Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

En tur til Nivaagård – museum og park

Hvis du vil have en gylden regel, der passer til alle, så hav denne:
Hav intet i jeres hjem, som I ikke finder nyttigt eller smukt
– William Morris

Forleden skrev min søster til mig, om vi ikke snart skulle ses. Og jo, det skulle vi vel egentlig, for tiden løber jo bare. Jeg kom med et forslag, som hun dog ikke var så meget for. Inden jeg så nåede noget mere i den anledning skrev hun og spurgte, om vi skulle tage på Nivågaard Museum og Park. Parken har jeg været i før, men ikke Museet. Udstilllingen var om William Morris, som er kendt for stoffer og tapeter, men også var kendt for mange andre ting. Bland andet sit politiske engagement og iøvrigt usædvanlige livsstil.

På museet var der selvfølgelig udstilling af hans ting, ligesom trykkeplader til tapeter, broderier etc. Derudover en stor samling af malerier, af den slags, der inspirerede ham, og han godt kunne lide. Fine informative videoer, der på fin måde forklarede, hvor omstændigt det er, at lave den slags tapeter. Ovenfor ses en af trykkepladerne. Udstillingen er ikke for stor, og det gør den overskuelig. Man går i ring, og således kan man cirkulere og få det hele en gang mere, hvis der skulle være noget, man har overset. Det er der jo næsten altid.

Læs og se mere nedenfor:
Læs resten

En tur til Hellerup

I går skulle jeg en tur til Hellerup med en aflevering til en veninde. Det bragte mig til et område, Jeg kender særdeles godt og som var passende for en cykeltur, som jeg har lovet min fysioterapeut, at jeg vil tage dagligt. Det har jeg også gjort hver dag indtil i dag. Det har ikke ligefrem været inspirerende vejr, for nu at sige det mildt. Til gengæld laver jeg mine øvelser. Så noget gør jeg dog.

Tilbage til turen i går. Det område kender jeg af 2 årsager. Dels ligger det her kvarter lige bag ved, hvor jeg i sin tid gik i skole og hvor vi gik, når vi skulle til bageren efter kanelbrød. Bageren er for længst lukket. Det kan undre, med så stort et kundeunderlag lige rundt om. Der ligger en kæmpe karé lige overfor og så ligger de ellers i mængder rundt om. Både store og små, og fra forskellige tider. Der ligger som det ses også villaer. Den her faldt jeg over, fordi det er den slags jeg elsker, og som der snart ikke er nogen tilbage af. De her huse, hvor stil, charme og bevoksning bevares og hvor alt er ikke er udraderet til fordel for nyt og langt fra bedre og helt sterilt. Hvis det her blev solgt, og det gør det jo givetvis, så skal I se charmen forsvinde hurtigere end jeg kan nå og skrive det. Den anden grund til, at jeg kender det område er, at jeg en overgang rendte til Gynækolog også i det nabolag.

Jeg forstår ikke moderne menneskers trang til at udradere alt, hvad der er hyggeligt. Som jeg var inde på nyeligt, så er er et af mine favorittræer lige blevet fældet. Et der tegnede hele området, det stod i. Det stod endda mod øst og nord, så ingen stor skade der. Det her træ var ca. 30 år gammelt – ihvertfald. Det var ikke helt samme slags som det træ foran huset her. Jeg indrømmer det ovenfor kunne sagtens tåle lidt beskæring, men det er okay med mig, som det er. Som det ses, var vejret lige der fantastisk, men det varede ikke ved, og blev koldt igen.

Ganske samme problematik møder jeg, når jeg kører igennem et andet område, når jeg skal i stalden. Et område der er kendetegnet af meget, meget høje træer. Jeg ved ikke, om det er forbudt at fælde dem, men ihvertfald skærer folk så alle de nederste grene af, så det ligner en parodi på træer og især de træer det vitterligen skulle være. Det samme ser man når folk uden blusel skærer toppen af ikke mindst birketræer. Det er en vederstyggelighed af de større. Intet er smukkere end en fuldvoksen naturlig birk. Hvis folk ikke kan lide træer så flyt dog til et område uden og lad være at ødelægge et område, der burde være kendt for masser af træer og grønt. En ting er min mening, som i den sammenhæng er ligemeget, for folk har selv betalt for deres huse etc., men hvis vi ingen træer, buske og planter har, har vi heller intet dyreliv og kvas for dem at leve i. Så jeg håber, jeg med mine små opråb kan mane folk til at tænke sig lidt om. Husk du kan altid fælde, men når du har gjort, så er det for sent.

