempel med Woody Allen. For min skyld måtte de gerne boykotte ham. Hvad han har bedrevet mindst lige så slemt i mine øjne og det er bevist. Men så gik det op for mig, jeg har aldrig kunnet døje ham eller hans film, og der er forskellen nok.

En ting er jeg helt sikker på, og det er, at jeg har en stor sans for retfærdighed. Jeg vil gerne slå fast, at har nogen begået noget sådan, hvad det selvfølgelig forkert og det er forfærdeligt for ofrene. MEN det er for billigt, at komme år efter, nogen er død og beskylde dem for den slags. Det gør man bare ikke. De har haft mere end rigelig tid til at komme med de anklager. Ja, der har været anklager før, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Michael Jackson aldrig er blevet dømt for noget som helst – aldrig! Hans liv blev endevendt, Jeg tror, at var der noget om det, så havde man fundet det i sin tid. At han var dybt speciel og hans adfærd på mange måder var noget bizar og mildt sagt alternativ, kan der ikke diskuteres om. Men derfor behøver man ikke være kriminel på nogen måde.

Jeg har ikke set dokumentaren, og jeg skal heller ikke. Som sagt, man anklager ikke en død mand, der ikke kan forsvare sig, og genialiteten i hans musik med mere, kan der på ingen måde pilles ved. Og det burde mange andre holde sig for fine til at gøre. Så nej, jeg sætter mine yndlingsnumre på og hylder musikeren Michael Jackson – han var nemlig genial.

Men at det er en kontroversielt emne, er der ingen tvivl om. Men som hovedregel, man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvordan den enkelte så vil forholde sig, må de om, men radiostationer med mere skal ikke gå ind og dømme det, og da slet ikke, når intet er bevist.

Gøg & Gokke

Jeg er træt som ca. 10 alderdomshjem for tiden – mindst! I dag vågnede jeg først ved 6-tiden, hvilket normalt ville være helt i orden og selvfølgelig klart er at foretrække fremfor mellem kl. 3-4 som ellers er blevet en ny meget dårlig vane. Jeg faldt i søvn igen og vågnede kl. 9.30 ca. Og var stadig træt, men besluttede, at jeg hellere måtte igang. Der var flere ting, der skal tages hånd om inden Jul.

En af dem handlede om, at jeg efter Jul skal til noget undersøgelse på hospitalet. Så langt så godt, for det er gået hurtigt med indkaldelse (nej intet alvorligt, men det skal ordnes). I den forbindelse er det så overskriften kommer til sin ret. Hvis du kan finde et mere passende udtryk, udover “boller fra Kohberg, så er du velkommen. Jeg har fået et brev, hvor jeg bliver bedt om dels at lave et skema (som viste sig unødvendigt), og så iøvrigt komme med oplysning om, hvor og hvornår jeg har været indlagt. Dem som læser med her fast, har nok efterhånden en ide om, at de gange, jeg har været indlagt, stort set ikke kan tælles efterhånden. At forlange at jeg skal kunne huske alle dem, er simpelthen utopisk og det glade vanvid at forlange, når det jo ligger i systemet. Nå, endnu mere latterligt bliver det, når man ikke kan udfylde de her skemaer online, men skal udskrive dem og udfylde dem i hånden. Det kræver for mig (har ingen printer – netop fordi den er temmelig overflødig normal), at jeg skal på biblioteket i morgen for at betale mig fra at få udskrevet de her skemaer, hvor der så i parantes bemærket ikke er plads til alt den information, de beder om. Jeg ringede i dag for at sikre mig, at det vitterligen var sandt. Det er sandt!! Derudover kan de ikke trække oplysninger sygehuset imellem hinanden!?? De kan fra samme sygehus. Så er det jeg spørger igen – hvilket årtusind er det, vi er i nu!! Jamen for hulen – har vi ikke lige postet Guderne skal vide hvor mange milliarder i en ny sygehusplatform??? Hvad med hel almindelig fornuft – igen! Jeg er målløs og mundlam, hvilket som vides ikke plejer at plage mig. Så altså går turen til biblioteket i morgen!!

