Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

En tur til Nivaagård – museum og park

Hvis du vil have en gylden regel, der passer til alle, så hav denne:
Hav intet i jeres hjem, som I ikke finder nyttigt eller smukt
– William Morris

Forleden skrev min søster til mig, om vi ikke snart skulle ses. Og jo, det skulle vi vel egentlig, for tiden løber jo bare. Jeg kom med et forslag, som hun dog ikke var så meget for. Inden jeg så nåede noget mere i den anledning skrev hun og spurgte, om vi skulle tage på Nivågaard Museum og Park. Parken har jeg været i før, men ikke Museet. Udstilllingen var om William Morris, som er kendt for stoffer og tapeter, men også var kendt for mange andre ting. Bland andet sit politiske engagement og iøvrigt usædvanlige livsstil.

På museet var der selvfølgelig udstilling af hans ting, ligesom trykkeplader til tapeter, broderier etc. Derudover en stor samling af malerier, af den slags, der inspirerede ham, og han godt kunne lide. Fine informative videoer, der på fin måde forklarede, hvor omstændigt det er, at lave den slags tapeter. Ovnfor ses en af trykkepladerne. Udstillingen er ikke for stor, og det gør den overskuelig. Man går i ring, og således kan man cirkulere og få det hele en gang mere, hvis der skulle være noget, man har overset. Det er der jo næsten altid.

Læs og se mere nedenfor:
Læs resten

En tur til Hellerup

I går skulle jeg en tur til Hellerup med en aflevering til en veninde. Det bragte mig til et område, Jeg kender særdeles godt og som var passende for en cykeltur, som jeg har lovet min fysioterapeut, at jeg vil tage dagligt. Det har jeg også gjort hver dag indtil i dag. Det har ikke ligefrem været inspirerende vejr, for nu at sige det mildt. Til gengæld laver jeg mine øvelser. Så noget gør jeg dog.

Tilbage til turen i går. Det område kender jeg af 2 årsager. Dels ligger det her kvarter lige bag ved, hvor jeg i sin tid gik i skole og hvor vi gik, når vi skulle til bageren efter kanelbrød. Bageren er for længst lukket. Det kan undre, med så stort et kundeunderlag lige rundt om. Der ligger en kæmpe karé lige overfor og så ligger de ellers i mængder rundt om. Både store og små, og fra forskellige tider. Der ligger som det ses også villaer. Den her faldt jeg over, fordi det er den slags jeg elsker, og som der snart ikke er nogen tilbage af. De her huse, hvor stil, charme og bevoksning bevares og hvor alt er ikke er udraderet til fordel for nyt og langt fra bedre og helt sterilt. Hvis det her blev solgt, og det gør det jo givetvis, så skal I se charmen forsvinde hurtigere end jeg kan nå og skrive det. Den anden grund til, at jeg kender det område er, at jeg en overgang rendte til Gynækolog også i det nabolag.

Jeg forstår ikke moderne menneskers trang til at udradere alt, hvad der er hyggeligt. Som jeg var inde på nyeligt, så er er et af mine favorittræer lige blevet fældet. Et der tegnede hele området, det stod i. Det stod endda mod øst og nord, så ingen stor skade der. Det her træ var ca. 30 år gammelt – ihvertfald. Det var ikke helt samme slags som det træ foran huset her. Jeg indrømmer det ovenfor kunne sagtens tåle lidt beskæring, men det er okay med mig, som det er. Som det ses, var vejret lige der fantastisk, men det varede ikke ved, og blev koldt igen.

Ganske samme problematik møder jeg, når jeg kører igennem et andet område, når jeg skal i stalden. Et område der er kendetegnet af meget, meget høje træer. Jeg ved ikke, om det er forbudt at fælde dem, men ihvertfald skærer folk så alle de nederste grene af, så det ligner en parodi på træer og især de træer det vitterligen skulle være. Det samme ser man når folk uden blusel skærer toppen af ikke mindst birketræer. Det er en vederstyggelighed af de større. Intet er smukkere end en fuldvoksen naturlig birk. Hvis folk ikke kan lide træer så flyt dog til et område uden og lad være at ødelægge et område, der burde være kendt for masser af træer og grønt. En ting er min mening, som i den sammenhæng er ligemeget, for folk har selv betalt for deres huse etc., men hvis vi ingen træer, buske og planter har, har vi heller intet dyreliv og kvas for dem at leve i. Så jeg håber, jeg med mine små opråb kan mane folk til at tænke sig lidt om. Husk du kan altid fælde, men når du har gjort, så er det for sent.

