Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

Det gik sgu for hurtigt

Når jeg siger sådan, taler jeg om weekenden og ugen. Det går alt, alt for stærkt. Det har været en alt for travl uge, og jeg har slet, slet ikke fået mig selv med. Det håber jeg, at lave om på i den der kommer. Det betyder, at jeg tidligst kommer i stalden på torsdag. Jeg har ting her, jeg skal have styr på, og nu må det til, for jeg kan mærke, det sidde og trykke mig, at jeg ikke får det gjort.

Må prøve at tage en dag ad gangen og jeg starter ugen med en ridetur som altid, og lige nu skal jeg gerne indrømme, at jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan overskue det. Men jeg ved også, når jeg først er der og ser Dustin’s søde fjæs og vi er afsted, så nyder jeg det. Og jeg har kun godt af motionen og frisk luft.

I dag har jeg været til fødselsdag hos en god veninde, og det var som altid hyggeligt. Hende ser jeg i forvejen ofte og det er altid en fornøjelse. Efter fødselsdagsarrangement var jeg med hjemme og få en kop te og vi gik en tur med hundene. Men jeg er brugt nu, og går tidligt til ro. Også så jeg har så meget overskud som muligt til ridetur i morgen. En dag ad gangen er mantra lige nu…. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, og som det ses, sluttede den ihvertfald her rigtig smukt ved Charlottenlund Fort.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

Det nærmer sig….

Daurehøj Carlras sidst jeg var i stalden, men det kunne lige så godt have været i dag. Ham bliver man i bedre humør af

Det er sløjt med fotos og aktivitet i øjeblikket. Der sker faktisk ikke ret meget andet, end jeg får lavet lidt mad indimellem og så er jeg nede og ride. Jeg er fysisk og psykisk udmattet og jeg har nok med at holde “næsen oven vande”. Og selvom jeg har 1000 ting, jeg gerne vil have lavet her, så bliver det ikke lige nu. Hvis jeg når noget, er det fint, og gør jeg ikke, så må det være sådan. Sådan er det lige nu. Det lidt fotos, jeg får taget havner på Instagram i øjeblikket. Det her er også derfra faktisk.

I dag tænkte jeg så, at jeg hellere måtte komme et smut i stalden og sige god Jul. Nu ved jeg, de har en svaghed for crossainter, så jeg tog en stak under armen og tog med. De faldt i god jord og så var jeg der et par timer. Men det blev for koldt til sidst. De heste, jeg gerne ville børste, var alle optaget af andre ting, så det endte med, at jeg ikke fik børstet overhovedet. Og så blev det for koldt til sidst, og jeg tog hjemover.

Efter stalden handlede jeg lidt på vej hjem og så stod den på noget frokost og så et kogende bad, for jeg var gennemkold. Og så har jeg nusset computer, TV og lydbog lige siden.

Jeg har endnu ikke besluttet, hvad der skal i dagen i morgen, men vi får se. Jeg har nogle papirer jeg skal have printet, men det kan være det venter til på torsdag eller fredag.

Flere hak på listen, og et smut på landet

Stinger og My Nephew på landet i går

Lidt af det, jeg har fået lavet her siden sidst: 

  • Lavet Græskartærte
  • Ryddet op og ud i køkkenskab og gjort det rent – krydderihylder
  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Aflæst måler
  • Skrevet nogle Julehilsener
  • Tjekket postkassen for Guderne må vide, hvilken gang forgæves
  • Sendt Thanksgivinghilsener til familien i USA
  • Installeret mere antivirus på computeren – samme gælder mobil, men kan ikke få mit
  • login til at virke. Mere at skrive om
  • Har selvfølgelig også fået et bad, og smidt en maske i hovedet – længe siden sidst
  • Om lidt udfylde tilfredshedsundersøgelse fra lægen – gad vide, om de vil lytte (nåede jeg ikke i dag, det bliver i morgen)

  • I går var jeg tidligt oppe. Jeg skulle ned klokken lidt i 7, og så hentede en af pigerne fra stalden mig. Vi skulle med et par af hestene på landet. Jeg havde ikke været i stalden dagen før, hvilket jeg ellers skulle have været. Det er ikke så meget ved for tiden. Dels ryger hestene nu på landet, og de andre er ude og ride, og jeg tuller bare rundt der. Ofte er hestene så på walker og så kan jeg ikke engang børste på dem og holde varmen sådan. Så det er helt passende, med den der pause, jeg nævnte. Ingen siger, at jeg ikke kan trille forbi lige og sige hej, og det vil jeg da også gøre, for frisk luft skal jeg da have. Det hører I om, og kameraet kommer jo også med, ihvertfald engang imellem.