Efter jeg væltede ud ad sengen så tog jeg på Juleindkøb, og er næsten færdig. Så resten bliver i morgen efter den famøse tur til biblioteket. Ellers er der stadig ikke meget Julestemning her, men jeg prøver. I dag fik jeg bjerget en ny lyskæde til altanen. Jeg havde ellers sådan et net/gardin derude, men det døde pludselig og så måtte jeg jo have en erstatning. Det fik jeg, så nu er der lys over altanen igen. Denne gang dog en almindelig kæde og det ser fint ud med 120 lys bliver det da til noget. Sidste var på vej hjem efter min 2. tur til byen idag. Jeg var afsted for at sende et brev, der skulle frem til i morgen. Og til plus på motionen gik jeg hjem. Vel hjemme igen, har jeg spist aftensmad og lavet Kafkas Kærlighed. Så jeg kan få “i forklædning som” i Julen. Foto er genbrug fra sidste år i november.

En af de der rigtig gode overraskelser og krævementalitet

Jeg har nævnt, at jeg er begyndt at ride igen, her ser I så vidunderet set fra “min plads” på ryggen af ham. Vi var ude i dag i 1½ time, og det var uhørt dejligt. Han er nok jordens sødeste hest, og hvis ikke det, så ihvertfald fuldblod. Ingen hest, og slet ikke en fuldblod er bombesikker, men ham her er godt nok så tæt på som det overhovedet er muligt. Bare det dejligste væsen.

Inden vi tog afsted, havde jeg en lang snak med en af pigerne på Mattssons, og også der, kan jeg kun sige, at jeg er blevet taget rigtig godt taget imod. Nu skal formalia (medlemskab) lige ordnes, og det bliver det også. Jeg var nødt til at se, hvordan min krop ville tage det her, og om det var noget, jeg kunne fortsætte med, men det går rigtig fint. Egentlig havde jeg jo opgivet hele det med at ride. Men nu var der flere ting, der ligesom satte gang i mit ønske om, at gøre det igen. Og hvis noget på nogen måde kan lade sig gøre, som jeg gerne vil. Jamen så skal jeg da gøre det. Chancen her var oprindeligt på et trist grundlag, men som man sige, der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Her var det ihvertfald held i stort uheld for mig, for Dustin, som han hedder har jeg kendt “altid” og lige så længe, har jeg været vild med ham. Lige min type hest. Så gik det hverken værre eller bedre, end jeg jeg kender hans nye ejer, og fik lov at ride ham en gang i ugen. Det kan jeg kun være fuld af taknemmelighed og glæde over.

Turen i dag var præget af kronhjortene og hjortene i øvrigt. De er stadig i brunst og vi så mange. En af de første vi mødte, var et kid der stod på stien. Vi gik stille og roligt den vej, og jeg var overbevist om, at den ville flytte sig. Det gjorde den ikke. Det medførte, at havde jeg kunnet nå, og havde jeg været i højde med, havde jeg kunne række ud og have rørt ved den. SÅ tæt på, har jeg aldrig været før. På vejen hjem ville vi, efter jeg igen havde klokket i ruten, ride ned af en sti, jeg dog kender. Midt på den stod en af de store hanner og den havde åbenbart ikke til sinds at flytte sig. De er ikke at spøge med, så vi vendte bare om. Næste gang, tager vi en helt ny rute, for nu er jeg lidt træt af, at ride i ring.

Lige inden, jeg skulle til at skrive her, læste jeg, at en borger, var rasende, fordi han ingen “god” forklaring har fået på, at han måtte hold i kø i flere timer, da riget var lukket ned forleden. Jamen for helvede!!! Politiet, skal da gøre deres arbejde, ligesom de ikke altid i detaljer, kan forklare forkælede borgere alting. Snup en tudekiks, og klap i! Helt ærlig. Det er nok ikke for sjov, at man lukker alting ned. Politiet skal have lov at gøre deres arbejde. Selvfølgelig er det irriterende, at holde i kø så lang tid, og ubelejligt for rigtig mange, men sådan er det altså. Og så ikke noget jeg lige kan huske, er sket før i den skala. Jeg har dog været her et stykke tid. Hvad hulen sker der for folk….???

Jeg håber, I har haft en god mandag og ønsker jer en fortsat god uge..

