Et stykke historie forsvinder …

Som jeg fortalte tidligere, så var jeg ude og køre mandag. De Forenede Dampvaskerier ligger på min vej hjem eller rettere, det kan
det gøre, for jeg har flere muligheder, når jeg skal både ned til Hellerup Kirkegård og hjem igen. Som regel kører jeg en forskellig vej ud og hjem bare for afvekslingen. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om, at virksomheden skulle flytte i nye lokaler og det da var ved at være noget siden den melding kom. Desværre kan jeg ikke finde artiklen, der beskrev det længere, for nu har vi heller ikke Villabyerne længere.

Og hvorfor synes jeg så lige, de her bygninger er interessante? Tjah, det er der to årsager til. Alle der kender mig ved, at jeg har en svaghed for gamle bygninger og kan se en charmee i dem. Således også disse. Derudover har de her en særlig betydning for de har en famliemæssig forbindelse. Jeg kom her som barn med min far på besøg og kan huske, da der var vaskeri og maskinerne indenfor kørte for fuld tryk. Nu er der stille – meget stille og forladt. Det er trist, for der er en vis hygge der. En hygge som man aldrig kan finde i et nok så fint nyt bygget domicil. Dertil kommer, at det var her hele virksomheden startede i 1958. Så det er et par dage siden.

Den har så vokset sig kæmpestor og jeg kan godt et sted se, at de er nødt til at flytte derfra. Men hvad så med bygningerne og grunden. Det ser ud til at den stadig er ejet af virksomheden. Jeg håber mod, hvad jeg nok frygter, at nogen kan se charmen i de skønne gamle bygninger. Selve hovedbygningen kan man da sagtens lave til lejligheder ligesom der sagtens kan laves boliger i resten af bygningerne. Jeg kan se et rigtig hyggeligt område for mig med individuelle små hyggelige boligere og grønt også. Men der skal nok bygges en eller anden rædsel. Når jeg kigger på bevaringsgraden ligger mange af bygningerne i middel graden, så om det er nok til, at de ikke bare må rives ned, tvivler jeg på, men vi får se. Nu kom jeg forbi, og synes, et så vigtigt bygningskompleks skulle foreviges

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

En god start på weekenden

Det blev en dejlig start på weekenden. Den længe ventede vaskemaskine blev leveret. Helt utroligt. Jeg var efterhånden begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville ske. Nu mangler jeg bare elektrikeren, som skal tilslutte el-delen og sætte en måler op. Jeg kan slet ikke vente med, at kunne sætte min første vask over. Som jeg vist har nævnt, så bliver det champagne, når vi når så langt.

Efter de havde afleveret vaskemaskinen, skyndte jeg mig ned i stalden, hvor jeg håbede at møde min hesteveninde, og selvfølgelig hilse på Monty. De kom faktisk et pænt stykke tid efter mig. Jeg havde en misson, der hed at Monty’s man skulle rykkes. Den vokser vildt hurtigt, så det fik vi hurtigt klaret og jeg fik en kop te, og en sludder med et par af pigerne. Det var superhyggeligt.

Så kørte jeg hjemover samtidg med, at min veninde og fik en sludder. Jeg kører en omvej forbi hende, dels for at få en snak og så får jeg lidt ekstra motion. Det skader ikke noget.

Der sker ikke så meget ellers. Jeg kan jo ikke komme på banen, men i morgen er det, hvad der ellers altid har været min favoritdag Scandinavian Opan Championship. Men som en slags plaster på såret, er de heste der starter i morgen ikke mine største favoritter, så det er ikke så slemt at undvære i år. Men jeg skal da se, herfra online.

Fotos er fra min tur senest i Dyrehaven, hvor der er fantastisk fint og grønt lige nu. Men jeg har altså ikke været der siden sidst, men jeg tager jo altid rigeligt med fotos. Hvis du synes, fotoet ovenfor virker bekendt, så er det rigtigt. Det er fordi det her er den grønne version af et taget her , da jeg var på en meget glat cykeltur. Senest var det mængden af mennesker, der var foruroligende, selvom jeg nåede ud, inden det gik helt amok.

Resten af dagen i dag, skal gå med diverse rengørings/oprydningsprojekter og også lidt madprojekter. Dagens startede lun og kækker, men nu er solen gået og der blæser en kold vind. Jeg håber, I får en dejlig weekend, og så håber jeg på bare lidt varme og sol.

Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

Troldetur

Jeg havde fået nogle Troldekugler i Julegave. Af grunde, jeg vist ikke behøver komme ind på, blev de så først byttet i dag. Jeg havde svært ved at falde i søvn, så jeg vågnede først, da klokken var 11.30. Men det var jo stadig masser af tid til at komme afsted til centrum. Jeg gjorde det, at jeg sprang i tøjet og tog toget. Det var som ryggen var i dag, ikke aktuelt, at cykle hele vejen. Jeg kunne have taget cyklen med, men det gjorde jeg så ikke i dag.

Fordi det jo var første dag, det overhovedet var muligt at bytte kuglerne, var jeg slemt bange for, at der ville være kø ved butikken. Det var der ikke og ikke nok med det, der var ikke en anden kunde så meget som i udsigt. Så det var jo dejligt, ihvertfald ikke at skulle stå i kø. Jeg fik byttet mine to kugler til dennne ene, som hedder “Omkranset af Efeu”. Som det ses på fotos, der her er fra Christian IX’s Gade, så var jeg heldig at løbe på netop efeu på vejen retur. Iøvrigt på en fantastisk ejendom, som heldigvis ikke er blevet for spoleret, ihvertfald udefra.

