En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

Weekendflittig

Jeg har været mega flittig i dag:

  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Nede i byen og hente pakke
  • Videre for at hente cremer hos Matas (Plasir – anbefales)
  • Lidt indkøb – et ovntermometer og ikke mindst et figentræ
  • Fået plantet den Clematis, jeg købte i går i en fin gammel zinkspand, jeg har
  • Ryddet op og vasket op i køkkenet og sat ALT på plads
  • Altanmøbler sat på plads og plantet også en lavendel, jeg købte i dag, ligesom en hængepelargonie
  • Jeg håber, jeg finder energien til at fortsætte de gode takter over weekenden og ønsker jer en dejlig en også….

    Forvirringen er total

    I dag var det så dagen, hvor jeg har været uden min allergipiller i 14 dage, og hvor jeg skullle til en ny test. Eftersom jeg jo har gener, så havde jeg jo gerne set, den viste noget. Det skal siges, at jeg for mange år siden (da jeg boede i Nakskov) fik lavet en test, der viste, at jeg var allergisk for 3 ting. Så som minimum havde jeg forventet, at testen ville vise de samme i det mindste. Men nej, testen viste ingen verdens ting! Med andre ord, så er jeg altså ikke allergisk længere!! Det samme har jeg oplevet i forhold til, at jeg dengang også havde astma, og det har jeg heller ikke længere. Selv tilskriver jeg mine symptomer dengang til et meget usundt hus og en utæt brændeovn. Ligeledes min nu veganske kost. Så et sted, er det jo godt, at jeg ikke er allergisk, men hvad er de symptomer så? Tja, deraf overskriften.

    Det er ikke nyt for mig, at få den slags beskeder. Jeg har ret ofte fået at vide, at diverse læger ikke kan finde ud af mit helbred, og at tests er okay, men jeg ikke føler mig okay. Min søde øre-, næse- halslæge, tager ting seriøst og lytter og han er utroligt behagelig og sød. Vi starter ud med at jeg stadig ikke tager pillerne, men jeg har fået nogle en ny næsespray, og så skal vi mødes igen om en måned. Hm!

    I forhold til hele det her Coronacirkus, er jeg også godt og vel forvirret og min forvirring bliver ikke mindre. Jeg synes ikke, der er logik i noget af det. Jeg har også svært ved at vurdere, hvor forsigtig jeg skal være, for jeg vil pinedød ikke smittes nu, hvor jeg har været så forsigtig. Skal vi ikke bare sige, at jeg er afventende….Hvad med jer? Synes I det er logisk, og hvordan forholder I jer?

    Fotoet er fra min tur i dag. Er der noget, jeg elsker, så er det sådan en blodbøg. Havde jeg en have, blev der plantet sådan en.

    Jeg ønsker jer en god uge, uanset…..

    Cykeltur , næsten weekend og varme hveder

    Jeg tror dårligt, jeg kan huske så flot et forår. Og måske Coronakrisen har sin del af skylden for det, for selvfølgelig har der jo nok været nogle lige så fine. Men hold op, hvor er der fint derude. Ikke at jeg havde energi til det i går heller, men jeg skulle på Apoteket og da jeg så var ude, og det var så fint, så måtte jeg jo cykle en tur. Det blev et smut ind i Dyrehaven og hjem ad Strandvejen og Damgårdsvej. Langt fra min længste tur, men eftersom jeg i forvejen ikke var frisk, så var det langt bedre end ingenting.

    I dag har jeg faktisk også overgået mig selv. Til en start var jeg så svimmel og dårlig, at jeg ikke troede, jeg ville kunne udrette noget som helst. Senere fik jeg det bedre og så fik jeg faktisk gjort, hvad jeg hele tiden havde sat mig for – Varme hveder! Det har været et projekt flere år, og nu blev det endelig. Jeg havde ikke helt nok hvedemel, så jeg supplerede med sigtemel. Nu får vi se, hvordan de smager. Uover hvederne fik jeg lavet mine “Mørbradbøffer”, og det smagte så dejligt.

    Det er næsten weekend igen og igen ingen galop. Løbene som er udsat til mandag, bliver uden puplikum. Jeg savner mine løb, hestene og alle de dejlige mennesker, jeg plejer at møde dernede. Jeg kan sagtens hygge mig her med masser af ting, jeg skal have gjort, men alligevel.

