Gårsdagens varsel var ellers……

smukt, ovenpå en ellers ret grå dag. Den sluttede sådan her og det var fint, og jeg nåede lige at fotografere det. Varslerne kan jeg så ikke bruge til ret meget, for allerede i går, var der også toner, der antydede, hvordan realiteterne ville komme til at se ud i dag. Jeg havde ondt i halsen og jeg var sløj. Det har jeg haft før, og det har ikke altid været sådan, at jeg kunne være sikker på mine egne fornemmelser om, hvorvidt, det var falsk alarm eller det ville udmønte sig i, at jeg rent faktisk ville blive syg.

Desværre viste det sig denne gang, at jeg godt kunne glemme alt om falske alarmer. Halsen gør stadig ondt og oveni, har jeg fået feber og den der trykken i hovedet, man får af netop det. Derudover nyser jeg og pudser næse, men den del kunne dog heldigvis være værre.

Sålledes måtte dagens tur til stalden aflyses og græsgalops blev det selvsagt heller ikke til. Fotos har jeg nok af, men alligevel, ville jeg nu gerne have været derned, både det ene og det andet sted. Men Nu må jeg så igen lige blive frisk først.

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

En tur til Nivaagård – museum og park

Hvis du vil have en gylden regel, der passer til alle, så hav denne:
Hav intet i jeres hjem, som I ikke finder nyttigt eller smukt
– William Morris

Forleden skrev min søster til mig, om vi ikke snart skulle ses. Og jo, det skulle vi vel egentlig, for tiden løber jo bare. Jeg kom med et forslag, som hun dog ikke var så meget for. Inden jeg så nåede noget mere i den anledning skrev hun og spurgte, om vi skulle tage på Nivågaard Museum og Park. Parken har jeg været i før, men ikke Museet. Udstilllingen var om William Morris, som er kendt for stoffer og tapeter, men også var kendt for mange andre ting. Bland andet sit politiske engagement og iøvrigt usædvanlige livsstil.

På museet var der selvfølgelig udstilling af hans ting, ligesom trykkeplader til tapeter, broderier etc. Derudover en stor samling af malerier, af den slags, der inspirerede ham, og han godt kunne lide. Fine informative videoer, der på fin måde forklarede, hvor omstændigt det er, at lave den slags tapeter. Ovenfor ses en af trykkepladerne. Udstillingen er ikke for stor, og det gør den overskuelig. Man går i ring, og således kan man cirkulere og få det hele en gang mere, hvis der skulle være noget, man har overset. Det er der jo næsten altid.

Læs og se mere nedenfor:
Læs resten

En tur til Hellerup

I går skulle jeg en tur til Hellerup med en aflevering til en veninde. Det bragte mig til et område, Jeg kender særdeles godt og som var passende for en cykeltur, som jeg har lovet min fysioterapeut, at jeg vil tage dagligt. Det har jeg også gjort hver dag indtil i dag. Det har ikke ligefrem været inspirerende vejr, for nu at sige det mildt. Til gengæld laver jeg mine øvelser. Så noget gør jeg dog.

Tilbage til turen i går. Det område kender jeg af 2 årsager. Dels ligger det her kvarter lige bag ved, hvor jeg i sin tid gik i skole og hvor vi gik, når vi skulle til bageren efter kanelbrød. Bageren er for længst lukket. Det kan undre, med så stort et kundeunderlag lige rundt om. Der ligger en kæmpe karé lige overfor og så ligger de ellers i mængder rundt om. Både store og små, og fra forskellige tider. Der ligger som det ses også villaer. Den her faldt jeg over, fordi det er den slags jeg elsker, og som der snart ikke er nogen tilbage af. De her huse, hvor stil, charme og bevoksning bevares og hvor alt er ikke er udraderet til fordel for nyt og langt fra bedre og helt sterilt. Hvis det her blev solgt, og det gør det jo givetvis, så skal I se charmen forsvinde hurtigere end jeg kan nå og skrive det. Den anden grund til, at jeg kender det område er, at jeg en overgang rendte til Gynækolog også i det nabolag.

