Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

0

En tur med farver på

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle ud og gå i søndags, som jeg skrev. Meningen var, at jeg skulle få styr på projekter her (hvis jeg gad), og ellers bare slappe af. Men da jeg så det fantastiske vejr, ændrede jeg strategi.

Målet for turen var Galopbanen, hvor jeg selvfølgelig også tog nogle fotos. Jeg ved nemlig, hvor smukt der er, når vi er på denne årstid ikke mindst. Og nu var vejret til det, så det var om at komme derned, når jeg nu kunne. De fotos, du ser her, er dem jeg tog dels på vej derned og dels på vej hjem igen. Det var fantastisk dejligt og en tur på lige over 5 km.

Siden har det været regn og blæst, og jeg tænker, at det var de sidste farver, jeg nåede. Ikke mindst fordi jeg nu er blevet dårlig med feber. Og som sådan også af den grund holder mig her. Som ofte tænker jeg på, hvor godt det er, at jeg elsker mit hjem og sagtens kan få tiden til at gå – også når jeg ikke er dårlig.

Dagen i dag er valggyserdag i USA, og som jeg skrev i går, så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal mene. For mig ville det nok være det bedste af to onder. Vi må se, hvilket det bliver …

0

Tidlig tåget morgentur

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt og selvom jeg stadig var træt, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Jeg havde ligget længe og vendt og drejet mig, og det var der ikke noget konstruktivt i. Så jeg stod op, og så tog jeg tøj på, greb kameraet og kastede mig ud i det tågede, men uanset dejlige vejr. Jeg kan faktisk godt lide tåge. Det giver sådan en lidt eventyragtig steming.

Det viste sig, at da jeg først kom ud, var jeg faktisk ikke træt, og det var dejligt at komme ud i luften. Det endte med lidt over 3 km, og som vanligt for mange fotos. Nu jeg var ude, var det jo om at nyde og fotografere efteråsfarverne. For nu er de næsten væk p.g.a. blæst og regn.

Det med at være træt, var da helt væk og jeg ved ikke, hvor alt den energi lige pludselig kom fra, men jeg fik sørme også hentet noget Julepynt i kælderen, sat min ventilator i kælderen og støvsuget. Resten af dagen gik med galop og redigering af fotos. Slet ikke dårligt af en lørdag og være….

For det ikke skulle være løgn blev det fantastisk vejr søndag, hvor jeg også var ude og gå, men der var vejret noget helt andet.

0

På den sidste dag i oktober – Goodbye Sir Sean Connery

Sådan som det her år er gået, er det næsten symbolsk, at vi også i dette Herrens år skal tage afsked med en superstjerne af format og en mand og skuespiller, jeg altid har beundret. Det er jeg langt fra alene om, og nettet oversvømmes med hyldester til Sir Sean Connery. Og om nogen fortjener han det. Gudskelov sov han stille ind, som han ønskede det, i den høje alder af 90 år.

Jeg vil ikke bevæge mig ud i en beskrivelsee af alle hans film og meritter, for dem er der andre, der skriver om, og de er lette at finde. Jeg vil bare sige tak for alle de gode oplevelser, som vi heldgvis kan gense igen og igen. Der er ikke mange fra hans æra tilbage, og slet ingen der når hans format. Men han er den, de alle gerne vil være og der er noget at stræbe efter og meget få når ham til anklerne. Jeg håber bare, han vidste, hvor meget hans publikum elskede ham. R.I.P.

0

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

0

Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

0

Så meget som jeg har set……

af den ellers så fine dag, som også sluttede så fint, som det ses. Jeg er nedlagt af en ryg, der er gået i strejke, så lige nu, går jeg ikke meget længere end altanen. Jeg har ikke engang vovet mig ned af trapperne.

Af samme årsag er jeg på meget smertestillende. Det og at af at have ondt, bliver man ret træt af, så jeg har sovet meget af dagen væk. Ærgerligt. Jeg ville hellere have været i stalden og ud i det gode vejr. Men eftersom jeg hverken kan gå eller stå særligt længe og iøvrigt iøvrigt også har monsterondt, så ……Men synes I skulle se solnedgangen. På positivsiden, så gik det der ondt i halsen over!

1+

Lidt aktivitet og lyspunkter

Som jeg har været inde på, så sker der ikke ret meget her. Og nu hvor man ingen steder kan tage, uden mundbind så gider jeg kun i begrænset omfang gøre det (ihvertfald med toget). Min cykel er p.t. sat ud af spillet, men bliver lavet en af dagene, så jeg ikke skal undvære den for længe. Forhåbentlig kommer de og henter den i morgen.

En af de få aktiviteter jeg har haft, har været besøg hos min tidligere træner Hanne Bechmann. Senest i søndags, hvor jeg fotograferede åringerne. Det er altid en fornøjelse, at komme derop. Hvorfor kan I selv se på fotos. Og ikke mindst at se min elskede Kicker, som har været barnepige for de to hingsteåringer, som det ses på foto. Det er han god til, og de har stor respekt for ham, hvilket han også kræver. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at er der noget, der kan få humøret op, så er det besøg hos Hanne og ikke mindst Kicker. Så snart han hørte min stemme i søndags, kom han travende. Man bliver jo til en stor geleklat. Men udsigten og det iøvrigt altid gode selskab, er jo også bare altid dejligt. Og så se lige vejret, som bare har været så flot de seneste gange, jeg har været deroppe.