    På min vej hjem mødte jeg det her fantastiske træ. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er for et, men måske nogle af mine læsere kan. Resten af fotos ligger på min Instagram, og dømmer jeg på dem, som har været forbi og smide et like, så er de slet ikke så tossede. Så kig forbi, de to seneste indlæg. Jeg gad ikke tage mit kamera med, men som det ses, så gør min mobil det ganske udemærket. Rigtig dejlig weekend, når I når så langt og pas på jer selv!

    Ad alt det her med Besættelsen og Østfronten


    Min gamle nabo Karl, som ikke er hos os mere. Men han nåede en høj alder – 90’erne

    Nu vi har talt om alt det her med Danmarks befrielse, II. Verdenskrig og følgerne af alt det her. Jeg så Ingemann og Besættelsen forleden, og det fik mig til at tænke på min gamle nabo. Ikke at jeg ikke tænker på ham ellers, for det gør jeg, men ikke lige i forbindelse med alle de her rædsler.

    Karl hed han, og boede nede bag/på siden af mig, da jeg boede på Nordfalster. Når jeg skriver sådan, var det fordi grundene, var “skåret” på en sjov måde. Ihvertfald faldt vi i snak og kom rigtig godt ud af det. Vi fik ofte en øl, og en sludder og var der noget, jeg ikke lige vidste hvordan, kunne jeg altid spørge ham. Vi blev rigtig gode venner og snakkede om rigtig mange ting. Karl delte sit liv med mig og jeg holdt rigtig meget af ham. Også derfor var jeg så skrækkeligt ked af, at ingen gav mig besked, da han gik bort. Jeg ved dog, at han længe havde været træt af livet og således var det fint, at han fik fred. Men jeg har faktisk hans gamle sofabord som mit, her i min lejlighed. Og om ikke af andre grunde, så husker jeg ham, når jeg kigger på det.

    Karl var født i 1921 i Sakskøbing, og havde ihvertfald en søster, for hende mødte jeg. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke kan huske, hvor mange de var i alt. Jeg mener, der var en søster mere. Karl var uddannet mekaniker (hos Ford), og kom til Købnhavn, blev gift og fik også en søn. Som det ofte er tilfældet, fik hans ex-kone vendt sønnen mod Karl og han havde ikke haft kontakt med ham, siden de blev skilt stort set. Han havde prøvet, men blev barskt afvist. Jeg bliver så vred, når jeg hører sådan noget. Det var en stor sorg for ham. En ting, er at et ægteskab ikke virker, men at fratage sit barn og ex-mand muligheden for et forhold, er det ondeste, man kan gøre. Selvfølgelig kan der være ganske særlige omstændigheder, men som jeg hørte det her, var der ingen god grund. Han fik ihvertfald ingen…Jeg har ikke talt med hans søn, og man skal jo høre sagen helst fra begge sider, men stadig. Det er ondt.

    På et tidspunkt i det liv, der var Karls, blev det svære, svære tider for danskerne. Karl havde altid været glad for Tyskland, og ville gerne opleve noget, og lod sig hverve til job i Tyskland. Og senere kom han til Østfronten på tysk side. Det var meget barsk. Jeg har ikke mange detaljer om det, for det var meget svært for ham, at tale om. Han blev sendt hjem med granatchock og led under det stadig, så mange år efter. Til gengæld for indsatsen i det tyske indkasserede han fængsel i 4 år i Horserød Statsfængsel. Det var ikke sjovt, som jeg forstod det, og Karl var ked af det. Han var ikke nazist som sådan. Han ville bare gerne ud i verden, og det betale han en pris for. Han fik så også hæder fra tyskerne i form af 2 jernkors. Jeg husker ikke forskellen, men jeg mener, det var et af hver sin grad. Jeg har set dem, og de var mægtig fine, hvis man kunne se bort fra alt resten.

