Opstramninger

Jeg har besluttet, at nu må al den slendrian ophøre. Alt det her Corona har for mig, som mange andre ikke gjort noget godt for formen. Så nu er målet at gå så meget jeg kan (nogle dage, kan jeg bare ikke p.g.a. mine hofter), men cykle kan jeg altid.

Altså tog jeg mig sammen i går, ikke mindst fordi temperaturen var, så det var til at holde ud. Dertil kom, at min hofter overhovedet ikke brokkede sig. Så det var “all systems go” og jeg satte min motionsapp i sving og kom afsted. Målet for turen var en vej, jeg kom i tanke om, jeg ikke havde været på længe, og en formodning om, at der her ville være en masse flotte huse at fotografere. Dertil kom at jeg tænkte, det kom til passe med, at jeg havde sat mig for at gå 5 km, og dels skal jeg jo ud, men jeg skal altså også have energi til at komme retur. Det viste sig så, det var længere, for jeg endte med at gå 6 km. Jeg var godt træt og havde ømme fødder, da jeg nåede hjem. Og mine planer for at få lavet noget mere blev ikke til voldsomt meget. Det er mit nemesis. Jeg løber tør for energi, så jeg skal ligesom vælge dagens aktivitet, og så være tilfreds med det. For at tro, at jeg kan gå sådan en tur og så gøre hovedrent, lave lækker mad og ….vælg selv! Det er utopi. Jeg kan formentlig godt få lavet noget mad, men at være særlig kreativ, er der ikke energi til.

Men jeg kan som regel godt “nørkel” computer selvom, jeg er træt. Det skal jeg så heller ikke overdrive, for så står mit hoved helt af. Så det er hele tiden en ballance. Ikke at jeg ønsker det sådan, men sådan er det. Og så kan det have følger i dagene efter, som i dag, hvor jeg ikke har kunnet hænge sammen. Det er sådan en dag, hvor jeg aldrig er blevet rigtig vågen.

I morges havde jeg håndværkerbesøg, der lige skulle udbedre på et tidligere besøg, og således sørgede han for, at jeg kom op, og dog fik noget ud af dagen. Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået lavet så meget, som tilfældet blev. Jeg fik handlet og forberedt til noget mad til senere på ugen, hvor jeg skal til noget komsammen. Og med min veganske livsstil, så er det ofte praktisk selv at tage noget med. Så det gør jeg, og så kan de andre selvfølgelig også få. De elsker mine kager, så jeg har lovet at tage kage med. Derudover tager jeg nok en vegansk steg og en tærte med. Det skal jeg så lave færdig i morgen. Skulle jeg få energi til overs – ja jeg ryddeer stadig op.

Viste fotos er faktisk (igen) taget med min mobiltelefon. Mit kamera, driller mig gevaldigt og er nok godt og vel ved at være slidt op. Det har altså også holdt i 10 år, så det er vel fair nok. Så det er også noget, jeg skal finde en løsning på.

Nu har jeg hundebesøg og sidder og venter på at min veninde kommer retur og henter. Så skal jeg godt nok sove og så op og være aktiv i morgen. Jeg håber dagen i morgen bringer lidt fred og ro, og ikke mængden af dårlige nyheder, dagen i dag har været overstrømmet med.

Nogen er til skov og nogen strand og vand. Hvis jeg skal vælge, vælger jeg skov. Viste fotos er fra Charlottenlund Skov ved Charlottenlund Slot. Du kan se flere på min Instagram.

0

Oprydning, oprydning og lidt hest

Hvordan kan jeg blive ved at rydde op? Tjah, det tænker jeg altså også selv nogen gange, men det kan jeg altså. Også fordi jeg ofte ikke når så meget, som jeg havde tænkt. Så jeg fortsætter stille og roligt derudaf. Der kommer næppe nogen og gør det for mig. Med en nedtoning af hesteaktiviteten, så bliver der tid til alt det andet, og det er sådan set rart nok. Det står weekenden også på. Indlagt bliver der lidt galop fra både Norge og Sverige, så det bliver meget hyggeligt. Og med de temperaturer, så tænker, jeg at det passer helt fint. Jeg er ikke vild med sådan en varme, det skal ingen hemmelighed være.

Nu er der godt nok skruet ned. Dog var det meningen, at jeg ville have været i tirsdags, men så fik jeg tømrer. Jeg havde et nedløbsrør, der var i udu, og det kom de og fixede. Men så var jeg et smut forbi her i dag. Der har været løb på Klampenborg her til aften og er i skrivende stund stadig. Min yndling starter nu her om få minutter i dagens sidste løb.

Jeg går og venter på breve, der skal komme frem. Både til og fra USA. Jeg talte med en Troldekugle veninde forleden og hun har noget undervejs, der blev sendt i april, så jeg må ikke klage, selvom jeg troede, jeg var i god tid. Bare begge når frem. Men det ene var til min kusines fødselsdag som er om to dage. Men hun ved godt, der er noget på vej og er også bevidst om problemerne.

Iøvrigt oplevede jeg i dag noget, der altid er sjovt. Jeg fik en længere snak med slagteren i mit supermarked og vi kom til at tale om alder og hvor lang tid siden noget var. Han troede tydeligt, at jeg var meget yngre end jeg faktisk er og han skød lige 10 år forkert. Selvom jeg har prøvet det før, så varmer det da altid. Med disse positive ord, så vil jeg ønske jer god weekend.

27. juni 2020 – opdateret, da noget af teksten var smuttet i farten – nu er det der!

0

En tur i Nansensgade

Jeg kom til byen forleden dag. Ikke at jeg ikke har været under krisen, hvilket du kan se her og her blandt andet, udover gåture i mit eget område. Men den sociale kontakt, har jo været begrænset længe, så at komme ud og spise igen, er jo dejligt.

Jeg var i god tid, og således kunne jeg hellige mig lidt tid til at kigge mig lidt omkring. Jeg er kørt forbi både Vendersgade, som Nansensgade støder op til mange gange, men har aldrig været der før. Der ligger nogle fantastiske ejendomme i de her gader. Nok nogle af de fineste i København. Derfor piner det mig jo også ganske alvorligt, at se de rædsler, der er smidt op imellem de her mageløse ejendomme. Du kan selv kigge på fotos og dømme selv.

Efter vi havde spist, var vi lige nede i en meget charmerende Antikvarboghandel, der ligger derinde. Hvis du alligevel er derinde omkring skal du kigge ned i den. Den sjove kvindefigur sidder lige over boghandlen. Jeg troede jo ikke, der var andre sjove antikvariater tilbage næsten (udover det, jeg var med til at indvi) , så jeg blev da glad for at falde over det her. Min søster købte 3 bøger der. Jeg læser jo ikke fysiske bøger, men jeg kan godt lide at kigge og atmosfæren i et antikvariat.

Alt i alt en dejlig dag, men jeg var ked af de grimme nye bygninger. Efter den gode mad, tænkte jeg, at jeg havde godt af at cykle hjem. Så det gjorde jeg. Det var lidt træls – ikke fordi det som sådan var hårdt, men det blæste, og jeg kan ikke lide blæst, som jeg vist har nævnt. Og så var jeg træt i forvejen, så da jeg endelig landede, var jeg godt brugt.

Siden har jeg haft tømrer, der skulle fixe min tagrende. Vandet løb simpelthen ovenover, hvor det ellers skulle løbe ned i røret. Som ventet, var den godt stoppet med blade og gode ting, og så fik den en gang silicone i samlingerne, så det burde fixe det problem for langt tid nu. Ellers har jeg fået lavet en masse praktisk.

Alt det her coronaisolation, er ved at blive lidt træls. Egentlig ville jeg have været afsted i stalden i dag, men så fik jeg jo tømrer. Og så har jeg faktisk også været på tur med min veninde forleden. Ad det, så plejer jeg aldrig at få myggestik. Ikke ret mange ihvertfald. På den tur, blev jeg stukket for et helt år. Jeg har aldrig haft så mange myggestik, der kløede så meget. Nu får jeg heldigvis snart et socialt arrangement igen, så jeg bliver ikke helt sær og Gudskelov for nettet og de muligheder, det giver for kommunikation med venner og familie. Hvordan klarer I jer? Nu åbner det jo mere op, og det må jeg sige, jeg er glad for.

1+

85 år i dag

I dag er det min mors fødselsdag. Min søster inviterede mig ud og spise frokost inde i byen i går, så det var nærliggende, at bestille buketten til i går, og så tage forbi med den, inden, jeg tog videre. Jeg hentede den, og cyklede til kirkegården. Buketten var utroligt flot. Det er altid fantastiske buketter, man får hos Cömert Frugt og Grønt. De havde fået frie hænder til den her, og havde som altid gjort det fantastisk. Tak for det.

Mor fik sine blomster og jeg stod der lidt og så tog jeg videre. For en gangs skyld var der andre mennesker på kirkegården. Som regel er jeg helt alene. Som de sidste mange gange, er jeg forfærdet over tingenes tilstand dernede. Ødelagte gravsteder og utroligt mange nedlagte gamle grave – så trist. Jeg er glad for, at jeg fik fotograferet, mens det stadig var ret indtakt. Som det går, er der snart ingen grave tilbage.

Uanset, er der fint hvor mor (og far) ligger og jeg siger tillykke med de 85 år i dag. Jeg tænker på min mor, om ikke dagligt, så ihvertfald mange gange om ugen og ville ofte ønske, hun stadig var her. Men sådan er livet jo. Jeg håber, hun er glad for blomsterne…

0

Bloggerlivets velsignelser

Jeg har snart været blogger længe – længere end jeg egentlig har lyst til at tænke over. Det har budt på mange hyggelige bekendtskaber og relationer og endda blogtræf i tidernes morgen. Man kan ikke sige, der er meget bloggersamfund tilbage. Antallet af frafaldne vil jeg heller ikke tænke på, og dem der er tilbage, er ikke udtalt sociale. Desværre, får jeg ikke mange hilsener her længere, og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men kommentarsporet står stadig åbent.

En af de velsignelser, bloggene har budt, er udveksling af ting den ene mangler og den anden har. Som eksempel blomsterfrø. For meget længe siden, har jeg nævnt noget om nogle frø, jeg gerne ville have, og forleden åbnede jeg min postkasse til viste. Et supersødt brev med blomsterfrø, jeg havde ønsket mig. Så bliver man da helt rørt. Dels havde jeg da forlængst glemt, at jeg havde efterlyst de her frø, og dels er det jo efterhånden meget sjældent, der er noget i min postkasse undtagen Troldekugler. Så tusind tak til den søde bloglæser (og tidligere blogger), som jeg selvfølgelig også har sendt en hilsen til helt privat.

Og husk, I er meget velkomne i kommentarsporet….

0

Manglen på logik og forståelse – George Floyd m.m.

Selvfølgelig er hele den her historie om George Floyd ikke gået henover hovedet på mig. Langt fra. Den gør mig rigtig rigtig trist. Jeg synes, det er så meget i det her, at forholde sig til. Men her er nogle af de ting, jeg helt sikkert ved.

Jeg kender ikke hele George Floyd’s baggrund, men jeg kan læse mig til, at han åbenbart har været involveret i noget kriminelt før. BEMÆRK før! Så vidt vides, ligger det år (2014) tilbage, og han kunne meget vel været ved at ændre på netop den løbebbane, som han så iøvrigt havde udstået sin straf for. Grunden til, at han blev tilbageholdt og dræbt på en forfærdelig måde var en $20 seddel der angiveligt og muligvis var falsk! Er ca. 132 dkr. grund til at tage et liv?? Det er nu også kommet frem, at vil man endelig tale om kriminel baggrund, så havde politimanden også en, og blev hyret på trods af det!!

Uanset, hvordan du ser på hans liv, så er måden han blev dræbt på helt forfærdelig, og det skal man ikke være hverken det ene eller det andet for at forstå. Hvis man ikke føler det, vil jeg nødigt tage i min mund, hvad man kunne beskyldes for at være.

Midt i hele den her Coronakrise, var det sidste vi havde brug for, sådan en konflikt. Jeg forstår udemærket, at folk føler trang til at protestere, og at de er vrede og skuffede. George Floyd er uanset, hvad man mener om lige ham, et symbol på en problematik, der har eksisteret rigtig længe – mængden af unge sorte drenge/mænd, der er blevet helt udberrettiget slået ihjel af politiet i USA, er chockerende. Hvornår har du sidst hørt om en hvid dreng/mand, der på samme måde er blevet skudt f.eks. Jeg skal ikke sige, det ikke sker, men slet, slet ikke i samme omfang. Så har vi et generelt problem med et politi, der er for villige til at skyde…? Det kunne man jo godt mistænke. Men at de især gør det overfor unge sorte drenge/mænd, er helt uden for diskussion.

Som nævnt, kan jeg godt forstå folks umiddelbare trang til at protestere over det her. Men jeg kan samtidig se, et kæmpe problem i, at man tillader demonstrationer, når vi i måneder ikke har kunnet noget som helst, og som har tvunget landet i knæ stort set. Hvad med smittefaren? Det er fuldstændig “hen i hampen”, at man tillader de her demonstrationer med den ene hånd, når folk har været adskilt fra kærester, familie, venner og ægtefæller i måneder p.g.a. Corona. Jeg forstår det slet ikke, men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klogere end eksperter på området. Problemet, er at ingen rigig ved, hvad der vil ske, men helt logisk synes jeg dog konklusionen, må være, at det ikke er en god ide.

En anden ting, er så dem, der nævner, at vi jo ikke har racisme i Danmark. Det kommer “sjovt nok” fra hvide politikere, der aldrig i livet vil ane en *BIB* om det. Bare til oplysning, så kan jeg oplyse samme om, at det på ingen som helst måde passer. Jeg kunne komme med mange eksempler på det og langt fra kun i USA, men også i Danmark. Et eksempel er teksforfatteren Nazem, som deler sin historie på FB. Og det kan da godt være, at Danmark er et af de mindst racistiske lande, som en påpegede, men så står det sgu skidt til. Det er alt, jeg kan sige. Selv indenfor familier, kan den slags give sværdslag i 2020, så hvordan nogen kan sige noget så dumt, ved jeg ikke. Den er der, den er nok bare mere skjult, men det gør den ikke mindre. Jeg har oplevet både famlie og venner komme med de mest sårende og ubetænksomme kommentarer. Når det er sagt, oplever jeg så også, at racismen går begge veje og den i høj grad også eksistere mod de hvide.

At demonsterer i de antal nu, midt i Corona, er ikke bare dumt, det kan også ende med, at være farligt for mange, der er udsatte. Derudover bliver intet bedre af, at ty til voldlige optøjer og hærværk. Det er skammeligt og en meget meget dårlig måde, at gribe et alvorligt problem an på, og er bare at give skyts til dem, som nu vil hævde at de jo har ret i, at det bare er rebelske og uregerlige folk, de har med at gøre. Ja der skal gøres noget, men det her er ikke måden på det.

Jeg synes alle liv tæller – også dyreliv, og det må man angiveligt ikke sige i den her sammenhæng. Det gør jeg. Ikke kun George Floyd’s, men også mange, mange andre, som uforvarent har mistet livet på helt ugyldig og unødvendig grund. Så mange var ordene fra mig omkring det her.

Artikler:

Byråd i Minneapolis vil nedlægge politiet efter raceuro

8. december 2014 – Religion News – Most whites say blacks are lazier or less intelligent than whites (3 graphs)

8. juni 2020 – Regeringen tillader 15.ooo demonstrerende potentielle smittespredere igennem gaderne

0

Ud og se incl. Corona

For lidt over en uge side, var jeg på farten ind til byen. Det blev noget af en lang tur hele vejen til Blågårdsgade på cykel. Grunden var, at jeg på Facebook så et tilbud, jeg ikke lod mig sige to gange. Så op på cyklen med mig og afsted. Turen ind til byen er jo fin, og langs søerne også, når vejret er så fint som det var der.

Udover selve oplevelsen derinde, som du kan læse om på linket, så sørgede jeg for at køre en lidt anden vej hjem og fik taget lidt bystemning med kameraet. København har mange flotte gader og bygninger, som heldigvis ikke alle er helt ødelagt, omend der arbejdes på det! Hvis ikke det er grimme skilte i uhørte mængder, så er der vejarbejde – alle steder! Det er helt sindssygt! Og grimme skilte og ditto ved vejarbejde etc. pynter altså ikke. I England har de stort set ikke skilte, men klarer det med striber på vejen. Oh kæreste i himlen, kunne vi ikke indføre det generelt. Der er vel ingen, der finder skilte kønne?

Nu fik jeg en dosis af byen. Det er ikke noget, jeg har behov for sådan ofte, når jeg sådan lige har været der, er mit behov sådan set dækket for et godt stykke tid. Der er bare det ved det, at hver gang, der starter noget vegansk, så er der der det sker. Det er jeg lidt træt af. Så jeg håber snart, nogen får øjnene op for, at der kan startes andre steder også (slet skjult hentydning til mit område selvfølgelig).

Iøvrigt fik jeg den uge klokket rigtig mange km på cyklen og det samme denne uge. Motion er godt, men jeg må konstatere, at jeg skal sætte ambitionerne ned og ikke overdrive, endsige cykle en måneds forbrug på uge! Det kan min krop altså ikke tåle. Iøvrigt synes jeg ikke, der skete meget i byen. Forklaringen på det, fik jeg, da jeg kørte forbi Kongens Have. Der lignede det bestemt ikke “social distancing” overhovedet. Jeg tænkte på, hvem der inforcerer regler der. Faktisk havde jeg tænkt, jeg ville derind, men med de mængder skulle jeg ikke nyde noget. Altså blev cyklen sat i sving og jeg kørte så langs haven og havde såmænd en dejlig tur. Jeg nåede også rædslen ved Østerport. Den kan jeg ikke ikke finde ord for, der tåler at komme på tryk.

I denne uge, har jeg også været på tur, og den vil jeg fortælle dig om i næste indlæg, og hvorfor jeg har fået cyklet ture nok lige foreløbig. Fortsættelse skulle gerne følge i morgen.

0

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

0

American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

0

Cykeltur , næsten weekend og varme hveder

Jeg tror dårligt, jeg kan huske så flot et forår. Og måske Coronakrisen har sin del af skylden for det, for selvfølgelig har der jo nok været nogle lige så fine. Men hold op, hvor er der fint derude. Ikke at jeg havde energi til det i går heller, men jeg skulle på Apoteket og da jeg så var ude, og det var så fint, så måtte jeg jo cykle en tur. Det blev et smut ind i Dyrehaven og hjem ad Strandvejen og Damgårdsvej. Langt fra min længste tur, men eftersom jeg i forvejen ikke var frisk, så var det langt bedre end ingenting.

I dag har jeg faktisk også overgået mig selv. Til en start var jeg så svimmel og dårlig, at jeg ikke troede, jeg ville kunne udrette noget som helst. Senere fik jeg det bedre og så fik jeg faktisk gjort, hvad jeg hele tiden havde sat mig for – Varme hveder! Det har været et projekt flere år, og nu blev det endelig. Jeg havde ikke helt nok hvedemel, så jeg supplerede med sigtemel. Nu får vi se, hvordan de smager. Uover hvederne fik jeg lavet mine “Mørbradbøffer”, og det smagte så dejligt.

Det er næsten weekend igen og igen ingen galop. Løbene som er udsat til mandag, bliver uden puplikum. Jeg savner mine løb, hestene og alle de dejlige mennesker, jeg plejer at møde dernede. Jeg kan sagtens hygge mig her med masser af ting, jeg skal have gjort, men alligevel.

På min vej hjem mødte jeg det her fantastiske træ. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er for et, men måske nogle af mine læsere kan. Resten af fotos ligger på min Instagram, og dømmer jeg på dem, som har været forbi og smide et like, så er de slet ikke så tossede. Så kig forbi, de to seneste indlæg. Jeg gad ikke tage mit kamera med, men som det ses, så gør min mobil det ganske udemærket. Rigtig dejlig weekend, når I når så langt og pas på jer selv!

0