Jeg forstår ikke moderne menneskers trang til at udradere alt, hvad der er hyggeligt. Som jeg var inde på nyeligt, så er er et af mine favorittræer lige blevet fældet. Et der tegnede hele området, det stod i. Det stod endda mod øst og nord, så ingen stor skade der. Det her træ var ca. 30 år gammelt – ihvertfald. Det var ikke helt samme slags som det træ foran huset her. Jeg indrømmer det ovenfor kunne sagtens tåle lidt beskæring, men det er okay med mig, som det er. Som det ses, var vejret lige der fantastisk, men det varede ikke ved, og blev koldt igen.

Ganske samme problematik møder jeg, når jeg kører igennem et andet område, når jeg skal i stalden. Et område der er kendetegnet af meget, meget høje træer. Jeg ved ikke, om det er forbudt at fælde dem, men ihvertfald skærer folk så alle de nederste grene af, så det ligner en parodi på træer og især de træer det vitterligen skulle være. Det samme ser man når folk uden blusel skærer toppen af ikke mindst birketræer. Det er en vederstyggelighed af de større. Intet er smukkere end en fuldvoksen naturlig birk. Hvis folk ikke kan lide træer så flyt dog til et område uden og lad være at ødelægge et område, der burde være kendt for masser af træer og grønt. En ting er min mening, som i den sammenhæng er ligemeget, for folk har selv betalt for deres huse etc., men hvis vi ingen træer, buske og planter har, har vi heller intet dyreliv og kvas for dem at leve i. Så jeg håber, jeg med mine små opråb kan mane folk til at tænke sig lidt om. Husk du kan altid fælde, men når du har gjort, så er det for sent.

Og så er der jo altid, det evigt tilbagevendende om de gamle smukke vinduer – bevaring!! Ja, jeg lyder som en gammel sur kælling, og på det punkt her, er jeg det faktisk også. Jeg tror, der kommer en dag, hvor man vil rive hårene ud af hovedet på sig selv, over alt det man bare har kasseret og forkastet. Og igen, smag og penge hører bestemt ikke nødvendigvis sammen. Og jeg ville mene, at netop i mit område, skulle der være råd til at tænke sig bare lidt mere om, og gøre tingene rigtigt. Men hvad ved jeg.

Imens undrer jeg mig over, om vi overhovedet får sommer i år, og hvad jeg skal lægge af planer for den. Lige nu er jeg for træt til noget som helst. Så en planlagt tur ud i morgen hænger i en tynd tråd, og hvis det pisser ned igen…og det har de lovet. Suk!

Nu med ny altan

Vi har været under belejring nogle måneder nu. Vi skal have nye altaner. Det var tiltrængt.Jeg har været meget skeptisk, for vi vidste, at det ikke blev altaner magen til dem, der var der. Gulvene havde jeg en klar forestilling om, for de havde fortalt mig det. Men selve rammen om jeg så må sige, var det springende punkt. Ikke langt herfra, er der nogen, der har nogle perforerede aluminiumsaltaner, og jeg må være ærlig, de er ikke kønne. Det er en ejendom fra samme periode som denne her og måske endda også arkitekt. Så jeg gruede. Endnu værre, hvis det var blevet ligesom dem til den anden side.

I morges så der ud som på de første fotos. Det har været svært at følge med i, hvornår de kom. Engang imellem var det hveranden dag og andre var det hver dag, og når de så kom, så var det meget forskelligt, hvorlænge de blev. Dog vil jeg sige, jeg synes ikke de nogensinde har været her længe. Men fremad skred det. Jeg var den sidste der fik revet ned, men ifølge planen så også den første, der fik op. Det holdt stik. I dag da jeg kom hjem, var altanen færdig og den er langt, langt pænere end jeg havde forestillet mig. Nu skal jeg så finde ud af, at indrette den igen. Jeg vil noget andet nu, så også på det plan rydder jeg op. Men nu kan jeg sidde der. Så skal vejret bare spille med. Men heldigvis er altanen mod sydvest, så er der sol, så kan man sagtens sidde derude, også selvom det er relativt koldt. Til gengæld, kan det på varme dage være umuligt, fordi der simpelthen bliver for varmt.