Jeg er stadig igang med projekter her og en af de ting, jeg har bedrevet, er at jeg har fået ny seng – en elevationsseng. Det er lykken, kan jeg godt sige. Især for en som jeg, der ofte tilbringer for lang tid i min seng, grundet helbred, der driller og som iøvrigt godt kan lide og ligge i sengen og se TV. Jeg er vild med min nye seng. Jeg var for noget tid siden på noget af en helvedestur med det offentlige og cykel til Daells Bolighus, som ligger i Ejby. Det kan godt lade sig gøre, men tog alt ud af mig, og jeg kunne slet ikke se mig ud af en tur mere.

Men det blev heller ikke nødvendigt. Og jeg fik bestilt med levering og montering. Det gik som i olie. Og jeg har sovet fantastisk lige siden i den nye seng. Jeg anbefaler på det varmeste, og dette særtilbud er der stadig, hvis du også gerne vil have en. Den fås selvfølgelig også i andre gængse størrelser. Jeg fik sat den ned i den sengeramme, jeg har, fordi jeg gerne ville beholde den. Men ellers følger der bare ben med, som det ses på linket

Jeg har bøvlet med helbredet og gør stadig. Og på tirsdag skal jeg til lægen. Så må vi se, om vi bliver klogere. Derfor er det også lidt svingende, hvad jeg får lavet her, og jeg må tage det så godt jeg kan. Jeg kan og skal ikke sammenligne med nogen andre, og må tage hensyn til dagenes svingende form. Deraf også meget lidt aktivitet i form af besøg i stalden. Og selve galopbanen, er som tidligere nævnt, noget ligemeget, sålænge tingene er som de er.

Nu har jeg udsigt til endnu en dejlig oplevelse. Jeg skal ud og spise. Jeg har en tradition med en kær veninde, at vi tager ud og spise, hvert år i forbindelse med min fødselsdag. Det blev så ikke på dagen i år, fordi jeg havde gæster, men nu skal vi så på fredag. Det glæder jeg mig til. Og lørdag bliver det formentlig en tur i stalden. Så der sker lidt engang imellem…

Jeg håber, I har det godt, for jeg kan ikke prale med, den store aktivitet i mit kommentarfelt, men I er altså stadig velkomne også til at fortælle, hvordan I er kommet og kommer igennem alt det her Coronahalløj.

0

På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

1+

Euphorbia-trigona (igen) og en masse andet

Det er oprydningens tid. og som jeg har nævnt før her på siden, så skal jeg hvert år skære noget af min Cowboykaktus (misvisende, for det er ikke en kaktus, men en sukkulent), Euphorbia-trigona hedder den på latin. Som det ses, er noget af det, jeg har nået i dag, at skære rigtig meget af den. Det virker som spild at smide det hele ud, men som jeg har nævnt før, så sender jeg ikke mere. Men hvis nogen vil komme forbi mig og hente, så kan de skrive til mig og få en stak. Jeg gemmer dem i 14 dage. Så længe skal de ligge og tørre ca. før de er klar til at blive plantet. Selv har jeg flere på vej i vindueskarmen og jeg skal jo ligesom ikke bruge flere. Ellers ryger de altså bare ud.

Udover at studse min plante, har jeg vasket 3 maskiner tøj, ryddet og vasket op og så har jeg set galop og lavet linsecurry (prøv den, den er så god) til fryser og køleskab. Galop var både fra Danmark, men også fra England. I morgen står Sverige for skud. Jeg får rimeligt firkantede øjne. Normalt er søndag hviledag, og jeg skal ikke overdrive (har jeg nok gjort lidt i dag), så i morgen er det endnu vigtigere, at jeg ikke laver for meget. Men vande blomster skal jeg. Dem udendørs har jeg også vandet i dag, men det gør jeg næsten hver dag. I morgen er det de indendørs.

Som jeg skrev til min søster – det kan godt føles lidt træls intet at skulle her i sommer, men på den anden side, er jeg lykkelig for at komme i bund i mange projekter og planer, jeg har her. Og jeg er langt fra færdig. Men jeg arbejder mig igennem det, som jeg nu kan. Og det føles godt. Men bare en tur indenlands, kunne jeg godt tænke mig. Sommerhus, besøg hos venner – et eller andet. Vi får se. Måske bliver det en lille miniferie i august. Vi må se, men udenlands, har jeg udelukket helt i år.

Jeg savner alle vennerne på banen. Heldigvis kan jeg jo stadig tage i stalden og få mit hestebehov dækket og et smut forbi banen på hverdage, dækker da også noget af abstinenserne. Men i forhold til mængden af mennesker, jeg plejer at have kontakt med på en sommer, så er det godt nok sløjt. Jeg takker alle højere magter for de sociale medier, som er en stor hjælp for mig og mange andre, er jeg sikker på. Rigtig god søndag til jer og skriv mig, hvis I er interesserede i aflæggerne.

0