Et stykke historie forsvinder …

Som jeg fortalte tidligere, så var jeg ude og køre mandag. De Forenede Dampvaskerier ligger på min vej hjem eller rettere, det kan
det gøre, for jeg har flere muligheder, når jeg skal både ned til Hellerup Kirkegård og hjem igen. Som regel kører jeg en forskellig vej ud og hjem bare for afvekslingen. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om, at virksomheden skulle flytte i nye lokaler og det da var ved at være noget siden den melding kom. Desværre kan jeg ikke finde artiklen, der beskrev det længere, for nu har vi heller ikke Villabyerne længere.

Og hvorfor synes jeg så lige, de her bygninger er interessante? Tjah, det er der to årsager til. Alle der kender mig ved, at jeg har en svaghed for gamle bygninger og kan se en charmee i dem. Således også disse. Derudover har de her en særlig betydning for de har en famliemæssig forbindelse. Jeg kom her som barn med min far på besøg og kan huske, da der var vaskeri og maskinerne indenfor kørte for fuld tryk. Nu er der stille – meget stille og forladt. Det er trist, for der er en vis hygge der. En hygge som man aldrig kan finde i et nok så fint nyt bygget domicil. Dertil kommer, at det var her hele virksomheden startede i 1958. Så det er et par dage siden.

Den har så vokset sig kæmpestor og jeg kan godt et sted se, at de er nødt til at flytte derfra. Men hvad så med bygningerne og grunden. Det ser ud til at den stadig er ejet af virksomheden. Jeg håber mod, hvad jeg nok frygter, at nogen kan se charmen i de skønne gamle bygninger. Selve hovedbygningen kan man da sagtens lave til lejligheder ligesom der sagtens kan laves boliger i resten af bygningerne. Jeg kan se et rigtig hyggeligt område for mig med individuelle små hyggelige boligere og grønt også. Men der skal nok bygges en eller anden rædsel. Når jeg kigger på bevaringsgraden ligger mange af bygningerne i middel graden, så om det er nok til, at de ikke bare må rives ned, tvivler jeg på, men vi får se. Nu kom jeg forbi, og synes, et så vigtigt bygningskompleks skulle foreviges

Starten på ugen og resten

Det har faktisk været en travl uge. Jeg startede mandagen med hesteoverload. Et smut ned og se til dem i stalden, er altid godt. Mandag var også min mors fødselsdag. Vejret var ikke lige sådan, at jeg sprang på cyklen for at køre ned med blomster til hende. Jeg har ellers gjort det til en regel, at hun skal have en flot buket ihvertfald den ene gang om året. Men med øsregn på et tidspunkt, ville jeg dels blive godt våd og kold af den tur og dels ville blomsterne jo blive slået i stykker. Således ingen ide.

Vel hjemme, fik jeg et bad, og noget frokost og så ville vejret pludselig gerne lege med, og det var faktisk rigtig fint vejr. Og så måtte jeg afsted. Især også fordi, min søster meldte, at hun ikke kunne nå ned med nogle. Buketten er købt hos Cömert, hvor jeg handler rigtig meget. De havde blomsterne, men de er valgt af mig og blev også inspiration til en buket mere til en anden kunde, fordi, det så godt kunne lide den.

Det er altid en underlig ting, at mor ikke er her længere, men det er så længe siden nu, at man jo har lært at leve med det. Men jeg tænker meget ofte, at jeg gerne ville vise hende ditten, eller gøre datten sammen med hende. Og det bliver jeg såmænd nok ved med, til jeg selv ikke er her mere.

Blomsterne blev afleveret og så kørte jeg hjemover. På vejen kom jeg forbi en virksomhed, som på mange måder, har grebet ind i mit liv. Jeg måtte af cyklen og tage nogle fotos. Dem kan du se her.

I ugen har jeg så ellers prøvet at få prøjekter ordnet her og det har bestået af ting dels online, nye planter på altanerne, oprydning i kælderrum. Det er så enormt skønt at få ryddet op. I dag har jeg været god og fået endelig efter Gudere må vide, hvor længe fundet et sted til min værktøjskasse. Det er utroligt så simpelt, det er når man først får det gjort og man så undrer sig over, hvorfor hulen man ikke har gjort det før! Nå, men bedre sent end aldrig. Uanset, det er skønt at føle man får overblik og finder ting, man har ledt efter. Missionen fortsætter. Nu skal jeg bare have fat i et par stærke gutter til at hjælpe mig med at løfte nogle ting og jeg har adviseret mine nevøer om, at jeg skal bruge dem. Så det håber jeg snart vi kan få på plads. Reol op, bord ned og omrokering i kælderrum.

