Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

En stille weekend med flot vejr – igen

Jeg synes som vanligt, det er weekend hele tiden. Der sker ikke det vilde, men den her weekend har jo så nu adskilt sig derhen at jeg i morges var en tur i stalden. Monty er kommet ind fra landet, og jeg har ikke været rigtigt i stalden ellers overhovedet i år. Dels har jeg jo været syg og dels har der været alt det her Corona. Sålænge jeg var dårlig var der ingen grund til eller lyst til at rende nogen steder, og så har vejret jo heller ikke været det bedste.

Sålænge de fleste heste, er på landet og det er bidende koldt, for slet ikke at tale on snevejr, er der ikke meget sjov ved det. Nu er hestene kommet retur fra vinterferie og vejret er mere “spiseligt” om jeg så må sige. Det var fantastisk dejligt at se Monty og han var simpelthen også superglad for at se mig. Det var skønt. Og så var det selvfølgelig også hyggeligt at hilse på de tobende og de andre heste i stalden. Der blev delt gulerødder ud hele vejen rundt.

Det er så det vildeste, der lige er sket. Der er ikke nogen vilde projekter her udover alt det, jeg stadig kæmper for at få af vejen herhjemme og så næste lørdag, hvor jeg skal til et mindre festligt arrangement. Og så her i ugen skal jeg have byttet en Julegave inde i byen. Jeg overvejer lidt om jeg skal vente til ihvertfald tirsdag, så jeg forhåbentlig ikke skal stå i kø i evigheder. Men nu ser, vi hvordan jeg føler, når jeg vågner i morgen. Foreløbig vil jeg ønske jer en god uge, og så må vi se, hvordan det går med alt det her åbning af diverese. Men logisk, nej det er det dælme ikke.

Begge fotos er fra i torsdags, hvor jeg var i Forstbotanisk. Det ene på vej hjem derfra og det andet, er selvfølgelig taget her, om aftenen.

Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød

Et skud energi på en onsdag

Det svinger noget med engergien her. Men i dag har jeg haft et skud af energi. Det måtte jo udnyttes. Det er meget let, for har jeg energien, så får jeg også lyst til at lave 1000 ting. Helt så mange har jeg ikke nået i dag, men dog en del. Det er noget at være glad for, og det bliver jeg.

Jeg er tilbage på sporet, og faster 3 gange om ugen. Det skulle så gerne vise sig på vægten snart. Det plejer at virke, så det håber jeg. Når jeg har nået et delmål, så skal jeg skrive om det. Men det skal gøres og det skal gøres nu. Det er meningen at jeg skal være 60 og trendy – senest! Det skulle meget gerne være længe før, men ihvertfald der. Hellere i går end i morgen. Men eftersom jeg har været syg og sløj så længe, så gik der lidt “ged” i det. Op på hesten igen som man siger. Noget jeg iøvrigt også gerne vil til foråret. Om ikke ofte så ihvertfald en tur engang imellem. Intet vildt. Som jeg siger, en skridttur er fint til mig, hvis det er det. Nu ser vi, hvad der byder sig og hvordan formen er.

Men som det er, har jeg fået gjort køkken rent, vasket op, lavet suppe, og en skudfuld grønt til de her to fastedage. I går fik jeg bestilt varer hos nemlig, som kommer på fredag. Jeg har skrevet til ejendomsadministrator (igen) – hun er på speed-mail, for der er hele tiden ting, der halter her. Før havde vi vores vicevært, der holdt “børnehaven” i ave. Men som det er flyder det. Så irriterende, og de vil ikke ansætte ham igen, hvad jeg ikke forstår. Det her cirkus, må koste dem mere, det er jeg sikker på. Nå ,men ikke min beslutning, men det er altså ikke okay at komme ud, og frygte for både liv og lemmer, fordi man skal i skraldespanden! Det var situationen i dag, og midt på eftermiddagen, havde der trods deres forsikringer stadig ikke været nogen!

Ellers har jeg fået skrevet blogindlæg færdigt både her og på den anden blog, og nu er det sengetid. Der er endnu en dag i morgen. Så må vi se. Godt jeg ikke har noget, der kan blive oversvømmet, for det er det store problem rundt omkring med al den smeltende sne. Tænk nu er det næsten weekend igen! Det er utroligt!

Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.

Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

Solskin og tilbageslag

Efter igen at have været knap så frisk, synes jeg i dag, at jeg skulle ud og gå en tur, nu hvor solen skinnede. Det var også fint nok, og det var ikke fordi, jeg på nogen måde overdrev. Jeg gik 2 km, men det til trods fik jeg næsten med det samme bagefter, helt utroligt ondt i halsen – igen! Nu har det stået på i ihvertfald 2 mdr. on/off. Jeg har været til lægen, og der ligger en podning på laboratoriet, som jeg får besked på i næste uge. Men hvis det er noget virus hjælper det jo lige nøjatigt ikke en dyt.

Det eneste gode, der er at sige om det, er da at i disse tider skal jeg jo ingenting, så jeg kan med fin samvittighed bare ligge her og komme mig konstant og hele tiden. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde, synes det er fedt, for jeg har stadig masser, jeg gerne vil have lavet her, men det bliver så ikke lige nu. Suk! Som det ses tog jeg kameraet med og fangede lidt indtryk på vejen.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet en e-mail færdig og nu vil jeg gå ud og tage mig en kop te med Stroh rom. Faktum var, at jeg sov til klokken 11.30 og allerede det, burde måske sige mig, at jeg ikke skulle have gået tur, for helt frisk var jeg ikke, og det er jeg så slet ikke nu…. Jeg håber jeres uge går bedre!

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

Tågede tider og rengøringsstrategier

Det er ikke fordi, der sker alverden. Jeg er ved at komme mig efter 2. omgangs dårligdom og imens får jeg indimellem styr på livet og ting her i huset. Blandt andet fik jeg en åbenbaring forleden. Ofte lider lejlighedens renlighed jo under, at jeg er dårlig og ikke orker at gøre rent. Dertil kommer at støvsugning og gulvvask, er gift for min dumme ryg. Efter at jeg så noget om organisering af pligterne her forleden, slog det mig, at jeg jo istedet for at synes, jeg skal ordne alle rum på en gang, sagtens kan dele det op.

Nu er strategien, at jeg støvsuger eller vasker gulv i et rum hver dag, og laver lidt af noget andet også (det være sig at tørre støv af, rydder op eller vasker op, hvis vi taler køkken). Det har ikke kørt længe, men nu har jeg været en omngang og det er en stor glæde, at her på den måde aldrig når at blive rigtig beskidt. Og uanset, hvor dårlig jeg er, kan jeg godt overskue et rum pr. dag. Det lyder måske lidt vildt, når jeg bor i en 2-værelses, men med min ryg, så bliver det sådan her, det fungerer for mig og jeg risikere ikke at få monsterondt i ryggen. Så jeg er glad, og det virker, og det må være det, der tæller.

Det ser ud til, at smittetallene stiger og det er jo så blandt andet her, hvor jeg bor, og det ser ud til, at der måske kommer flere restriktioner. Jeg kan dårligt blive mere begrænset, end jeg er. Jeg handler stort set alting online. Dog har jeg et ærinde i forhold til noget Julegave, men det er en butik. Ellers har jeg købt online og madindkøb gør jeg her og her. Jeg har jo fordi, jeg har været sløj været selvisoleret de seneste 14 dage. Og det bliver jeg så bare ved med. Jeg har stadig masser af projekter her. Skabe der skal ryddes ud i, og ting, der skal sorteres og evt. sendes videre, et skab, der skal slibes og males, helt bortset fra, at jeg skal have købt mig en vaskemaskine og sørge for detaljerne omkring det. Elektrikeren skulle vende retur, så jeg kunne få en ide om noget pris, men det har han ikke gjort, så nu må jeg så ringe igen!

Vejret her er godt nok fra forleden, men det er stadig vinter og koldt. Rigtig koldt nu. Det har det indtil nu ikke været. Men vi har været under frysepunktet og det kan man godt mærke selv indenddørs. jeg har ikke været ude længe, men jeg tænker, jeg ihvertfald skal prøve at gå eller cykle en tur i morgen og få hentet nogle pakker. Som de skriver, så der kan blive plads til andre, og det jo især lige nu. Både p.g.a. Covid_19 og Jul. Så jeg må hellere…..