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

Demokrati og nyerhvervelser

Så blev det dagen derpå – altså valget – hvilket valg, er der forhåbentlig ingen der spørger om. Det har nu hængt mig langt ud af halsen længe. Og lige nu, tror jeg vitterligen jeg kaster op, hvis jeg ser en post mere om det. Det være sig folk der protesterer over en Præsident, der allerede er valgt – øh! Eller folk der poster om (på Facebook), hvor meget de kommer til at savne Obama for slet, slet ikke at nævne dem, som allerede har travlt med at få Michelle Obama som kandidat næste gang. For helvede da!! Give it a rest already. Demokratiet har talt i USA nu! Så kan man synes lige, hvad man iøvrigt har lyst til. Om jeg er tilfreds? Det ved jeg ærligt talt ikke. For mig har det hele tiden været et valg mellem 2 onder, og det mener jeg sådan set stadig. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at savne Obama – så er det sagt. Nok om det!

Fotos er nogle nyerhvervelser jeg har gjort nyeligen. Jeg “kom til” at melde mig på nogle grupper på Facebook for køb, salg og bytte af Troldekugler. Jeg er kommet til den realisation, at skal jeg have et vist antal kugler og i nå at få hele armbånd, skal jeg da til at samle sådan mere seriøst. Så det begynder jeg så på nu. Altså har jeg forkøbt mig lidt på kugler nu her, for ligesom at komme igang. Og så har det vel også været lidt trøsteshopping ovenpå alting her nyeligen. Man kunne også vælge, det er tidlige Julegaver. Og man skal jo være god ved sig eller noget… Når de andre kugler kommer skal jeg præsentere dem også. På fotos er det de to yderste glaskugler, der er nye. Julehjertet og den hvide kugle med sølvtråde, fik jeg af min far et år til Jul og disse blev købt for at passe til den hvide kugle.

Udover kuglerne har jeg købt et (brugt, men det kan overhovedet ikke ses) supplementkamera. Et Canon EOS 600D, som er mindre end det jeg har og udover dette også kan optage video. Så det er oplagt, når jeg ikke gider slæbe så meget eller hvis jeg har brug for at bruge to objektiver, hvilket jeg har i galopsammenhænge. Det er så iøvrigt noget, hvor jeg skal skære ned, for det løber mig af hænde, men uanset, er jeg glad for det ekstra kamera, som nu bare mangler et hukommelseskort.

Nu her har jeg en rejse, jeg skal have stykket sammen, så jeg løber igen, men vender selvfølgelig retur. Iøvrigt det med sne…. Vi fik masser i går, men eftersom det er plusgrader, er her bare vådt og ingen sne.

Måske ikke forståelse, men så i det mindste respekt

Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan

Det var egentlig Anne’s indlæg, der fik mig til at gribe “pennen”, for hun rammer igen hovedet på sømmet i det hun skriver. Og grunden til, at jeg farer i blækhuset nu er, at jeg i går oplevede en af den slags bemærkninger, der kan gøre, at jeg bliver endnu mere træt (Læs: Udmattet) end jeg allerede er i forvejen. De fleste, der følger med her, ved, at jeg har en del udfordringer med mit helbred. Det har jeg hver dag og har altid haft. Det er ikke for sjov, at jeg har fået en pension, eller at jeg i lange perioder, bare ligger i min seng.

Som Anne skriver, forsøger man som kronisk syg, at leve det bedste liv, man kan hver dag. Det er langt fra det aktive og spændende liv, man måske drømte om, men man putter så meget indhold i dagene, som man overhovedet kan, med de betingelser, der nu er. Nu her har de seneste tiders begivenheder ikke ligefrem hjulpet på min træthed (jeg havde flere uger, hvor jeg ikke sov ordentligt oveni), og jeg er totalt udmattet. Det bliver jeg engang imellem, og må bare ligge indtil det går over. Tro mig, jeg kan intet andet end bare blive her! Hvis man kender mig, så ved man også, at kunne jeg, så gjorde jeg.

Dertil kommer, at jeg til dagligt iøvrigt bare hurtigere bliver træt end alle andre gør, og har mindre energi på kontoen eller færre skeer, om du vil (Læs den endelig, for den forklarer det perfekt). Og så kan jeg selvfølgelig som alle andre få influenza etc. ganske som alle andre også kan det. Der er bare lige den hage ved det, at når jeg gør, så bliver det altid værre end for alle andre.

