Intet nyt er ikke….

som man plejer at sige godt nyt! Det går mindre godt her og af samme grund, er det jo begrænset, hvad der er at fortælle, når jeg bare er her.

Det influenza, jeg har døjet med, er vist nok (jeg skal altid passe på, hvad jeg siger) på retur og jeg har ikke haft feber i 2 dage nu. Så det er på positivlisten. På negativsiden, er min ryg. Den er fuldstændig megasart, og kan intet som helst tåle. Bærer jeg noget som helst (ikke nødvendigvis særlig tungt), så kan jeg mærke det med det samme. Så slem plejer den altså ikke at være. Det er efter den store tur, jeg havde, hvor jeg vitterligen kravlede, fordi jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg er klar over, at jeg må lave øvelser, som jeg så også er begyndt på her i dag. Dog er jeg altid megabange for, hvad jeg laver, for det mindste, kan sætte den tilbage. I dag er således første dag, hvor jeg har været oppe det meste af dagen og lidt har jeg da fået lavet:

  • Julelys ind fra altanerne og smidt i kælderen
  • Strøget gardiner og hængt dem op i stuen
  • Vandet blomster
  • Sat alle blomster på plads i vinduet i stuen
  • Hentet den nye støvsuger op fra kælderen
  • Jeg har ondt i ryggen og jeg må tage øvelserne lidt ad gangen. Sidst jeg prøvede, gik jeg for hårdt til den, og kunne dårligt gå dagen efter. Så jeg har “kun” lavet 2 i dag og så må jeg prøve det lidt og så “skrue op”. Nu vil jeg prøve at få et bad og noget aftensmad. Jeg er voldsomt træt nu og jeg sov til klokken 11, så helt frisk er jeg klart ikke endnu.

    Det piner mig, for jeg vil gerne ned til hestene. Jeg må indrømme at vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Men skidt med det, det plejer jeg ikke at lade mig skræmme af og gør heller ikke nu. Ryggen er det store problem.

    Det ser ikke ud til, at i får noget, der ligner vinter. Så for at finde rigtige vinterfotos, må jeg i arkiverne. Godt jeg har rigeligt. Og så kan det da nås endnu, for det her er fra marts. Men jeg tvivler.

    For nu er jeg bare led og ked af mit helbred, men kan kun tage en dag ad gangen lige nu.

    Søndagssolnedgang og en snak om allergi

    Det er altså utroligt, som tiden den flyver. Det på trods af, at jeg bare ligger her og nusser lidt rundt engang imelem. Jeg synes lige, jeg har taget det her foto, men det er så 10 dage siden! Selvom jeg meget af tiden er megasløj, så svinger det altså næsten dagligt, hvordan det går. Jeg hælder meget til den løsning sygeplejersken, som jeg så hos lægen forleden.

    Fatisk var jeg der, for at tale om netop allergi. Jeg har længe undret mig over, at jeg i perioder blev så dårlig uden beviselig grund og om sommeren ganske skrækkeligt. Jeg har altid tilskrevet det noget virus, men det er jeg slet, slet ikke så sikker på længere. Det viser sig, at jeg som mange andre har ligget under for en myte omkring allergi. Og hvilken er så det, spørger du så nok.

    Det skal jeg fortælle dig –

    At man ikke får feber af allergi

    Det kan man sagtens, og man kan sagtens have det lige præcis så skidt, som jeg får det. Mange (måske endda de fleste) tror at allergi er noget med en løbende næse, lidt nysen og så er det godt. Nej allergi er rigtig mange ting:

  • Øjne så hævede, at du dårligt kan se dem eller bare røde og irriterede
  • Kløende hals, øjne og iøvrigt
  • Udslæt
  • Feber
  • Træthed
  • Influenzasymptomer iøvrigt incl. hovedpine
  • Åndedrætsbesvær og en hals der lukker sig sammen i større eller mindre grad
  • Og derudover selvfølgelig den løbende næse og nysen
  • Når jeg tænker tilbage, har det været sådan længe. Og jeg har aldrig kunnet tænke så langt, at det var allergi, grundet ovennævnte myte. Mens jeg boede på Lolland blev jeg testet for allergi. Dengang viste testen, at jeg er allergisk overfor græs, husstøvmider og kat!

