At finde positiver

Jeg har svært ved at finde positiver i øjeblikket. Selvom det er frit valg fra min side, så synes jeg da stadig det er hårdt, efter 1½ års isolation, at være næsten ikke kommet ud af stedet. Ville jeg gerne i sommerhus, ud og spise, og ud og rejse – Ja selvfølgelig ville jeg det. Det kan jeg så ikke. Som jeg skrev til min søster i dag, så ville det have været dejligt, at have haft bare et af de sommerhuse, min far havde tilbage, og endnu bedre et han solgte. Så kunne jeg dog været taget i sommerhus. Som det går er det nok ikke engang til at finde et sommerhus eller et B&B, hvor man kan få plads.

Alt det her havde jeg forudset. Og så havde jeg i min sædvanlige optimisme tænkt, at jeg kunne besøge venner rundt om i Danmark. Dem, hvor det har været på tale, har været tavse som graven – uden undtagelse, eller også har der været andre forhindringer. Og let’s face it, nu er sommeren på hæld lige om lidt. Selvfølgelig kan man også tage omkring på andre tider, men sommeren i det fine vejr, er da det optimale. Det synes jeg da også. Fordi alle andre har travlt med at styrte rundt eller være i sommerhus etc., så kan jeg ikke engang invitere dem her, for de er ikke hjemme. Så det er lettere deprimerende, for nu at sige det mildt.

Som de fleste der kender mig ved, så prøver jeg dog at finde positiver. Lige nu er vi nede i de mest elementære ting. Og derudover er det som altid de få gange, jeg ser hestene. De kan altid få mig til at glemme verdens fortrædeligheder. Så det er det meste positive på ugen. Ellers har denne ikke bragt så meget, for jeg har været smådårlig, hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på noget.

Ugen bragte også første besøg hos den nye læge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, men det finder jeg vel ud af, og håber ikke, jeg er gået “fra asken i ilden”, men tilskriver før-ferie-stress den noget blandede oplevelse. Det gør mig bare stresset og giver grobund for megen spekuleren, når jeg ikke føler mig helt tryg i det. Men hey, man skal snart være glad for overhovedet at have en læge, så jeg må vel ikke klage. Så det kommer så på listen – jeg har en læge!

Ellers får jeg lyttet ca. et ton bøger, og sluger den ene efter den anden, udover at få set meget forskelligt interessant på TV. Krimier er en stor del – lige nu “Inspector Banks” som jeg er ret glad for (også bøgerne), “Inspektor Frost” m.fl. Som du kan se på linket, så er jeg over målet i år. Sidste år, var jeg under. Det ser ud til, at jeg har været ved at ramme lige det, men det er heller ikke så vigtigt. Det er at hygge mig med at lytte og det gør jeg jo.

Jeg hygger mig også stadig med at lave mad. Det elsker jeg. I går lavede jeg den her ovnret, som bare er det bedste. Rigtig comfort food, som det hedder. Men det går ikke, at svælge i comfort food, når man gerne vil smide kilo. Så der skal strammes op den vej rundt også. Men når man er sådan lidt “øv”mentalt, er det svært at hive sig op til, men hvis målet skal nås til en given dato næste år, så skal det til. Når jeg får “hul på bylden” skal jeg nok melde ud om det.

Når jeg nu ikke rigtig kommer nogen steder, er jeg dælme glad for, at jeg er blogger og elsker at fotografere. For jeg har jo heldigvis dokumenteret hver lille udflugt og rejse, så jeg kan jo se, når jeg tager rundt i mine fotos, hvor mange dejlige oplevelser, jeg har på lager, at glæde mig over. Og det prøver jeg at holde fast i. Fotoet, er fra samme tid på året i 2019, fra Fredensborg Slotshave.

I dag var knap så god, men sluttede mentalt lidt bedre, med et skud af beslutsomhed. Sådan er det ofte, jeg er lidt ligesom en prop, og kommer altid op igen. Men det er rigeligt op og ned i øjeblikket. Men i morgen er der endnu en dag, og så må jeg tage det derfra. God søndag til jer.

