Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

En tur til Nivaagård – museum og park

Hvis du vil have en gylden regel, der passer til alle, så hav denne:
Hav intet i jeres hjem, som I ikke finder nyttigt eller smukt
– William Morris

Forleden skrev min søster til mig, om vi ikke snart skulle ses. Og jo, det skulle vi vel egentlig, for tiden løber jo bare. Jeg kom med et forslag, som hun dog ikke var så meget for. Inden jeg så nåede noget mere i den anledning skrev hun og spurgte, om vi skulle tage på Nivågaard Museum og Park. Parken har jeg været i før, men ikke Museet. Udstilllingen var om William Morris, som er kendt for stoffer og tapeter, men også var kendt for mange andre ting. Bland andet sit politiske engagement og iøvrigt usædvanlige livsstil.

På museet var der selvfølgelig udstilling af hans ting, ligesom trykkeplader til tapeter, broderier etc. Derudover en stor samling af malerier, af den slags, der inspirerede ham, og han godt kunne lide. Fine informative videoer, der på fin måde forklarede, hvor omstændigt det er, at lave den slags tapeter. Ovenfor ses en af trykkepladerne. Udstillingen er ikke for stor, og det gør den overskuelig. Man går i ring, og således kan man cirkulere og få det hele en gang mere, hvis der skulle være noget, man har overset. Det er der jo næsten altid.

Læs og se mere nedenfor:
Læs resten

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Overspringshandlinger og feel-good oplevelser selv i det små

Det er svære tider på flere måder. Jeg hængte på humøret i forvejen, da jeg fik beskeden, der lige gjorde det sidste. Selvfølgelig ikke noget, jeg dør af, men noget, der kommer til at vende op og og ned på meget i min hverdag og noget, som betyder meget for mig. Min træner holder op med udgang af sæssonen. Det er har jeg så vidst lidt nu, men jeg synes stadig det er underligt. Det er selvfølgelig rigtig, at også hun gør, hvad der føles rigtigt. Og så må det være sådan. Jeg er ikke værst stillet, for jeg har alternativer, men det er da stadig en omvæltning. Og det ved, dem der læser med her også, at jeg altid skal have min tid til at “sluge”.

Netop fordi, der udover det, er ting, der plager mig, prøver jeg, at tænke på positive ting, og gøre ting, der er godt for mig. I mandags, var jeg f.eks. ude og ride for første gang i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen). Så man er ikke Einstin for at gætte, at jeg har ondt og er øm, som jeg ved ikke hvad. Men det var superdejligt. Igen i morgen skal jeg på hesteryg, så det glæder jeg mig til, ømheder på trods. Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål, og at jeg ikke bliver ved at blive SÅ øm og få så ondt. Gør jeg det, må jeg opgive projektet, men nu prøver jeg, og så må vi se. Så ved jeg ihvertfald, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Samtidig gør jeg alt hvad jeg kan på alle andre fronter for at få det bedre med min krop.

Ad helbredet var jeg til lægen i dag. Jeg har nogle problemer med mine hofter, som jeg har rendt om. I dag blev jeg så en indsprøjtning rigere. Så må vi se om det hjælper. Jeg skal evt. have flere.

Med alt det, der er at spekulere på, og som jeg går og ruger over, og er ked af, så gælder det bare om, at samle på positiver. Jeg bliver glad af hestene altid, og jeg var faktisk ekstraordinært i stalden i dag. Der er storløb i Stockholm på fredag, hvor vi har hest til start. Jeg havde lovet at rykke man på den ene rejsende svend, og det gjorde jeg, og han blev rigtig flot. Når man gør noget godt for andre og sætter sig nogle mål, så får man det da lidt bedre, omend det ikke ændre på nogle kendsgerninger, man desværre ingen kontrol har over. Så åmå man prøve at finde noget kontrol og tilfredsstilelse andre steder. Men ingen hemmelighed, jeg har haft det bedre…..

Igår tog fanden således ved mig, for sålænge jeg er i sving, spekulere jeg ikke i ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Så min store altan blev ryddet for pelargonier i altankasserne. Jeg gemmer fra år til år, så behøver jeg ikke købe hvert år, hvilket jo også er sværere nu, hvor jeg ingen bil har. Det går fint, sålænge man har et køligt frostfrit lyst sted, de kan stå. Mine står ude i vinduet i opgangen og det er perfekt. Hvis du har den mulighed, prøv det. Det sparer da noget ikke at skulle købe hvert år. Der blev ryddet op og smidt en masse gammel skrammel u (ødelagte potter m.m.). Ude i opgangen er der et elskab og mælkesab, hvor jeg har potter og skjulere. Der trængte gevaldigt for oprydning og rengøring og det fik jeg også ordnet, så jeg følte mig vældig god

I morgen mere hest og stald og samvær med en god veninde

Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.