    Det sidste var på det tidspunkt ret så katastrofalt, for jeg havde to på det tidspunkt. Men der var ingen mulighed for, at jeg skilte mig af med mine katte. Det var bare ikke en mulighed. Jeg elskede mine katte. Så jeg ville holde ud, til de ikke var her længere. Desværre forsvandt min store røde hankat pludselig kort året inden, jeg flyttede retur til Charlottenlund. Tilbage var så Garbo, som var en ældre mis allerede der. Så planen var, at holde hendes tid ud. Det har sikkert ikke gjort mig nogen tjeneste, men sådan var det, indtil jeg måtte aflive hende da hun var 17 år grundet brystcancer. Selvsagt ikke flere katte til den dame. Jeg har heldigvis staldkatten, som jeg nyder, når jeg ser den.

    Husstøvmiderne er en anden snak, for den er jo hele året også. Som de fleste ved, så er mit helbred noget alterntivt, så at tro, at jeg reagerer langt mere end de fleste, er ikke ligefrem urealistisk. Oveni er der så græs, som jo er i græspollensæssonen. Og jeg er vitterligen rigtig sløj. Ihvertfald i forhold til, at det “bare” er allergi. Derfor havde vi så aftalt, at jeg gerne ville vaccineres for det her allergi. Det kan man nemlig. Det vil så sige, at vaccinationen ikke er en sprøjte mere, men piller (som jeg læser det, er det begge dele, men det må vi tage i næste afsnit), som jeg skal tage i 3 år. Det var derfor, jeg var til lægen forleden, fordi vi skulle have en snak om det, udover blodprøven.

    Planen var en god lang og grundig snak om det her. Jeg kom i god tid – indrømmet, og nåede også forbi optikeren for nye linser og kontrol inden. Jeg ventede og ventede og så ventede jeg lidt mere…..Efterhånden begyndte jeg selv at undre på, hvad hulen der foregik, indtil sygeplejersken (hende skulle jeg ind til) kom og snakkede om, hvem jeg ventede på og at vi jo sås i morgen…..øh nej, vi har en aftale i dag. Jeg var helt, helt sikker, for jeg gentog det flere gange inden, jeg skrev det ind i min kalender. Dette også fordi, jeg ved, at jeg godt kan rode rundt i det. Så jeg var 300% sikker. Det kunne hun ikke forstå og sagde, at jeg lige skulle henvende mig til sekretæren.

    Det gjorde jeg, og hun havde INTET stående! Sygeplejersken kom retur og sagde, at hun ville finde ud af noget. Der var ihvertfald gået “ged” i det og en af sekretærerne havde fået slettet mig og booket hende til et hjemmeebesøg hos en ældre dame. Det betød så mindre tid til mig, med ikke ret meget tid udover den blodprøve, jeg skulle have for en ny test (den anden er immervæk 13-14 år gammel ca.). Det tager 3 uger at få resultatet. Så nu venter jeg og i mellemtiden: Jo, jeg tror det her er allergi og det gør så bare ingen forskel, hvad det er, for jeg er lige dårlig. Her i dag har jeg feber igen. Ikke meget, men nok.

    Jeg prøver at få lavet lidt her hver dag, så lige nu vil jeg suse ned kælderen og sætte en vask over. I går fik jeg bagt en kage og dagen før fik jeg støvsuget og lagt rent på sengen. I dag har jeg desuuden fået fundet HDMI stik nr. 2 på mit TV, så jeg kan bruge min Chromecast, som er købt for længe siden snart. Den er sat i , så nu skal jeg bare teste det. Det med vasken bliver så ikke lige nu, for der var andre, der havde samme ide. Faktisk var vi hele 3 på en gang dernede. Som regel er jeg heldig, hvis jeg møder en dernede. Men jeg kan sagtens vente. Jeg håber, I får en god og produktiv søndag, trods storhmvejr.

    Hvad hulen er det for noget – The Dolly Parton Challenge?