En skov- og køretur

Jeg var på en lille udflugt med min veninde forleden. Vi kørte til Geels Skov og gik en tur med den sødeste Carla. Dem der følger mig på Instagram, har “mødt” Carla, som jeg er så heldig at få lov at låne meget ofte. Til dem, der ikke ved det, så er Carla en Jack Russel Terrier, og helt ufatteligt sød. Jeg er vild med hende.

Som I også ved, var det i onsdags ganske ulideligt varmt og dertil kom at mine hofter bestemt ikke var samarbejdsvillige, så det blev ingen lang tur, men lidt har også ret. Bagefter kørte vi en tur rundt og kiggede lidt på huse og nogle af de dejlige byer deroppe omkring. Der er dejligt og vi så mange steder, vi godt kunne bo. Bagefter tog vi herhjem og spiste en pastasalat og sad og “summede” bagefter. Varmen gjorde os ærlig talt sløve og ugidelige.

Ellers sker der ikke det vilde. Lige nu ser jeg Svenskt Derby online. Altid spæændende. Samtidig må jeg konsatere, at de få meget sparsomme planer, jeg havde for sommeren, glider mig af hænde. Det er der flere årsager til. En er det evige og altid eksisterende Coronahelvede. Det er en ting, en anden er folk, der tidligere har givet lovning på samvær, og når det så kommer til stykket, så har de ikke engang svaret på min besked vedrørende at lave en aftale. Det skal jeg da ikke undlade at nævne, jeg finder underligt og meget skuffende. Et er det ikke passer, men så kunne man sige det. En anden veninde, havde jeg en aftale omkring noget også, og hun er heller ikke vendt retur. Så er der mit helbred, som jo også har det med at spænde ben for alting. Nu har jeg lejlighed for at se en veninde på tirsdag og så er hovedet “stået helt af” her i går og i dag. Så nu må vi se, om jeg kan holde til et længere besøg. I skrivende stund tvivlsomt. Men kan godt blive træt af det. Så af de nævnte årsager sker der ikke så meget. Jeg prøver at holde fokus på mine projekter her og glæde mig over det lidt, der dog sker.

Lige nu glæder jeg mig over at temperaturen er faldet og jeg får lidt hygge med et par hestevenner i morgen. Som altid når det er sløje tider, er det hestene og folk der, der reddder dagen. Så jeg håber, I har det godt derude i sommmerlandet, og så får vi se, hvad ugen den bringer. Men for så vidt angår sommerferie bliver hastagget: #hvilkensommerferie

Ud og køre elektrisk for første gang

Så er det weekend igen. Jeg synes godt nok, det er hele tiden. Nå, men ugen er gået lidt “sløvt” for nu at sige det mildt, for jeg har ikke været frisk. Så jeg har mest bare hvilet og sovet.

I går var jeg ude for første gang hele ugen og nede og hente et par tilbud i Meny. På vej ud mødte jeg en veninde, og det endte med, at vi gik og sludrede, og jeg fulgte hende hjem til Klampenborg, og så cyklede jeg retur. Det var helt dejligt, at få noget luft og få rørt sig lidt. Selvsagt betalte jeg prisern bagefter, men sådan er det.

Da min hesteveninde skrev og opfordrede til møde til morgen, var jeg langt fra sikker på, hvordan kroppen ville have det med det. Men det lykkdes at komme ned og hilse på Monty, som her ses på folden i morges.

Som jeg nævnte andetsteds, så var jeg på jagt efter roser i går på vej retur, men fandt kun nogle der var afblomstret. I dag kom jeg på, at jeg havde set Stokroser i blomst nu, så dem tog jeg ned og fotograferede i stedet, eller rettere, jeg gjorde på vej hjem fra stalden. De er også meget smukke. Jeg har tidligere fotograferet en humlebi fuldstændig begravet i pollen fra sådan en, og jeg mødte også en i dag, omend den ikke blev så længe.