Der er masser af flere projekter. Klædeskabe skal tømmes, sorteres og gøres rent, ligesom køkkenskabe. Hylde bestilles til spisekammer, skab males og hænges op, og sådan kunne jeg blive ved. Jeg prøver at tage det stille en ting ad gangen, for ellers kan man godt blive helt overvældet. Og indtil nu, går det godt. Og så skal jeg holde fast i mit fortsæt om lidt rengøring hver dag. I dag var det køkken og gang og lidt af stuen (fejning og gulvvask – det sidste begge steder). Efter jeg havde været flittig så jeg galop og har ordnet fotos her online og set alle mine yndlingskrimier – lige nu er det Inspektor Frost.

Onsdag havde jeg set et godt tilbud i ALDI. Det er også fint nok. Jeg kunne have taget toget til Nordhavn og så være stået af der, men jeg har jo også godt af noget motion. så selvom jeg var træt, cyklede jeg. Jeg skulle have været klogere! Nå, men jeg fik den grillpande, som var målet for turen og noget af det der toiletpapir, der bare ikke er så godt andre steder. Jeg kendte risikoen og ganske rigtig. Dagen efter skulle jeg have haft min veninde til middag efter hundesitning. Det måtte vi droppe til tirsdag, for jeg var mere død end levende. Jeg havde dog besøg af lille hund. Hun er bare det bedste selskab.

Og så er vi fremme ved fredag, hvor jeg var et smut i stalden om morgenen. En aftale senere blev heldigvis aflyst, for træt var jeg stadig. Fik bestilt lidt mad hos nemlig med min sidste Fri Fragt kode, og det blev leveret i dag. Som alle andre elsker jeg weekender. Der er en særlig energi over dem. Ikke at jeg ikke også nyder hverdage, men jeg føler også weekender som særlige og elsker at nusse rundt her. Sådan bliver det også i morgen med indlagt galop, hvilket der iøvrigt også har været i dag. I dag var Norge og i morgen fra Sverige. I morgen skal jeg udover det så hygge med madlavning, som er min søndagsbeskæftigelse og så skal den nye vaskmaskine vist på arbejde, og så er der jo altid den med at sove til man vågner.

Jeg håber din weekend bliver fyldt med gode ting….

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

Et hint af forår – jeg fik varmen!

I dag var vågnede jeg til noget, der kunne ligne en almindelig og anstændig tid. Jeg har fået en dårlig vane med, at sove meget længe og slet ikke kunne komme i omdrejninger. Vejret var fantastisk, så det var ikke svært at tage beslutning om, at alt andet blev sat tilside, og tage en cykeltur. Efter lidt snak med en veninde på facebook, blev turen henlagt til Hellerup Kirkegård. Det var af 2 årsager. Dels ville jeg gerne hilse på hendes forældre og bedstemor som ligger samme sted, og så lægge en blomst der og hos mine egne forældre. For der kom jeg ikke i anledning af Julen. Til gengæld fik de så en forårsagtig hilsen i dag.

Det tog mig længere end ventet at finde min venindes families grav, men det lykkedes til sidst. Det var en kombination af, at det slet ikke faldt mig ind at kigge på kortet over afsnit og at opbygningen af kirkegården ihverfald er helt ulogisk. Jeg vidste mine forældre lå i afnit 12 og således skulle hendes ligge ret tæt på. Nope de lå i den anden ende af Kirkegården – sådan lidt overdrevet. Men jeg fandt dem, og fik god støtte af et sød ægtepar, der sagtens forstod min frustration. Det var dem, der fik mig på kortet og fik mig på rette vej. Sådan er det, når man er helt fastlåst i sit eget hoved.

Heldigvis var vejret som det ses så flot og det var varmt. Jeg måtte smide min frakke til sidst og havde det stadig varmt. Det skyldte ikke mindst, at jeg havde skiunderbukser på. Det havde jeg så ikke behøvet. Da jeg fik kigget på temperaturen, kunne jeg bedre forstå, at jeg havde det varmt. Og min temmelig lange vej rundt på kirkegården hjalp ikke, men det gav noget motion, og det er aldrig skidt. Som det ses var lyset fantastisk.

