Julefrokost i centrum

I lørdags havde jeg Julefrokost med min søster inde i byen. Jeg havde købt et Tipstertilbud på nettet til The a La Menthe. Og jeg havde set frem til det. Det blev en skuffelse, men det skriver jeg mere om her.

Inden jeg nåede derop, var jeg stået af på Nørreport St. Det viste sig, at det havde været langt lettere at stå af på Vesterport. Dertil kom, at min GPS fik et anfald af Juleforstoppelse og ville sende mig i, hvad jeg dog kunne regne ud, måtte være den helt forkerte retning. Jeg spurgte en mand, og han kunne vise mig i rigtig retning og til sidst vandt også GPS ud af det. Min søster og jeg hyggede os og fik en god sludder om løst og fast, og gik så hver til sit igen. Jeg gik op mod Vesterport, men tog en afstikker som det ses og tog lidt fotos.

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal synes om Axel Tower, men det er et oplagt fotomål, men dem der kender mig vil vide, at jeg langt hellere fotografere de gamle bygninger, som der heldgvis også er mange af i København. Jeg er stadig ikke kommet mig over bemalingen på Palads, som jeg synes, er ren vandalisme, og så er jeg sådan set ligeglad, hvem der har designet det på, hvad var en smuk gammel bygning. Men det er så bare min mening.

SAS-hotellet, er ikke ligefremt nyt, men er så tilpas moderne (intetsigende?) i sin uformning, at det kunne være bygget i går. Det samme gælder for bygningen, der førhen i dalig tale var Hafnia-bygningen (nu Discovery Networks). De er ikke til at komme udenom, men at kalde dem pæne eller forskønnende på nogen måde, ville være en overdrivelse i mine øjne.

Men man skal jo være alsidig og de er en del af byen og således skal det moderne også med her engang imellem, og som jeg siger, de kan være gode nok at fotografere trods min modvilje.

Efter lidt fotografering vendte jeg næsen hjemover og stod af på Nordhavn St. for at gå i ALDI som ligger lige ved, hvor jeg skulle handle lidt. Så jeg var godt træt, da jeg endelig landede her.

Du kan se alle fotos her.

Gøg & Gokke

Jeg er træt som ca. 10 alderdomshjem for tiden – mindst! I dag vågnede jeg først ved 6-tiden, hvilket normalt ville være helt i orden og selvfølgelig klart er at foretrække fremfor mellem kl. 3-4 som ellers er blevet en ny meget dårlig vane. Jeg faldt i søvn igen og vågnede kl. 9.30 ca. Og var stadig træt, men besluttede, at jeg hellere måtte igang. Der var flere ting, der skal tages hånd om inden Jul.

En af dem handlede om, at jeg efter Jul skal til noget undersøgelse på hospitalet. Så langt så godt, for det er gået hurtigt med indkaldelse (nej intet alvorligt, men det skal ordnes). I den forbindelse er det så overskriften kommer til sin ret. Hvis du kan finde et mere passende udtryk, udover “boller fra Kohberg, så er du velkommen. Jeg har fået et brev, hvor jeg bliver bedt om dels at lave et skema (som viste sig unødvendigt), og så iøvrigt komme med oplysning om, hvor og hvornår jeg har været indlagt. Dem som læser med her fast, har nok efterhånden en ide om, at de gange, jeg har været indlagt, stort set ikke kan tælles efterhånden. At forlange at jeg skal kunne huske alle dem, er simpelthen utopisk og det glade vanvid at forlange, når det jo ligger i systemet. Nå, endnu mere latterligt bliver det, når man ikke kan udfylde de her skemaer online, men skal udskrive dem og udfylde dem i hånden. Det kræver for mig (har ingen printer – netop fordi den er temmelig overflødig normal), at jeg skal på biblioteket i morgen for at betale mig fra at få udskrevet de her skemaer, hvor der så i parantes bemærket ikke er plads til alt den information, de beder om. Jeg ringede i dag for at sikre mig, at det vitterligen var sandt. Det er sandt!! Derudover kan de ikke trække oplysninger sygehuset imellem hinanden!?? De kan fra samme sygehus. Så er det jeg spørger igen – hvilket årtusind er det, vi er i nu!! Jamen for hulen – har vi ikke lige postet Guderne skal vide hvor mange milliarder i en ny sygehusplatform??? Hvad med hel almindelig fornuft – igen! Jeg er målløs og mundlam, hvilket som vides ikke plejer at plage mig. Så altså går turen til biblioteket i morgen!!

