Et hint af forår – jeg fik varmen!

I dag var vågnede jeg til noget, der kunne ligne en almindelig og anstændig tid. Jeg har fået en dårlig vane med, at sove meget længe og slet ikke kunne komme i omdrejninger. Vejret var fantastisk, så det var ikke svært at tage beslutning om, at alt andet blev sat tilside, og tage en cykeltur. Efter lidt snak med en veninde på facebook, blev turen henlagt til Hellerup Kirkegård. Det var af 2 årsager. Dels ville jeg gerne hilse på hendes forældre og bedstemor som ligger samme sted, og så lægge en blomst der og hos mine egne forældre. For der kom jeg ikke i anledning af Julen. Til gengæld fik de så en forårsagtig hilsen i dag.

Det tog mig længere end ventet at finde min venindes families grav, men det lykkedes til sidst. Det var en kombination af, at det slet ikke faldt mig ind at kigge på kortet over afsnit og at opbygningen af kirkegården ihverfald er helt ulogisk. Jeg vidste mine forældre lå i afnit 12 og således skulle hendes ligge ret tæt på. Nope de lå i den anden ende af Kirkegården – sådan lidt overdrevet. Men jeg fandt dem, og fik god støtte af et sød ægtepar, der sagtens forstod min frustration. Det var dem, der fik mig på kortet og fik mig på rette vej. Sådan er det, når man er helt fastlåst i sit eget hoved.

Heldigvis var vejret som det ses så flot og det var varmt. Jeg måtte smide min frakke til sidst og havde det stadig varmt. Det skyldte ikke mindst, at jeg havde skiunderbukser på. Det havde jeg så ikke behøvet. Da jeg fik kigget på temperaturen, kunne jeg bedre forstå, at jeg havde det varmt. Og min temmelig lange vej rundt på kirkegården hjalp ikke, men det gav noget motion, og det er aldrig skidt. Som det ses var lyset fantastisk.

Vel hjemme igen, var jeg godt nok træt og efter noget frokost faldt jeg i søvn. Senere fangende solnedgangen mit øje og kamera og den var bare helt fantastisk også. Så alt i alt en produktiv og god søndag. Jeg endte med at cykle (hvor jeg gik lidt af det) meget tæt på 14 km. Jeg håber, du også har nydt det gode vejr. I morgen står den på alt det, jeg ikke fik gjort i dag, blandt andet at vande blomster.

0

Et skud energi på en onsdag

Det svinger noget med engergien her. Men i dag har jeg haft et skud af energi. Det måtte jo udnyttes. Det er meget let, for har jeg energien, så får jeg også lyst til at lave 1000 ting. Helt så mange har jeg ikke nået i dag, men dog en del. Det er noget at være glad for, og det bliver jeg.

Jeg er tilbage på sporet, og faster 3 gange om ugen. Det skulle så gerne vise sig på vægten snart. Det plejer at virke, så det håber jeg. Når jeg har nået et delmål, så skal jeg skrive om det. Men det skal gøres og det skal gøres nu. Det er meningen at jeg skal være 60 og trendy – senest! Det skulle meget gerne være længe før, men ihvertfald der. Hellere i går end i morgen. Men eftersom jeg har været syg og sløj så længe, så gik der lidt “ged” i det. Op på hesten igen som man siger. Noget jeg iøvrigt også gerne vil til foråret. Om ikke ofte så ihvertfald en tur engang imellem. Intet vildt. Som jeg siger, en skridttur er fint til mig, hvis det er det. Nu ser vi, hvad der byder sig og hvordan formen er.

Men som det er, har jeg fået gjort køkken rent, vasket op, lavet suppe, og en skudfuld grønt til de her to fastedage. I går fik jeg bestilt varer hos nemlig, som kommer på fredag. Jeg har skrevet til ejendomsadministrator (igen) – hun er på speed-mail, for der er hele tiden ting, der halter her. Før havde vi vores vicevært, der holdt “børnehaven” i ave. Men som det er flyder det. Så irriterende, og de vil ikke ansætte ham igen, hvad jeg ikke forstår. Det her cirkus, må koste dem mere, det er jeg sikker på. Nå ,men ikke min beslutning, men det er altså ikke okay at komme ud, og frygte for både liv og lemmer, fordi man skal i skraldespanden! Det var situationen i dag, og midt på eftermiddagen, havde der trods deres forsikringer stadig ikke været nogen!

Ellers har jeg fået skrevet blogindlæg færdigt både her og på den anden blog, og nu er det sengetid. Der er endnu en dag i morgen. Så må vi se. Godt jeg ikke har noget, der kan blive oversvømmet, for det er det store problem rundt omkring med al den smeltende sne. Tænk nu er det næsten weekend igen! Det er utroligt!

0

Forsøgskanin

For kort tid siden, meldte jeg mig til et forsøg (via Facebook), hvor de søgte potentielle “forsøgskaniner” til et blindforsøg med medicin for en lidelse, jeg har rendt til endeløse undersøgelser for – småfiber neuropati. De har ikke fundet ud af hvorfor, jeg lider af det og der er som sådan ingen kur. Men det prøver de så at finde, eller noget lindrende. Jeg blev ikke helt klar over, om det er både er følelsesløsheden og smerterne, denne medicin skal hjælpe på, men det kan jeg spørge om, når jeg kommer derind.

Jeg kan godt leve med smerterne, og får rigeligt med medicin i forvejen, men hvis jeg kan hjælpe til, så gør jeg gerne. Og skulle jeg uanset grund ikke have lyst til at være med længere, så kan jeg altid springe fra. jeg hører fra Riget indenfor 14 dage. Da det jo er et blindforsøg ved jeg ikke, om jeg får medicin eller placebo. Det er jo netop ideen.

