Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

Søndagsfrokost, dagens eneste lyspunkt

Der er desværre ikke meget nyt. Jeg kan have det nogenlunde den ene dag (i går) og så i dag, har været……nedslående forslår snart ikke længere. Jeg skrev lidt med en god hesteveninde (jeg savner dem forfærdeligt), og fortalte hende, at jeg ville prøve, at gå ud og lave Suppe og det var også hensigten.

Jeg nåede lige at komme ud i køkkenet, og få begyndt, og så blev jeg så dårlig, at jeg måtte opgive, og gå ind og lægge mig. Der lå jeg så og blomstrede en times tid for at få ro på svimmelheden. Så ændrede jeg planen, fordi det faktisk var lettere at lave ovensiddende, fordi jeg havde forberedt i går, så jeg skulle bare snitte lidt salat, smide fritter i ovnen og lave saucen. Og det kunne jeg som det ses, lige klare – og det smagte dejligt. Suppen fik jeg så til aften og den smagte som altid også rigtig dejligt.

Vejret har ellers været sådan, at havde jeg været frisk, havde jeg nok givet pokker i projekter her og var suset ud og havde fotograferet lidt forår. Som det er, må jeg blive her, og jeg skal godt indrømme, jeg er noget nær ved at få pip af det nu, selvom jeg elsker mit hjem, så er det altså ved at blive noget anstrengende.
Jeg håber, I har fået nydt det dejlige vejr i det mindste og har haft en god weekend.

Glæden var kort…….

Som jeg skrev sidst, jeg var her, så havde jeg det endelig bedre….eller det troede jeg. Dagen efter, jeg var i stalden, blev jeg dårlig igen. Jeg nød at være i stalden og glædede mig til at fortsætte de gode takter med dels at nusse de heste, jeg kender og lære nogle nye at kende og komme ind i de nye rutiner.

Som jeg har været inde på hist og pist, så render jeg til et utal af undersøgelser på hospitalet. Jeg kan ikke engang sige “for tiden”, for det har snart stået på længe.

Desværre er der ingen ende på det. Sidst jeg var på hospitalet, fandt de et problem, som jeg nu så også skal rende om, og som formentlig trækker ud også. Derudover fik jeg taget et helt batteeri af blodprøver, som jeg endnu ikke ved hvad siger. Men jeg har gener, som giver langt større mening nu, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det overstået så hurtig som vel muligt.

Men i og med, jeg har smerter og iøvrigt stadig ikke er frisk, så holder jeg mig her i ro. Det var bestemt ikke planen. Tværtimod. Men mit helbred kan jeg ikke styre. Desværre er der flere ting, der er helt op ad bakke og som går mig imod, så det er lidt en kamp på alle planer p.t.

Så vi er vel der, at det næsten kun kan gå fremad….undtagen, når vi taler om vejret, og det gør vi jo. Og så får man denne her slags solnedgang. Denne er fra i dag.

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

Fantastisk vejr og solnedgang

Der sker stadig ikke noget her. Desværre heller ikke, så jeg er blevet rask. Jeg bliver ved at være dårlig, så nu skal jeg til lægen på mandag og lyttes på. Det er ligesom det eneste, jeg kan gøre. Nu er jeg begyndt at få en meget lille smulle udsving i feber. Ikke noget vildt, og man vil dårligt kalde det feber, men i forhold til før, er det bare den ændring, der er nu.

Vejret har været skønt i dag, og jeg ville ønske, jeg kunne have været ude i det. Men sådan var det ikke. Jeg nåede lige at registrere den fantastiske solnedgang, og skyndte mig at gribe kameraet. Godt jeg gjorde. Man må jo tage det man kan få.

Jeg er ked af, at være kedelig, men der er ikke så meget mere at skrive om lige nu. Til gengæld vil jeg ønske jer en god weekend, og håbe I i det mindste får nydt det flotte vejr. Jeg gad vide, om det bliver lige så flot i morgen. Nyd det!

Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

Vinterkulde og sygdom

Det er blevet rigtig koldt og frysende. Noget jeg i høj grad fik at føle i mandags, da jeg var ude og ride. Der var det til at have med at gøre, for der var sneen lige faldet og faldt i stride strømme, mens vi var ude. Men noget stor fornøjelse var det ikke. Vi fik sneen lige i hovedet. Udover det, kom jeg til at ride for langt faktisk, men ikke noget, der ikke kunne rettes. Så skar jeg bare i turen længere henne, så vi var ude en time. Jeg frøs ikke mens jeg var ude, men det kom jeg til, og fik aldrig varmen.

Hvorfor jeg ikke kunne få varmen efterfølgende, blev klart dagen efter, hvor jeg kunne konstatere, at jeg var syg. Og siden har jeg ligget her. Den står på hovedpine, feber og ondt i halsen. Så jeg løber ingen steder lige nu. Fotoet er fra sidste år, taget for næsten et år side, og eftersom jeg ikke får taget noget særligt, er det godt at have arkiverne at falde tilbage på.

Jeg har 1000 projekter, jeg gerne vil have styr på, men det kan ikke hjælpe at stresse over det. Det må blive, som det bedst kan. Sygdom er ingen herre over. Rigtig god weekend til jer.

Det gik sgu for hurtigt

Når jeg siger sådan, taler jeg om weekenden og ugen. Det går alt, alt for stærkt. Det har været en alt for travl uge, og jeg har slet, slet ikke fået mig selv med. Det håber jeg, at lave om på i den der kommer. Det betyder, at jeg tidligst kommer i stalden på torsdag. Jeg har ting her, jeg skal have styr på, og nu må det til, for jeg kan mærke, det sidde og trykke mig, at jeg ikke får det gjort.

Må prøve at tage en dag ad gangen og jeg starter ugen med en ridetur som altid, og lige nu skal jeg gerne indrømme, at jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan overskue det. Men jeg ved også, når jeg først er der og ser Dustin’s søde fjæs og vi er afsted, så nyder jeg det. Og jeg har kun godt af motionen og frisk luft.

I dag har jeg været til fødselsdag hos en god veninde, og det var som altid hyggeligt. Hende ser jeg i forvejen ofte og det er altid en fornøjelse. Efter fødselsdagsarrangement var jeg med hjemme og få en kop te og vi gik en tur med hundene. Men jeg er brugt nu, og går tidligt til ro. Også så jeg har så meget overskud som muligt til ridetur i morgen. En dag ad gangen er mantra lige nu…. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, og som det ses, sluttede den ihvertfald her rigtig smukt ved Charlottenlund Fort.

Nyt tiltag – Til salg

Jeg har bedrevet et nyt tiltag her på siden. Ting til salg. Jeg har ikke så meget der endnu, men jeg tænker, det kommer, og hvis jeg ikke har noget, kan jeg gemme siden igen. Lige nu er ovennævnte taske til salg, og jeg tænker, jeg måske finder mere, jeg kan smide der. Det er dumt, at have brugbare ting, liggende som andre kan have glæde af. Så jeg tænker, det skal være sådan et online loppemarked.

Selvklart er det ting, som jeg ikke bare vil give væk, omend jeg har givet rigtig meget væk til loppemarkedet her i årenene, hvor jeg stadig havde bil, og kunne komme ud med tingene. Vi må se, jeg håber, det er et koncept, der kan bruges. Klik på fotoet for at komme til siden, som også vises på forsiden.

The worlds toughest man – David Goggins

Det er ikke ofte jeg poster video’er mere. Men engang imellem, falder man over noget, der bare må deles. Jeg har også delt den alle steder, jeg kan komme på. Men du skal også have den her. Der er masser om David på nettet, så vil du læse og se mere, så er det bare at skrive hans navn på Google, så kommer der bunker.