Forårsstemning på en lørdag

Så blev det weekend igen. Det er da også hele tiden. Der er ikke sket det vilde i ugen, andet end at historien om en vaskemaskine skrider frem, så nu har vi i det mindste “sadlet hesten”, så må vi se, hvornår vi rider. Maskinen er valgt, så nu skal der bare findes en leverings og monteringsdag. jeg glæææder mig!

Her til morgen var jeg en tur i stalden og hygge. Først nussede jeg rundt og hjalp lidt til og fik givet lidt æbler og gulerødder og så hjalp jeg med Monty. Jeg fik æren af at vaske ham, ret hans man til, og trække ham, da vi var oppe og få lidt græs. Bagefter blev han børstet og nusset og vi hyggede os meget. Så det var dejligt. En fredelig morgen i stalden, som jeg bedst kan lide dem faktisk.
På vej hjem mødte jeg dette træ – og andre også, men fotograferede kun dette, og synes det egnede sig fint til ugens indlæg.

I går fik jeg købt olie til min altan, men det er for koldt at give den endnu. Men nu har jeg da fået det købt. Nu mangler jeg så bare at få købt de sidste dele, så jeg kan få ordnet mit bord eller mine borde, for jeg har også et andet bord, der kunne trænge for en upfrisker. Hvorfor bestiller jeg så ikke bare. Det skal jeg sige jer. Det gør jeg ikke fordi, jeg midlertidigt har fået spærret mig kort for nethandel af Nets, som åbenbart følte at de havde grund til det. De ringede fra min bank, at det var sket, og jeg kan derfor kun købe i butikker og hæve i automater lige p.t. Dog viser det sig, at min mobilepay også virker. Men nyt kort på vej til mig. Nets fortæller ikke specifikt, hvad der har udløst det, så det ved jeg ikke, og synes heller ikke, jeg har mistanker til noget overhovedet. Jeg plejer at tjekke de sider, jeg handler hos og har også fået mine varer, så…. Men nu må jeg så være ekstra omhyggelig.

Ugen har bragt gode vibrationer, hundebesøg og jeg synes denne uge har givet mig grund til lidt mere optimisme på nogle front, hvorimod det på rigtig mange, går den helt forkerte vej. Men nu prøver jeg, at holde fast i det positive og dagen i dag har bestemt været god og i morgen bliver det også håber jeg. Om ikke andet starter den godt, for jeg skal et smut i stalden også i morgen.

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

Vi tager en omgang mere

Jeg troede ellers lige, at jeg nu var ovre min dårligdom, som varede godt og vel en uges penge. Var frisk i samme tidsrum. Således optiistisk, inviterede jeg en i min “cirkel” (som jo af meget kendte årsager, er meget lille) til middag i dag. Jeg lavede maden klar i går og glædede mig. Hvis jeg var et Quiz-program ville den berømte øv-tone komme her. Lang næse til mig. I går aftes begyndte jeg at nyse helt vildt, og som aftenen skred frem, fik jeg det tiltagende mere skidt.

Den ukuelige optimist i mig, prøvede at “holde fanen højt” og tænke, at det jo kunne være, at jeg vågnede i dag og havde det meget bedre. Og det er da før sket. Jeg må så desværre melde, at det langt fra var tilfældet. Jeg vågnede eg havde det mere end skidt. Så der stod aflysning på programmet. Jeg kan være (tro mig, det er jeg) være lige så træt af det, jeg vil og det hjælper lige nøjagtigt ikke, Så jeg prøver at tage dybe indåndinger og sove og slappe af og bare håbe, at det snart bliver bedre igen.

Iden jeg “kørte af sporet” igen, nåede jeg at hente noget mere Julepynt og få mit cykelbatteri retur. Så nu kan jeg den vej rundt godt komme ud og cykle. Det kommer jeg så ikke lige nu. Men dejligt, at jeg nu kan. Handle gør jeg fortrinsvis på nettet, og jeg får levering fra nemlig kommer i morgen. Jeg ville egentlig have haft i dag, men var ikke hurtig nok, og da jeg så skulle bestille, var alle tiderne undtagen kl. sent i aften væk. Jeg skulle have bestilt i lørdags, som jeg overvejede. Nu hvor jeg ikke skal have gæst, er det ligemeget og jeg ser frem til at få i morgen.