Efter jeg væltede ud ad sengen så tog jeg på Juleindkøb, og er næsten færdig. Så resten bliver i morgen efter den famøse tur til biblioteket. Ellers er der stadig ikke meget Julestemning her, men jeg prøver. I dag fik jeg bjerget en ny lyskæde til altanen. Jeg havde ellers sådan et net/gardin derude, men det døde pludselig og så måtte jeg jo have en erstatning. Det fik jeg, så nu er der lys over altanen igen. Denne gang dog en almindelig kæde og det ser fint ud med 120 lys bliver det da til noget. Sidste var på vej hjem efter min 2. tur til byen idag. Jeg var afsted for at sende et brev, der skulle frem til i morgen. Og til plus på motionen gik jeg hjem. Vel hjemme igen, har jeg spist aftensmad og lavet Kafkas Kærlighed. Så jeg kan få “i forklædning som” i Julen. Foto er genbrug fra sidste år i november.

Massiv Juleshopping

I dag har jeg været på tur med min veninde. Hun har bil, og det gør altså mange ting meget lettere. Da så især, når vi taler om, at få hentet persienner. Det var dagens hovedmission i Jysk, og derudover Julehandlede jeg en del. Mit hoved har været mindre end samarbejdsvilligt de seneste dage, så i går, hvor jeg ellers skulle have hængt Julepynt op, der sov jeg, og så sov jeg lidt mere. Der røg den dag, men sådan er det engang imellem. Så der var kun at håbe, jeg var mere frisk til morgen. Det var jeg så ikke. Jeg vågnede klokken 4 og sov ikke mere. Jeg har haft en masse spekulationer på det sidste, og de er ikke blevet mindre. Til gengæld, kan jeg nu sætte hak ved “køb af persienner”. Nu skal de så “bare” sættes op. Det plejer at gå udemærket, så det tænker jeg, det også gør dennegang og glæder mig til at få dem op. Også det hører I om.

Jeg synes ellers, jeg igen i denne uge har været ramt af dårlige nyheder/beskeder, og jeg er ved at have fået, så meget, som jeg vel kan tage. Men det spørges der ikke om. Som sagt, kan det med Julestemningen ligge på et meget lille sted, hvis overhovedet. Jeg forsøger ihærdigt at finde positiver, og min søde veninde, er bestemt en af dem, ligesom mine rideture om mandagen. Og som ugedagene og Julen falder, kommer jeg på tur selve Juleaften. Så om ikke før, kommer jeg nok i stemning der…..det hører I. Ihvertald har jeg forsøgt udi et Julearmbånd, som sidder fast på mig lige p.t. det synes jeg, er ret vellykket. Rigtig god weekend til jer.

Black Friday, weekend og snart Jul

Det er Jul, det er cool – siges der. Her føles det ikke så coolt igen. Jeg er igen i år langt, langt fra i Julehumør. Men jeg skal nok prøve at lade være, at ødelægge det for andre. Jeg forsøger, og TV’et gør da sit til, at prøve at hjælpe til med endeløse rækker af Julefilm af varierende kvalitet. I går så jeg denne, som er basseret på en bog, som jeg også vil prøve at tjekke ud på et tidspunkt, eller ihvertfald forfatteren. Lige nu står den på denne. Julemusik og Julepynt har jeg også i bunkevis af, så jeg skulle kunne blive inspireret i stor stil. I dag har jeg dog beskæftiget mig udelukkende med online hygge og pumpkin spice latte m.m. Jeg er træt, selvom jeg egentlig har sovet, det jeg skal.

