Derbyweekenden

Det var Derbyweekenden i den forgange weekend. Med det menes, at der er løb både lørdag og søndag, med Derbyet om søndagen og Scandinavian Open Championship om lørdagen.

Det er en hård en at at komme igennem. Men det er også rigtig hyggeligt og festligt. Især om søndagen, hvor revl og krat kommer fra nær og fjern. Så folk man ikke har set i årevis, kan dukke op ud af det blå, og andre har man bare ikke set længe, men på Derbydag, dukker næsten alle op med en tilknytning til sporten. Som det kan ses på mit foto, var der i høj grad mange, der havde fået samme ide. Det er længe siden, der har været så mange mennesker. Det var dejligt at se.

Lørdag (og søndag for den sags skyld) var der fest efterfølgende. Der blev vi og fik noget at spise og drikke og hørte musik og prøvede (musikken var meget høj), at få en samtale. Så det endte med at blive en meget, meget lang dag og endnu værre var det, at vi skulle på den igen om søndagen. Jeg var meget træt, dagen efter, og således skete der heller intet, da søndagen var overstået. der var simpelthen ikke mere energi, helt udover, at ingen ligesom lagde op til det heller.

Siden har jeg været her og har prøvet at slappe af og samle ny energi. Og så har jeg selvfælgelig redigeret fotos, som der er en del af, omend langt, langt fra, hvad der ville have været i tidligere tider.

Uvist af hvilken grund, er der allerede løb igen på lørdag. Dårlig ide, for næsten alle heste har jo været ude og vi kunne alle bruge “en puster”. Men det får vi så ikke. Nu får vi se, om jeg tager derned eller bliver her. Meget afhænger også af vejret.

Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

Gladys Knight koncert og gamle venner

Det er ved at være længe siden,jeg så opslag om, at Gladys Knight, kom til Danmark. Det ville så være første gang og efter al sandsynlighed også sidste gang. Og eftersom hun er “Empress of Soul” (hvilket oversat vil være Kejserinden af Soul) så var der ikke meget at betænke sig på. Da jeg var yngre, udråbte mine venner mig til noget nær ekspert udi soul. Det var nok så meget sagt, men okay i forhold til dem, var jeg nok og var ihvertfald (og er stadig) meget glad for det.

Jeg kom til at tænke på min gamle skolekammerat og veninde, som jeg ikke havde set i mange år, men som faktisk var den, der fik mig i gang med at gå til koncerter, og som jeg også har set flere sammen med. Blandt andre Boney M, Diana Ross og Brother’s Johnson (mere funk end soul, men stadig). Hun var den første jeg kom i tanke om, og som jeg var 300% sikker på gerne ville høre Gladys Knight også. Og det var en god anledning til at ses. Vi havde nyeligen mødtes kort til en bisættelse af en fælles veninde, men det var jo ikke lejligheden til at genoplive gamle minder.

Hun ville gerne med, og jeg købte billetter. Selve koncerten var jo så først i fredags. Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle mødes inden dagen og spise sammen. Den plan røg sig en tur, så vi mødtes og spiste middag på Souls, Østerbro, inden koncerten og hvor jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle prøve den nye Beyond Meat Burger. Det endte med, at vi begge spiste pizza og drak øl og det var så lækkert. Grunden til, at jeg hoppede fra ideen var, at jeg vidste, jeg skal ud og spise burger lige straks igen. Og jeg skal jo helt sikkert derind igen.

Læs resten

Dagen for det Kongelige portræt i kogende hede

Jeg har en periode, hvor jeg enten slår ting i stykker eller også smider jeg dem væk. Så kan jeg sådan set bare selv vælge. Nu har jeg formået at smide min bluetooth dims væk. Jeg troede, jeg måske vidste, hvor den var,og kørte så forbi i dag inden løb. Det var den selvfølgelig ikke. Så var jeg lige forbi nogle andre hestevenner også og sige hej og så vendte jeg supercyklen mod Galopbanen. Så nu kan jeg igen teste cyklen i morgen og køre over at købe en ny. Den var heldigvis ikke meget bekostelig og så skal jeg have en cromecast også.

Allerede der ved 11-tiden var det, alt alt for varmt. Det var ikke mindst synes jeg, faktisk synd for hestene, selvom alt blev gjort for, at de skulle have det så behageligt som muligt.

Det var i det hele taget en dag, der banemæssigt var en meget blandet fornøjelse, og en af den slags dage, der heldigvis ikke er mange af, men der var flere uheldige episoder og dagen blev en del forsinket af den grund.