At jeg er kronisk syg og ikke kan, hvad jeg drømte om, er noget jeg ikke tænker så meget over mere. Nogengange gør jeg da, men som hovedregel – nej! Og jeg synes ikke, jeg lader det deffinere mig overhovedet! Men jeg tænker over, det når folk igen prøver at give mig gode råd, og ikke mindst, hvis de skal være nedladende overfor, at jeg er træt! De skulle prøve min træthed bare en uge, så tror jeg piben fik en hel anden lyd og de ville være klar over, at jeg gør meget, meget mere, end man med rette kan forvente af mig ofte. Jeg ønsker ikke for nogen, at de bliver syge, men engang imellem er der nogen, der kunne trænge til at mærke på egen krop, hvordan det er.

Til alle dem, med de gode råd! Tro mig, jeg har prøvet stort set alt, når jeg er syg og op gennem årene, og jeg har også lært, hvad der potentielt kan hjælpe mig en smule og hvad der ikke kan. Det er i bedste mening råd bliver givet (vælger jeg da at tro), men mit helbred er altså væsentlig anderledes skruet sammen end meningmands, og derfor er kuren ofte nødt til at være det også. F.eks. kan jeg også give min læge masser af grå hår i hovedet, fordi hans kur enten ikke hjælper eller jeg ikke kan tåle, det han skriver ud til mig.

Der er SÅ mange ting, jeg gerne vil. Listen er kilometerlang. Noget får jeg gjort og andre ting hober sig op (blandt andet middagsaftaler og sammenkomster med venner). Jeg er helt alene, og har ingen der kan hjælpe mig med ting, der skal gøres her f.eks. Som alle andre skal jeg have mad, rydde op og gøre rent (jeg vil ikke fortælle, hvordan her ser ud lige nu, og så med håndværkere oveni), og til det skal lægges, at jeg bruger rigtig mange kræfter på stalden og banen, når jeg er der. Som oftest falder jeg i søvn, når jeg kommer hjem og så sker der ikke mere den dag, udover aftensmad som oftest.

Dagen i dag, skulle egentlig bruges til at gøre rent og rydde op her, men jeg er igen bare dødhamrende kvæstet, så hvor meget, det ender med, ved jeg igen ikke. Jeg prøver, at se det sådan, at alt jeg får lavet, er en bonus. Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan, for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan.

Jeg skriver ikke dette for medlidenhed, for den ønsker jeg ikke, men jeg vil som minimum gerne have respekt for, at jeg gør mit bedste, og meget ofte endda mere! Vær sød og læse indlægget om skeerne, for så forstår du måske bare lidt mere (der er link til historien om skeerne på engelsk i indlægget). Og så iøvrigt tak for, at du læste med så langt, som hertil.

P.S.: Blandt meget, jeg elsker, er min blog her og også at lære nyt. Selvom jeg har blogget i mange år nu, så har jeg aldrig udforsket muligheden for farveskift i teksten før i dag. Så blev jeg også klogere, noget jeg ofte heller ikke har overskud til.

Fader- og moderskab: Tag jer lige sammen!

Der er megen snak om ufrivilligt faderskab i disse dage, på grund af en dokumentarserie på DR, som bliver vist i øjeblikket om fædre, der bliver det mod deres vilje.

I første omgang, vil man nok være tilbøjelig til at sige, at det er synd for dem. Men hvis de vil undgå det, er der som nævnt i en artikel nedenfor en meget, meget simpel løsning. Brug beskyttelse. Sværere er det ikke. Det beskytter også mod andre ting, så det er ligefrem, at slå flere fluer med et smæk.

Hvorfor nævner jeg overhovedet det her, og blander mig i en diskussion, som jeg slet ikke har nogen “aktie” i, sådan lige umiddelbart. Jo, det har jeg så alligevel, for jeg har selv været der. Der hvor jeg kunne have “taget r…n på” nogen, hvis det var det, jeg ville. Det er aldrig faldet mig ind. Og det af flere årsager. Hvis jeg er gået i seng med nogen, har jeg som minimum syntes vældig godt om dem, på mindst en måde. Og hvis det kun var en måde, jamen så berrettiger det mig under ingen omstændigher mig til at tage den beslutning helt alene.

På et tidspunkt var det ved at være “sidste udkald” den vej rundt, og der gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at gik det “galt”, så ville jeg have barnet. Så var det ihvertfald oplyst. Nu var det så begrænset til en helt nøje udvalgt, men alligevel.