Der er meget stille herude, og jeg tænker, mange arbejder hjemme og så var der i sidste uge noget med omlægning af togene. Rosen er fra en gåtur, her for nyelig.

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

Rygnedlagt incl. varme

Lørdag morgen vågner jeg som ofte før med pludseligt opstået ondt i ryggen uden egentlig nogen anelse om hvorfor. Min ryg er tosset, og det er bare et faktum, jeg lever med. Altså er morgenen skudt igang med en stor kop citronte, dejlige boller med bacun og “ost” og bunker af smertestillende. Oveni, var det jo så oplagt at indvie varmetæppet – det er så dejligt kan jeg godt melde. Så jeg ligger her i min elevationsseng incl.varmetæppe og senere er der galop fra Fyn. Indtil da ser jeg gamle afsnit af den Britiske Bagedyst. Med de gode og originale værter. Nogle ting skal man bare ikke ændre på. Det er utroligt de ikke forstår det.

Som ofte før, havde jeg helt andre planer i går, men når ryggen er så dum, er der ikke så meget at gøre andet end at rette ind til højre. Det har jeg så gjort, og i dag bliver total afslapning. Så må vi se, om ikke det kan blive til lidt aktivt i morgen, hvor ryggen forhåbentlig er bedre. Om ikke andet, skal jeg have tømt den sidste vindueskarm til vinduespudseren og en vask eller to skal det også helst blive til.

Jeg ved ikke, hvordan vejret er hos jer, men her er det koldt og blæsende. Og som jeg har skrevet på nettet, så er der ikke meget bedre, end en rigtig god løgsuppe, og så er den ikke engang svær at lave.

Rosen – den er ikke ny, men det kunne den sagtens være. Roser er en af de vækster, der kan blomstre lige til frosten sætter ind. Så langt er vi heldigvis ikke, og denne er også fotograferet i semptember for nogle år siden.

Lidt aktivitet og lyspunkter

Som jeg har været inde på, så sker der ikke ret meget her. Og nu hvor man ingen steder kan tage, uden mundbind så gider jeg kun i begrænset omfang gøre det (ihvertfald med toget). Min cykel er p.t. sat ud af spillet, men bliver lavet en af dagene, så jeg ikke skal undvære den for længe. Forhåbentlig kommer de og henter den i morgen.

En af de få aktiviteter jeg har haft, har været besøg hos min tidligere træner Hanne Bechmann. Senest i søndags, hvor jeg fotograferede åringerne. Det er altid en fornøjelse, at komme derop. Hvorfor kan I selv se på fotos. Og ikke mindst at se min elskede Kicker, som har været barnepige for de to hingsteåringer, som det ses på foto. Det er han god til, og de har stor respekt for ham, hvilket han også kræver. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at er der noget, der kan få humøret op, så er det besøg hos Hanne og ikke mindst Kicker. Så snart han hørte min stemme i søndags, kom han travende. Man bliver jo til en stor geleklat. Men udsigten og det iøvrigt altid gode selskab, er jo også bare altid dejligt. Og så se lige vejret, som bare har været så flot de seneste gange, jeg har været deroppe.

Jeg er stadig igang med projekter her og en af de ting, jeg har bedrevet, er at jeg har fået ny seng – en elevationsseng. Det er lykken, kan jeg godt sige. Især for en som jeg, der ofte tilbringer for lang tid i min seng, grundet helbred, der driller og som iøvrigt godt kan lide og ligge i sengen og se TV. Jeg er vild med min nye seng. Jeg var for noget tid siden på noget af en helvedestur med det offentlige og cykel til Daells Bolighus, som ligger i Ejby. Det kan godt lade sig gøre, men tog alt ud af mig, og jeg kunne slet ikke se mig ud af en tur mere.