Iøvrigt fik jeg lige en påmindelse om i går (der fandt jeg ud af det), at nyde hver evigt eneste dag. I torsdags gik en god og efterhånden gammel veninde bort. Vi kendte hinanden fra nettet, og skrev løbende sammen. Men har også mødtes i virkeligheden. Hvis hun var for stille hev jeg fat i hende og omvendt. Jeg synes godt nok, der lige var lidt stille, men det var ikke længe. Og så viste det sig, hun blev indlagt mandag og gik bort torsdag. Hun var sløj, sløj meget ofte og havde et dårligt helbred, men det var alligevel tidligt, og man bliver da ked af det. Så den her uge sluttede ikke på de bedste noter. Nu vil jeg gå ud og tage mig et køligt bad, for det er godt nok stadig lunt, selvom det blæser. Jeg håber, I har haft en god weekend og ikke er helt smeltet.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Torsdagstogtur og -transportmiddel – nu med elcykel

I mandags var jeg på tur, som jeg også nævnte lidt om. Jeg vidste bare ikke, hvornår der var levering. Men lad mig starte med begyndelsen.

Som I ved, så havde jeg, en dejlig cykel, som har tjent mig godt i mange år nu. Faktisk var den 2 år ældre end jeg troede. Det viser lidt om, hvor stærkt tiden går. Nå, men for noget siden nu – ihvertfald et år siden, så gjorde den knuder. Der skulle ny krank på. Den kunne stadig køre, så jeg udsatte, for det kostede dengang ihvertfald ca. 800,- kr. Dertil kom ny sadel (den var fuldtændig revnet og brugt helt op), ligesom håndtag og det løse (viste sig at være gear. Nå, jeg har længe gerne villet have en elcykel for jeg kunne se den gøre livet så meget lettere for mig og være en kæmpe motivation til at komme mere ud, og selvfølgelig cykle meget længere, uden at gå kold på halvvejen.

Så nu besluttede jeg mig til at nu skulle det være. Jeg kiggede mig om på nettet, og så faldt jeg over denne Raleigh Darlington, som var sat ned fra 9.900 til 8.400 kr. Som det ses var den gamle cykel også en Raleigh, og det har altid gået for at være et godt mærke. Så jeg var ikke mange nanosekunder om at beslutte mig for, at sådan en blev det. Jeg drønede derud til Brøndby Cykler. Det er ikke bare lige og kræver ikke mindre end 3 tog. Hvad gør man ikke. På de to sidste tog fulgtes jeg med en utrolig sød pige og hendes lille datter. Hun viste sig at bo lige ved siden af min cykelmand, så vi fulgtes hele vejen dertil. Det var så hyggeligt. Hvis du læser med, så tusind tak for selskab. Det var dejligt.

Vel fremme viste det sig, at cyklen ikke var hjemme i sort, og derfor måtte den bestilles. Det blev den efter telefonsamtale. Beskeden lød ellers først på fredag eller mandag, men wee, så var der mail til morgen, at den var klar og jeg drønede afsted.

Dertil kom, at jeg fik et ekstra godt batteri, til hvad endte med at blive til 500,- kr. Det ville ellers have kostet meget mere, men var en sending, de havde fået for meget, og derfor kunne de sælge dem til 1.000,- kr. Med fratrækkelse af prisen for min cykel, blev det 500,- kr. for et batteri, der ellers ville have kostet 10x så meget. Jeg klager ikke og kan nu køre meget, meget langt.

Den er så skøn at køre på den nye cykel. Jeg måtte jo lige teste den lidt, inden jeg tog marathonturen med toget retur. Jeg fandt en ALDI i nærheden og så kørte jeg derned. Det er næsten som at flyve. Jeg har med alderen lært, at alt bliver vist mig lige på et helt rette tidspunkt. Sådan har det været med mange ting. Nu mangler jeg så bare lige den her famøse mand – det har jeg så stort set opgivet, men jeg tænker man ikke kan få alt. Cyklen er jeg ihvertfald meget, meget glad for.

Nu vil jeg hvile mig, for jeg skal tii min nevø’s studenterhalløj her senere, og selvfølgelig cykler jeg.

Endnu en travl vaskedag

I går var jeg i tvivl, om jeg overhovedet kom nogen steder. Mit knæ gave mig store problemer. Heldigvis vågnede jeg op i dag og kunne godt gå. Ovenikøbet vågnede jeg af mig selv før telefonen vækkede mig og var nogenlunde frisk. Så det var bare afsted.

Det har været ganske ulideligt varmt i dag. Eller rettere det blev det senere, men det var varmt nok. Det gode ved den slags vejr er, at der kan vaskes heste i stor stil. Og det bliver der så også. Hvor mange, jeg har haft i hænder i dag, orker jeg dårligt at tælle, men mange. Der er blevet vasket, nusset og børstet til den store meldalje – og ja selvfølgelig givet gulerødder.

Ved 11-tiden vendte jeg næsen hjemover og jeg skal gerne indrømme, at jeg var træt. Hjem kom jeg selvom det var noget af en kamp. Mine ellers nyeligt indkøbte gummistøvler, skal udskiftes. De stramemmer. Jeg har intet givet for dem næsten, men med de problemer, jeg har med mine fødder og iøvrigt, går det altså ikke, at gå rundt med sko, der klemmer også. Så det må der kigges på. Altså blev turen hjem noget nær helvede, og ikke noget, jeg gør igen.