Midt i en ellers hyggelig samtale med en veninde, kom jeg til at kigge ud af vinduet i stuen. Og så smed jeg hende og greb kameraet. Hvorfor kan du se på fotos. Nu er vi ved weekend igen, og denne er ikke hvilken som helst. Jeg var hos grønthandleren og de havde mere end travlt med blomsterbinding inden på søndag. Nå, men måske jeg skal en tur forbi på søndag. Bare for, der sker lidt, for de plejer jo ikke at have åben om søndagen. Vi får se… rigtig god weekend, uanset om I fejrer søndagen eller ej.

0

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

0

Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.

+1

Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

0

Solskin og tilbageslag

Efter igen at have været knap så frisk, synes jeg i dag, at jeg skulle ud og gå en tur, nu hvor solen skinnede. Det var også fint nok, og det var ikke fordi, jeg på nogen måde overdrev. Jeg gik 2 km, men det til trods fik jeg næsten med det samme bagefter, helt utroligt ondt i halsen – igen! Nu har det stået på i ihvertfald 2 mdr. on/off. Jeg har været til lægen, og der ligger en podning på laboratoriet, som jeg får besked på i næste uge. Men hvis det er noget virus hjælper det jo lige nøjatigt ikke en dyt.

Det eneste gode, der er at sige om det, er da at i disse tider skal jeg jo ingenting, så jeg kan med fin samvittighed bare ligge her og komme mig konstant og hele tiden. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde, synes det er fedt, for jeg har stadig masser, jeg gerne vil have lavet her, men det bliver så ikke lige nu. Suk! Som det ses tog jeg kameraet med og fangede lidt indtryk på vejen.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet en e-mail færdig og nu vil jeg gå ud og tage mig en kop te med Stroh rom. Faktum var, at jeg sov til klokken 11.30 og allerede det, burde måske sige mig, at jeg ikke skulle have gået tur, for helt frisk var jeg ikke, og det er jeg så slet ikke nu…. Jeg håber jeres uge går bedre!

+1

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Forvredet

I går var jeg på en dejlig gåtur med min veninde. I min barndoms park – Bernstorffsparken. Der er dejligt uanset årstid, omend i går nok ikke var den mest charmerende dag, så er det altid skønt at få noget frisk luft. Og i disse tider, er alt selskab jo stort set suspenderet, ihvertfald for mig, for jeg bor jo ikke sammen med nogen. Så en gåtur med min veninde og hendes små hunde, var et velkomment afbræk, i en hverdag der snart er så anderledes og ud i et, at jeg ikke kan kende den ene dag fra den anden snart. Vi havde en hyggeligt gåtur, og jeg forsøgte at få lidt fotos, men det blev jo noget vanskeliggjort af, at en vis person, havde glemt at tjekke batteri på kameraet, som så døde midt i det hele. Jeg tog lidt med telefonen, som ligger på Instagram også. Det siger også noget om, hvor lidt fotos der er blevet taget siden det her Coronacirkus startede.

Om det er derfor, jeg sover dårligt for tiden ved jeg ikke, eller det faktum, at jeg har været mere eller mindre dårlig i ihvertfald 6 uger nu. Det kommer og går, og som bedst som jeg tror, at jeg kan ånde lettet op, så starter jeg forfra. Det er ikke noget nyt, og har bestemt været sket før. Men lige anstrengende.

Overskriften. Tjah, den hentyder til hele verdenssituationen lige for tiden. Jeg er nok langt fra den eneste, der synes, det hele er noget uoverskueligt. Det er ligemeget, hvor man vender sig hen, så er det kaos og som skrevet helt forvredet. Det være sig indenrigspolitiske traskerier, metoo-overreaktioner, Trump, Rigsretssager for slet ikke at tale om Corona, der også bliver ved med at gå i selvsving og så har jeg sikkert glemt noget. Her til morgen kom jeg til at tænke på spejlsalen i Tivoli (gad vide, om den har overlevet alle deres moderniseringer?). Ligemeget hvor man kiggede hen, så var det en selv i spejlet, men i en fuldstændig grotesk udgave. Sådan er det med verden lige nu. Alt er grotesk og helt forkert og der er ingen udsigt til bedring. Det er efterhånden ikke til at finde op og ned i, hvad man skal mene om noget som helst næsten.

Jeg må indrømme, at lige nu, har jeg mest lyst til bare at blive i min seng, hive dynen op over hovedet og sove, og så vågne når alt er blevet om langt fra normalt, ihvertfald har fundet ud af, hvad det vil. For man når dårligt lige at omstille sig til en katastrofe, så kommer der en ny. Man kan godt sige, jeg har fået katastrofe “overload”! Jeg er nok ikke den eneste, men for hulen, jeg er træt af det. Det hjælper selvfølgelig ikke at være dårlig, og når jeg har det godt, foretager jeg mig også noget for at komme den her dommedagsfølelse til livs og få noget bare lidt normalt ind i det her. Men jeg skal da godt indrømme, jeg synes efterhånden, det er svært at se sig ud af det hele. Gode venner hjælper og vi må jo prøve at støtte hinanden i det her, så godt vi kan. Og jeg er heldig, at jeg har nogle fantastiske venner. Det er meget at være taknemmelig for. Igår fik jeg flere hyggelige beskeder og god samtale med en anden veninde, som på bestilling, udover det gode selskab på, hvad der var Susanne’s fødselsdag. Solen skinner og det hjælper altid.

Nu vil jeg hvile mig og prøve om jeg kan få en fæl hovedpine til at forsvinde og ønske jer en god dag.

0

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0