Vel hjemme igen, var jeg godt nok træt og efter noget frokost faldt jeg i søvn. Senere fangende solnedgangen mit øje og kamera og den var bare helt fantastisk også. Så alt i alt en produktiv og god søndag. Jeg endte med at cykle (hvor jeg gik lidt af det) meget tæt på 14 km. Jeg håber, du også har nydt det gode vejr. I morgen står den på alt det, jeg ikke fik gjort i dag, blandt andet at vande blomster.

Forvredet

I går var jeg på en dejlig gåtur med min veninde. I min barndoms park – Bernstorffsparken. Der er dejligt uanset årstid, omend i går nok ikke var den mest charmerende dag, så er det altid skønt at få noget frisk luft. Og i disse tider, er alt selskab jo stort set suspenderet, ihvertfald for mig, for jeg bor jo ikke sammen med nogen. Så en gåtur med min veninde og hendes små hunde, var et velkomment afbræk, i en hverdag der snart er så anderledes og ud i et, at jeg ikke kan kende den ene dag fra den anden snart. Vi havde en hyggeligt gåtur, og jeg forsøgte at få lidt fotos, men det blev jo noget vanskeliggjort af, at en vis person, havde glemt at tjekke batteri på kameraet, som så døde midt i det hele. Jeg tog lidt med telefonen, som ligger på Instagram også. Det siger også noget om, hvor lidt fotos der er blevet taget siden det her Coronacirkus startede.

Om det er derfor, jeg sover dårligt for tiden ved jeg ikke, eller det faktum, at jeg har været mere eller mindre dårlig i ihvertfald 6 uger nu. Det kommer og går, og som bedst som jeg tror, at jeg kan ånde lettet op, så starter jeg forfra. Det er ikke noget nyt, og har bestemt været sket før. Men lige anstrengende.

Overskriften. Tjah, den hentyder til hele verdenssituationen lige for tiden. Jeg er nok langt fra den eneste, der synes, det hele er noget uoverskueligt. Det er ligemeget, hvor man vender sig hen, så er det kaos og som skrevet helt forvredet. Det være sig indenrigspolitiske traskerier, metoo-overreaktioner, Trump, Rigsretssager for slet ikke at tale om Corona, der også bliver ved med at gå i selvsving og så har jeg sikkert glemt noget. Her til morgen kom jeg til at tænke på spejlsalen i Tivoli (gad vide, om den har overlevet alle deres moderniseringer?). Ligemeget hvor man kiggede hen, så var det en selv i spejlet, men i en fuldstændig grotesk udgave. Sådan er det med verden lige nu. Alt er grotesk og helt forkert og der er ingen udsigt til bedring. Det er efterhånden ikke til at finde op og ned i, hvad man skal mene om noget som helst næsten.

Jeg må indrømme, at lige nu, har jeg mest lyst til bare at blive i min seng, hive dynen op over hovedet og sove, og så vågne når alt er blevet om langt fra normalt, ihvertfald har fundet ud af, hvad det vil. For man når dårligt lige at omstille sig til en katastrofe, så kommer der en ny. Man kan godt sige, jeg har fået katastrofe “overload”! Jeg er nok ikke den eneste, men for hulen, jeg er træt af det. Det hjælper selvfølgelig ikke at være dårlig, og når jeg har det godt, foretager jeg mig også noget for at komme den her dommedagsfølelse til livs og få noget bare lidt normalt ind i det her. Men jeg skal da godt indrømme, jeg synes efterhånden, det er svært at se sig ud af det hele. Gode venner hjælper og vi må jo prøve at støtte hinanden i det her, så godt vi kan. Og jeg er heldig, at jeg har nogle fantastiske venner. Det er meget at være taknemmelig for. Igår fik jeg flere hyggelige beskeder og god samtale med en anden veninde, som på bestilling, udover det gode selskab på, hvad der var Susanne’s fødselsdag. Solen skinner og det hjælper altid.

Nu vil jeg hvile mig og prøve om jeg kan få en fæl hovedpine til at forsvinde og ønske jer en god dag.

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

En ugestatus

Jeg er lidt ked af det, for der sker jo ikke alverden for tiden. Og dog gør der. Sålænge jeg sidder stille og ikke bevæger mig ret meget, så kan det gå. I den stilling, kan jeg lige akkurat klare, at sidde med computeren og derfor er det på den, der sker mest. Blandt andet får jeg ordnet en del på min madblog, hvor alle mine opskrifter flytter over. Og så sker der også noget på fotosiden. Det er som I ved også nødvendigt.