På vejen hjem mødte jeg på min egen vej, en Green Mobility bil, og jeg tænkte, at jeg nu for en gangs skyld kunne gøre alvor af at prøve dem. Jeg havde udset mig nedenstående espalier til min ene altan, hvor jeg har en meget fint voksende clematis. Den skal jo have noget at klatre på. Det får den nu forudsat, det altså lykkes mig at sætte den op i morgen.

Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har kørt i bil, men det gik nu ret godt med at vænne mig til det igen, og de er skønne at køre i de her biler. Jeg gad vide, om jeg gjorde noget forkert, for billigt var en tur på 25 km ihvertfald ikke. Men nu har jeg prøvet det, og jeg fik mit espalier og tager det som en oplevelse. Guderne skal vide, dem har der ikke været mange af det sidste lange stykke tid. Og sådan som alting går, bliver der det ikke lige foreløbig. Men det gjorde ikke min fristelse til at anskaffe en bil mindre – det skal ingen hemmelighed være.

Nå, men ihvertfald ville jeg lige (næsten som sædvanlig) ønske jer en rigtig god weekend.

Fotorestaurering

Der er mange, der har nok så meget skidt at sige om Facebook, og indrømmet det er der bestemt også fra min side. Når det er sagt, så er der også meget godt, og den her collage illustrerer en af de ting, rigtig godt.

Som mange nok efterhåden har fundet ud af, fandt jeg i 2016, min biologiske familie i USA. Desværre var det så for sent at møde min biologiske far. Dermed var både han og min bilogiske mor afgået ved døden, da jeg fandt dem. Så bliver fotos jo vigtige. Af min biologiske mor har jeg kun to. Fordi jeg jo har kontakt til min bror til´stadighed, og han heldigvis gerne deler, så er der flere af min far. Mit favorit er det her. Jeg ved ikke, hvor gammel han er her, men ikke særligt gammel. Uanset et sødt fotos af ham, synes jeg og ret tydeligt, at se, at jeg ligner ham.

Historien starter øvert til højre med det originale foto, som var i hænderne på min fars ex-kone og som hun havde fået skrevet bagpå, og det var gået igennem. tillige var der det trykte tekst forneden. Så faldt jeg over en fotoresturerings- og farvelægningsgruppe på Facebook. Jeg spurgte pænt, om nogen kunne fjerne teksten (det blev smukt gjort) og de lavede også en version der var lidt mere s/h, end originalen. Alt rigtig flot. Så nogle dage efter, kunne jeg se, at nogen havde kommenteret på det og at vedkommende, havde farvelagt fotoet af min far.

Det var noget, jeg ikke havde spurgt om, men jeg blev blæst bagover, da jeg så det. Det er så fint lavet og jeg er dybt taknemmelig over, at vedkommende tog sig tid til det. Jeg fik lavet 2 på tryk. Et til mig og et til min bror, som han nu har modtaget i en ramme, og derfor kan jeg nu offentliggøre det. Han blev meget glad for det, og det forlyder at også hans mor synes rigtig godt om det. Så man møder også utrolig hjælpsomhed og kreativitet derinde. Det her er blot et af mange eksempler.

Så har vi allerede juli

Tænk engang, det er allerede juli. Mig der ellers havde så mange planer for sommeren, er blevet bremset i dem, på alle tænkelige måder. Så det ender nok med, at jeg ingen steder kommer. Til gengæld får jeg lavet alt det, jeg har hængt så utroligt langt bagud med herhjemme og det har skam også en stor værdi. Men jeg kan ikke andet end føle mig lidt snydt, for selvølgelig vil jeg også gerne ud i sommerlandet. Men jeg vil ikke på bekostning af mit helbred, og sådan må det så være foreløbig. Jeg håber dog stadig på småture. Vi får se.

