Philomena en film, men ikke kun…

Jeg vågnede i dag, og var træt. Men efterhånden vågnede jeg. Det er blevet en dårlig vane, at jeg har svært ved at falde i søvn, men selvom jeg egentlig i gamle dage var morgenmenneske, så har tingene ændret sig. Jeg kan ganske enkelt ikke næsten ikke vågne om morgenen længere. Jeg vil så sige, at det bliver lettere nu, hvor det bliver lysere. Uvist af hvilken grund har hele den her Coronating, ikke gjort sagen bedre. Gad vide, om det er fordi, man bare gerne vil hive dynen op over hovedet og blive der?? Muligheden forelægger ihvertfald.

Søndag plejer at være plantedag, men jeg har længe taget tilløb til, at jeg skulle omplante nogle af mine planter. Det havde jeg lyst til i dag, så det gjorde jeg. Det var dejligt at få gjort, ligesom jeg fik smidt nogle døde vækster ud, der stod og fyldte på altanen. Det er ligesom sådan noget, man får lyst til, når der er forår i luften. Senere blev det dog meget overskyet og det har ihvertfald støvregnet her, så der er ikke meget forår over det lige nu. Skaderne har været igang med deres redebyggeri til morgen. De bygger noget tid og så laver de noget andet – jeg gad vide hvad.

Jeg så lige reklame på TV, for en film med Judy Dench – Philomena (2013) her til morgen og skyndte mig og finde den, og begyndte at se den. Slukkede og tænkte, at jeg hellere måtte tage pligterne først, hvilket jeg så gjorde. Det viste sig, at jeg har set filmen før, hvilket jeg simpelthen ikke kan huske, jeg har gjort. Det undrer mig, for det er ellers et emne, der optager mig, af helt naturlige grunde.

Lad mit lige starte med at sige, at det her er en rigtig historie. Du kan læse mere her i artiklen i Evening Standard, men meget kort handler det om meget unge piger, der kommer “i uføre” som det hed sig førhen, og så blev skibbet afsted til et afsidesliggende kloster i det katolske Irland. Her fødte de resultatet af deres synd (ifølge nonnerne), og var det en sædefødsel og var der andre problemer, jamen så var det Guds vilje og ingen læge blev tilkaldt. Som følge af dette døde flere af pigerne og deres børn også selvfølgelig. Philomena, er netop sådan en pige, og det er hendes historie filmen beskriver. Hun får via sin datter kontakt til den forhenværende Journalist Martin Sixsmith, som hjælper hende med at finde frem til hendes søn. Det er denne proces filmen beskriver. Filmen ligger på DRTV. Derudover har Martin Sixsmith også skrevet en bog, der beskriver hele forløbet. Du kan låne bogen og filmen også faktisk på biblioteket.

Hvorfor er det her så interessant? Tjah det er det jo fordi Philomena’s søn ender med at blive adopteret bort. Sådan som den var skruet sammen var det overgreb på Philomena og de andre kvinder, og salg af børn. Mod en vis donation, fik de her amerikanere et barn i bytte eller flere. Philomena’s søn’s adoptivforældre får også en pige. Det interessante i det her er også, at det er angiveligt “gode kristne mennesker” der mishandler forsvarsløse unge pige under undskyldning af, de er hellige. Det er ærlig talt til at brække sig over. Udover filmen har jeg også personlig erfaring med katolske nonner og hele det hykelri, der omgiver det. Det gjorde, at min respekt for katalolisismen kunne ligge på et meget lille sted, allerede tidligt i livet. Og historier som denne, ligesom flere skandaler med præster, der har begået overgreb også, ikke har gjort sagen bedre. Filmen og historien generelt åbnede en Pandora’s box af skandaler af samme art som Philomenas, og Martin Sixsmith har også lavet en dokumentar (kan ikke ses online umiddelbart) om problemet.

