Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

1+

Opstramninger

Jeg har besluttet, at nu må al den slendrian ophøre. Alt det her Corona har for mig, som mange andre ikke gjort noget godt for formen. Så nu er målet at gå så meget jeg kan (nogle dage, kan jeg bare ikke p.g.a. mine hofter), men cykle kan jeg altid.

Altså tog jeg mig sammen i går, ikke mindst fordi temperaturen var, så det var til at holde ud. Dertil kom, at min hofter overhovedet ikke brokkede sig. Så det var “all systems go” og jeg satte min motionsapp i sving og kom afsted. Målet for turen var en vej, jeg kom i tanke om, jeg ikke havde været på længe, og en formodning om, at der her ville være en masse flotte huse at fotografere. Dertil kom at jeg tænkte, det kom til passe med, at jeg havde sat mig for at gå 5 km, og dels skal jeg jo ud, men jeg skal altså også have energi til at komme retur. Det viste sig så, det var længere, for jeg endte med at gå 6 km. Jeg var godt træt og havde ømme fødder, da jeg nåede hjem. Og mine planer for at få lavet noget mere blev ikke til voldsomt meget. Det er mit nemesis. Jeg løber tør for energi, så jeg skal ligesom vælge dagens aktivitet, og så være tilfreds med det. For at tro, at jeg kan gå sådan en tur og så gøre hovedrent, lave lækker mad og ….vælg selv! Det er utopi. Jeg kan formentlig godt få lavet noget mad, men at være særlig kreativ, er der ikke energi til.

Men jeg kan som regel godt “nørkel” computer selvom, jeg er træt. Det skal jeg så heller ikke overdrive, for så står mit hoved helt af. Så det er hele tiden en ballance. Ikke at jeg ønsker det sådan, men sådan er det. Og så kan det have følger i dagene efter, som i dag, hvor jeg ikke har kunnet hænge sammen. Det er sådan en dag, hvor jeg aldrig er blevet rigtig vågen.

I morges havde jeg håndværkerbesøg, der lige skulle udbedre på et tidligere besøg, og således sørgede han for, at jeg kom op, og dog fik noget ud af dagen. Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået lavet så meget, som tilfældet blev. Jeg fik handlet og forberedt til noget mad til senere på ugen, hvor jeg skal til noget komsammen. Og med min veganske livsstil, så er det ofte praktisk selv at tage noget med. Så det gør jeg, og så kan de andre selvfølgelig også få. De elsker mine kager, så jeg har lovet at tage kage med. Derudover tager jeg nok en vegansk steg og en tærte med. Det skal jeg så lave færdig i morgen. Skulle jeg få energi til overs – ja jeg ryddeer stadig op.

Viste fotos er faktisk (igen) taget med min mobiltelefon. Mit kamera, driller mig gevaldigt og er nok godt og vel ved at være slidt op. Det har altså også holdt i 10 år, så det er vel fair nok. Så det er også noget, jeg skal finde en løsning på.

Nu har jeg hundebesøg og sidder og venter på at min veninde kommer retur og henter. Så skal jeg godt nok sove og så op og være aktiv i morgen. Jeg håber dagen i morgen bringer lidt fred og ro, og ikke mængden af dårlige nyheder, dagen i dag har været overstrømmet med.

Nogen er til skov og nogen strand og vand. Hvis jeg skal vælge, vælger jeg skov. Viste fotos er fra Charlottenlund Skov ved Charlottenlund Slot. Du kan se flere på min Instagram.

0

Cykeltur , næsten weekend og varme hveder

Jeg tror dårligt, jeg kan huske så flot et forår. Og måske Coronakrisen har sin del af skylden for det, for selvfølgelig har der jo nok været nogle lige så fine. Men hold op, hvor er der fint derude. Ikke at jeg havde energi til det i går heller, men jeg skulle på Apoteket og da jeg så var ude, og det var så fint, så måtte jeg jo cykle en tur. Det blev et smut ind i Dyrehaven og hjem ad Strandvejen og Damgårdsvej. Langt fra min længste tur, men eftersom jeg i forvejen ikke var frisk, så var det langt bedre end ingenting.