Projekterne skrider fremad, og jeg skal gøre status, når vi når lidt længere. Der er dele af dem, jeg skal have hjælp til, så det er jeg noget afhængig af. Det er flytning af en reol, som skal op fra kælderen, og det kan jeg jo under ingen omstændigheder klare selv. Men jeg glæder mig meget til at få den del overstået, for det har jeg ønsket mig længe. Nu har jeg dog den store hurdle, som har hængt længe også, den famøse vaskemaskine på plads. Jeg stornyder at kunne vaske, lige når det passer mig. Vel en af de ting, de fleste tager som en selvfølge. Men når man ikke har kunnet i 10 mdr., så sætter man pris på det.

Jeg ser stadig hestene og er i stalden engang imellem. Og når jeg er, synes jeg det er hyggeligt, men det er langt fra det samme længere. En epoke er slut, og den er kun blevet mere og mere deprimerende som tiden er gået. Der har hele det her coronagedemarked heller ikke hjulpet. Men der har dog åbnet sig nogle nye døre også, og det er med til, at det ikke er helt så håbløst. Men sådan generelt set, meget trist. Jeg prøver at se det positive i, at jeg kan fokusere på mine projekter her.

I dag, hvor jeg endelig får smidt det her afsted, er et 4. juli uafhængihedsdagen i USA. Som amerikaner, er det jo også min dag. Og jeg lavede for lidt siden det her armbånd, der dels hylder det amerikanske, men mere bare mit ophav som sådan. Her kan du se, hvad de forskellige sølvkugler står for. Det er med uret fra låsen.

  • D-kugle for Deborah
  • 3 søskende – min amerikanske bror, søster og jeg
  • Det Hvide Hus – Mit amerikanske ophav
  • Belis – Danmark
  • VW – Folkevognen – Tyskland og fordi det første foto, jeg fik af min biologiske mor, der sidder hun foran en (jeg har kun 2)
  • L-kugle – første bogstav i mit amerikanske efternan, som jeg overvejer at tage
  • Wild west kugle – symbol på Arizona, hvor min familie bor
  • En engel med 3 – det var den 3. august jeg fandt min familie
  • Frejalåsen som symbol på det danske
  • Derudover skal I have Whitney Houstons udgave a Nationalsangen, som giver mig totalt gåsehud hver eneste gang. Meget kan man sige, men synge det kunne hun! Helt fantastisk! Rigtig god søndag aften til jer.

    Et stykke historie forsvinder …

    Som jeg fortalte tidligere, så var jeg ude og køre mandag. De Forenede Dampvaskerier ligger på min vej hjem eller rettere, det kan
    det gøre, for jeg har flere muligheder, når jeg skal både ned til Hellerup Kirkegård og hjem igen. Som regel kører jeg en forskellig vej ud og hjem bare for afvekslingen. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om, at virksomheden skulle flytte i nye lokaler og det da var ved at være noget siden den melding kom. Desværre kan jeg ikke finde artiklen, der beskrev det længere, for nu har vi heller ikke Villabyerne længere.

    Og hvorfor synes jeg så lige, de her bygninger er interessante? Tjah, det er der to årsager til. Alle der kender mig ved, at jeg har en svaghed for gamle bygninger og kan se en charmee i dem. Således også disse. Derudover har de her en særlig betydning for de har en famliemæssig forbindelse. Jeg kom her som barn med min far på besøg og kan huske, da der var vaskeri og maskinerne indenfor kørte for fuld tryk. Nu er der stille – meget stille og forladt. Det er trist, for der er en vis hygge der. En hygge som man aldrig kan finde i et nok så fint nyt bygget domicil. Dertil kommer, at det var her hele virksomheden startede i 1958. Så det er et par dage siden.