    Nu har jeg i tiltagende grad set det her rundt omkring – eller rettere på Instagram. Jeg kunne godt se ideen var lidt sjov, men først tænkte jeg, at det var nogle få der synes det. Det viser sig så, det er ret sig omsiggribende. Mange kendte er med på legen osse.

    Nu i dag faldt jeg så over Sylvester Stallones og var behørigt imponeret. Han kunne nu få fat på mig, ligemeget, hvilken version, han præsenterede mig for. Men det er en anden historie..

    Jeg tænkte, at nu måtte jeg altså vide, hvad hulen, det her handler om, og fandt denne artikel i Cosmopolitan. Som de skriver:

    Please Allow Me to Explain Why the “Dolly Parton Challenge” Is All Over Your Instagram Feed – You: “Thank god, because I’ve been ‘working 9 to 5’ to find out WTF this is!”

    Det hele startede, sidste Tirsdag, da Dolly Parton postede 4 versioner af sig selv, som repræsenterede
    LinkedIn, Facebook, Instagram, og Tinder på Instagram. Eftersom hun er en yderst populær sangerinde, også blandt andre kendte, fulgte de snart trop, og der er rigtig mange, der har gjort hende kunsten efter. Jeg ved ikke, om mine er så repræsentative, men de er mit valg og så er de vel. I artiklen nævner de, hvor du kan lave din egne 4 versioner. Jeg vil ikke anbefale dig at bruge den læsning. Selv jeg, som vel må siges, at være ret erfaren rundt nettet kløjedes i den. Den her kan jeg til gengæld anbefale, og den bruger jeg selv hele tiden – Ipiccy, hvor du skal ind i den del, der hedder kollager. Du kan bruge hvilke fotos, du synes. Du skal nedskallere kollagen, når du har lavet den 600-800 pxl.

    Det er lidt sjovt med de der “diller” der kører rundt på nettet med mellemrum, men vi har kun det sjov, vi selv laver. Og nu jeg alligvel ligger syg, så tænkte jeg, at det var en god ide, at fortælle jer om det. God søndag til jer…

    For en gangs skyld…..

    Ja, du kan jo selv prøve at gætte, hvad jeg laver lige nu. Hvis du gættede på, at jeg ligger i min seng og blomstrer, så har du gættet rigtig. Det startede faktisk i mandags. Så troede jeg egentlig det var gået over, men det har så vist sig, at være helt forkert. Jeg har feber og i dag sov jeg til klokken 11.30. Så helt klart, der er noget på færde. Jeg skrev med min svigerinde i USA, og de har noget kørende med lignende symptomer derovre. Og i kender jo mig. Jeg går ikke fri.

    Hvad er der ellers sket her på det seneste. Tjah, jeg har været til noget fødselsdag både hos en veninde og hos min nevø. Begge dele gik rigtig godt, og gaver blev vel modtaget. Det er altid dejligt, når man har formået at ramme plet med gaver.

    Hvad der går galt for mig ved jeg ikke, men den elkedel jeg købte for ikke ret længe siden er gået i stykker. Heldigvis havde de en på tilbud nu her i Lidl til 149,- kr. så sådan en skyndte jeg mig ind efter i går. Der havde jeg det faktisk okay. Men så i går aftes, skal jeg love for, at jeg blev dårlig igen. Hovedpine, feber, kvalme (heldigvis kun kvalme) og så træt som 4 alderdomshjem.. Jeg håbede så, det ville være bedre i dag. Men det må jeg så melde pas på.

    Med hensyn til ryggen går det, men kun fordi jeg undgår at løfte noget som helst og går 3-4 gange, hvis jeg skal bære indkøb op, for så snart jeg løfter noget som helst, kan jeg mærke det med det samme. Til gengæld går det fint med et Nytårsfortsæt, men det vil jeg fortælle om, når jeg er lidt længere….

    Nu vil jeg gå ud og få lidt sen frokost, og så iøvrigt bare slappe af, og prøve at blive rask. Fotoet er fra arkiverne fra januar sidste år. En smuk villa, som om sommeren er ret skjult af træerne.