Men ihvertfald her ser I den nye altan og på gulvet stod, hvad jeg synes, var så god stil. En hilsen fra Altan.dk med et tillykke med den nye altan og en flaske champagne – det var da så flot! Så hvis vejret ellers leger med, kan jeg drikke champagne derude en af dagene…. God Kristi Himmelfart til jer!

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

En usædvanlig gæst i vindercirklen

I lørdags var jeg som altid på “min pind” i vindercirklen på Galopbanen. Det går jo ligesom på at fotografere hestene først og fremmest. Men pludselig mens jeg stod der og ventede på næste hold af heste, kom der en gæst, jeg aldrig har set før. Forstå mig ret, jeg har selvfølgelig set en Hættemåge før, men ikke så tæt på og ikke i vindercirklen på den her måde.

Jeg skyndte mig at skyde et par fotos af den, inden den fløj sin vej, hvilket tog længere end forventet. Den var totalt ligeglad med mig og de andre, der stod derinde og fandt noget, den kunne spise på fliserne. Sjovt møde og faktisk en smuk fugl. Vidste du, at de er totalt fredede? Den her kan være en hr. eller fru Måge, for jeg har ikke kunnet finde nogen forskel på dem ved søgning og begge ruger også deres æg.

Jeg takker ihvertfald for besøget, som var et sjovt afbræk og noget anderledes at fotografere. For vi må være ærlige, det går meget op i hest.

At forene det nødvendige med det hyggelige

Så blev det tid til en lille hilsen igen. Onsdag skulle jeg til scanning/røntgen på Røntgenklinkikken på Trianglen. Det var fantastisk vejr, så jeg hoppede af toget incl. min cykel på Nordhavn og gik/cyklede ned mod Østerbrogade af Ndr. Frihavnsgade. En dejlig gade med masser af liv og butikker etc. Jeg satte mig ved Emmery’s og fik en kop kaffe i solen. Jeg var i god tid. Man skal gribe den slags øjeblikke. Så trillede jeg videre og havde stadig god tid og det kom der så ovensiddnde fotos ud af.

Jeg har altid holdt af de mange smukke ejendomme, der er på Østerbro. Det er dog utroligt indimellem, hvad der tillades af vandalisme på dem. Men sådan er det åbenbart. Heldigvis er de da meget fotogene uanset, og Søerne sådan en dag kaldte jo på at blive fotograferet. Det blev helt godt synes jeg.

Resultatet af scanning/røntgen var, at jeg har noget slid svarende til alder i den finger, der var årsag til besøget. Så langt så godt, bortset fra den jo gør ondt. Men det er jo så bare en ting mere. Men sålænge det ikke er værre, så må jeg virkelig egentlig ikke klage. En anden undersøgelse var også normal, og den var faktisk vigtigere. Det regnede jeg nu også med, den var, men stadig.

I dag er det galopdag, og jeg skal derned. Lige nu er der nul energi, men jeg tænker da, at jeg tager derned alligevel. Jeg kan ligge lige det i det, jeg vil og kan, men når man er så smadret som jeg er lige nu, så er bare det, at komme ud en overvindelse. Vejret er stadig lunefuldt og tåget, så jeg skal ihvertfald pakkes godt ind. Det bliver noget med de lange strømper og dynejakke tror jeg. Det er så svært, for senere, kan det blive næsten 20 gradder. Suk! Jeg må hellere se at komme under bruseren og førsøge at vågne. Jeg ønsker jer en god weekend.