Og så er der jo altid, det evigt tilbagevendende om de gamle smukke vinduer – bevaring!! Ja, jeg lyder som en gammel sur kælling, og på det punkt her, er jeg det faktisk også. Jeg tror, der kommer en dag, hvor man vil rive hårene ud af hovedet på sig selv, over alt det man bare har kasseret og forkastet. Og igen, smag og penge hører bestemt ikke nødvendigvis sammen. Og jeg ville mene, at netop i mit område, skulle der være råd til at tænke sig bare lidt mere om, og gøre tingene rigtigt. Men hvad ved jeg.

Imens undrer jeg mig over, om vi overhovedet får sommer i år, og hvad jeg skal lægge af planer for den. Lige nu er jeg for træt til noget som helst. Så en planlagt tur ud i morgen hænger i en tynd tråd, og hvis det pisser ned igen…og det har de lovet. Suk!

Nu med ny altan

Vi har været under belejring nogle måneder nu. Vi skal have nye altaner. Det var tiltrængt.Jeg har været meget skeptisk, for vi vidste, at det ikke blev altaner magen til dem, der var der. Gulvene havde jeg en klar forestilling om, for de havde fortalt mig det. Men selve rammen om jeg så må sige, var det springende punkt. Ikke langt herfra, er der nogen, der har nogle perforerede aluminiumsaltaner, og jeg må være ærlig, de er ikke kønne. Det er en ejendom fra samme periode som denne her og måske endda også arkitekt. Så jeg gruede. Endnu værre, hvis det var blevet ligesom dem til den anden side.

I morges så der ud som på de første fotos. Det har været svært at følge med i, hvornår de kom. Engang imellem var det hveranden dag og andre var det hver dag, og når de så kom, så var det meget forskelligt, hvorlænge de blev. Dog vil jeg sige, jeg synes ikke de nogensinde har været her længe. Men fremad skred det. Jeg var den sidste der fik revet ned, men ifølge planen så også den første, der fik op. Det holdt stik. I dag da jeg kom hjem, var altanen færdig og den er langt, langt pænere end jeg havde forestillet mig. Nu skal jeg så finde ud af, at indrette den igen. Jeg vil noget andet nu, så også på det plan rydder jeg op. Men nu kan jeg sidde der. Så skal vejret bare spille med. Men heldigvis er altanen mod sydvest, så er der sol, så kan man sagtens sidde derude, også selvom det er relativt koldt. Til gengæld, kan det på varme dage være umuligt, fordi der simpelthen bliver for varmt.

Men ihvertfald her ser I den nye altan og på gulvet stod, hvad jeg synes, var så god stil. En hilsen fra Altan.dk med et tillykke med den nye altan og en flaske champagne – det var da så flot! Så hvis vejret ellers leger med, kan jeg drikke champagne derude en af dagene…. God Kristi Himmelfart til jer!

At forene det nødvendige med det hyggelige

Så blev det tid til en lille hilsen igen. Onsdag skulle jeg til scanning/røntgen på Røntgenklinkikken på Trianglen. Det var fantastisk vejr, så jeg hoppede af toget incl. min cykel på Nordhavn og gik/cyklede ned mod Østerbrogade af Ndr. Frihavnsgade. En dejlig gade med masser af liv og butikker etc. Jeg satte mig ved Emmery’s og fik en kop kaffe i solen. Jeg var i god tid. Man skal gribe den slags øjeblikke. Så trillede jeg videre og havde stadig god tid og det kom der så ovensiddnde fotos ud af.

Jeg har altid holdt af de mange smukke ejendomme, der er på Østerbro. Det er dog utroligt indimellem, hvad der tillades af vandalisme på dem. Men sådan er det åbenbart. Heldigvis er de da meget fotogene uanset, og Søerne sådan en dag kaldte jo på at blive fotograferet. Det blev helt godt synes jeg.

Resultatet af scanning/røntgen var, at jeg har noget slid svarende til alder i den finger, der var årsag til besøget. Så langt så godt, bortset fra den jo gør ondt. Men det er jo så bare en ting mere. Men sålænge det ikke er værre, så må jeg virkelig egentlig ikke klage. En anden undersøgelse var også normal, og den var faktisk vigtigere. Det regnede jeg nu også med, den var, men stadig.

I dag er det galopdag, og jeg skal derned. Lige nu er der nul energi, men jeg tænker da, at jeg tager derned alligevel. Jeg kan ligge lige det i det, jeg vil og kan, men når man er så smadret som jeg er lige nu, så er bare det, at komme ud en overvindelse. Vejret er stadig lunefuldt og tåget, så jeg skal ihvertfald pakkes godt ind. Det bliver noget med de lange strømper og dynejakke tror jeg. Det er så svært, for senere, kan det blive næsten 20 gradder. Suk! Jeg må hellere se at komme under bruseren og førsøge at vågne. Jeg ønsker jer en god weekend.