For de fleste lyder det ikke som meget, at “arbejde” fra klokken 6.30-11, men med mit helbred, er det rigeligt. Og da jeg kom hjem tog jeg noget at spise, og så faldt jeg i søvn. Og sov til klokken 15.30. Helt smadret.

Til gengæld fik jeg i dag besked om, at jeg forhåbentlig får noget spændende at vise jer allerede fredag, og hvis ikke der så mandag. Nu vil jeg se min krimi og slappe af. Fotoet er udsigten fra vores rytterstue, hvor man lige kan stå eller sidde udenfor, og så få den her udsigt. I dag var der ikke megen tid til at dvæle over den, men jeg fik da taget fotoet.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Nu med ny altan

Vi har været under belejring nogle måneder nu. Vi skal have nye altaner. Det var tiltrængt.Jeg har været meget skeptisk, for vi vidste, at det ikke blev altaner magen til dem, der var der. Gulvene havde jeg en klar forestilling om, for de havde fortalt mig det. Men selve rammen om jeg så må sige, var det springende punkt. Ikke langt herfra, er der nogen, der har nogle perforerede aluminiumsaltaner, og jeg må være ærlig, de er ikke kønne. Det er en ejendom fra samme periode som denne her og måske endda også arkitekt. Så jeg gruede. Endnu værre, hvis det var blevet ligesom dem til den anden side.

I morges så der ud som på de første fotos. Det har været svært at følge med i, hvornår de kom. Engang imellem var det hveranden dag og andre var det hver dag, og når de så kom, så var det meget forskelligt, hvorlænge de blev. Dog vil jeg sige, jeg synes ikke de nogensinde har været her længe. Men fremad skred det. Jeg var den sidste der fik revet ned, men ifølge planen så også den første, der fik op. Det holdt stik. I dag da jeg kom hjem, var altanen færdig og den er langt, langt pænere end jeg havde forestillet mig. Nu skal jeg så finde ud af, at indrette den igen. Jeg vil noget andet nu, så også på det plan rydder jeg op. Men nu kan jeg sidde der. Så skal vejret bare spille med. Men heldigvis er altanen mod sydvest, så er der sol, så kan man sagtens sidde derude, også selvom det er relativt koldt. Til gengæld, kan det på varme dage være umuligt, fordi der simpelthen bliver for varmt.

Men ihvertfald her ser I den nye altan og på gulvet stod, hvad jeg synes, var så god stil. En hilsen fra Altan.dk med et tillykke med den nye altan og en flaske champagne – det var da så flot! Så hvis vejret ellers leger med, kan jeg drikke champagne derude en af dagene…. God Kristi Himmelfart til jer!

At forene det nødvendige med det hyggelige

Så blev det tid til en lille hilsen igen. Onsdag skulle jeg til scanning/røntgen på Røntgenklinkikken på Trianglen. Det var fantastisk vejr, så jeg hoppede af toget incl. min cykel på Nordhavn og gik/cyklede ned mod Østerbrogade af Ndr. Frihavnsgade. En dejlig gade med masser af liv og butikker etc. Jeg satte mig ved Emmery’s og fik en kop kaffe i solen. Jeg var i god tid. Man skal gribe den slags øjeblikke. Så trillede jeg videre og havde stadig god tid og det kom der så ovensiddnde fotos ud af.

Jeg har altid holdt af de mange smukke ejendomme, der er på Østerbro. Det er dog utroligt indimellem, hvad der tillades af vandalisme på dem. Men sådan er det åbenbart. Heldigvis er de da meget fotogene uanset, og Søerne sådan en dag kaldte jo på at blive fotograferet. Det blev helt godt synes jeg.

Resultatet af scanning/røntgen var, at jeg har noget slid svarende til alder i den finger, der var årsag til besøget. Så langt så godt, bortset fra den jo gør ondt. Men det er jo så bare en ting mere. Men sålænge det ikke er værre, så må jeg virkelig egentlig ikke klage. En anden undersøgelse var også normal, og den var faktisk vigtigere. Det regnede jeg nu også med, den var, men stadig.

I dag er det galopdag, og jeg skal derned. Lige nu er der nul energi, men jeg tænker da, at jeg tager derned alligevel. Jeg kan ligge lige det i det, jeg vil og kan, men når man er så smadret som jeg er lige nu, så er bare det, at komme ud en overvindelse. Vejret er stadig lunefuldt og tåget, så jeg skal ihvertfald pakkes godt ind. Det bliver noget med de lange strømper og dynejakke tror jeg. Det er så svært, for senere, kan det blive næsten 20 gradder. Suk! Jeg må hellere se at komme under bruseren og førsøge at vågne. Jeg ønsker jer en god weekend.