I dag har jeg faktisk også overgået mig selv. Til en start var jeg så svimmel og dårlig, at jeg ikke troede, jeg ville kunne udrette noget som helst. Senere fik jeg det bedre og så fik jeg faktisk gjort, hvad jeg hele tiden havde sat mig for – Varme hveder! Det har været et projekt flere år, og nu blev det endelig. Jeg havde ikke helt nok hvedemel, så jeg supplerede med sigtemel. Nu får vi se, hvordan de smager. Uover hvederne fik jeg lavet mine “Mørbradbøffer”, og det smagte så dejligt.

Det er næsten weekend igen og igen ingen galop. Løbene som er udsat til mandag, bliver uden puplikum. Jeg savner mine løb, hestene og alle de dejlige mennesker, jeg plejer at møde dernede. Jeg kan sagtens hygge mig her med masser af ting, jeg skal have gjort, men alligevel.

På min vej hjem mødte jeg det her fantastiske træ. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er for et, men måske nogle af mine læsere kan. Resten af fotos ligger på min Instagram, og dømmer jeg på dem, som har været forbi og smide et like, så er de slet ikke så tossede. Så kig forbi, de to seneste indlæg. Jeg gad ikke tage mit kamera med, men som det ses, så gør min mobil det ganske udemærket. Rigtig dejlig weekend, når I når så langt og pas på jer selv!

0

Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

0

Hvad skete der med det der “hold afstand”?

Endnu en gåtur i det mest fantastiske vejr i går. Dog var blæsten kold, men dejligt, at få noget frisk luft. I dag gik turen ned til Ordrup Park og hjem igen. Lidt længere end dagen før. Jeg må sige, jeg undrer mig. Det hed sig, at vi stadig skulle følge reglerne om sikkerhed og afstand, og man gør det nok også i skolen. Det hjælper skisme ikke meget. Når de her unger går fra skole, så mænger de sig altså lige så meget, som var der intet på denne jord, der hedder Corona! Så er alle de her regler jo fuldstændig ligegyldige. Jeg er spændt på at se, hvordan det her spænder af, for ikke at sige bekymret.

Det stod da ikke bedre til nede ved Joe & The Juice, hvor folk skulle have deres sandwich etc. De holdt ihvertfald ikke afstand. Når de siger, vi er så gode til at holde afstand, så har de ikke været i Charlottenlund. Det er helt sikkert. Heldigvis er vi også mange, der følger reglerne, men er det nok….Og imens stiger dødstallene både i Sverige og USA, hvor de tager meget let på det her….

Som altid røg der lidt fotos i kassen og det er jo svært at lade være i sådan et smukt vejr. Dagen i dag skal bruges på så meget af mine projekter jeg orker. Jeg må sige, jeg er træt, meeget træt. Jeg faldt først i søvn da klokken var over 3 i nat. Og klokken 9 synes min underbo, han skulle bore. Da han så var færdig begyndte de udenfor. Der skal nyt stakit op over mod naboen. Og fair nok, de kan jo ikke vide, jeg ikke har sovet nok…God dag til jer og pas på jer.

0

En gåtur på trods og frisk luft er godt

I forgårs var jeg ude og gå en tur. Det var der flere grunde til. Dels havde jeg det bedre, lægen havde opfordret til det og det var fantastisk vejr. Det endte med, at jeg var ude og gå i lidt over en times penge. Det havde jeg det godt med bagefter. Mine hofter er langt fra samarbejdsvillige, men jeg kæmmpede mig igenneem det.