    Årets første fotos og en cykeltur

    Så blev det 2020. Hvem, der så kan forstå det, men ikke desto mindre. Nyt år, ny start og nyt kapitel…Og hvad skal der så ske der. Tjah, man kan planlægge nok så meget, men de planer, kan blive ændret og væltet nok så mange gange. Som de så ofte bliver det for mig.

    Jeg har været inde på det før. Mit alternative helbred, der noget, der er svært, at sætte sig ind i. I går synes jeg, det var tid til at prøve at gøre lidt for formen, nu det endelig ikke regnede. Jeg var træt efter, jeg havde lavet mad i ca. 3 timer, men jeg tog mig sammen og kørte en tur på 50 min. Jeg frøs ikke, men det var koldt. Jeg kørte en tur til Taarbæk og igennem Klampenborg hjem igen selvølgelig. Jeg var i en del af Taarbæk, hvor jeg ikke har været før, og på vejen tog jeg lidt fotos.

    Nu er det så, det der alternative helbred kommer ind igen. Jeg var selvfølgelig træt, træt i går da jeg kom hjem, men glad for, at jeg havde været ude og få noget luft. I går da jeg skulle sove begyndte jeg at hoste. Så meget at jeg ikke kunne sove. Fik taget en halstablet og faldt da i søvn. Sov til kl. 12 i dag og vågnede sløj med hvad jeg mistænkte var feber, og det blev senere bekræftet. Nu drikker jeg te med Stroh rom, og håber jeg snart er frisk. Jeg har noget, jeg SKAL i morgen, men det bliver kun lige det og så direkte hjem i seng igen. Godt Nytår til jer. Håber jeres starter bedre end mit.

    Ny uge med mere positive takter

    Taget ved Charlottenlund Fort tilbage i 2013, da vi havde rigtig is og sne

    Efter en periode med blandet indhold, ikke mindst en ryg der gik helt i selvsving, viser der sig nu lidt mere positive takter. Ryggen gør stadig ondt, og jeg kan mærke den, men i forhold til at kravle rundt, så går det væsentlig bedre, og jeg kan fungere. Så det er klart fremskridt.

    Siden sidst, har jeg også fået ny belægning på mit badekar. Det er længe siden, det begyndte at gå i stykker og det blev kun værre. Det var blevet lappet nødtørftigt en gang, og så faktisk meget lidt pænt ud. Men det er jo ikke min lejlighed, så jeg må jo affinde mig med, hvad end de finder på. Nu er hele badekaret så blevet overfladebehandlet og er blevet så fint. Det betød, at jeg har ventet næste en uge på akomme i bad. Så at sige, det var dejligt i morges da jeg endelig kunne få et bad, er næsten en underdrivelse.

    Jeg var tidligt oppe i dag. Dels fordi jeg skulle nå ovenævnte bad, inden de lukkede for vandet mellem 9-12 (de sætter en anden lejighed i stand) og så ville jeg have ringet til lægen,, så jeg kunne få den kontrol, jeg måtte aflyse, da jeg var sat ud af spillet med ryggen. Det lykkedes alt sammen og lidt indkøb også på vejen, så jeg landede her og fik lidt frokost og en Juleøl og nu ligger jeg på min seng.

    Det store oprydningsprojekt har ellers været kørende og har kørt både lørdag og søndag. Så derfor synes jeg godt, jeg måtte holde fri nu. Det skal klart fortsætte, men jeg synes allerede, jeg er kommet langt.

    Jeg er træt, når jeg har været oppe kl. 7 og for tiden er jeg skrækkeligt træt. Hvorfor kommer der måske noget om senere. Jeg har ikke helt besluttet mig, men foreløbig synes jeg, at jeg skyldte at fortælle bare lidt her. Jeg håber, I har det godt, og får Julet igennem. Og nej jeg kulturhygger ikke, jeg JULEHYGGER og det bliver jeg ved med.