    Den har så vokset sig kæmpestor og jeg kan godt et sted se, at de er nødt til at flytte derfra. Men hvad så med bygningerne og grunden. Det ser ud til at den stadig er ejet af virksomheden. Jeg håber mod, hvad jeg nok frygter, at nogen kan se charmen i de skønne gamle bygninger. Selve hovedbygningen kan man da sagtens lave til lejligheder ligesom der sagtens kan laves boliger i resten af bygningerne. Jeg kan se et rigtig hyggeligt område for mig med individuelle små hyggelige boligere og grønt også. Men der skal nok bygges en eller anden rædsel. Når jeg kigger på bevaringsgraden ligger mange af bygningerne i middel graden, så om det er nok til, at de ikke bare må rives ned, tvivler jeg på, men vi får se. Nu kom jeg forbi, og synes, et så vigtigt bygningskompleks skulle foreviges

    Starten på ugen og resten

    Det har faktisk været en travl uge. Jeg startede mandagen med hesteoverload. Et smut ned og se til dem i stalden, er altid godt. Mandag var også min mors fødselsdag. Vejret var ikke lige sådan, at jeg sprang på cyklen for at køre ned med blomster til hende. Jeg har ellers gjort det til en regel, at hun skal have en flot buket ihvertfald den ene gang om året. Men med øsregn på et tidspunkt, ville jeg dels blive godt våd og kold af den tur og dels ville blomsterne jo blive slået i stykker. Således ingen ide.

    Vel hjemme, fik jeg et bad, og noget frokost og så ville vejret pludselig gerne lege med, og det var faktisk rigtig fint vejr. Og så måtte jeg afsted. Især også fordi, min søster meldte, at hun ikke kunne nå ned med nogle. Buketten er købt hos Cömert, hvor jeg handler rigtig meget. De havde blomsterne, men de er valgt af mig og blev også inspiration til en buket mere til en anden kunde, fordi, det så godt kunne lide den.

    Det er altid en underlig ting, at mor ikke er her længere, men det er så længe siden nu, at man jo har lært at leve med det. Men jeg tænker meget ofte, at jeg gerne ville vise hende ditten, eller gøre datten sammen med hende. Og det bliver jeg såmænd nok ved med, til jeg selv ikke er her mere.

    Blomsterne blev afleveret og så kørte jeg hjemover. På vejen kom jeg forbi en virksomhed, som på mange måder, har grebet ind i mit liv. Jeg måtte af cyklen og tage nogle fotos. Dem kan du se her.

    I ugen har jeg så ellers prøvet at få prøjekter ordnet her og det har bestået af ting dels online, nye planter på altanerne, oprydning i kælderrum. Det er så enormt skønt at få ryddet op. I dag har jeg været god og fået endelig efter Gudere må vide, hvor længe fundet et sted til min værktøjskasse. Det er utroligt så simpelt, det er når man først får det gjort og man så undrer sig over, hvorfor hulen man ikke har gjort det før! Nå, men bedre sent end aldrig. Uanset, det er skønt at føle man får overblik og finder ting, man har ledt efter. Missionen fortsætter. Nu skal jeg bare have fat i et par stærke gutter til at hjælpe mig med at løfte nogle ting og jeg har adviseret mine nevøer om, at jeg skal bruge dem. Så det håber jeg snart vi kan få på plads. Reol op, bord ned og omrokering i kælderrum.

    Der er masser af flere projekter. Klædeskabe skal tømmes, sorteres og gøres rent, ligesom køkkenskabe. Hylde bestilles til spisekammer, skab males og hænges op, og sådan kunne jeg blive ved. Jeg prøver at tage det stille en ting ad gangen, for ellers kan man godt blive helt overvældet. Og indtil nu, går det godt. Og så skal jeg holde fast i mit fortsæt om lidt rengøring hver dag. I dag var det køkken og gang og lidt af stuen (fejning og gulvvask – det sidste begge steder). Efter jeg havde været flittig så jeg galop og har ordnet fotos her online og set alle mine yndlingskrimier – lige nu er det Inspektor Frost.

    Onsdag havde jeg set et godt tilbud i ALDI. Det er også fint nok. Jeg kunne have taget toget til Nordhavn og så være stået af der, men jeg har jo også godt af noget motion. så selvom jeg var træt, cyklede jeg. Jeg skulle have været klogere! Nå, men jeg fik den grillpande, som var målet for turen og noget af det der toiletpapir, der bare ikke er så godt andre steder. Jeg kendte risikoen og ganske rigtig. Dagen efter skulle jeg have haft min veninde til middag efter hundesitning. Det måtte vi droppe til tirsdag, for jeg var mere død end levende. Jeg havde dog besøg af lille hund. Hun er bare det bedste selskab.