Jeg gik igennem Kongens Have op til Nørreport, og så fandt jeg toget hjem. Det var dejligt at få det hængeparti ud af verden, for hvem ved, hvad der sker med det her Corona næstefter. Så det er bare om at få det gjort. Jeg er ihvertfald glad for min kugle, som dårlig kan kaldes en kugle, men stadig – I ved, hvad jeg mener. Som det kan ses her, var vejret fantastisk. Der er flere fotos på Instagram.

Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød

Et hint af forår – jeg fik varmen!

I dag var vågnede jeg til noget, der kunne ligne en almindelig og anstændig tid. Jeg har fået en dårlig vane med, at sove meget længe og slet ikke kunne komme i omdrejninger. Vejret var fantastisk, så det var ikke svært at tage beslutning om, at alt andet blev sat tilside, og tage en cykeltur. Efter lidt snak med en veninde på facebook, blev turen henlagt til Hellerup Kirkegård. Det var af 2 årsager. Dels ville jeg gerne hilse på hendes forældre og bedstemor som ligger samme sted, og så lægge en blomst der og hos mine egne forældre. For der kom jeg ikke i anledning af Julen. Til gengæld fik de så en forårsagtig hilsen i dag.

Det tog mig længere end ventet at finde min venindes families grav, men det lykkedes til sidst. Det var en kombination af, at det slet ikke faldt mig ind at kigge på kortet over afsnit og at opbygningen af kirkegården ihverfald er helt ulogisk. Jeg vidste mine forældre lå i afnit 12 og således skulle hendes ligge ret tæt på. Nope de lå i den anden ende af Kirkegården – sådan lidt overdrevet. Men jeg fandt dem, og fik god støtte af et sød ægtepar, der sagtens forstod min frustration. Det var dem, der fik mig på kortet og fik mig på rette vej. Sådan er det, når man er helt fastlåst i sit eget hoved.

Heldigvis var vejret som det ses så flot og det var varmt. Jeg måtte smide min frakke til sidst og havde det stadig varmt. Det skyldte ikke mindst, at jeg havde skiunderbukser på. Det havde jeg så ikke behøvet. Da jeg fik kigget på temperaturen, kunne jeg bedre forstå, at jeg havde det varmt. Og min temmelig lange vej rundt på kirkegården hjalp ikke, men det gav noget motion, og det er aldrig skidt. Som det ses var lyset fantastisk.

Vel hjemme igen, var jeg godt nok træt og efter noget frokost faldt jeg i søvn. Senere fangende solnedgangen mit øje og kamera og den var bare helt fantastisk også. Så alt i alt en produktiv og god søndag. Jeg endte med at cykle (hvor jeg gik lidt af det) meget tæt på 14 km. Jeg håber, du også har nydt det gode vejr. I morgen står den på alt det, jeg ikke fik gjort i dag, blandt andet at vande blomster.

Et skud energi på en onsdag

Det svinger noget med engergien her. Men i dag har jeg haft et skud af energi. Det måtte jo udnyttes. Det er meget let, for har jeg energien, så får jeg også lyst til at lave 1000 ting. Helt så mange har jeg ikke nået i dag, men dog en del. Det er noget at være glad for, og det bliver jeg.

Jeg er tilbage på sporet, og faster 3 gange om ugen. Det skulle så gerne vise sig på vægten snart. Det plejer at virke, så det håber jeg. Når jeg har nået et delmål, så skal jeg skrive om det. Men det skal gøres og det skal gøres nu. Det er meningen at jeg skal være 60 og trendy – senest! Det skulle meget gerne være længe før, men ihvertfald der. Hellere i går end i morgen. Men eftersom jeg har været syg og sløj så længe, så gik der lidt “ged” i det. Op på hesten igen som man siger. Noget jeg iøvrigt også gerne vil til foråret. Om ikke ofte så ihvertfald en tur engang imellem. Intet vildt. Som jeg siger, en skridttur er fint til mig, hvis det er det. Nu ser vi, hvad der byder sig og hvordan formen er.

Men som det er, har jeg fået gjort køkken rent, vasket op, lavet suppe, og en skudfuld grønt til de her to fastedage. I går fik jeg bestilt varer hos nemlig, som kommer på fredag. Jeg har skrevet til ejendomsadministrator (igen) – hun er på speed-mail, for der er hele tiden ting, der halter her. Før havde vi vores vicevært, der holdt “børnehaven” i ave. Men som det er flyder det. Så irriterende, og de vil ikke ansætte ham igen, hvad jeg ikke forstår. Det her cirkus, må koste dem mere, det er jeg sikker på. Nå ,men ikke min beslutning, men det er altså ikke okay at komme ud, og frygte for både liv og lemmer, fordi man skal i skraldespanden! Det var situationen i dag, og midt på eftermiddagen, havde der trods deres forsikringer stadig ikke været nogen!

Ellers har jeg fået skrevet blogindlæg færdigt både her og på den anden blog, og nu er det sengetid. Der er endnu en dag i morgen. Så må vi se. Godt jeg ikke har noget, der kan blive oversvømmet, for det er det store problem rundt omkring med al den smeltende sne. Tænk nu er det næsten weekend igen! Det er utroligt!

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.