    For en gangs skyld på forkant

    Flagene her er af stof og er købt sidste år hernede i byen

    Julemandens tøj hænger til tørre, så det er klart til Jul

    Så nærmer vi os snart Julemåneden. Faktisk om præcis en uge og en dag, er det 1. december. Sidste år fik jeg dårligt nok pyntet op, og det var jeg ked af. Ofte så bliver det sådan noget panik-noget, og så kan jeg slet ikke overskue det, og hvis jeg så har et par dårlige dage, hvor jeg intet orker, så falder det hele på gulvet og bliver ikke. Nu har jeg været på forkant og taget kasser med op og her i dag, tog jeg mig sammen, selvom jeg ikke er frisk.

    Først vaskede jeg op og ryddede op i køkkenet, og så tog jeg fat på de to kasser, jeg har taget op (jeg har to mere). Og så pyntede jeg op i 2 timer. Så nu er det ligemeget, hvor meget mere jeg når, for man er ikke i tvivl om, at det er Jul her nu. Men det er planen, at jeg vil fortsætte de gode takter i morgen. Jeg var flad efter at have ordnet de her ting, og nu ligger jeg i min seng og skriver det her.

    Jeg har noget lyskæde, jeg skal have hængt op også. Ikke kun fordi, det er Jul, men fordi, det skal være min beslysning i den ende af stuen og så skal jeg have de sidste kasser op og de andre to tømte ned igen. Så må vi se, hvor meget jeg når i morgen. Men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Her ses lidt af pynten, men der er selvfølgelig mere. Jeg håber, I har en god weekend og er på forkant med jeres Jul. Er du begyndt?

    Det her banner købte jeg, da jeg var i Arizona, men jeg har aldrig fået det op før nu – synes det er fint. Stjenerne har jeg fået af en god veninde

    Midtugesglæder og de sidste farver

    Jeg synes, I skulle have en lille update og en klat med de sidste efterårsfarver. Jeg har været nogle ture ind til byen på det seneste. Blandt andet i går, hvor jeg skulle spise frokost med min søster. Først var jeg dog inde til byen også. Som de fleste opdagede, så var det regnvejr i stor stil. Og I får så selv lov at gætte hvem der var ude i det værste og blev gennemblødt til skindet. Vi spiste på Souls og drak kaffen oppe på Ndr. Frihavnsgade bagefter. Og så cyklede jeg hele vejen hjem. Det skal siges, det stort set var holdt op med at regne der, men det begyndt så igen. Men jeg var jo allerede genngemblødt på det tidspunkt.

    I sidste uge, var jeg en tur på landet og sige hej til alle deroppe. Det er altid hyggeligt. Vi kommer altid godt igang med at sludre og tiden går alt for hurtigt. Og mere tid med hestene, kan jeg jo altid bruge. Men heldigvis kan vi tage derop snart igen.

    Helbredet giver åbenbart altid anledning til noget at løbe om, og således også siden sidst. Høreklinikken (jeg har fået konstateret nedsat hørelse), og så skulle jeg til den sædvanlige mamografi.

    Nu ligger jeg her og har en snert af noget, og turen ud i det møgvejr i går, gjorde ikke sagen bedre. Så dagen i dag var egentlig afsat til en masse gøremål her, men det er ikke blevet til så meget som planlagt. Planer er til at ændre, og jeg må indrette mig efter, hvordan jeg har det. Det er jeg vant til, men det irriterer mig da, når jeg ikke når det jeg gerne vil. Til gengæld, når jeg er sløj, lærer jeg, at være glad for det jeg trods alt får gjort, og helt skidt har det ikke været, med både opvask, oprydning og lidt mad har jeg da også fået.

    Det var meninge, at jeg skulle pakke julegaver ned og have sendt i morgen, men nu er noget af det, blevet væk for mig. Ikke at jeg forstår det, så nu prøver jeg lige igen i morgen tidlig og se, hvordan og hvorledes. Så må jeg evt. sende tirsdag. Min veninde og jeg var inde på, at nisserne er tidligt på færde. Og når det skal være sådan, så kan de passende komme op fra kælderen. Sidste år nåede jeg ingenting. Så nu prøver jeg at være i god tid. Og meningen var så, jeg ville være begyndt i dag, men det blev ikke til noget. Vi må se, hvordan i morgen. Prioriteten er først og fremmest min pakke til USA.