Og så er der jo altid, det evigt tilbagevendende om de gamle smukke vinduer – bevaring!! Ja, jeg lyder som en gammel sur kælling, og på det punkt her, er jeg det faktisk også. Jeg tror, der kommer en dag, hvor man vil rive hårene ud af hovedet på sig selv, over alt det man bare har kasseret og forkastet. Og igen, smag og penge hører bestemt ikke nødvendigvis sammen. Og jeg ville mene, at netop i mit område, skulle der være råd til at tænke sig bare lidt mere om, og gøre tingene rigtigt. Men hvad ved jeg.

Imens undrer jeg mig over, om vi overhovedet får sommer i år, og hvad jeg skal lægge af planer for den. Lige nu er jeg for træt til noget som helst. Så en planlagt tur ud i morgen hænger i en tynd tråd, og hvis det pisser ned igen…og det har de lovet. Suk!

Nu med ny altan

Vi har været under belejring nogle måneder nu. Vi skal have nye altaner. Det var tiltrængt.Jeg har været meget skeptisk, for vi vidste, at det ikke blev altaner magen til dem, der var der. Gulvene havde jeg en klar forestilling om, for de havde fortalt mig det. Men selve rammen om jeg så må sige, var det springende punkt. Ikke langt herfra, er der nogen, der har nogle perforerede aluminiumsaltaner, og jeg må være ærlig, de er ikke kønne. Det er en ejendom fra samme periode som denne her og måske endda også arkitekt. Så jeg gruede. Endnu værre, hvis det var blevet ligesom dem til den anden side.

I morges så der ud som på de første fotos. Det har været svært at følge med i, hvornår de kom. Engang imellem var det hveranden dag og andre var det hver dag, og når de så kom, så var det meget forskelligt, hvorlænge de blev. Dog vil jeg sige, jeg synes ikke de nogensinde har været her længe. Men fremad skred det. Jeg var den sidste der fik revet ned, men ifølge planen så også den første, der fik op. Det holdt stik. I dag da jeg kom hjem, var altanen færdig og den er langt, langt pænere end jeg havde forestillet mig. Nu skal jeg så finde ud af, at indrette den igen. Jeg vil noget andet nu, så også på det plan rydder jeg op. Men nu kan jeg sidde der. Så skal vejret bare spille med. Men heldigvis er altanen mod sydvest, så er der sol, så kan man sagtens sidde derude, også selvom det er relativt koldt. Til gengæld, kan det på varme dage være umuligt, fordi der simpelthen bliver for varmt.

Men ihvertfald her ser I den nye altan og på gulvet stod, hvad jeg synes, var så god stil. En hilsen fra Altan.dk med et tillykke med den nye altan og en flaske champagne – det var da så flot! Så hvis vejret ellers leger med, kan jeg drikke champagne derude en af dagene…. God Kristi Himmelfart til jer!

At forene det nødvendige med det hyggelige

Så blev det tid til en lille hilsen igen. Onsdag skulle jeg til scanning/røntgen på Røntgenklinkikken på Trianglen. Det var fantastisk vejr, så jeg hoppede af toget incl. min cykel på Nordhavn og gik/cyklede ned mod Østerbrogade af Ndr. Frihavnsgade. En dejlig gade med masser af liv og butikker etc. Jeg satte mig ved Emmery’s og fik en kop kaffe i solen. Jeg var i god tid. Man skal gribe den slags øjeblikke. Så trillede jeg videre og havde stadig god tid og det kom der så ovensiddnde fotos ud af.

Jeg har altid holdt af de mange smukke ejendomme, der er på Østerbro. Det er dog utroligt indimellem, hvad der tillades af vandalisme på dem. Men sådan er det åbenbart. Heldigvis er de da meget fotogene uanset, og Søerne sådan en dag kaldte jo på at blive fotograferet. Det blev helt godt synes jeg.