Sådan helt pricipielt må folk jo tro, hvad de har lyst til. Mén når de misbruger den tro, til at gøre skade på andre og bruger deres tro som en undskylding for onde gerninger, så holder min tolerance op. At rive et barn fra en pige på 14 år på den måde, og andre onde gerninger, er ihvertfald ikke kristent, og bliver det heller aldrig. Tal om hykleri, som springer Richter Skalaen. Hold nu op.

Det her foregik for ikke så frygteligt længe siden. Og hele adoptionssystemet i USA, er indrettet til at undertrykke og manipulere unge piger til at opgive deres børn. Jeg har ofte undret mig over, om de overhovedet får nogen som helst oplysning derovre om, hvordan man undgår at få børn. For det er ofte man hører, at så fandt de ud af, de var gravide – hello, hvis man har sex og ikke bekytter sig, så er det en meget stor risiko! Det er, og burde være almen viden. Når det så sker, så er der altså muligheder også derovre. Men det lader ikke til, at det er noget, man bruger. Og det er heller ikke noget, jeg synes er super fantastisk, men i forhold til, de situationer der især derovre ofte komme ud af det, så var det nok at foretrække. Men netop fordi det er så almindeligt, er det åbenbart ingen stor katastrofe, for beholder man ikke barnet, står der jo masser i kø, der gerne vil overtage. De glemmer bare at tænke på barnet. De tror, det er i “den gode sags tjeneste” – og nej det er det altså ikke. Det er ikke altid lykken at blive adopteret – meget, meget langt fra. Det har vi også set rigtig mange eksempler på. Og så har jeg slet ikke berørt et mindst lige så stort problem, som er adoption fra 3. verdens lande!

Jeg kunne skrive meget mere om det her, men vi skåne jer for mere lige nu, men det var, hvad der sådan lige sprang frem i mig efter at have set filmen (igen). Jeg har også bogen liggende og den husker jeg så heller ikke, at jeg har lyttet, men det kan jeg da gøre igen også. Hvis emnet interesserer dig, så anbefaler jeg ihvertfald til en start filmen. God weekend til jer.

Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

Dagens meget bratte opvågning – Fie

Jeg stod tidligt op i dag. Ihvertfald set i forhold til, hvordan det har været senest. Jeg startede dagen med, at drikke en kop te, og lige kigge nyheder på nettet. Og så var det, at jeg nær var faldet gennem madrassen på min seng og helt ned i stueetagen (jeg bor på 2. sal). Historien om Fie Oppenhagen Arildsen, der har bedraget alle, chokerede mig i en grad, så jeg måtte læse det flere gange.

Ja, jeg var en af Fie’s mange følgere. Det blev jeg for meget længe siden på opfordring af en af hendes familiemedlemmer, som jeg kender. Der var ikke meget forgjort i at prøve og man skal da være lavet af beton, hvis ikke man bevæges af, at en så ung pige kæmper mod kræften. Hvis jeg ikke var inspireret eller synes, kunne jeg jo altid “stå af” igen. Det gjorde jeg ikke, for det viste sig, at Fie var meget inspirerende. Så jeg viste ofte min støtte til hendes opslag, og skrev en hilsen også. Og det var jeg jo så langt fra alene om.

Så her til morgen, var det ikke bare tåget udenfor, men ud af tågerne indenfor springer den her nyhed. Det er svært at forklare, men jeg følte mig i den grad næsten følelsesmæssigt voldtaget, fordi alt den omsorg, empati og medfølelse jeg har følt med hende, har været på fulstændig falsk grundlag. Skidt med mig, for jeg er “bare” en af mange følgere, men det er sgu en ubehagelig følelse, som jeg tænker mange andre også sidder med.

Dem jeg dog tænker på her, er hendes famlllie og ikke mindst hendes mand, som hun åbenbart også har ført bag lyset. Helt utroligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre. De må have det bare helt forfærdeligt. Og så er der Fie selv. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Der er vel ikke andet at sige, at hun er meget, meget syg, når hun kan finde på den slags. Og man kan kun håbe, at hun får noget hjælp.

