Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Dagen for det Kongelige portræt i kogende hede

Jeg har en periode, hvor jeg enten slår ting i stykker eller også smider jeg dem væk. Så kan jeg sådan set bare selv vælge. Nu har jeg formået at smide min bluetooth dims væk. Jeg troede, jeg måske vidste, hvor den var,og kørte så forbi i dag inden løb. Det var den selvfølgelig ikke. Så var jeg lige forbi nogle andre hestevenner også og sige hej og så vendte jeg supercyklen mod Galopbanen. Så nu kan jeg igen teste cyklen i morgen og køre over at købe en ny. Den var heldigvis ikke meget bekostelig og så skal jeg have en cromecast også.

Allerede der ved 11-tiden var det, alt alt for varmt. Det var ikke mindst synes jeg, faktisk synd for hestene, selvom alt blev gjort for, at de skulle have det så behageligt som muligt.

Det var i det hele taget en dag, der banemæssigt var en meget blandet fornøjelse, og en af den slags dage, der heldigvis ikke er mange af, men der var flere uheldige episoder og dagen blev en del forsinket af den grund.

Iøvrigt fik jeg lige en påmindelse om i går (der fandt jeg ud af det), at nyde hver evigt eneste dag. I torsdags gik en god og efterhånden gammel veninde bort. Vi kendte hinanden fra nettet, og skrev løbende sammen. Men har også mødtes i virkeligheden. Hvis hun var for stille hev jeg fat i hende og omvendt. Jeg synes godt nok, der lige var lidt stille, men det var ikke længe. Og så viste det sig, hun blev indlagt mandag og gik bort torsdag. Hun var sløj, sløj meget ofte og havde et dårligt helbred, men det var alligevel tidligt, og man bliver da ked af det. Så den her uge sluttede ikke på de bedste noter. Nu vil jeg gå ud og tage mig et køligt bad, for det er godt nok stadig lunt, selvom det blæser. Jeg håber, I har haft en god weekend og ikke er helt smeltet.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Siden sidst

Barnaby på banen med sin trækker i lørdags. Dels er han bare så sød og se på, og dels er Barnaby noget af det, jeg har brugt tid på

Jeg beklager min opdateringsfrekvens. Den er ikke som ønsket, men hvis der ikke sker så meget, så er det altså nogen gange svært at finde motivationen. Grunden er som oftest helbredet. Så egentlig har jeg ting, jeg gerne vil skrive om, men når jeg er syg, kræver den slags indlæg så for meget af mig og så bliver det ingenting. Energien er ikke på toppen for tiden og der økonomiseres med kræfterne. Det på alle planer. Så jeg prøver at fordele tiden og kræfterne mellem at få indhentet noget her, og stalden og banen. Derudover har jeg jo også flere venner og veninder, jeg gerne vil se, og også det, bliver for lidt lige nu. Først var jeg syg i flere måneder. Noget af det, viste der sig en forklaring på, og jeg kom i behandling, og det har hjulpet på symptomerne, som lagde mig ned i lang tid. Så nåede jeg lige op til overfladen, hvorefter jeg så lige har ligget med noget virus og næsten lige er kommet på højkant igen. Men kan godt miste pusten lidt.

For det hele ikke skal være skidt, og det er det da heller ikke, så var jeg jo så på banen i lørdags. Dejlige heste, venner og løb. Og selvfølgelig fotos også, hvor det ovensiddende er et af flere. Ellers er der gået meget tid med TV på det seneste, og Inspector Barnaby er en af dem, jeg aldrig bliver træt af. Skulle jeg løbe tør på TV, så står der et par hyldemeter med alle hans eventyr i min reol. Derfor var det også oplagt, at det var Barnaby der skulle stå for billedsiden i dag.

Jeg var på en udflugt forleden, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, men det bliver først, når resultatet af den viser sig. Nu vil jeg forlade jer igen, for jeg skal prøve at komme op og i stalden i morgen. For det ikke skal være løgn, er jeg her i dag akut blevet angrebet af ret substantielle smerter i mit ene knæ. Så er det ikke bedre i morgen, får vi se. Guderne må vide hvorfor det lige pludselig, for det har jeg altså ikke lidt under før. Og hvis jeg har haft ondt i knæet, har det ikke været sådan. Prøv at spørge, om jeg er træt af mit helbred…. ved nærmere eftertanke – nej det må du hellere lade være med!!! God uge til jer, og så høres vi ved, når jeg forhåbentlig lige straks har lidt spændende nyt.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Gårsdagens varsel var ellers……

smukt, ovenpå en ellers ret grå dag. Den sluttede sådan her og det var fint, og jeg nåede lige at fotografere det. Varslerne kan jeg så ikke bruge til ret meget, for allerede i går, var der også toner, der antydede, hvordan realiteterne ville komme til at se ud i dag. Jeg havde ondt i halsen og jeg var sløj. Det har jeg haft før, og det har ikke altid været sådan, at jeg kunne være sikker på mine egne fornemmelser om, hvorvidt, det var falsk alarm eller det ville udmønte sig i, at jeg rent faktisk ville blive syg.

Desværre viste det sig denne gang, at jeg godt kunne glemme alt om falske alarmer. Halsen gør stadig ondt og oveni, har jeg fået feber og den der trykken i hovedet, man får af netop det. Derudover nyser jeg og pudser næse, men den del kunne dog heldigvis være værre.

Sålledes måtte dagens tur til stalden aflyses og græsgalops blev det selvsagt heller ikke til. Fotos har jeg nok af, men alligevel, ville jeg nu gerne have været derned, både det ene og det andet sted. Men Nu må jeg så igen lige blive frisk først.

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

En tur til Nivaagård – museum og park

Hvis du vil have en gylden regel, der passer til alle, så hav denne:
Hav intet i jeres hjem, som I ikke finder nyttigt eller smukt
– William Morris

Forleden skrev min søster til mig, om vi ikke snart skulle ses. Og jo, det skulle vi vel egentlig, for tiden løber jo bare. Jeg kom med et forslag, som hun dog ikke var så meget for. Inden jeg så nåede noget mere i den anledning skrev hun og spurgte, om vi skulle tage på Nivågaard Museum og Park. Parken har jeg været i før, men ikke Museet. Udstilllingen var om William Morris, som er kendt for stoffer og tapeter, men også var kendt for mange andre ting. Bland andet sit politiske engagement og iøvrigt usædvanlige livsstil.

På museet var der selvfølgelig udstilling af hans ting, ligesom trykkeplader til tapeter, broderier etc. Derudover en stor samling af malerier, af den slags, der inspirerede ham, og han godt kunne lide. Fine informative videoer, der på fin måde forklarede, hvor omstændigt det er, at lave den slags tapeter. Ovenfor ses en af trykkepladerne. Udstillingen er ikke for stor, og det gør den overskuelig. Man går i ring, og således kan man cirkulere og få det hele en gang mere, hvis der skulle være noget, man har overset. Det er der jo næsten altid.

Læs og se mere nedenfor:
Læs resten