I går var det tid til at sige farvel til træneren ved en reception i staldenn. Det gik fint, og der var mange mennesker, men det var og er da meget underligt. Vi ser hende selvfølgelig igen, for om ikke andet har vi heste, vi skal hilse på, men det bliver da noget andet. Det bliver forhåbentlig okay for alle parter, når vi lige vænner os til de nye tider. Lige nu står den på ferie, som jeg var inde på. Både for heste og flere af os, som holder vinterpause. Jeg holder dog ikke pause fra mine mandagsture, så jeg får mit hestebehov dækket uanset.

Når man siger Jul, så siger de fleste også Julegaver. Jeg har nærmest afskaffet dem i år. Jeg “gik amok” med en gave til min bror, og det og nu med store udgifter til tænder m.m., så er der ikke til Julegaver i stor stil. Jeg vil hellere give dem noget, når jeg så har overskud til det, men lige nu er der lavvande i kassen og det inden, jeg har fået det fulde overblik over det med tænder etc. Noget jeg også skal have og jeg får styr på noget, der mangler hertil hjemmet. Nogle persienner, jeg har taget tilløb til meget længe. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg får dem hentet. Det bliver ikke dem, jeg gerne ville have, for de er simplethen for dyre. Men mindre kan også sagtens gøre det.

Men til jer, der skal købe Julegaver, har jeg et lille tip. Om det så er til jer selv eller andre, så er den her Bluetoothdims altså en mega smart ting, og lyden er god. Det var min veninde, der gjorde mig opmærksom på den, fordi hun selv har en. Og jeg købte så en og den er altså god og til 200,- kr. kan alle være med, skulle jeg mene (klik på foto). Ellers tror jeg ikke, jeg lige har nogle tips, men kommer jeg på noget, skal jeg selvfølgelig sige det.

Black Friday, købte jeg så noget? Ja, det gjorde jeg, men det var kun ting jeg som sådan manglede og skulle ud og købe alligevel. Og hvorfor så ikke benytte sig af det? Det ville da være åndssvagt, at lade være. Så jeg fik en Body Mist fra Bodyshop (Pink Grape – 30% på alt), som kun fås under udsalg, og så var jeg i Galopshop på banen og købe lidt fornødenheder til mine mandagsture. En jakke, en fleece, handsker og en pung. Altsammen til mere end beskedne priser, så selv min slukne pengepung kunne være med.

Nu vil jeg hvile hovedet, og slappe af. Og så vil jeg igen lige opfordre de af mine venner, der ikke er i galopsporten til at se de fantastiske dokumentarudsendelser fra Stutteri Hjortebo. Seneste er et interview med den nye generation Iben HjortBuskop. Meget interessant. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og har fået lige det, I ønskede på Black Friday, til den rigtige pris!!

Ugen der gik – meget København

Det har været en travl uge, også lidt for travl. Jeg ved ikke, hvorfor mine arrangementer altid har det med at klumpe sig sammen…Det er nok ikke kun mig, der har det sådan, men for mig, er det ekstra uheldigt, når det sker for “regningen” kommer altid. Jeg synes dog, at det har været noget bedre på det sidste den vej rundt, så jeg i det mindste ikke bliver syg, men stadig. Jeg ved, jeg skal passe på. Det var således held i uheld, at den aftale, jeg havde i går, faktisk blev aflyst. Det endte dog med, at jeg så tog i stalden, så den vej rundt “holdt jeg ikke fri”.

Ugen startede på bedste vis med ridetur på ham den skønne, hvor jeg var afsted i 1½ time. Rigtig skønt. Tirsdag var det så stalddag, og efter det skulle jeg så mødes med en af pigerne fra stalden, og vi skulle spise pizza på Madenitaly inde i byen. Før holdt de til på Papirøen, som jo nu er nedlagt (øv,øv) og har som erstatning lavet en decideret restaurant, der ikke kun omfatter pizza. Mere om det herovre, når jeg får energien til det.