    Og så er vi fremme ved fredag, hvor jeg var et smut i stalden om morgenen. En aftale senere blev heldigvis aflyst, for træt var jeg stadig. Fik bestilt lidt mad hos nemlig med min sidste Fri Fragt kode, og det blev leveret i dag. Som alle andre elsker jeg weekender. Der er en særlig energi over dem. Ikke at jeg ikke også nyder hverdage, men jeg føler også weekender som særlige og elsker at nusse rundt her. Sådan bliver det også i morgen med indlagt galop, hvilket der iøvrigt også har været i dag. I dag var Norge og i morgen fra Sverige. I morgen skal jeg udover det så hygge med madlavning, som er min søndagsbeskæftigelse og så skal den nye vaskmaskine vist på arbejde, og så er der jo altid den med at sove til man vågner.

    Jeg håber din weekend bliver fyldt med gode ting….

    Nedetid og trøsteshopping

    Kravler rundt for 3. dag nu med en ryg der er mere end åndssvag. Det er ikke særlig sjovt kan jeg fortælle. Jeg vil prøve at finde lidt glæde i de trøsteindkøb, jeg har gjort og prøve om jeg kan liste ned og sætte en vask over i den nye vaskemaskine, jeg stadig glæder mig over. Det er ikke de planer, der var oprindeligt, men sådan må det blive. Jeg havde glædet mig til at have hundebesøg, men når jeg dårligt kunne bevæge mig endsige gå, så holdt det jo ikke. Jeg håber dælme snart, det bliver bedre. Har hverken tid eller lyst til det her. Men jeg ved også, det tager den tid det tager.

    Jeg har brugt tiden på lidt trøsteshopping, når jeg ikke har sovet eller set TV. Forleden fik jeg en god overraskelse. Som følgere ved, så samler jeg på Troldekugler. Men der er det med Trolde, at det skal være specifikke Trolde, der passer ind i det narrativ under, hvilket jeg nu samler. Egentlig har jeg vel ikke et tema som sådan eller et armbånd, jeg skal have færdigt som mange har. Ikke at der er noget galt med det, men jeg laver mere mine armbånd fra gang til gang. Det eneste indtil nu, har været mit hav-armbånd. Det er så lidt ødelagt lige nu, for min flotte fiskelås, er gået i stykker, så den skal laves. Så det er et projekt til senere. Udover det hyggelige shopping var der så også lige medicin, som jeg løb tør for. Det er som alt andet, så let at få leveret via Apropo

    Jeg har lige siden, jeg så den første gang, gerne villet have Beliskuglen ovenfor. Synes den er vildt flot. Den er også ret så kostbar, skal man købe den fra ny, så det var ikke en mulighed. Muligheden for at købe skulle så ligge i, at købe den brugt, som jeg har gjort med ca. 95% af mine kugler. Til gengæld har jeg ikke set den til salg mere end to gange. Den første gang smuttede den for mig og så forlden, hvor den også var smuttet. Jeg klagede min nød i en de grupper, jeg er med i, og straks var der ikke en, men hele to søde Troldedamer, der tilbød mig at købe en af dem. For tro det eller lad være, mange af de her dammer har flere af mange forskellige kugler i mange eksemplarer. Jeg kan slet ikke være med på det niveau. Jo selvfølgelig kan jeg have flere af nogle af de mere almindelige kugler, men ikke en som denne. Heldigt for mig, at der så lige pludseligt var flere til salg og jeg fik faktisk endelige min belis. Jeg tror ikke jeg endnu, har spurgt om hjælp, uden at få den. Det er nogle utroligt søde piger derinde. Noget at være taknemmelig for. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg i går så over Sukkerkraniet. Det har jeg også ønsket mig så det blev jeg så nødt til at købe, for det er heller ikke til salg ret ofte. Så det blev købt og betalt også. Nu skal jeg så have en meget, meget lang troldepause, for der er flere andre ting, jeg skal have købt, så nu smækker kassen.

    Så var der et fotoprojekt, jeg også lige skulle ordne, og de ankom i dag. Det ene var et foto, jeg har lovet en hesteveninde for meget længe siden, og det andet – ja, det må I altså vente med at se, hvad er, til senere, incl. forklaring for det indgår i en overraskelse.

    Det lykkedes at få sat en vask over, så nu vil jeg gentage sucessen og sætte en mere over. Ellers holder jeg mig ret meget i ro, i den her varme. For min skyld kan mindre sagtens gøre det. Men sådan er det, så må man jo indrette sig. Rigtig god weekend til jer.

    At have så travlt, ja med hvad egentlig?

    Dyrehaven for en måneds tid siden

    For ikke så længe siden, var der en i min omgangskreds, der kom med en bemærkning, som jeg i den grad blev p…sur over for nu at sige det mildt. Sagt meget ironisk – “Jamen du har jo også så travlt”! Dermed ment, at jeg jo ingenting laver, fordi jeg ikke var at finde på et givent sted og løb spidsrod for dem!! Helt bortset fra, det jo ligesom er min beslutning, hvem og hvad jeg bruger min tid på. Så hvor travlt eller ikke, jeg har kommer sådan set ikke nogen ved.

    Nu er det sådan, at jeg har en pension af en årsag, udover flere andre helbredsproblemer, så det er en grund til, at jeg må prioritere min tid og kræfter meget nøje – ad skeerne, som jeg også har været ind på mange gange før. Grunden til dette indlæg er, at jeg netop i dag har sådan en dag, hvor jeg intet kan. De dage har jeg, og det kan jeg have af forskellige årsager. Lige i dag og i går, har jeg så ondt i ryggen, at jeg dårligt kan trække vejret. I går var den også tosset, men er faktisk værre i dag. Det var jo så ikke planen. Lige nu er planen i høj grad, at blive ihvertfald bedre til i morgen, hvor jeg skal passe Carla – min venindes lille hund, og det glæder jeg mig til.

    For nogen ser det nok ud til, at jeg har alt den tid i verden, til at gøre ditten og datten. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Du skal trække rigtig mange dage helt ud af din ligning, hvor jeg intet, som i slet intet får bedrevet. Simpelthen fordi jeg ikke kan. Jeg har masser af projekter, jeg gerne vil have ordnet, udflugter jeg gerne vil på etc., etc. Men når kroppen siger fra, så er der ikke noget at gøre og så må jeg pænt vente på, at den samarbejder igen. I dag har jeg med stort besvær kravlet rundt og vandet blomster, for det skal gøres. Det bliver formentlig så meget, jeg får gjort i dag. Lige nu har jeg taget smertestillende, og har alligevel så ondt, at jeg dårligt kan trække vejret.

    Når man lægger dagene sammen, hvor jeg faktisk er effektiv, er det ikke mange. Og ofte, når jeg så har haft en god dag, så får jeg lov, at betale regningen bagefter, hvor jeg så kan ligge brak x-antal dage bagefter eller resten af dagen, hvis jeg har været afsted. Så det er let at dømme mig – og andre med helbredsproblemer, som dovne, når ikke man kender den fulde sandhed. Der er meget jeg gerne vil, men som jeg ofte ikke kan eller orker, og det skal folk lige huske, heller ikke er sjovt for mig. Det er benhård prioritering hver gang, jeg laver aftaler eller er meget aktiv.

    I sidste uge, havde jeg gæster 2 dage og lavede mad en 3. dag. Det var superhyggligt, men dermed lå jeg så også brak flere dage bagefter. Så inden du dømmer, så tænk dig om. Tingene er ikke altid så enkle, som de måske ser ud for dig. Når du ser mig, ser jeg glad ud og det er jeg også, fordi vi er sammen og laver noget hyggeligt. Du ser mig ikke, når jeg ligger her og er helt smadret, som i dag. Jeg håber, du har en bedre dag end jeg har i dag.