Som jeg fortalte, var jeg til undersøgelser igen i tirsdags, og har siden ligget underdrejet p.g.a. smerter på den konto, oveni, at jeg har været svimmel. Så jeg har rigtig hygget mig. I går og i dag har det dog gået væsentlig bedre på den konto (det kunne dårligt andet), og det er da altid noget. Men som altid, så varer jeg mig for at være for optimistisk for hurtigt. Også svimmelheden er mindre, omend den stadig lever. Så alt i alt krydses der fingre for, at det bevæger sig i den rigtige retning i det mindste.

Som en lille optimistisk ting her i dag, fik jeg nyt komfur. Det var dejligt og det er rigtig fint. Jeg har indviet det som det sig hør og bør, og så har jeg ellers nusset her onlline. Nu er jeg megatræt, for de kom allered klokken 7 i morges. Det gav anledning til fotos. Som jeg før har været inde på, har jeg ikke meget udsyn i form af solopgang her. Men jeg har fantastisk lys engang imellem, og det havde jeg i mmorges. Jeg var heldig at fange det, for få øjeblikke efter, var det hele gråt i gråt. At fotografere handler meget om, at gribe øjeblikket også. Det gjorde jeg så i morges. Jeg håber, I får en rigtig god uge. Min er startet bedre end ventet (selvom det langt fra er optimalt). Nu er det bare at håbe, de positive takter fortsættter….

En generelt smuk dag

Dagen startede lige så smukt, som den sluttede. I morges var det den flotteste solopgang over Øresund (se min Instagram), da jeg landede ved Mattssons Rideklub, hvor jeg skulle mødes med Dustin og have min ugentlige ridetur.

Jeg kan ikke sige, jeg ikke var advaret om, at det var en frisk hest, jeg skulle ud på. Det var jeg, og det gik også godt, men jeg kan helt sikkert skrive under på, at også hos ham, er vinterfriskheden indtrådt. Hvis vi nu dansede ballet, ville jeg nok sætte mere pris på hans hop og små piruetter, men eftersom jeg prøver at få en afslappet – jeg gentager – afslappet tur i skoven, så er der noget, han har misforstået, for det var det så ikke helt. Men vi var afsted i en time og 20 minutter og mine reflekser og benmuskler virker da. Det sidste kunne jeg så godt mærke efter turen, at jeg havde brugt dem meget grundigt. Ekstra hyggeligt på turen at møde hele to galopvenner. En til fods og en til hest. Sidste kunne heldigvis fortælle mig, hvor jeg ikke skulle ride, fordi de skød i skoven. Det kunne have været “morsomt” på en så frisk hest, og hendes som ellers også er flink, havde da fået “et føl” da skytten synes, han skulle skyde lige ved siden af hende.

Vejret var på turen rigtig fint og solen skinnede endda. Og det var langt fra så koldt som frygtet. Senere blæste der mere op, blev mere gråt igen.

Jeg cyklede hjem og skulle skynde mig hjem og have noget mad, for jeg skulle faste fra klokken 14, og til i morgen formiddag. Inden var jeg dog lige forbi en af galoppigerne, men hun var der ikke, men kom så gående, så vi fik lige en sludder. Eftermiddagen er gået med at nusse rundt her og sludre med gode veninder. Julepynt sagde du? Ja, den burde jo have været oppe og noget er der også kommet op, men det bliver ikke det vilde i år. For min del er Julen sådan mere eller mindre aflyst. Jeg havde taget pynten op fra kælderen, kun for at konstatere, at det gad jeg faktisk ikke. Lidt gjorde jeg, og det er så kommer op, men størstedelen kommer i kælderen igen og venter på bedre tider.

Dagen i morgen går med en tur til optikeren. Det skal ikke være nemt, jeg har oveni alle mine andre fortrædligheder bøvl med mine kontaktlinser. Så nu undersøger vi lige, hvad det skyldes. Noget ved vi, men hvor meget der skyldes det eller det andet. Og så videre til mere undersøgelse bagefter. Jeg kunne lige så godt få det hele overstået, når jeg nu kunne.

Således startede ugen smukt, men et skrækkeligt dårlig humør (og så er jeg diplomatisk), men jeg prøver at arbejde mig ud af det, for det hjælper ikke en dyt, at gå og have det så skidt. Men engang imellem, er det bare sådan. Jeg håber I får en god uge.

Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..