Hvad også undrer mig er, at hospitaltet slet ikke har reageret. For nogen må da have opdaget, at hun slet ikke fik behandling?? Åbenbart ikke til trods for, hendes meget offentlige fremtræden alle mulige steder. Jeg ved ikke, om den slags kan undgås i fremtiden, men det bliver jo nok svært. Men det er godt nok en ubehagelig smag man sidder med i munden.

Det er langt fra første gang, den slags sker (se artiklen ovenfor), og jeg har også set flere afsnit af Dr. Phil, hvor der har været lignende sager. Og nøjagtigt, hvad der gør, at det “slår klik” i den grad, skal jeg ikke udtale mig om, men det sker altså. En meget trist måde at starte dagen på.

Tågede tider og rengøringsstrategier

Det er ikke fordi, der sker alverden. Jeg er ved at komme mig efter 2. omgangs dårligdom og imens får jeg indimellem styr på livet og ting her i huset. Blandt andet fik jeg en åbenbaring forleden. Ofte lider lejlighedens renlighed jo under, at jeg er dårlig og ikke orker at gøre rent. Dertil kommer at støvsugning og gulvvask, er gift for min dumme ryg. Efter at jeg så noget om organisering af pligterne her forleden, slog det mig, at jeg jo istedet for at synes, jeg skal ordne alle rum på en gang, sagtens kan dele det op.

Nu er strategien, at jeg støvsuger eller vasker gulv i et rum hver dag, og laver lidt af noget andet også (det være sig at tørre støv af, rydder op eller vasker op, hvis vi taler køkken). Det har ikke kørt længe, men nu har jeg været en omngang og det er en stor glæde, at her på den måde aldrig når at blive rigtig beskidt. Og uanset, hvor dårlig jeg er, kan jeg godt overskue et rum pr. dag. Det lyder måske lidt vildt, når jeg bor i en 2-værelses, men med min ryg, så bliver det sådan her, det fungerer for mig og jeg risikere ikke at få monsterondt i ryggen. Så jeg er glad, og det virker, og det må være det, der tæller.

Det ser ud til, at smittetallene stiger og det er jo så blandt andet her, hvor jeg bor, og det ser ud til, at der måske kommer flere restriktioner. Jeg kan dårligt blive mere begrænset, end jeg er. Jeg handler stort set alting online. Dog har jeg et ærinde i forhold til noget Julegave, men det er en butik. Ellers har jeg købt online og madindkøb gør jeg her og her. Jeg har jo fordi, jeg har været sløj været selvisoleret de seneste 14 dage. Og det bliver jeg så bare ved med. Jeg har stadig masser af projekter her. Skabe der skal ryddes ud i, og ting, der skal sorteres og evt. sendes videre, et skab, der skal slibes og males, helt bortset fra, at jeg skal have købt mig en vaskemaskine og sørge for detaljerne omkring det. Elektrikeren skulle vende retur, så jeg kunne få en ide om noget pris, men det har han ikke gjort, så nu må jeg så ringe igen!

Vejret her er godt nok fra forleden, men det er stadig vinter og koldt. Rigtig koldt nu. Det har det indtil nu ikke været. Men vi har været under frysepunktet og det kan man godt mærke selv indenddørs. jeg har ikke været ude længe, men jeg tænker, jeg ihvertfald skal prøve at gå eller cykle en tur i morgen og få hentet nogle pakker. Som de skriver, så der kan blive plads til andre, og det jo især lige nu. Både p.g.a. Covid_19 og Jul. Så jeg må hellere…..

Bekymringer – US valg 2020 m.m.