At tvinge nogen til den slags, er bare ikke i orden. Et er mandens dilemma og hans kvaler den vej rundt, noget andet er barnet. Den eneste, der bliver totalt gidsel i det her er barnet, som vil føle sig afvist og såret og stå helt uforstående overfor det her.

Jeg kan godt i første omgang forstå, at mændene føler sig sårede og “voldtagne”, men jeg kan ikke forstå, at de lader en egoistisk mors beslutning gå ud over et barn, som trods alt er deres og i første omgang “glemmer” deres eget ansvar i det.

Som adoptivbarn ved jeg, hvor vigtigt det er, at have muligheden for at i det mindste at vide, hvad ens ophav er. Senere når de her børn vokser op, skal de afvises igen, hvis de søger at finde oplysning om deres far og hans familie. Det er dælme synd. Og til jer kvinder, der vil byde jeres børn det her – skam jer! Det er ingen menneskeret, at få børn og slet ikke på den måde. Det er til gengæld en menneskeret at vide, hvad man kommer fra.

Links:

31. marts 2015 Information – Jeg blev far mod min vilje

6. februar 2016 – Information – Et godt råd til de stakkels fædre, der bliver fædre mod deres vilje

At skyde sig selv i foden


Jeremy Clarkson – foto Wikipedia

If you want the article in English – it’s here.

Debatten har bølget i flere uger vedrørende Jeremy Clarksons suspension fra Top Gear. Ifølge seneste nyt, er det nu vedtaget, at han skal fyres, hvilket man i samme åndedrag beklager. Det er fastslået, at TV-værten på Top Gear slog ud efter en producer af showet, efter verbalt at have svinet ham til i 20 minutter.

Som jeg ser dette, er der flere, der nu skyder sig selv i foden – og det rigtig grundigt. Sidste år, fik Clarkson en sidste advarsel, og dermed ment, at man ikke ville tolerere flere udskejelser fra hans side, og fik man nogle, så ville hammeren falde. Det har den så gjort nu.

Først og fremmest, synes jeg at BBC, burde være profesionelle nok til at sørge for, hvad angiveligt er deres største stjerne, kan få lige, hvad han har lyst til at spise, når han har filmet en hel dag. Det kan så bare være mig. Fås det ikke lige der, så må det kunne skaffes andetsteds fra. Clarkson har arbejdet for dem, så mange år, at det ikke kan komme som nogen stor overraskelse, at han gerne vil have sin bøf og pommes fritter efter endt arbejdsdag. Det er første gang nogen skyder sig selv i foden. Anden gang er selvfølgelig, når Clarkson går til yderligheder, og overfuser produceren og ovenikøbet, slår ud efter ham. Et er, at han berretiget (i mine øjne) kan være skidesur over, at han ikke kan få noget at spise, noget andet er, at gribe til yderligheder. Når man har set ham “folde sig ud før”, så er man desværre ikke overrasket. Han skyder da sig selv rigtig meget i foden, for han er formentlig ikke så senil, at han allerede har glemt, den advarsel, han allerede har fået.

Nu har BBC, jo så givet ham den advarsel, og så er de pisket til at handle på den, og jeg kan sagtens se, at sådan en opførsel er uacceptabel. Det synes jeg da også. Problemet bliver så, at man melder ud, at man har tænkt sig at fortsætte showet – her skyder man ihvertfald også sig selv i foden, for uanset, hvad man synes om Clarkson og co., så er der ingen Top Gear uden ham. Glem det! Og hvem har lige lyst til at overtage efter sådant dels kontroversielt og populært show (som eksempel har over 1 mill. skrevet under, for at beholde Clarkson). Tilsyneladende, har man alternativer linet op.

Jeg ved ikke, hvad der bliver af May og Hammonds udmelding om, at de ikke vil fortsætte uden Clarkson, må vi vente at høre. Uanset er showet dødsdømt, og det bedste ville være, at slutte mens legen er god, eller også skal alle 3 fortsætte hos konkurrerende kanal.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg selv tidligere så Top Gear rigtig meget og jeg elskede det, for jeg elsker biler. Jeg fik dog i den grad nok, at alle 3 værters nedladende og til tider både racistiske og ubehagelige bemærkninger, så derfor har jeg ikke set længe. Om dette er en storm i et glas vand, ved jeg ikke helt, det er vel først og fremmest alle, der har bakket sig selv op i det berømte hjørne, og så er der ingen vej tilbage.