Healthy Horse Festdag

I går var en dag, jeg hele tiden, havde planer om, jeg skulle deltage i, men som ofte var der flere parametre for, om det ville lade sig gøre. Første forhindring var selvfølgelig mit helbred, som aldrig er forudsigeligt. Så skulle logistikken på plads. Jeg kiggede Google Maps, og det lod sig gøre, og ifølge dem, skulle jeg kunne gøre det på ca. dobbelt tid af, hvad det ville tage med bil. Nå ja, sådan er det jo….Næste var, at jeg havde min venindes hunde fra fredag til lørdag. Så det afhang også af, hvornår hun kom og hentede. Jeg havde nemlig ikke besluttet, om jeg ville afsted, for sidste faktor var vejret. Var det dårlig vejr gad jeg simpelthen ikke. Det er for lang en tur/dag til, at orke den i regn, blæst, slud etc. og også alt for koldt. Som I jo alle ved nu, det var fantastisk vejr, omend det blæste lidt, så man skulle være i solen, for varmt var det ikke!

Jeg begav mig afsted, og som jeg burde kunne have vidst, at mine beregninger var alt, alt for optimistiske. Toget var intet problem, det går hvert 10. minut, og jeg havde nået et tog en halv time tidligere end beregnet og godt det samme skulle det vise sig. Togturen var som den slags er, men den i går udmærkede sig jo ved, at køre igennem noget af det smukkeste landskab, der næsten kan findes. De gule rapsmarker er på sit højeste lige nu, og de hjælper deres til at forskønne det hele.

Så landede jeg på Frederikssund St. og ifølge Google Maps, havde jeg set, det skulle tage ca. et kvarter til Skibby. Det var så ikke rigtigt, men om jeg har set galt, eller det vitterligen var dem, skal jeg lade usagt. Det tog ½ time, og også en rigtig dejlig tur, men eftersom arrangementet var til klokken 17, begyndte min tålmodighed at blive lidt tyndslidt. Og det skulle blive værre – bussen går kun en gang i timen!!! Og der var ½ time til den kom. Jeg var endda ude i at overveje en taxa, men det havde kostet en formue, for der var jo også meget længere end jeg troede, skulle det vise sig. Så Gudskelov, jeg ikke gjorde det, omend jeg havde spurgt til prisen først, og så havde jeg nok styret mig, tænker jeg.

En lang historie så kort som muligt. Vi ankom til Skibby, og jeg kom af det rigtige sted. Igen er Google Maps meget optimistiske af deres beregning af, hvor lang tid det tager at gå fra Bymidten ned til Sandie. Det tog mig ca. dobbelt så lang tid som ventet, hvilket igen var ½ time. Så da jeg nåede frem, havde jeg været 3 timer undervejs og gik ialt 13.951 skridt!! Og nej, det var ingen fest. Det er længere end det tager at køre til Lolland bare for illustrere det lidt. Men der må alligevel have været nogen der holdt hånden over mig, for jeg nåede at se noget, jeg ikke havde set før (Bo Høstrup), og en jeg så gerne ville have set sidst jeg var til åbent hus Shane Mosele. Det skulle vise sig, at være værd at vente på.

Jeg kom midt i Bo Høstrups ridt, men at han er en mand, der kan sit kram, var tydeligt og som jeg forstod det, var hesten en, der skulle bygges op helt fra bunden tillidsmæssigt. Og det havde han formået på fineste vis. En utroligt dejlig hest, som jeg også hilste på, da jeg holdt den for ham, mens han tog bandager af og gav den gamacher på til traileren. Det var en fornøjelse at hilse på både hest og Bo.

Shane Mosele lod vente lidt på sig, men vi blev underholdt af en lodtrækning om mange flotte præmier imens, og ellers var der jo gode venner, at tale med. Midt i det hele ankom nogle dejlige galopvenner, som jeg også fik et lift hjem med, så det var bare helt fantastisk. Jeg var faktisk allerede begyndt at grue for hele turen tilbage. Som det blev foretog jeg den tur i luksus og i det bedste selskab. Igen tak for det.

Shane lånte en helt “rå” (helt utilredet) 3-års hoppe, som bare var så smuk. Jeg ved jo godt, hvad hele ideen i det her “join-up” går ud på, for jeg har jo også læst om det i årene og set klip etc. Men at se det “live” er jo noget helt andet og ganske fantastisk, hvis man er interesseret i den slags. Hoppen var fantastisk flink og hun tænkte meget over tingene. Efter hvad jeg mener må have været ca. ½ time, var Shane oppe og sidde på hende. Hun havde lige 2 hop og det var det. Så lod han sig glide af og mindede hende om, at hun bare skulle stå, og så lykkedes det.

Normalt ville han, da han sluttede denne session, godt kunne lægge sadel på. Det er individuelt, hvornår man gør det. Det skal være med respekt for hesten, og følelse for, hvor meget mere, den kan tage. Problematikken er, at begynder man, er man nødt til at fortsætte, til man når et punkt, hvor der er “balance”. Hoppen her, var træt. Hun havde tydeligt tænkt rigtigt meget over det og bliver hesten for træt, kan den pludseligt ikke rumme alt det, der sker og så kræver det mere at “reparere” på det. Så han sluttede “mens legen var god” og det var der selvfølgelig fuld forståelse for. Så spændende og interessant at se.

Bagefter stod den på galop. Healthy Horse har fået en ny galopbane 1350 m, og den skulle indvies. Til det, havde Sandie “lånt” direktøren for Klampenborg Galopbane Carsten Baagøe Schou, som kom og klippede snoren over til den nye bane, hvor vi så sluttede dagen med at se to heste gå et arbejde (gå stærkt) på den nye bane. Det vil sige, vi sluttede egentlig med endnu en lodtrækning, for dem der ikke havde gjort krav på deres præmier, deres blev udloddet sidst på dagen. Og så var det hjemover mod København. Det gik som en leg, nu hvor jeg ikke skulle vente på busser og lignende.

Nu ved jeg jo ikke, hvad jeg gik glip af før, jeg ankom, men jeg var rigtig glad for det, jeg nåede at se. Jeg var lige ved at glemme, at Cathrine Dufour (hende behøver jeg vist ikke introducere) også var forbi. Personligt, var jeg ked af, vi ikke fik set hende ride. Men som var det tilrettelagt for mig, så så jeg hende jo sidst, jeg var til åbent hus, men hende kan man ikke se for ofte vil jeg sige. Hun har højsæsson nu, og det var svært for hende, at hive en hest ud til dagen. Det var vi nok flere, der var kede af, men forhåbentlig ser jeg hende en anden gang. Jeg er stadig glad for de fotos, jeg fik taget den dag. Jeg håber, I synes, om dem, jeg tog i går.

Tak til Sandie for et fantastisk arrangement og til jer, hvis I læste med så langt. Jeg skal med igen, men næste gang bliver det med lift frem og tilbage. Der er nemlig ikke mange steder, der er bedre at opholde sig, hvis man elsker heste, end oppe hos Sandie.

OBS! I skrivende stund har jeg ikke navn på de to heste som henholdsvis Shane og Bo håndterede, men så snart jeg får, skal jeg tilføje!

Bo Høstrup både til hest og arbejdende fra jorden

Cathrine Dufour og Sandie Kjær fortæller om deres samarbejde

Sandie trækker vindere i lotteriet om de mange fine præmier med hjælp fra sit dygtige personale

Shane med den skønne hoppe han lånte til sin demonstration – den er iøvrigt til salg

Carsten Baagøe Schou klipper snoren til den nye galopbane

Kiin Kiin (IRE) og Vejovis (GB) går et arbejde på den nye bane

Alle fotos er mine og omfattet af © Copyright og må ikke kopieres på nogen måde, uden min tilladelse/All photos are mine and © Copyright and is not to be copied in any way without my approval.

Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.