Som det ses, så er foråret i den grad på vej og det duftede også af forår allevegnne. Så var det ikke for det her virushalløj, ville det have været perfekt altsammen. Nåh ja, og så mit helbred. I skrivende stund, er jeg “slået hjem” (ha, ha) igen, og er lige vidt og sløj igen. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op. Men eftersom alting er, som det er, tænker jeg bare, at jeg bliver liggende her. Suk! Om ikke andet så nåede jeg da lige ud og få lidt forårsluft og indtryk. Så må vi se, hvornår det bliver igen. Lige nu er jeg ikke til noget som helst……Jeg håber I kan underholde jer, og få det bedste ud af situationen. Følg med på min Facebookside, der deler jeg gode ideer til, hvad du kan foretage dig udover mit indlæg fra forleden. God søndag til jer. Hvis I vil se alle fotos samlet, så ligger de her.

>

0

En lille tur i forårsluft

Så blev det weekend igen, og som nævnt i tidligere indlæg, så har der ingen vilde planer været her. Og godt det samme, for i morges vågnede jeg op, og var sløj og havde ondt i halsen. Det er heldigvis gået stort set over i løbet af dagen, men jeg skal ikke “tror jeg er noget” for hurtigt.

I går havde jeg det faktisk fint, og også derfor, så ville jeg egentlig gerne ud i det tilsyneladende dejlige vejr. Jeg tænkte på cykeltur, men den fornøjelse, er lidt ødelagt for tiden, fordi min cykel har fået en fejl på gearene. Så det kan jeg så også rende om, formentlig i ugen der kommer. I stedet gik jeg en tur, og fotos er fra den lille runde, som føltes meget længere i og med, at jeg havde hofter, der var meget lidt samarbejdsvillige, men jeg kom da rundt og vejret var skønt og mildt og duftede af forår.

I dag har jeg ikke været ude af ovennævnte grund, og fordi det ligger lige under overfladen. Nu må det sgu godt få en ende, alt det her pjat…..

Håber jeres weekend har været god.

0

Weekend og virus

Det her var ugen, hvor det endelig begyndte at gå rigtigt på nogle områder, og hvor det på andre, har været gået helt skævt. Helbredet er heldigvis på vej i rigtig retning. Ingen feber og ikke så sløj længere og heller ikke så snottet, så den rigtige vej. Der er andre ting, der går mindre godt, men det er ikke noget, jeg kan skrive om, da det er privat.

Noget andet, der bestemt ikke går den rigtige vej, er det her Coronavirus. Ikke at jeg er ekspert, men det det virker da til at være gået helt over gevind. Jeg har nu fulgt begivenhederne på Facebook, som jeg nu gør og der er snart ikke det arrangement, der ikke er blevet aflyst. Jeg har måske fået det her galt i halsen, men som jeg forstod det, er den her virus ikke værre end almindelig influenza og heller ikke farligere med mindre man er svækket. Hvis det holder stik, virker det lidt overdrevet, men som sagt, jeg er jo ikke ekspert. Hvis ikke arrangementer er aflyst, så aflyser folk selv af skræk for smitte.

Jeg har ingen vilde planer, og holder mig foreløbig her, for jeg er jo ikke frisk endnu og det skal jeg være helt og aldeles inden jeg vover mig ud i noget bortset fra det mest nødvendige. Weekenden skulle have bragt hundsitning også, men grundet virus, er også denne aflyst. Ikke fordi arrangementet er aflyst, men fordi en deltager har aflyst p.g.a.

Jeg synes, det er svært, at komme ovenpå både fysisk, omendet går den rigtige vej, men også mentalt. Hvis ikke der er det ene, er der det andet. Og det ser ikke ud til at stoppe sådan lige foreløbig. Den flotte solnedgang er to dage gammel. I dag er der ingen chance for en sådan, da det er helt overskyet, meget blæsende og koldt. For nu ønsker jeg jer en dejlig weekend og siger tak for dejlige venner.

0

Weekend vibes, eller mangel på samme

Så blev der nogenlunde styr på ryggen, som endelig ser ud til at være næsten tilbage til status før, det store nedbrud. Så langt så godt.

