Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

Newmarket

Jeg har vist været inde på det før, hvor meget jeg elsker Newmarket. Dem som har læst med her i længere tid, vil vide, at jeg har været der 2 gange. Det kan være svært at forklare, hvad det er, man er så vild med. Men forleden dukkede denne video op, og den illustrere det så godt, ihvertfald det hestemæssige aspekt. Derudover er der selve byen Newmarket, som også bare er hyggelig.

For mig er det ihvertfald som at komme i himlen, at komme derover. Det perfekte sted, at være både anglofil og hestetosset. Jeg gad vide, om de har et Newmarket i himlen, for så skal jeg der, når jeg går bort. Fotos er fra min tur derover i 2011.

Og sluserne åbnede sig


Royal Lane og Manuel Santos (Hvid m/rød/sort) vinder Hofjuveler Hertz Ærespræmie foran Plotting (GB) og Elione Chaves

Så sent som forleden talte vi om, at der gerne måtte komme lidt vand til banen. Jeg sagde “lidt” og ikke nøjatigt på en løbsdag, midt i bedste “sendetid” havde jeg nær sagt. Jeg havde lige fået tænkt, at jeg da egentlig også gerne ville hjem og så var der en der fik hanen op, “oppe på 2.”. Er I så færdige, det væltede ned. Ikke nok med det, det tordnede og lynede også, og regnede så meget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kortvarrigt var man simpelthen nødt til at indstille løbene. Ingen kunne se, hvor de red.

Da det endelig blev ophold igen, skyndte jeg mig hjem. Lidt våd, men intet at imod de stakler der måtte ride i det. Hold så lige op. Da jeg kom op til cyklen var mine cykeltasker inklusiv små søer af vand – de står nu til tørre ude i badeværelset.

Dagens lille heltinde var Royal Lane, som vandt Hofjuveler Hertz Ærespræmie. Dejligt at se hende have fundet sine små ben i fin stil. Hun stod på Enghavelyst indtil hun fik ny ejer, som nu har stor glæde af “den lille røde”. Sjovt er det også at hendes mor Lois Lane også stod hos os. Nu er det slap af tid. Jeg har en aftale i morgen, og så står der fotos og Svensk Derby på computeren på programmet. Sov Godt!


Så åbnede sluserne sig, og her var de faktisk ikke rigtig kommet i sving endnu. På dette tidspunkt havde jeg søgt ly i vægten i vindercirklen

Lidenskaben/The passion

Jeg er sikker på, I vil være enige med mig, det handler om passionen, hvad enten man er træner, jockey, ejer eller tilskuer, så er det den det handler om. Denne dejlige dokumentar viser det.

Mit besøg i Newmarket er langt fra glemt, og der er også mange fotos derfra, der ikke er vist. Desværre var vejret ikke det bedste, da jeg skulle fotografere galops, men det gik da. Så klippet i starten giver helt sug i maven, for jeg har også stået der, og set galops. Jeg må tilbage!

IN ENGLISH:

I’m sure you’ll agree with me. It’s all about the passion! Wether you’re the trainer, jockey, owner or a punter, that’s what it’s about. This wonderful documentary shows it all.

My visit in Newmarket has far from been forgotten and there’s a lot of photos from there, that has not been shown. Unfortunately the weather wasn’t that good when I went to photograph the galops, but I managed. So the clip in the beginning is giving me chills up my spine, as I’ve stood there and seen the galops. I have to go back!

Overload af indtryk


Feltet på vej ind i svinget i Bremen Handicap over 2200 m – Forest: Fra Venstre Cathrine Weilby på Anthony, Per-Anders Gråberg på Majestic Eleven og Elione Chaves på Somerville og bag dem resten af feltet

Mit hoved har fået nok nu. Ikke flere indtryk, mere sol, vand, salt, strand eller heste lige nu for den sags skyld. Det blev til 764 foto i dag, og det var dejligt, men jeg er også helt blæst nu. Dels ovenpå turen til og fra Læsø og så dagen på banen i dag, hvor der også var mange indtryk, og masser af frisk luft og sol.

Dagen bragte både gode og dårlige ting. Sådan er livet tænker jeg, men dagens alvorlige side, var nu så alvorlig, at det har sat sig, og er noget, man ikke sådan lige glemmer. Det gør mig ondt, når det går gode mennesker dårligt. Som sagt, så er der ofte lidt af det hele og på den positive side var mødet med en gammel ven af mine forældre og jeg, som jeg sidst stødt på på her, til en jagt. Hun spottede mig dernede på banen. Herligt. Nu fik vi udvekslet oplysninger, og kan holde kontakten. Dejligt at se dig – du ved, hvem du er 🙂
Nu trænger jeg for en slapper, så nu hiver jeg stikket ud, og holder fri på min sofa. Hele dagen i morgen og så får vi se, hvornår jeg dukker op til overfladen igen. Dagen blev sluttet med en drink med de gode venner i stalden, et bad her og en hakkebøf med bløde løg – så kan jeg ikke forestille mig dagen sluttende meget bedre, med meget få undtagelser. Kan I have en dejlig weekend!