Men det blev heller ikke nødvendigt. Og jeg fik bestilt med levering og montering. Det gik som i olie. Og jeg har sovet fantastisk lige siden i den nye seng. Jeg anbefaler på det varmeste, og dette særtilbud er der stadig, hvis du også gerne vil have en. Den fås selvfølgelig også i andre gængse størrelser. Jeg fik sat den ned i den sengeramme, jeg har, fordi jeg gerne ville beholde den. Men ellers følger der bare ben med, som det ses på linket

Jeg har bøvlet med helbredet og gør stadig. Og på tirsdag skal jeg til lægen. Så må vi se, om vi bliver klogere. Derfor er det også lidt svingende, hvad jeg får lavet her, og jeg må tage det så godt jeg kan. Jeg kan og skal ikke sammenligne med nogen andre, og må tage hensyn til dagenes svingende form. Deraf også meget lidt aktivitet i form af besøg i stalden. Og selve galopbanen, er som tidligere nævnt, noget ligemeget, sålænge tingene er som de er.

Nu har jeg udsigt til endnu en dejlig oplevelse. Jeg skal ud og spise. Jeg har en tradition med en kær veninde, at vi tager ud og spise, hvert år i forbindelse med min fødselsdag. Det blev så ikke på dagen i år, fordi jeg havde gæster, men nu skal vi så på fredag. Det glæder jeg mig til. Og lørdag bliver det formentlig en tur i stalden. Så der sker lidt engang imellem…

Jeg håber, I har det godt, for jeg kan ikke prale med, den store aktivitet i mit kommentarfelt, men I er altså stadig velkomne også til at fortælle, hvordan I er kommet og kommer igennem alt det her Coronahalløj.

Jo, jeg er her endnu…..

Der er sikkert nogen, der undrer sig over, jeg er så tavs for tiden. Førhen kunne jeg ikke få sagt nok. Og på mange måder, har jeg også stadig meget at sige. Men noget af det kan vente, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har min inspiration og lyst til at skrive og gøre noget som helst, kunnet ligge på et meget lille sted, helt bortset fra, der jo af samme årsager, som nævnt nedenfor, ikke er sket ret meget, udover det lidt jeg så har skrevet om. Dertil kommer, at jeg har været fysisk dårlig også, og simpelthen ingen energi har haft til det. Blandt andet, har jeg lidt af en infam hovedpine, og det kan I selv regne ud, hvor lidt fremmende det er for blogskriveriet.

Det med inspirationen har jo flere årsager, og det er jo også begyndt for snart længe siden. Problemet er så, at det ikke bliver bedre. Der er selvfølgelig Coronasituationen, som vist er ved at drive mange os til vanvid. Den er medvirkende til, at jeg ikke har fået det indskud af social omgang med mange gode venner, jeg normalt får en gang om ugen sådan ca. – for det har været aflyst p.g.a. samme. Derudover har var der en lang periode, hvor jeg holdt mig her, for jeg har fået ordre fra min læge om, at jeg skal være forsigtig. Så åbnede jeg lidt op, men i takt med at samfundet åbner mere, stiger risikoen også, for folk er helt sikkert mindre forsigtige.

Så nu er der hele det her mundbindscirkus. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det hjælper en hjuende *BIB*, men som min veninde ganske rigtig sagde. Man må ikke røre sig i ansigtet og så røre ved noget. Det kommer folk jo til, for de vil jo ofte flå den her maske af, så snart de er ude af bus, tog etc. og hvis det så rører ved noget, så er vi lige vidt igen. For du skal ikke bilde mig ind, at alle også slæber rundt på håndsprit….Ja jeg ved det ikke, men det virker ret håbløst. Jeg kan heller ikke se, hvordan vi bekæmper, når nogen holder kæmpe fester, for slet ikke at tale om begravelser og Prideoptog! Det giver slet ingen mening. Og så bliver jeg sgu lidt sur, for de ødelægger det for alle andre. Der er ingen logik i det her og ingen konsekvens, og mon ikke det er derfor, folk har så svært ved at respektere det et langt stykke ad vejen? Sådan har jeg det. Men selvfølgelig gør jeg som påskrevet.

Nu har jeg dog tænkt mig at undgå offentlig trafik, og heldigvis bor jeg jo, så jeg kan cykle til det meste. Det eneste, jeg så skal have maske til, er hvis jeg skal på længere ture eller jeg en dag ikke orker at tage cyklen. Så jo, jeg skal da have mig en æske af de her masker. Jeg cykler ned og prøver at få en i morgen. Så har jeg dem.