    Jeg kendte Karl i mange år, og han gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe mig og var en sød og kærlig mand på alle måder. Det gjorde mig så ondt for ham, at han mistede kontakten til sin søn. Han havde da jeg mødte ham, kun en søster tilbage. Han var gift en gang mere, og han havde også andre forhold, men da jeg mødte ham, havde han været alene en del år. Så mødte han Bente, som han blev meget glad for og omvendt. Det endte med, at de flyttede tilbage til Sakskøbing, hvor han jo kom fra, og hun så boede. De havde det rigtig godt, men desværre gik Bente væk først, faktisk på samme måde, som min mor gjorde. En massiv hjerneblødning. Det slog Karl helt ud. Nu havde han ingen i hele verden. Han havde sin plejesøn, som han kaldte ham, men han boede helt i Holbæk. Hvis han læser med, så kontakt mig gerne. Eter Bentes død, så mistede Karl lysten til livet. Hendes børn, mente ikke at han havde ret til noget som helst og smed ham ud af huset. Jeg forstår ikke, hvorfor Bente ikke giftede sig med Karl, så han havde været sikret. Nu blev han i en meget høj alder tvunget til at flytte. Heldigvis fik han en dejlig ældrebolig og den tror jeg også, han var rigtig glad for. Jeg nåede at besøge ham der, en gang. Det er der ovenstidende foto er taget. Det var så skønt, at se ham.

    Vi talte i telefon sammen. Jeg havde sagt til ham, at han altid måtte ringe til mig, men det gjorde han meget sjældent, så det var mig, der måtte ringe. Oprigtigt, tror jeg, han var meget deprimeret til sidst. Og lige pludselig kunne jeg så ikke få kontakt til ham, og kunne jo næsten regne ud, at han måtte være gået bort. Jeg fik fat på en nabo, som fortalte mig, at det var gået meget stærkt, og at han ganske rigtig var død. Men nu synes jeg, at i anledning af alt det her befrielseshalløj og II. Verdenskrigstema allevegne, at jeg ville skrive min historie om min søde nabo, der kæmpede på Østfronten. Hvil i fred min ven, du er savnet og ofte tænkt på. Som Peter var inde på, så var det ikke bare sort og hvidt.

    Forvirring og tvivl

    For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

    Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

    Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

    Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

    Tillykke til hendes Majestæt Dronning Margrethe II

    Stort, stort tillykke til vores Dronning med hendes runde fødselsdag. Jeg håber, hun får en dejlig dag, på trods af Coronavirus. Og jeg er sikker på, hun nok skal blive fejret alligevel – om ikke andet af pressen som jo også har flydt over med lykønskninger og artikler på den konto. Glemt bliver hun ihvertfald ikke og heller ikke her. Stort tillykke med dagen!

    Hvad skete der med det der “hold afstand”?

    Endnu en gåtur i det mest fantastiske vejr i går. Dog var blæsten kold, men dejligt, at få noget frisk luft. I dag gik turen ned til Ordrup Park og hjem igen. Lidt længere end dagen før. Jeg må sige, jeg undrer mig. Det hed sig, at vi stadig skulle følge reglerne om sikkerhed og afstand, og man gør det nok også i skolen. Det hjælper skisme ikke meget. Når de her unger går fra skole, så mænger de sig altså lige så meget, som var der intet på denne jord, der hedder Corona! Så er alle de her regler jo fuldstændig ligegyldige. Jeg er spændt på at se, hvordan det her spænder af, for ikke at sige bekymret.

    Det stod da ikke bedre til nede ved Joe & The Juice, hvor folk skulle have deres sandwich etc. De holdt ihvertfald ikke afstand. Når de siger, vi er så gode til at holde afstand, så har de ikke været i Charlottenlund. Det er helt sikkert. Heldigvis er vi også mange, der følger reglerne, men er det nok….Og imens stiger dødstallene både i Sverige og USA, hvor de tager meget let på det her….

    Som altid røg der lidt fotos i kassen og det er jo svært at lade være i sådan et smukt vejr. Dagen i dag skal bruges på så meget af mine projekter jeg orker. Jeg må sige, jeg er træt, meeget træt. Jeg faldt først i søvn da klokken var over 3 i nat. Og klokken 9 synes min underbo, han skulle bore. Da han så var færdig begyndte de udenfor. Der skal nyt stakit op over mod naboen. Og fair nok, de kan jo ikke vide, jeg ikke har sovet nok…God dag til jer og pas på jer.

    Endnu en gåtur i Coronaland

    Med Guderne skal vide, hvor lang tids sygdom inden alt det her Coronahalløj og også imens, er jeg blevet alt for stillesiddende/liggende. Det går altså ikke i længden og jeg må ud og røre mig lidt. Heldigvis er min cykel nu i orden, men jeg skal også helst have gået noget. Det har jeg så ikke gjort siden jeg fik cyklen retur. Men jeg tænker, jeg skal skifte lidt imellem cykel- og gåture. I dag begav jeg mig ud på en mindre tur (3 km). Det var såmænd hårdt nok, fordi min hofter brokkede sig gevaldigt. Det er dog sådan, at når jeg har varmet op, går det bedre. Men sjovt er det aldrig for det gør monsterondt.