Træning?

På aftenturen her i dag var Emil og jeg så heldige at møde disse smukke frisere. Ingen der læser med her, er i tvivl om, at mit hjerte banker mest for fuldblodshestene. Når det er sagt, så står de her meget højt på listen lige efter. De er helt utroligt smukke synes jeg.

For mig at se, kunne det være en træningssession, hvor den yngre hest skal lære, og den ældre guide og vejlede. Jeg kan ikke forestille mig nogen der skal ud endnu, men jeg kan da tage fejl. Uanset var det dejligt at møde dem. Velplejede og opmærksomme – en sand fryd.

Dagens dejligste


Søs og Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom) næsten hjemme fra Dyrehaven. Grunden til at Søs har en bøjle på og en af, er at “Madammen” havde været mere end frisk, så der var grund til at tage bøjler af en overgang. Og jeg skulle hilse og sige, fra hende og jeg, at der stadig er meget glat mange steder

Lille hund og jeg, tager nu oftere og oftere en morgenexkursion til stalden. Dels for, at han kan blive vant til det. Ikke noget stort problem i det. Han elsker det, og vil rigtig gerne sludre med hestene. Så meget, at jeg må holde igen, og i dag fandt han ud af, at han også har en smag for deres mad! Ikke at han tager skade, men det er jo til hestene. Og selvfølgelig også fordi, jeg så kan få de væreste hesteabstinenser stillet lidt i bero.

Det første syn, der mødte os var de her to dejlige damer. Miss Valuev (hun har været nævnt her før, sidst var her), som nu er kommet ind. De dansede ind i Dyrehaven lige som jeg ankom, og vi vinkede på afstand.

Imens gik tiden så godt med at hilse på træneren og få en kop kaffe, hilse på lidt heste og ejere, og få luftet Emil lidt mere og mødt andre søde damer og en enkelt herre (Brian Wilson) og så før jeg fik set mig om, var de tilbage, så der var da gået en times penge. Tiden går i godt selskab ved I. Så kunne jeg assistere med at holde Hendes Højhed, mens Søs ordnede diverse udenfor (lettere end inde), og det var med Emil i den anden hånd. Det gik ganske fint. Så sagde vi pænt farvel efter at have ordnet det, og susede lige forbi “veninderne”. Jeg havde af skade glemt at fylde op på Polo, og det var der to madammer, der ikke var tilfredse med. Så de må have ekstra imorgen, eller hvornår jeg nu kommer forbi igen.

Tak til to- og firbenede – I er en stor trøst i en svær tid.

Damgården dengang og nu

Der var engang, for snart længe siden, hvor der var noget helt andet end luksusboliger her på Damgården. Vi er mange, mange galopfolk, der har nogle dejlige minder fra Damgården, dengang der var galopheste der. Jeg har også haft min gang der, og især en veninde fra dengang har jeg stadig (hun var med mig i Irland bl.a.), og mange andre galopfolk fra dengang, ser jeg også stadig om ikke andet, så på banen. Så er der andre, der helt har forladt sporten, som f.eks. Kim Stumann, der var træner dernede også, samtidig med bl.a. Desmond Scarlett.

Det var helt ærligt, noget gammelt lort for nu at sige det ligeud. Meget af det var ved at falde sammen om ørene på os, men vi elskede det jo. Det blev så solgt og blev efter strenge retningslinier, bygget om (det var fredet), og blev til lækre boliger, men charmen og hyggen, er nu gået sig lidt en tur synes jeg. Der mangler noget, når det bliver så nyt, og man kan huske det fra før.

Hovedhuset er det samme som det var dengang, jeg ved ikke, hvem der boede der dengang heller, men alle staldene er så lavet til boliger. De er garanteret dejlige indeni, og havde jeg råd, var det absolut noget, der skulle overvejes, men eftersom jeg bor godt, hvor jeg er, så er det kun en teori. Jeg har forgæves prøvet at finde noget om Damgården både før og nu på nettet, uden held. Jeg må nok i arkiverne på Lokalhistorisk. Det skal jeg nok gøre – på et tidspunkt. Lige nu, er det ikke først på listen. Men jeg synes selv, jeg fik taget nogle dejlige fotos, der den næstsidste dag i januar.

365 – 8


Udstyrsstykke – Kampberedt til en ny sæsson. Sommerstaldsøvletter, 2 nye strigler, en ny mankam, en jakke, og ikke mindst en striglekasse, er indkøbt. Nu mangler jeg bare de nye vinterstøvler, som skal ankomme en størrelse mindre. Og pakken der står bagved – den har som sådan intet med sagen at gøre. Det er den berømte barselsgave, der endnu ikke er afleveret