Det hjælper ikke på humøret, det skal ingen hemmelighed være, at det som plejer at give mig humøret og glæden er så begrænset i øjeblikket. Det er ikke ofte, jeg sådan lader mig slå ud, men jeg kan godt mærke, at jeg lige nu skal hive mig selv op med hårene, og ikke forfalde. Deraf kom dages gåtur. Den kunne godt have været længere, men lidt har også ret og lidt er bedre end ingenting, men der skal klart strammes op på flere fronter. Både for psykens og fysikkens skyld.

Gåturen i dag var på knap 3 km, men eftersom jeg helt fysisk ikke har været frisk på det seneste, synes jeg egentlig det var fint nok. Sålænge jeg ikke er helt på toppen, tager jeg hensyn, og holder mig lidt for mig selv, for reelt ved jeg ikke, om det “bare” er mig og mit helbred som sædvanlig eller hvad hulen…..suk! Nå, vi må se. Der er ikke mangel på projekter her, så jeg prøver at holde fokus og glæde mig over det, jeg får lavet her, når jeg ellers ikke ligger brak. Det sidste har jeg så lige gjort lidt her senest, både før min fødselsdag og efter.

Det var en dejlig gåtur i dag som det ses. Jeg havde en ide om, at udsigten over vandet ville være fantastisk i dag, og det fik jeg jo helt ret i, som det ses. Blomsten er en staude Ærteblomst, som modsat dem vi planter til sommeren ikke dufter. Men den er vældig dekorativ, og let at formere. Da jeg kom hjem blev jeg belønnet med endnu en skøn solnedgang.

Jeg vil prøve at få gang i de projekter, jeg skal have hjælp til. Og når jeg får den hjælp, så bliver der noget at skrive om. Det er da noget at se frem til. Og som sagt, så har jeg indlæg, jeg gerne vil skrive, så jeg skal prøve også på det punkt, at stramme op, så meget jeg kan. …..Fortsættelse følger!

Held i uheld og så endte det godt

Jeg startede dagen med at cykle ned og hente noget brød. På vejen ville jeg have luft på cyklen. Luftfidusen hos cykelhandleren virkede ikke og jeg kunne ikke først ikke få mit ventillåg af! Hm! Så hele ventilen røg af og dermed al luften i mit fordæk Suk!! Så var gode dyr rådne som man siger. Nå ind efter varer og så måtte jeg jo gå op til den næste cykelhandler og se om han havde luft! Det havde han ikke.

På vejen havde jeg også været i IRMA efter en vegansk ost, jeg ville have. Den var der ikke, så jeg tænkte, at nu jeg var i form for en gangs skyld, så kunne jeg gå over til Jægersborg Alle og så få osten og forbi cykelhandleren der og se om han havde luft.
Ingen luft, men osten fik jeg. Nu kunne jeg have taget toget hjem! Men nej det gjorde jeg ikke, jeg gik! Så 4 km på kontoen og ialt har jeg idag gået 7.565 skridt. Det er da ikke så tosset.

Iøvrigt blev jeg IGEN i dag skideirriteret for nu at sige det mildt. Jeg holder pænt afstand, hvorefter en madamme kommer op bag mig og nærmest står på hælene af mig. Der er endda skilte på gulvet, der maner til afstand! For helvede altså. Vi er tilbage til nemlig-løsningen, men det er da utroligt man ikke lige kan handle et par småting. Det kan man, men så skal man godt nok være der tidligt. Der er virkelig nogen, der skal tage sig sammen i det her.

Nå, men godt varm nåede jeg hjem og forsøgte mig med en helt gammeldags løsning på cykelproblemet – en cykelpumpe – problem solved! Helt overskudsagtig blev det, da jeg så spiste brunch på altanen med iskaffe og det hele. Slet ikke så tosset. Du kan læse mere om det her . Jeg håber, I har en god søndag. Fotoet er taget ved stalden for nogle dage siden. Og jeg fik det aldrig postet, så nu får I det her. Det er iøvrigt taget med min mobil!