Som mange ved, så er jeg af fødsel amerikansk. Hvad mener jeg så om valget? Tjah, jeg ved det ikke. De fleste ved også, at da jeg var i USA og besøge min familie, var da Donald Trump blev valgt. Dengang kendte jeg ikke nok til Donald Trump, og synes han var et frisk pust. Og eftersom jeg ikke ville stemme på Hillery Clinton, jamen så var det blevet Trump på det tidspunkt.

Nu er vi så 4 år nede af den vej, der hedder Donald Trump og hvad skal man næsten sige til det. Han er ihvertfald for viderekommende, det er helt sikkert. Økonomisk har han leveret, og så har han jo ihvertfald slet ikke leveret i forhold til Covid_19. Joe Biden kender jeg slet ikke, men umiddelbart virker han ikke tillokkende for mig. Så jeg ser det nok som mange ser det – uanset, hvad der sker, er USA mere eller mindre på den. Man kan blive bekymret for, hvordan det amerikanske folk derovre vil reagere, næsten ligemeget hvordan det ender.

Oveni alt det her valghalløj er der Coronavirus og terrorhandlinger at forholde sig til også. Jamen vi hygger os da (ironi kan forekomme)! Det er urolige og meget bekymrende tider vi lever i. Uanset, hvad du ville stemme, ønsker jeg dig en god valgaften, hvis du skal se valg.

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

Tillykke Sir Sean Connery

I dag fylder Sir Sean Connery 90 år. Ikke mange kan bryste sig af popularitet og beundring, som han gennem sit lange liv, har været genstand for. Som det er skrevet mange steder, var det langt fra skrevet i kortene, at det ville ende sådan. Men sådan er livet så finurligt meget ofte.

Blandt mange ting, udover hans evner som skuespiller, han er hyldet for, er Sean Connery mere end en gang blevet kåret som verdens mest sexede mand. Og det er en titel, jeg til enhver tid vil tilslutte mig. Selvfølgelig er sexet måske ikke lige det man forbinder med en mand i hans nu høje alder, men så var han værdig til den titel selv som en meget moden mand som her på foto, som er fra filmen “The Rock” (1996), hvor Connery altså er 66 år gammel. Hvad der gør en mand sexet, er åh så svært, at definere og kan være mange ting. At Sir Sean har alle elementerne, er helt uden for diskussion, glimtet i øjnene, en flot fysik, en dyb sexet stemme, og så den der helt udefinerlige X-factor. For flot fysik gør det ikke alene – det er udstråling og maskulinitet af en helt særlig klasse. Mange sexede mænd findes, men ingen så vidt jeg har opdaget, mere end ham.

Han er også kendt som den bedste James Bond nogensinde, og at fylde hans sko i den rolle, har ikke været let, omend jeg personligt også holdt utroligt meget af Roger Moore, som han iøvrigt var rigtig gode venner med (ad Roger Moore’s selvbiografiske bøger).

Jeg har altid haft det sådan, at kommer der en film, så kunne og kan jeg altid se den, hvis han er med. Det skal være skidt, hvis jeg ikke gider bruge halvanden time sammen med ham på skærmen. Kun i et eneste tilfælde, følte jeg mig snydt og det var den sidste film, han lavede. En film han så vidt det siges, heller ikke selv var tilfreds med. Heldigvis har vi mange gode, at falde tilbage på.

Nu er det kun at håbe, at han får en skøn fødselsdag og herfra skal han ihvertfald have det største tillykke med dagen. Nedenfor kan du læse lidt mere om dagens fødselar.

25. august 2020 – DR – Afslog Gandalf-rolle og gik glip af en formue: Her er seks ting, du (måske) ikke vidste om Sean Connery

25th. August 2020 – The Guardian – Sean Connery at 90: a dangerously seductive icon of masculinity

Manglen på logik og forståelse – George Floyd m.m.

Selvfølgelig er hele den her historie om George Floyd ikke gået henover hovedet på mig. Langt fra. Den gør mig rigtig rigtig trist. Jeg synes, det er så meget i det her, at forholde sig til. Men her er nogle af de ting, jeg helt sikkert ved.

