Derbyweekenden

Det var Derbyweekenden i den forgange weekend. Med det menes, at der er løb både lørdag og søndag, med Derbyet om søndagen og Scandinavian Open Championship om lørdagen.

Det er en hård en at at komme igennem. Men det er også rigtig hyggeligt og festligt. Især om søndagen, hvor revl og krat kommer fra nær og fjern. Så folk man ikke har set i årevis, kan dukke op ud af det blå, og andre har man bare ikke set længe, men på Derbydag, dukker næsten alle op med en tilknytning til sporten. Som det kan ses på mit foto, var der i høj grad mange, der havde fået samme ide. Det er længe siden, der har været så mange mennesker. Det var dejligt at se.

Lørdag (og søndag for den sags skyld) var der fest efterfølgende. Der blev vi og fik noget at spise og drikke og hørte musik og prøvede (musikken var meget høj), at få en samtale. Så det endte med at blive en meget, meget lang dag og endnu værre var det, at vi skulle på den igen om søndagen. Jeg var meget træt, dagen efter, og således skete der heller intet, da søndagen var overstået. der var simpelthen ikke mere energi, helt udover, at ingen ligesom lagde op til det heller.

Siden har jeg været her og har prøvet at slappe af og samle ny energi. Og så har jeg selvfælgelig redigeret fotos, som der er en del af, omend langt, langt fra, hvad der ville have været i tidligere tider.

Uvist af hvilken grund, er der allerede løb igen på lørdag. Dårlig ide, for næsten alle heste har jo været ude og vi kunne alle bruge “en puster”. Men det får vi så ikke. Nu får vi se, om jeg tager derned eller bliver her. Meget afhænger også af vejret.

Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

Nu med ny altan

Vi har været under belejring nogle måneder nu. Vi skal have nye altaner. Det var tiltrængt.Jeg har været meget skeptisk, for vi vidste, at det ikke blev altaner magen til dem, der var der. Gulvene havde jeg en klar forestilling om, for de havde fortalt mig det. Men selve rammen om jeg så må sige, var det springende punkt. Ikke langt herfra, er der nogen, der har nogle perforerede aluminiumsaltaner, og jeg må være ærlig, de er ikke kønne. Det er en ejendom fra samme periode som denne her og måske endda også arkitekt. Så jeg gruede. Endnu værre, hvis det var blevet ligesom dem til den anden side.

I morges så der ud som på de første fotos. Det har været svært at følge med i, hvornår de kom. Engang imellem var det hveranden dag og andre var det hver dag, og når de så kom, så var det meget forskelligt, hvorlænge de blev. Dog vil jeg sige, jeg synes ikke de nogensinde har været her længe. Men fremad skred det. Jeg var den sidste der fik revet ned, men ifølge planen så også den første, der fik op. Det holdt stik. I dag da jeg kom hjem, var altanen færdig og den er langt, langt pænere end jeg havde forestillet mig. Nu skal jeg så finde ud af, at indrette den igen. Jeg vil noget andet nu, så også på det plan rydder jeg op. Men nu kan jeg sidde der. Så skal vejret bare spille med. Men heldigvis er altanen mod sydvest, så er der sol, så kan man sagtens sidde derude, også selvom det er relativt koldt. Til gengæld, kan det på varme dage være umuligt, fordi der simpelthen bliver for varmt.

Men ihvertfald her ser I den nye altan og på gulvet stod, hvad jeg synes, var så god stil. En hilsen fra Altan.dk med et tillykke med den nye altan og en flaske champagne – det var da så flot! Så hvis vejret ellers leger med, kan jeg drikke champagne derude en af dagene…. God Kristi Himmelfart til jer!

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer