At se tydeligt – næsten for tydeligt

Jeg havde et spejl, jeg brugte om morgenen til at kigge i, når jeg skulle have mine kontaktlinser i, og når jeg skulle lægge make-up selvfølgelig. Det med make-up, er blevet til for lidt de senere år. Jeg tager jo ikke make-up på for at gå i stalden. Og jeg tager altså ikke på, når jeg først er kommet hjem igen her og har taget et bad. Men uagtet, har det ihvertfald ikke været fremmende, at mit spejl, var gået i stykker. Det stod som det nye på en fod, men det var af plastic og knækkede af stativet. Det er altså ikke så let med et spejl, der ligger ned.

Altså har jeg længe aspireret til at skulle have et nyt. Det gamle var købt hos Matas. Men efter Matas lukkede min lokale butik, har jeg boykottet dem fuldstændig. Ikke en eneste ting, har jeg købt der siden, og jeg kommer heller ikke til. Derudover, har jeg fundet ud af, at alt, hvad man kan få der, kan man få mange andre steder, og som oftest meget billigere.

Altså skulle jeg ikke i Matas og lede efter mit spejl. Jeg gik online og fandt Lys og Lup. Mit gamle spejl havde x7 forstørrelse og jeg tænkte, jeg gerne ville have lidt mere, så jeg havde vist søgt på x8, fordi jeg ikke vidste, hvor meget man kunne få. Der poppede en helt masse op med x10 og halvblind er jeg jo også, så jeg tænkte, jeg ikke kunne få for meget. Og nu jeg så var igang, så bestilte jeg også et taskespejl, som også er x10. Der er ikke et øje tørt.

Og nu kom de så i torsdags. Og de er så fine. Det store er lidt større i omkreds end det jeg havde, og så er det jo x10. Jeg havde ikke nogen forventning til, hvad x10 indebar, men det har jeg så nu. Jeg kan se hver en rynke og hver en lillebitte forandring. Jeg kan ikke sige andet end, at jeg ihvertfald kan se, hvad jeg foretager mig. Hold nu helt op.

Så står du også og mangler et spejl til diverse, så anbefaler jeg siden her og der er mange forskellige slags. Mit valg var udfra devisen, det skulle ikke være plastik, omend det er taskemodellen så. Der er selvfølgelig både almindeligt spejl på den ene side og så lup på den anden. Der er flere forskellige som sagt, også rent prismæssigt.

For 334 år siden

For 334 år siden blev Johan Sebastian Bach født. Du har måske undret dig over Google’s logo og spilknappen ude til højre Du kan komponere din egen Bach musik, hvis du skulle have lyst. Det er ret sjovt….

Ikke mange ved efterhånden, at jeg startede ud med at lære at spille klaver for snart mange år siden. Så gik der heste, drenge og skole i den, og det stoppede. Desuden begyndte mine forældre og andre, at tale om, at jeg måske skulle skifte til violin istedet (jeg var god, de ville have haft mig på konservatoriet). Det der skete så, var at jeg mistede interessen helt. Jeg havde ingen lyst til at spille violin og vidste heller ikke, om jeg overhovedet ville på konservatoriet.

Som det nu vides – det kom jeg ikke, og kom desværre aldrig igang med at spille igen. Men jeg elsker musik i det hele taget (med få undtagelser) og Bach er en stor favorit. Symfonien ovenfor, er en af hans mest kendte, men han har skrevet så ufattelig meget smuk musik for alle mulige instrumenter.

Hvis du ikke er så meget inde i klassisk musik, men gerne vil ind i det, og starte med noget af det mere let tilgængelige er meget af Bach et godt sted at starte. Du kan starte med at lytte ovenstående, det er så smukt….

En ugestatus

Jeg er lidt ked af det, for der sker jo ikke alverden for tiden. Og dog gør der. Sålænge jeg sidder stille og ikke bevæger mig ret meget, så kan det gå. I den stilling, kan jeg lige akkurat klare, at sidde med computeren og derfor er det på den, der sker mest. Blandt andet får jeg ordnet en del på min madblog, hvor alle mine opskrifter flytter over. Og så sker der også noget på fotosiden. Det er som I ved også nødvendigt.

Som jeg fortalte, var jeg til undersøgelser igen i tirsdags, og har siden ligget underdrejet p.g.a. smerter på den konto, oveni, at jeg har været svimmel. Så jeg har rigtig hygget mig. I går og i dag har det dog gået væsentlig bedre på den konto (det kunne dårligt andet), og det er da altid noget. Men som altid, så varer jeg mig for at være for optimistisk for hurtigt. Også svimmelheden er mindre, omend den stadig lever. Så alt i alt krydses der fingre for, at det bevæger sig i den rigtige retning i det mindste.

Som en lille optimistisk ting her i dag, fik jeg nyt komfur. Det var dejligt og det er rigtig fint. Jeg har indviet det som det sig hør og bør, og så har jeg ellers nusset her onlline. Nu er jeg megatræt, for de kom allered klokken 7 i morges. Det gav anledning til fotos. Som jeg før har været inde på, har jeg ikke meget udsyn i form af solopgang her. Men jeg har fantastisk lys engang imellem, og det havde jeg i mmorges. Jeg var heldig at fange det, for få øjeblikke efter, var det hele gråt i gråt. At fotografere handler meget om, at gribe øjeblikket også. Det gjorde jeg så i morges. Jeg håber, I får en rigtig god uge. Min er startet bedre end ventet (selvom det langt fra er optimalt). Nu er det bare at håbe, de positive takter fortsættter….

Michael Jackson – Jeg skruer op!

Der er megen snak om Michael Jackson i øjeblikket. Jeg må indrømme, jeg er rystet. Ikke over anklagerne, men over, hvordan den politisk korrekte presse og medier iøvrigt ter sig.

Ganske som Anette Heick, har jeg også været Michael Jackson fan, så længe jeg kan huske tilbage stort set. jeg elsker hans genialitet og musik. Det bliver der ikke lavet om på. Som det også nævnes, hvad med alle de andre store kunstnere, der er mistænkt for dette og hint – så kan vi stort set ikke se en film, eller høre ret meget musik, og det er ikke kun i nutiden, jeg taler om her.

Tag bare mit gode eksempel med Woody Allen. For min skyld måtte de gerne boykotte ham. Hvad han har bedrevet mindst lige så slemt i mine øjne og det er bevist. Men så gik det op for mig, jeg har aldrig kunnet døje ham eller hans film, og der er forskellen nok.

En ting er jeg helt sikker på, og det er, at jeg har en stor sans for retfærdighed. Jeg vil gerne slå fast, at har nogen begået noget sådan, hvad det selvfølgelig forkert og det er forfærdeligt for ofrene. MEN det er for billigt, at komme år efter, nogen er død og beskylde dem for den slags. Det gør man bare ikke. De har haft mere end rigelig tid til at komme med de anklager. Ja, der har været anklager før, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Michael Jackson aldrig er blevet dømt for noget som helst – aldrig! Hans liv blev endevendt, Jeg tror, at var der noget om det, så havde man fundet det i sin tid. At han var dybt speciel og hans adfærd på mange måder var noget bizar og mildt sagt alternativ, kan der ikke diskuteres om. Men derfor behøver man ikke være kriminel på nogen måde.

Jeg har ikke set dokumentaren, og jeg skal heller ikke. Som sagt, man anklager ikke en død mand, der ikke kan forsvare sig, og genialiteten i hans musik med mere, kan der på ingen måde pilles ved. Og det burde mange andre holde sig for fine til at gøre. Så nej, jeg sætter mine yndlingsnumre på og hylder musikeren Michael Jackson – han var nemlig genial.

Men at det er en kontroversielt emne, er der ingen tvivl om. Men som hovedregel, man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvordan den enkelte så vil forholde sig, må de om, men radiostationer med mere skal ikke gå ind og dømme det, og da slet ikke, når intet er bevist.

Endnu en tur på hospitalet

I går var endnu en tur på hospitalet til undersøgelser. At sige, jeg er træt af det, forslår næsten ikke, og jeg har endnu mere forståelse for min far, når han sine sidste år også klagede den vej rundt. I hans alder kan man måske forvente det i nogen grad mere, end hvad jeg synes er rimeligt for en på min alder. Men det spørges der så ikke om.

Nu er vi ude i et nyt problem. Et mere feminint et af slagsen, og går det som frygtet, så ender det med en operation. Aftalen er, at vi ser det an, for det er ikke “bare lige” og med forhøjet risci, så derfor ser vi om jeg kan leve med det, eller jeg ikke kan. Og det tror jeg faktisk ikke. Det gjorde jeg heller ikke, da jeg var der i går, men synes, det er fair nok, at de beder mig opveje mulighederne og risci. Hvis det går helt galt, må jeg jo råbe op, før den aftalte frist. Men hold nu kæft, jeg er træt af det. Og jeg kan så fortælle, at jeg er blevet opereret 4 gange før, på den konto. Og det er faktisk det, der gør, at det nu er med forhøjet risiko at begynde igen.

Det var en rigtig sød kvindelig læge, som jeg har fået lovning på, følger mig nu. Så det er jeg rigtig glad for, og så ville hun tage mig op på konference også. Så det bliver gjort grundigt. To scanninger i går og samtale/undersøgelse og blodprøve. Det til trods for de 12 glas, de tog sidst (som iøvrigt intet viste).

Egentlig synes jeg nok, at jeg er et af de mindst pivede mennesker, jeg kender. Men jeg må sige, at være sløj og svimmel i nu næsten 2 mdr. og så have det her oveni, begynder at slide noget på mig. Og dertil skal så lægges alle mine sædvanlige smerter og ubehag, som jeg ikke taler så meget om, men som dog er der. Normalt synes jeg, at jeg tager det pænt, men jeg skal hilse og sige, at jeg er ved at nå grænsen! Egentlig må jeg jo ikke klage, og jeg er taknemmelig for, at det ikke er noget alvorligt (det var det, blodprøven gik på, for den havde de ikke taget sidst). De mistænker det heller ikke, men så er det også gjort.

Så nu har jeg to ting, jeg render om. Det andet er mine fødder som driller, og det kan jeg da så trøste mig med, at det skal jeg ikke rende om før om ca. 4 mdr., for så lang ventetid var der (5 ialt, da jeg fik brev). Suk!

Musikken, er et yndlingsnummer og et af de smukkeste stykker musik, der er skrevet. Det findes i et utal af varianter, netop fordi det er så populært. Og jeg lytter gerne, for det er godt nok svært at ødelægge. Her bliver det absolut ikke ødelagt og ved samme lejlighed opdagede jeg Hauser Cello (Stjepan Hauser – søg selv på Google, der er flere links, både til ham og hans medmusikant i 2cellos). Jeg skal helt sikkert lytte mere til både det ene og det andet. Jeg synes, det var fint med noget lidt opløftende, nu når jeg ikke får taget nogle nye fotos lige sådan.

Det er et stykke musik, jeg elsker og som altid rør mig dybt ind i sjælen. Jeg lytter det både når jeg er glad og ikke så glad – gæt selv hvilket p.t. og især, når der reflekteres over livet i de mere alvorlige baner. For en gangs skyld, vil jeg gerne være pivet og sige RØV, jeg synes ikke, det er spor sjovt. Dertil kommer dårlige nyheder på flere fronter, men det er ikke noget, jeg som sådan kan skrive om her. Så der er bare intet, der kører den rigtige vej lige nu. Og hvornår det så lige vender, må Guderne vide.

Et lille smut udenfor

Jeg fik besøg i går af min lille ven Toby. Han skulle kun være der til her i dag. Og det var også derfor, det lige kunne gå, at have ham. I morges orkede jeg en lille runde, omend i meget, meget langsomt tempo. Hjem og ligge ned. På den tur fik jeg taget de fine fotos ovenfor. Som det ses, var vejret rigtig flot. Senere blev det mere overskyet. Fotos illustrerer hvorfor skyer langt er at foretrække, end en helt klar himmel. Skyerne giver virkelig stemning.

Senere skulle den lille ven ud igen, og anden gang måtte vi nøjes med en meget lille tur, for jeg var svimmel. Men han blev hentet kort efter, og så gik det og ude var han jo.

Det er ekstenten af min dag her idag. Ellers har jeg ligget her og set TV og rodet på computeren, hvilket I så blandt andet får glæde af, men jeg er dødtræt nu. Så nu vil jeg lukke dyret og muligvis holde netfri i morgen – vi ser, det kommer helt an på dagsformen. Kan I have rigtig god uge uanset.

Weekend – igen og solnedgangenes paradis

Jeg har ikke det vilde at berette. Jeg er nu indkaldt til flere undersøgelser og nogle ligger så langt ude i fremtiden som 5 mdr. Og nej der kan ikke erstattes med et andet. Så jeg venter bare. Til gengæld er det vigtigste lige om lidt – om knap en måned, og det ser jeg frem til. Endnu bedre, hvis jeg kan komme med på et afbud før tid. Men det må vi se til. Jeg har ihvertfald sagt, at det vil jeg gerne.

Eftersom jeg nu er sløj og har været det i 1½ måned, så er jeg ved at være godt og vel desperat. Desværre er der ikke noget, jeg kan gøre ved noget af det. Så jeg må desværre væbne mig med tålmodighed, og lave det, jeg kan her. Det er ikke så meget, men lidt engang imellem bliver det da til. Jeg kan lige nå en ting, før jeg bliver så dårlig, at jeg må ligge mig. Det er vilkårene i øjeblikket.

I morgen skal jeg have min venindes hund. Det går kun fordi, han er så nem, at det halve kunne være nok. Han skal kun være her et døgn, og vi kan gå ned og han kan selv gå ud og ordne hvad han skal og så komme tilbage, om galt skal være. Vi behøver ihvertfald ingen lang tur. Så det kan sagtens gå. Men det er højden på aktiviteten her. Det meste af tiden er vi nok bare i hygge mode her og ligger og putter i min seng. Det er han nemlig rigtig god til.

På fotosiden sker der ikke så meget nyt af samme grund. Jeg har masser i arkiverne, og dem får jeg da så på den gode side ordnet en del af nu her. Men de her to er faktisk nye. Det er solnedgangen fra dels i går og i dag. Det er godt jeg elsker at fotografere dem, når nu det er hvad det bliver i øjeblikket. Til gengæld har jeg ingen udsigt til solopgange, hvilket ellers ville være dejligt osse. Men jeg tænker, man ikke kan få det hele. Med de her to, vil jeg ønske jer en god weekend.

The House We Grew Up In/Huset vi voksede op i – Lisa Jewell

Familien Bird er lykkelig, velfungerende, støjende, kærlig og stor. Der sker en ulykke, og familien falder fra hinanden. År senere genforenes de, og måske kan de blive en lykkelig familie igen, hvis de tør se i øjnene, hvad der skete så mange år tidligere

Jeg er stadig syg, og lige ved at få “pip” af det. Det må jeg så bare æde, og prøve at få noget godt ud af det Jeg får ordnet nogle fotos og ikke mindst får jeg lyttet lydbøger. Den senest afsluttede er denne. Jeg har ændret min “Jeg læser” rubrik i sidebaren. Grunden er simpel. Jeg læser/lytter for mange bøger til, at jeg næsten kan nå at udskifte. Men jeg putter bøgerne ind i Goodreads, og det link ligger der, så der kan du altid gå ind og se, hvad jeg læser, og hvad jeg har læst. Det er iøvrigt en anbefaling, at du også kommer derind. Du kan holde et øje på, hvad du læser og sætte dig selv et mål for, hvor mange bøger, du vil læse i året og meget mere.

Det er ikke ofte, jeg ligefrem skriver anbefalinger her mere. Ikke p.g.a. manglende lyst, men manglende tid og overskud. Denne var dog så god, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den. Jeg har lyttet den på originalsproget, fordi det kan jeg bedst lide. Det viser sig, at den også finde på dansk og også på lyd, ligesom flere andre af forfatteren Lisa Jewell findes på biblioteket (også på lyd), hvor jeg bestemt skal låne nogle flere. Det eneste dårlige for mig ved denne bog, var at den sluttede.

øverst er kort, hvad bogen handler om og mere skal ikke siges – andet end, at I bare skal læse den. Det er en bog, der også får dig til at tænke tilbage i din egen barndom og dit eget liv som sådan, og i det hele taget, får den mange tanker i gang. Læs den, jeg er sikker på, at I ikke fortryder. Og som altid, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes. Det være sig, om I lytter eller læser den, og om I gør på dansk eller engelsk.

Igang igen og hurtig respons

Som sagt sker der ikke meget her lige nu. Men lidt er der sket i dag. Som jeg skrev på Facebook i går, så har jeg fået mod på at grave lidt i min biologiske fortid igen. Nu er det lidt på den tyske side. Faktisk var det jo i mange år den eneste side, hvor jeg havde noget. Nu hvor jeg har fundet mine amerikanske rødder, så har jeg faktisk mere der end jeg har på den tyske. Der er flere ting i det. Det er 54 år siden min biologiske mor gik bort og at finde nogen der kendte hende, er nok nærmest umuligt. Havde hun levet, ville hun nu være 98 år gammel. Det vil sige, at nogen der kendte hende, i bedste fald måske er i 70’erne. Som eksempel er min bilogiske søster i Berlin 75 år nu, og det er mit store problem her. Hun ønsker ikke kontakt elleer dialog om emnet. Det efterlader mig med de svar, jeg kan finde i arkiver etc. Og der er jo mange af de svar, jeg ønsker, som ikke står i de arkiver.

Nå, men når hun ikke vil lege med, må jeg jo tage, hvad jeg kan få. Og jeg har kæmpet for hver eneste oplysning og heldigvis, har jeg været så stædig. For ellers var der meget, jeg ikke havde fået. Jeg har en klar mission her, og det er netop, at intet nogensinde er blevet bedre af fortielse. Og det er bedre at se sine dæmoner i øjnene. Der begynder at danne sig et billede af, hvordan tingene formentlig har været, men jeg er nødt til at grave lidt mere, for at blive mere sikker i mine formodninger. Det hører I om på et tidspunkt. Nu har jeg skrevet til et arkiv og fik de ville sende videre til et andet som så vil svare mig direkte, fik jeg at vide i dag.

Her i weekenden begyndte mit toilet at løbe, som i meget. Og det er jo ikke smart, så jeg måtte have fat i blikkenslageren. Jeg skrev her til formiddag og promte kom der en opringning fra blikkenslageren og han ville komme indenfor 3/4 time. Det var godt nok hurtig ekspedition, og med ny top og trykknap og det hele. Så helt uden aktivitet, er det ikke.

Desværre er jeg stadig sløj, og jeg tør ikke sige noget som helst om det, for det holder sjældent, så jeg vil hellere melde, når jeg er sikker. Af samme årsag, er fotoet fra Arkiverne, men et der bestemt godt kan tåle et gensyn fra marts 2013.

En lille tur idag

I dag skulle jeg ud en lille tur. Jeg har det heldigvis stadig fint i dag. Etersom jeg skal prøve at få så meget motion ind, så jeg gik til bestemmelsesstedet, og tog kameraet med. Her ses et lille udvalg, af smukke huse, jeg mødte på min vej. Det er godt nok med svingende held, de smukke gamle huse sættes i stand. Men den har vi været inde på før.

På vej hjem var jeg lige forbi Irma, og så tog jeg toget hjem.

I morgen skal jeg på farten, så nu må jeg hellere hoppe af og så vender jeg retur. Foreløbig god weekend til jer.