Onsdag var så en meget tiltrængt fridag her. Netop fordi energien er begrænset, så når jeg så ikke det, jeg gerne vil her, for den er jo brugt. Så når der endelig sådan en uge er en fridag, så er jeg nødt til at slappe helt af. Det gjorde jeg så, og torsdag undlod jeg så, at tage i stalden. Det var fordi, jeg senere den dag igen skulle til København og mødes med en anden staldveninde og spise mere pizza et andet sted Plads N – også det vil jeg nævne sammen sted som ovenfor i nærmere detaljer. Selskabet begge dage var det allerbedste, og lige hvad man kan trænge til i svære tider.

Det er svært, for der er mange omlægninger/ændringer på mange måder lige nu. Det er jeg i forvejen ikke god til, og det er ligesom på meget væsentlige punkter i mit liv. Måske det hele ender godt. Det håber jeg da. Der er kun at prøve at tage det hele som det kommer, men det er ikke lige let på alle punkter. Heldigvis bliver vennerne ved at være venner, selvom vi bliver spredt ud og ikke mere, er samme sted.

I går var så slut på en uge med masser af dejligt selskab, både i stalden og i København. Det er godt nok sjældent, at jeg er København to gange på en uge, men så har vi også prøvet det. Her i weekenden har jeg ikke de vilde planer. Som jeg nævner ovenfor med begrænset energi, så er jeg nødt til at samle noget nu her. Så alt, jeg når er på plussiden. Nu har jeg da om ikke andet endelig fået lagt fotos op og skrevet her. Alle fotos er fra turen i tirsdags. Nu håber jeg, at I har en dejlig weekend.

Den rette påklædning

Når man er hestemenneske, er der ikke noget, der hedder dårligt vejr. Man er ude i alt slags vejr og hestene skal passes ligemeget om det regner, sner eller som i mandags stormede 50 pelikaner. I lørdags fik jeg købt mig et par thermostøvler, for nu skal jeg jo ride i alt slags vejr netop. Og i en arktisk kulde, som vi har haft her de seneste dage, så måtte der drastisk midler til. Jeg havde nu tænkt mig, at jeg skulle have dem alligevel og skulle have købt dem ugen før, men da var jeg syg. Til gengæld var de billigere end jeg troede, med hele 200,-kr., og det er jo sjældent, det går den vej. Heldigvis findes, der så mange muligheder nu. Jeg fik mig iøvrigt også et par handsker et par uger før.

Altså kom støvlerne med mit hjem og i mandags var det jo netop et stormvejr af rang, så jeg tænkte, at det var passende at teste dem. Og det gjorde jeg, og iøvrigt var jeg pakket ind i uldne undertrøjer og thermostrømper, og andet varmt tøj. Jeg frøs overhovedet ikke. Men jeg var en overgang bange for, at både Dustin og jeg skulle tilte, så meget blæste det. Det var så også helt oppe ved slottet. Hold nu op, vi skyndte os i læ igen. Vi havde en rigtig god tur, og jeg elsker at ride på Dustin. Føler mig så hjemme med ham, og det er nok det bedste, der er sket mig siden, jeg fik min familie i USA. En stor, stor glæde, også fordi jeg troede, jeg var færdig med at ride, men det er jeg så ikke.

Årets sidste

Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

Jeg håber, I har haft en god weekend.

En af de der rigtig gode overraskelser og krævementalitet

Jeg har nævnt, at jeg er begyndt at ride igen, her ser I så vidunderet set fra “min plads” på ryggen af ham. Vi var ude i dag i 1½ time, og det var uhørt dejligt. Han er nok jordens sødeste hest, og hvis ikke det, så ihvertfald fuldblod. Ingen hest, og slet ikke en fuldblod er bombesikker, men ham her er godt nok så tæt på som det overhovedet er muligt. Bare det dejligste væsen.