Som jeg også har været inde på før, så ville sløjhed og feber dog ikke forlade mig, og har nu stået på over en måned. Når jeg når dertil, så har jeg nogle ekstra stærke piller, jeg kan tage, for at slå det ned. Denngang, har det enten haft modsat effkt eller ville være endnu værre uden! Lørdag blev jeg til trods for pillerne endnu dårligere, og blev snottet. Det sidste har jeg ikke været i al den tid, jeg har været dårlig! Så nu ligger jeg her og koger og snotter.Jamen som jeg dog hygger mig! Not!

Lørdag skulle jeg ned forbi stalden, fordi jeg havde en aftale. Det have modparten så glemt. Det hele var ikke så skidt, at ddet ikke var godt for noget. Jeg fik set heste for første gang i evigheder og rykket 2 maner. Så kunne jeg tage hjem igen og aftale blev så dagen efter. Altså i går. Der var meget stille, men jeg fik dal ige hilst på et par hestevenner, inden min aftale dennegang dukkede op.

Vi fik kigget lidt på heste, og så tog jeg hjem under dynen, og her bliver jeg lige foreløbig. Fotos er nogle (syntes jeg) meget flotte røde bær (ved du hvad det er for en busk?) på en busk på Ordrup Kirkegård, som jeg gik igennem på vejen hjem lørdag. og det nederste er solnedgang i går, hvor solen beærede os med et besøg – ikke noget, der sker ofte, så man må gribe det, når det sker i disse på så mange måder grå tider….Ønsker jer en god uge.

0

Intet nyt er ikke….

som man plejer at sige godt nyt! Det går mindre godt her og af samme grund, er det jo begrænset, hvad der er at fortælle, når jeg bare er her.

Det influenza, jeg har døjet med, er vist nok (jeg skal altid passe på, hvad jeg siger) på retur og jeg har ikke haft feber i 2 dage nu. Så det er på positivlisten. På negativsiden, er min ryg. Den er fuldstændig megasart, og kan intet som helst tåle. Bærer jeg noget som helst (ikke nødvendigvis særlig tungt), så kan jeg mærke det med det samme. Så slem plejer den altså ikke at være. Det er efter den store tur, jeg havde, hvor jeg vitterligen kravlede, fordi jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg er klar over, at jeg må lave øvelser, som jeg så også er begyndt på her i dag. Dog er jeg altid megabange for, hvad jeg laver, for det mindste, kan sætte den tilbage. I dag er således første dag, hvor jeg har været oppe det meste af dagen og lidt har jeg da fået lavet:

  • Julelys ind fra altanerne og smidt i kælderen
  • Strøget gardiner og hængt dem op i stuen
  • Vandet blomster
  • Sat alle blomster på plads i vinduet i stuen
  • Hentet den nye støvsuger op fra kælderen
  • Jeg har ondt i ryggen og jeg må tage øvelserne lidt ad gangen. Sidst jeg prøvede, gik jeg for hårdt til den, og kunne dårligt gå dagen efter. Så jeg har “kun” lavet 2 i dag og så må jeg prøve det lidt og så “skrue op”. Nu vil jeg prøve at få et bad og noget aftensmad. Jeg er voldsomt træt nu og jeg sov til klokken 11, så helt frisk er jeg klart ikke endnu.

    Det piner mig, for jeg vil gerne ned til hestene. Jeg må indrømme at vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Men skidt med det, det plejer jeg ikke at lade mig skræmme af og gør heller ikke nu. Ryggen er det store problem.

    Det ser ikke ud til, at i får noget, der ligner vinter. Så for at finde rigtige vinterfotos, må jeg i arkiverne. Godt jeg har rigeligt. Og så kan det da nås endnu, for det her er fra marts. Men jeg tvivler.

    For nu er jeg bare led og ked af mit helbred, men kan kun tage en dag ad gangen lige nu.

    0