    Jeg håber, I nyder de sidste farver, jeg har fanget og får en god uge.

    Veterans Day

    I dag er det Veterans Day, som udover sit formål at hylde alle, der har tjent i Amerikas Hær (medmindre de er afskediget uærefuldt), også er en landsdækkende helligdag.

    Jeg havde da hørt om dagen før jeg fandt min familie i USA, men ikke tillagt den særlig betydning, udover at jeg selvfølgelig synes, det er en fin tradition.

    I og med, at min far og bror, har været henholdsvis i Hæren og Marinen, så har jeg nu min egne to veteraner. Og det er jeg da stolt af. Jeg kan jo kun tænke på, at var det ikke for det, var jeg ikke blevet til. Og min bror heller ikke. Min far mødte begge kvinder i Berlin og blev gift med min brors mor. Så derfor har Veterans Day jo fået en helt anden og meget vigtig betydning for mig. På foto ovenfor, er det min far til længst venstre og min bror til højre og er fotos, jeg har fået via min bror i USA. Han har også fået et kort i dag.

    Jeg kan ikke påstå, at dagen har været særlig aktiv. Med en stor fest i fredags, og en tur til Sverige i går, er der ikke meget energi. Meningen var, at min veninde, skulle komme til te, men hun meldte fra. Chokoladekagen, jeg har lavet kan heldigvis sagtens fryses og bruges senere. Den står til afkøling nu. Og nu står den så på aftensmad af en slags. Nu må vi se, hvad ugen byder. I morgen skal jeg til en specialist om eftermiddagen, og på fredag også, men ellers ingen planer.

    At få se en blå himmel – fantastisk!

    Dagen startede ellers ikke på den bedste note, for jeg startede med, at sove over mig! Nu er jeg jo ikke ansat på den måde, så i princippet, kan jeg komme, når jeg har lyst og orker. Men planen var, at jeg egentlig skulle have været der en time før, jeg rent faktisk var. Min telefon var selvfølgelig sat til at vække mig, og det husker jeg også, den gjorde, men jeg må have slået den fra, eller ladet den ringe og sov lykkeligt en time mere. Indrømmet, jeg har været træt, træt på det seneste.

    Der var ikke andet for end at stå op, og så komme afsted, og det gjorde jeg. Godt pakket ind. Der var frost på bilerne til morgen. Desværre, nåede jeg ikke at finde nogen handsker, for det var ellers nødvendigt. Men jeg tænker, jeg har nogen, når jeg får kigget. Ellers er det snart Black Friday, så kan jeg købe nogen igen. Jeg havde nogen liggende i cykeltaskerne, men den ene er væk. Så det er jo smart. Heldigvis var den ene i stykker, så det gjorde knap så meget.

    Da jeg endelig kom i stalden var der god brug for mine hænder, og jeg fik hygget med yndlings-Monty, givet et par walkerdækkener på, givet vand og dyyrlægeassistent var jeg også i dag. Så der skete lidt af hvert. En tur på banen blev det også til, så faktisk en dag helt efter mit hoved.

    Efterfølgende gik turen til Dyrehaven. Jeg havde taget kameraet med af samme årsag. For nu hvor vejret endelig var til det, så skulle det udnyttes. Gennem Ulvedalene, op til slottet og ud ved lågen i Taarbæk, igennem byen og hjem. Så kunne jeg vist også godt sige, at jeg havde været på tur. Jeg var sulten, da jeg kom hjem så der blev sat noget mad over, mens jeg gik i bad. Så har jeg bare hygget mig her og slappet af.

    I morgen bliver også relativt afslappet meed vinduespudser og sætte på plads igen. alt skal jo fjernes fra vinduerne, og jeg har lige “et par” planter. De fylder både mit spisebord og sofabord. …Jeg håber, I nyder turen i Dyrehaven. Det var en dejlig tur og selvom en rigtig hest er nummer et, så går det altså også fint an på min supercykel som jeg stadig er vild med. Og se hvor fint, det endte. Sådan en blå himmel gør altså underværker for alting…