Resultatet af scanning/røntgen var, at jeg har noget slid svarende til alder i den finger, der var årsag til besøget. Så langt så godt, bortset fra den jo gør ondt. Men det er jo så bare en ting mere. Men sålænge det ikke er værre, så må jeg virkelig egentlig ikke klage. En anden undersøgelse var også normal, og den var faktisk vigtigere. Det regnede jeg nu også med, den var, men stadig.

I dag er det galopdag, og jeg skal derned. Lige nu er der nul energi, men jeg tænker da, at jeg tager derned alligevel. Jeg kan ligge lige det i det, jeg vil og kan, men når man er så smadret som jeg er lige nu, så er bare det, at komme ud en overvindelse. Vejret er stadig lunefuldt og tåget, så jeg skal ihvertfald pakkes godt ind. Det bliver noget med de lange strømper og dynejakke tror jeg. Det er så svært, for senere, kan det blive næsten 20 gradder. Suk! Jeg må hellere se at komme under bruseren og førsøge at vågne. Jeg ønsker jer en god weekend.

På høje tid

Vesterbrogade med Axelborg og Axel Towers

Mikkel Bryggers Gade

Nytorv

Knarbrostræde

Gammel Mønt

Rosenborg slot

Gammel Mønt, fra den anden side

I går var en særlig dag. Hver dag er særlig egentlig. Som min mor sagde, hver dag er Nytårsaften. Og det er jo sådan set rigtigt. Men i går var særlig derhen, at jeg mødtes med en veninde, jeg har kendt i ca. 20 år, men aldrig har mødt. Nu skulle hun til København, og så skulle vi da helt sikkert mødes.

Hun er som jeg også adopteret og også fra Tyskland, og det var det fælleskab, der bragte os ammen for snart lang tid siden. Det bliver det så ved med. Det var hende, der tog sin test og fik resultater samtidig med mig. Det var fantastisk, at vi har kunnet dele oplevelserne. Der er stadig meget, at efterforske og hun kan være mig til hjælp for modsat mig, taler hun tysk og kan hjælpe mig med det. Og det er mest på den side, der skal “rodes” nu.

Altså skulle vi da helt sikkert mødes nu, hvor hun kom her. Hun skulle lande på hovedbanen klokken 12.40, men var der hele 40 min. tidligere, så jeg stod i Netto, da hun ringede og sagde, at hun var landet. Nå, men hun ventede og jeg kunne være, der på meget kort tid. Det var jeg, og så skulle vi ud og have noget frokost. Vi skulle på 42Raw. Vi gik derned og så gav det pludselig mening, at man ikke kunne bestille bord, men alt det skriver jeg mere om herovre senere. Mens vi ventede på, at der blev plads, gik vi en tur over i Kongens Have en tur. Min veninde har ikke været her siden sin skoletid for længe siden, så det var sjovt at vise hende rundt. Vi gør mere næste gang.

Efter et smut i Kongens have, gik vi retur og fik dejlig frokost og snakken gik i en grad, så pludselig var klokken 17, og vi var helt blæst af alt den snak. Så vi gik til Nørreport og fandt Metroen til hende og jeg susede så op og fik toget hjem. Hold nu op, jeg var træt. Men glad for en velllykket dag. Men ekstra træt bliver man, når man er svimmel og jo mere træt, og jo mere jeg gør, jo mere svimmel. Jeg gik over 11.000 skridt i går, så det blev da til noget. Og med tanke på, at jeg ikke har lavet noget rigtigt de sidste lange stykke tid, så trætter det i sig selv.

I dag har jeg slappet af her med computeren og så har Toby (min venindes hund) været her for en kort bemærkning. Men jeg siger så vidt muligt ikke nej til at have ham. Det er så hyggeligt og jeg elsker den lille fis. Min veninde kom forbi efter ham, og så havde hun købt et par persienner mere, jeg manglede for mig, lige som jeg skulle låne saven igen. Vi drak en kop te og spiste lidt kage.

Nu vil jeg sove og så må vi se, hvordan i morgen. Planen er banen, men hvis det bliver snevejr og hundekoldt, tror jeg, at jeg bliver her, men lad os nu se. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend og igen takke min veninde, for en dejligt selskab.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.