    Som jeg skrev på Twitter i går, så har jeg det okay med at være her og kan sagtens få tiden til at gå. Jeg er jo også vant til at være alene, men det havde været rart at have en helt særlig at dele den her isolation med. Heldigvis har jeg superdejlige veninder, der skriver og ringer og især en veninde, der også er alene og jeg, har simeplthen talt så meget og så længe, og haft meget sjov midt i alt det her. Så jeg klager ikke. Så det er ikke skidt det hele. En veninde har vendt alt det her til at blive en rigtig bagejomfru, en anden strikker de smukkeste sweatre, så det er dejligt nok. Jeg kan sagtens bage, men med en fuld fryser og kun mig til at spise det, så er det jo lidt dumt. Jeg skal have tømt min fryser først. Men i morgen vil jeg nu alligevel bage kage i morgen, for jeg har slet ikke fået kage i Påsken. Det skyldes så til dels at jeg har været dårlig noget af tiden. Nu har jeg overskud og så skal jeg have kage.

    Nu skal vi så til at åbne mere op i forhold til det her Corona. Jeg kan ikke sige, at jeg er tryg ved det, men jeg kan jo heldigvis helt selv styre, hvor meget jeg vil åbne op. Jeg har tænkt, at jeg vil starte i det små. Foreløbig er det stadig en ovrvindelse, at gå i butikker. Men foråret er lige så smukt, som det plejer at være, som det ses.Fortsættelse følger…..

    Corona- og Påsketanker

    Jeg må sige, jeg er overrasket og at jeg bliver ganske forarget og ret så sur, når folk synes, der skal åbnes mere op, fordi de tror regeringen og sundhedsstyrelse med flere anbefaler ting og sager. Det gør de ikke for at DU ikke skal kede dig, som del af en politisk konspiration eller hvad folk nu ellers kan finde på. Det her er noget, folk dør af – også UNGE, BØRN og FOLK UNDER 80! Og jeg er da glad for, at mange bliver syge og kommer sig fint igen. De glemmer bare, at de så vidt vides, kan få det igen og formentlig også smitte igen, og det er ikke sikkert, de er lige heldige i omgang nummer 2.

    Som sårbar tager jeg det ret personligt, at folk ikke vil eller formår noget så simpelt, som at tage hensyn, holde sig hjemme og kun gå ud for det nødvendige og når de gør det, så at holde afstand. De få gange, jeg har gjort det, har jeg kunnet konstatere, at folk her ihvertfald langt fra, er så dygtige som Statsministeren tror. Jeg ser børn der drøner rundt alene, står i kø for at købe is (kolds op ad hinanden), ligesom mange åbenbart tror, at det her er for sjov. Nej det her er ikke influenza. Der er flere altafgørende forskelle. Ja man kan også dø af influenza, men så er man som regel meget gammel og svækket. De dør også nu, men det er langt fra “kun” dem.

    Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvis du keder dig så kig dig omkring. Der er mange gode ideer til, hvad du kan lave blandt andet her ….. suk, jeg bliver så træt! Så nej, der skal ikke åbnes op. Den åbning der lægges op til, tror jeg, kommer til at bide os bagi og det langt, langt fra på nogen god måde. Der er heldigvis andre, der er bekymrede ganske som jeg. Jeg er “heldig” og kan holde mig her, hvilket jeg også gør. Men uanset, så synes jeg, det er en ringe pris at betale, for på et tidspunkt kommer der forhåbentlig en løsning.

    Så er der hele spørgsmålet om økonnomi – og ja den lider. Det har den også gjort i andre kriser og krige, og samfundet har rejst sig igen. Vil du virkelig hellere redde økonomien end mennesker…. det er nok kun til din slægtning eller ven, bliver smitet…

    Nå, det var lige mine tanker omkring det. Når det er sagt, så ønsker jeg jer, en god Påske – Måske ikke med alle dem I kunne tænke jer at fejre den med, men dog uden skrækken for bomber, besættelse hængende over hovedet (ad 9. april) og masser af mad. Så træk vejret og har du en sød kæreste, mand, barn etc. du KAN være sammen med, så vær glad for det.