Jeg kender ikke hele George Floyd’s baggrund, men jeg kan læse mig til, at han åbenbart har været involveret i noget kriminelt før. BEMÆRK før! Så vidt vides, ligger det år (2014) tilbage, og han kunne meget vel været ved at ændre på netop den løbebbane, som han så iøvrigt havde udstået sin straf for. Grunden til, at han blev tilbageholdt og dræbt på en forfærdelig måde var en $20 seddel der angiveligt og muligvis var falsk! Er ca. 132 dkr. grund til at tage et liv?? Det er nu også kommet frem, at vil man endelig tale om kriminel baggrund, så havde politimanden også en, og blev hyret på trods af det!!

Uanset, hvordan du ser på hans liv, så er måden han blev dræbt på helt forfærdelig, og det skal man ikke være hverken det ene eller det andet for at forstå. Hvis man ikke føler det, vil jeg nødigt tage i min mund, hvad man kunne beskyldes for at være.

Midt i hele den her Coronakrise, var det sidste vi havde brug for, sådan en konflikt. Jeg forstår udemærket, at folk føler trang til at protestere, og at de er vrede og skuffede. George Floyd er uanset, hvad man mener om lige ham, et symbol på en problematik, der har eksisteret rigtig længe – mængden af unge sorte drenge/mænd, der er blevet helt udberrettiget slået ihjel af politiet i USA, er chockerende. Hvornår har du sidst hørt om en hvid dreng/mand, der på samme måde er blevet skudt f.eks. Jeg skal ikke sige, det ikke sker, men slet, slet ikke i samme omfang. Så har vi et generelt problem med et politi, der er for villige til at skyde…? Det kunne man jo godt mistænke. Men at de især gør det overfor unge sorte drenge/mænd, er helt uden for diskussion.

Som nævnt, kan jeg godt forstå folks umiddelbare trang til at protestere over det her. Men jeg kan samtidig se, et kæmpe problem i, at man tillader demonstrationer, når vi i måneder ikke har kunnet noget som helst, og som har tvunget landet i knæ stort set. Hvad med smittefaren? Det er fuldstændig “hen i hampen”, at man tillader de her demonstrationer med den ene hånd, når folk har været adskilt fra kærester, familie, venner og ægtefæller i måneder p.g.a. Corona. Jeg forstår det slet ikke, men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klogere end eksperter på området. Problemet, er at ingen rigig ved, hvad der vil ske, men helt logisk synes jeg dog konklusionen, må være, at det ikke er en god ide.

En anden ting, er så dem, der nævner, at vi jo ikke har racisme i Danmark. Det kommer “sjovt nok” fra hvide politikere, der aldrig i livet vil ane en *BIB* om det. Bare til oplysning, så kan jeg oplyse samme om, at det på ingen som helst måde passer. Jeg kunne komme med mange eksempler på det og langt fra kun i USA, men også i Danmark. Et eksempel er teksforfatteren Nazem, som deler sin historie på FB. Og det kan da godt være, at Danmark er et af de mindst racistiske lande, som en påpegede, men så står det sgu skidt til. Det er alt, jeg kan sige. Selv indenfor familier, kan den slags give sværdslag i 2020, så hvordan nogen kan sige noget så dumt, ved jeg ikke. Den er der, den er nok bare mere skjult, men det gør den ikke mindre. Jeg har oplevet både famlie og venner komme med de mest sårende og ubetænksomme kommentarer. Når det er sagt, oplever jeg så også, at racismen går begge veje og den i høj grad også eksistere mod de hvide.