    En uge med flere dejlige indslag

    Queen Rouge med jockey Rafael Oliviera

    Sådan på statestikken over gode og dårlige uger, så topper den her på de gode parametre, og det endda lige fra starten. Vidste du, at vi i hesteverden også har kongeligheder? Nå, men det kan jeg så fortælle, at det har vi. Lige for tiden endda to af slagsen. Når jeg siger sådan, er det heste, der udemærker sig ved at være noget helt særligt udi løb de vinder og ikke mindst måden de gør det på. Oveni skal det selvsagt være i toppen af kransekagen af løb også. Lige for tiden har vi faktisk hele to, og det sjove er, at også deres navne reflekerer dette – Queen Rouge og King David.

    Jeg havde fået at vide, at førstnævnte skulle på græsset i mandags. Så for første gang i Guderne må vide, hvor lang tid, tog jeg ned på banen og håbede, at se “Hende Majestæt”. Og det gjorde jeg. Hvad jeg ikke vidste, var at King David også kom. Så det var en god morgen. Begge heste starter i Stockholm i morgen, så jeg sender held og lykke med på vejen. De smukke Rhododenron, står faktisk på banen, og nu jeg havde kameraet med, ville det jo være synd ikke at fotografere dem, nu de står på deres fineste.

    Tirsdag fik jeg besøg af min gamle skoleveninde. Vi har gået i skole sammen siden 1. klasse og oplevet mangt og meget sammen og også været ude og rejse sammen, ligesom jeg har besøgt hende, da hun boede i udlandet. Vi havde det simpelthen så hyggeligt og jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.

    Ondag var den helt store dag i ugen der gik. Jeg fik efter 10 mdr.’s venten endelig min vaskemaskine installeret. Ovenikøbet af en utroligt flot og supersød ung mand. Så kan det jo dårligt blive bedre. Alt fungerer perfekt. Dog mangler jeg lige at få menu’en ved knapperne på dansk, for de er på tysk, men det lader sig nemt rette med et dertil indrettet klistermærke, som jeg er blevet lovet kommer.

    Den længe ventede vaskemaskine

    Efter så lang tids venten synes jeg jo bestemt, at det skulle fejres. Så jeg inviterede min søde veninde på middag og bobler, som var lagt på køl allerede dagen før. Vi fejrede med Thai Curry (dog ikke med tofu denne gang, men de gode Filet Pieces) og bobler Cremant de Bourgogne, som bare er helt fantastisk og oveni vegansk (den fås som hvidvinen Elmental i IRMA. Det var super at se min veninde, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har set. Vi har aftalt, der ikke skal gå længe inden næste gang.

    Jeg vidste, jeg kom til at betale for så megen aktivitet. Mandag aften lavede jeg mad til kl. 21 om aftenen, og så gæster 2 dage i træk. Det er for meget. Men nu kunne begge veninder lige der, og de er svære at “indfange” begge to. Så jeg greb den, men har så også være ret kvæstet siden. Torsdag var jeg helt død og dårlig faktisk, men allerede fredag gik det bedre, omend stadig kvæstet. I dag har jeg også taget det meget stille, men som i går rodet med fotos.

    De gode takter er fortsat for i går blev det aftalt, at jeg skal passe min lille yndlingshundeven i næste uge, så det er ihvertfald et stort positvit indslag i den uge. Nu er det weekend og det er altid rart. I morgen bliver det en lille tur i stalden og hilse på min bedste skimlede ven Monty og så er der storløb fra Stockholm hele eftermiddagen. Og online – tjah, fotos er der altid, der skal ordnes. Og så skal jeg måske vaske i den nye vaskemaskine. Hvilken fryd. Og til aften vil jeg lave veganske “Boller i Karry” som er en yndlingsret. Rigtig god weekend til jer.