På høje tid

Vesterbrogade med Axelborg og Axel Towers

Mikkel Bryggers Gade

Nytorv

Knarbrostræde

Gammel Mønt

Rosenborg slot

Gammel Mønt, fra den anden side

I går var en særlig dag. Hver dag er særlig egentlig. Som min mor sagde, hver dag er Nytårsaften. Og det er jo sådan set rigtigt. Men i går var særlig derhen, at jeg mødtes med en veninde, jeg har kendt i ca. 20 år, men aldrig har mødt. Nu skulle hun til København, og så skulle vi da helt sikkert mødes.

Hun er som jeg også adopteret og også fra Tyskland, og det var det fælleskab, der bragte os ammen for snart lang tid siden. Det bliver det så ved med. Det var hende, der tog sin test og fik resultater samtidig med mig. Det var fantastisk, at vi har kunnet dele oplevelserne. Der er stadig meget, at efterforske og hun kan være mig til hjælp for modsat mig, taler hun tysk og kan hjælpe mig med det. Og det er mest på den side, der skal “rodes” nu.

Altså skulle vi da helt sikkert mødes nu, hvor hun kom her. Hun skulle lande på hovedbanen klokken 12.40, men var der hele 40 min. tidligere, så jeg stod i Netto, da hun ringede og sagde, at hun var landet. Nå, men hun ventede og jeg kunne være, der på meget kort tid. Det var jeg, og så skulle vi ud og have noget frokost. Vi skulle på 42Raw. Vi gik derned og så gav det pludselig mening, at man ikke kunne bestille bord, men alt det skriver jeg mere om herovre senere. Mens vi ventede på, at der blev plads, gik vi en tur over i Kongens Have en tur. Min veninde har ikke været her siden sin skoletid for længe siden, så det var sjovt at vise hende rundt. Vi gør mere næste gang.

Efter et smut i Kongens have, gik vi retur og fik dejlig frokost og snakken gik i en grad, så pludselig var klokken 17, og vi var helt blæst af alt den snak. Så vi gik til Nørreport og fandt Metroen til hende og jeg susede så op og fik toget hjem. Hold nu op, jeg var træt. Men glad for en velllykket dag. Men ekstra træt bliver man, når man er svimmel og jo mere træt, og jo mere jeg gør, jo mere svimmel. Jeg gik over 11.000 skridt i går, så det blev da til noget. Og med tanke på, at jeg ikke har lavet noget rigtigt de sidste lange stykke tid, så trætter det i sig selv.

I dag har jeg slappet af her med computeren og så har Toby (min venindes hund) været her for en kort bemærkning. Men jeg siger så vidt muligt ikke nej til at have ham. Det er så hyggeligt og jeg elsker den lille fis. Min veninde kom forbi efter ham, og så havde hun købt et par persienner mere, jeg manglede for mig, lige som jeg skulle låne saven igen. Vi drak en kop te og spiste lidt kage.

Nu vil jeg sove og så må vi se, hvordan i morgen. Planen er banen, men hvis det bliver snevejr og hundekoldt, tror jeg, at jeg bliver her, men lad os nu se. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend og igen takke min veninde, for en dejligt selskab.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

En ugestatus

Jeg er lidt ked af det, for der sker jo ikke alverden for tiden. Og dog gør der. Sålænge jeg sidder stille og ikke bevæger mig ret meget, så kan det gå. I den stilling, kan jeg lige akkurat klare, at sidde med computeren og derfor er det på den, der sker mest. Blandt andet får jeg ordnet en del på min madblog, hvor alle mine opskrifter flytter over. Og så sker der også noget på fotosiden. Det er som I ved også nødvendigt.

Som jeg fortalte, var jeg til undersøgelser igen i tirsdags, og har siden ligget underdrejet p.g.a. smerter på den konto, oveni, at jeg har været svimmel. Så jeg har rigtig hygget mig. I går og i dag har det dog gået væsentlig bedre på den konto (det kunne dårligt andet), og det er da altid noget. Men som altid, så varer jeg mig for at være for optimistisk for hurtigt. Også svimmelheden er mindre, omend den stadig lever. Så alt i alt krydses der fingre for, at det bevæger sig i den rigtige retning i det mindste.

Som en lille optimistisk ting her i dag, fik jeg nyt komfur. Det var dejligt og det er rigtig fint. Jeg har indviet det som det sig hør og bør, og så har jeg ellers nusset her onlline. Nu er jeg megatræt, for de kom allered klokken 7 i morges. Det gav anledning til fotos. Som jeg før har været inde på, har jeg ikke meget udsyn i form af solopgang her. Men jeg har fantastisk lys engang imellem, og det havde jeg i mmorges. Jeg var heldig at fange det, for få øjeblikke efter, var det hele gråt i gråt. At fotografere handler meget om, at gribe øjeblikket også. Det gjorde jeg så i morges. Jeg håber, I får en rigtig god uge. Min er startet bedre end ventet (selvom det langt fra er optimalt). Nu er det bare at håbe, de positive takter fortsættter….