At demonsterer i de antal nu, midt i Corona, er ikke bare dumt, det kan også ende med, at være farligt for mange, der er udsatte. Derudover bliver intet bedre af, at ty til voldlige optøjer og hærværk. Det er skammeligt og en meget meget dårlig måde, at gribe et alvorligt problem an på, og er bare at give skyts til dem, som nu vil hævde at de jo har ret i, at det bare er rebelske og uregerlige folk, de har med at gøre. Ja der skal gøres noget, men det her er ikke måden på det.

Jeg synes alle liv tæller – også dyreliv, og det må man angiveligt ikke sige i den her sammenhæng. Det gør jeg. Ikke kun George Floyd’s, men også mange, mange andre, som uforvarent har mistet livet på helt ugyldig og unødvendig grund. Så mange var ordene fra mig omkring det her.

Artikler:

Byråd i Minneapolis vil nedlægge politiet efter raceuro

8. december 2014 – Religion News – Most whites say blacks are lazier or less intelligent than whites (3 graphs)

8. juni 2020 – Regeringen tillader 15.ooo demonstrerende potentielle smittespredere igennem gaderne

American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

En Royal affære

Foto: Dominic Lipinski*

Jeg skrev det her indlæg kort efter, at nyheden om Meghan og Harry kom ud, men har ikke fået postet. Det gør jeg så nu…

Uha, som der har været skrevet op og ned om den har situation med Megan og Harry. Jeg tror, mange har en mening om det også. Mange danskere, er måske nok ligeglade, men jeg har altid fulgt det engelske kongehus meget også. Ligeledes er det ingen hemmelighed, at jeg synes, det er både vigtigt og godt, at bibeholde monarkiet, både her og da ikke mindst i England.

Det er et hus, der har haft sin del af skandaler, med hver ny generation, der har skulle tilpasse sig et liv i konstant overvågning af medierne. Forstå mig ret her, jeg er helt med på, at det bestemt ikke må være særlig sjovt. Når det er sagt, så hører det ligesom med i ihvertfald en vis grad. At det ofte tager helt overhånd og går over gevind (Prinssee Diana, var skræmmeeksemplet på dette), skal der heller ikke lægges skjul på. Jeg tænker, som meget ofte handler det om ballance.

Nogen har pippet om, at det var en dårlig beslutning, at Prince Harry sagsøgte pressen. Underligt nok, har hans bror gjort det samme uden samme skadelige virkning.

Min egen personlige opfattelse er, at pressen helt til en start, bare ikke synes om hele konceptet Meghan. Jeg kender hende ikke, men min egen opfattelse, er at hun er virker meget selvretfærdig og arrogant. Helt modsat, Kate Middelton. Parret har også udtalt, at det hele var meget værre end, hvad Meghan forstillede sig. Jeg er med på, at det er en situation, der må være meget svær at forestille sig. Alene af den grund, tænker jeg også, at man skal kende en kongelig relativt længe, før man tager “det sidste alvorlige skridt”, og Meghan og Harry har tydeligt taget det for tidligt.

At Harry naturligt, er påvirket af sin mors død og årsagen til den, hersker der ikke tvivl om. Men samtidig – det er William også! Han ballancerer det på en fin måde, og nøjatig det samme skulle Harry have gjort. Som tronfølger, har han en pligt, som man ikke bare render fra. Og skaden han og hans hustru nu påfører Kongehuset, er anseelig, og det kan jeg personligt ikke tilgive ham. Han kunne have håndteret det på så mange andre måder, end den yderst uheldige måde, han har gjort det på. Han kunne have søgt, om minimum af pligter og søgt hjælp og vejledning til at håndtere situationen for ham og hans hustru. Ville hun ikke spille med, så lad hende sidde i Canada. Der gør hun forhåbentlig ingen skade.

Nej det er håndteret så dårligt, som overhovedet vel muligt. Jeg kommer ikke til at savne dem, men har ondt af Hendes Majestæt, der skal stå model til Harry og Meghan’s teenageopførsel. Jeg håber og beder bare til, at pressen nu vil undlade at spilde vores tid med mere om dem….

*Will of course be removed upon request