Inden vi tog afsted, havde jeg en lang snak med en af pigerne på Mattssons, og også der, kan jeg kun sige, at jeg er blevet taget rigtig godt taget imod. Nu skal formalia (medlemskab) lige ordnes, og det bliver det også. Jeg var nødt til at se, hvordan min krop ville tage det her, og om det var noget, jeg kunne fortsætte med, men det går rigtig fint. Egentlig havde jeg jo opgivet hele det med at ride. Men nu var der flere ting, der ligesom satte gang i mit ønske om, at gøre det igen. Og hvis noget på nogen måde kan lade sig gøre, som jeg gerne vil. Jamen så skal jeg da gøre det. Chancen her var oprindeligt på et trist grundlag, men som man sige, der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Her var det ihvertfald held i stort uheld for mig, for Dustin, som han hedder har jeg kendt “altid” og lige så længe, har jeg været vild med ham. Lige min type hest. Så gik det hverken værre eller bedre, end jeg jeg kender hans nye ejer, og fik lov at ride ham en gang i ugen. Det kan jeg kun være fuld af taknemmelighed og glæde over.

Turen i dag var præget af kronhjortene og hjortene i øvrigt. De er stadig i brunst og vi så mange. En af de første vi mødte, var et kid der stod på stien. Vi gik stille og roligt den vej, og jeg var overbevist om, at den ville flytte sig. Det gjorde den ikke. Det medførte, at havde jeg kunnet nå, og havde jeg været i højde med, havde jeg kunne række ud og have rørt ved den. SÅ tæt på, har jeg aldrig været før. På vejen hjem ville vi, efter jeg igen havde klokket i ruten, ride ned af en sti, jeg dog kender. Midt på den stod en af de store hanner og den havde åbenbart ikke til sinds at flytte sig. De er ikke at spøge med, så vi vendte bare om. Næste gang, tager vi en helt ny rute, for nu er jeg lidt træt af, at ride i ring.

Lige inden, jeg skulle til at skrive her, læste jeg, at en borger, var rasende, fordi han ingen “god” forklaring har fået på, at han måtte hold i kø i flere timer, da riget var lukket ned forleden. Jamen for helvede!!! Politiet, skal da gøre deres arbejde, ligesom de ikke altid i detaljer, kan forklare forkælede borgere alting. Snup en tudekiks, og klap i! Helt ærlig. Det er nok ikke for sjov, at man lukker alting ned. Politiet skal have lov at gøre deres arbejde. Selvfølgelig er det irriterende, at holde i kø så lang tid, og ubelejligt for rigtig mange, men sådan er det altså. Og så ikke noget jeg lige kan huske, er sket før i den skala. Jeg har dog været her et stykke tid. Hvad hulen sker der for folk….???

Jeg håber, I har haft en god mandag og ønsker jer en fortsat god uge..

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

17 år siden

Hold op, som tiden går. 17 år siden. Et sted ved jeg det jo godt og på en anden måde, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden bliver af. Det er lidt skræmmende at tænkte på, hvor meget, der er sket siden dengang. Terrortruslen ligger stadig og lurer lige under overfladen og det har der desværre været mange eksempler på siden. Ingen med fly, men sikkerheden er jo også helt hysterisk, hvilket den desværre er nødt til at være, af netop samme grund.

Og ja, jeg husker stadig godt, hvor jeg var. Jeg gik på uddannelse dengang og var hos min veninde og skolekammerat. Vi er iøvrigt stadig veninder. Og hun var vist i køkkenet eller ihvertfald et andet rum, og jeg var i stuen, hvor TV’et var tændt og indslaget med tårnene kom på. Først troede jeg, at jeg så syner, at det var en film eller noget og så gik det op for mig. Og jeg råbte på min veninde og så gik dagen med at fatte, hvad der var sket og se nyheder. Ganske rystende, som det jo var for alle.

Det er noget, der ikke skal glemmes, og alle dem, der mistede livet, fortjener at blive husket, mindst den ene gang om året.

Jeg ligger stadig syg, vejret er heller ikke til andet. Men klart, jeg ville da hellere være ude i verden og det skal jeg helst seneste fredag. Men nu må vi se -jeg gør hvad jeg kan.