    Vi kørte afsted og Gudskelov, vi skulle nordover og ikke modsat, for på motorvejen, indtil vi drejede ved Hørsholm, holdt de i kø i modsat kørebane. Vi landede og fik læsset hestene af og ind i hver sin boks. De skulle lige have dækkener på inden, vi lukkede dem ud igen. Vi startede med, at lukke Stinger ud på en lille fold. De havde sin begrundelse i, at han ikke havde været der før, og vi ved, hvordan han kan være på fold, så fint, at han lige så tingene lidt an alene og brændte det værste energi af. Det gik rigtig fint, og han lavede en lille opvisning for os, som ventet. Vi lod ham blive lidt for en sikkerheds skyld og hentede vi Nephew, og de kom ud på den store fold sammen. Det gik godt, og selvfølgelig tog de en spurt eller 2 ned i den anden ende af folden og tilbage igen. Vi nød og se dem nyde det, men det skal ingen hemmelighed være, at det var p….koldt! Det varmede dog mit hjerte at se min dejligste Kickermus som går på folden overfor, og som fik æble (som den eneste) og gulerødder. De andre fik også. Dejligt at se ham, men de kunne jo også godt mærke at der skete noget usædvanligt, så ikke engang Kicker var helt afslappet. Jeg tror, han kunne kende både Stinger og Nephew, som han har kendt i flere år.

    Da de havde løbet det værste af sig, tog vi dem ind igen og gav dem varmere dækkener på, og så smed vi dem ud igen. Igen observerede vi lidt på dem, men det gik rigtig fint og til sidst synes vi godt, vi kunne køre. På vejen var vi forbi stalden og hente diverse ting, bl.a. min striglekasse som skulle med hjem.

    Jeg havde noget tid ikke været helt frisk, og fik det så tjekket. Det viste sig, at jeg rendte rundt med en infektion, så jeg kom på antibiotika, og det er jeg så stadig. Måske også derfor, jeg har været så smadret. Således også i går, hvor jeg gik fuldstændig “kold” da jeg kom hjem og sov hele eftermiddagen. Det kunne jeg nu godt have risikeret at gøre alligevel, men en infektion gør da ikke noget for sagen.

    I dag har jeg udover ovensiddende, fået ny måler og fik en hyggelig sludder med den flinke mand, der kom og satte op. Jeg spekulerede på, hvad der så skete med de gamle målere. Jo, vi skal jo spare på rescourserne! Så man kører dem til Sverige og destruere dem. Istedet for at sende dem til et 3. verdens land, der kunne bruge dem eller sælge dem for bare 100 kr. Det ville være en indtægt. Det er en million målere, der skal skiftes. Jo, vi skal spare og passe på rescourserne!! Jeg siger ikke mere! Verden er sgu af lave..

    I morgen står den på lidt Black Friday og så skal jeg finde ud af at redigere video, så jeg kan få den uploadet. Nu er jeg godt træt og vil slappe af indtil jeg skal sove.

    Weekend vibes

    Jeg har lige fået mail fra en god veninde. Hun skrev, at hun var helt nervøs for, at jeg ikke har, det bedre, fordi jeg ikke har skrevet noget herinde. Det har hun jo helt ret i. Altså, at jeg ikke har skrevet. Jeg har det fysisk heldigvis okay, hvis man ser bort fra mine permanente skavanker – ad ingen influenza etc. Det er mest fordi, der ikke har været sket det vilde og jeg således heller ikke har det vilde at skrive om. Det jeg potentielt kunne skrive om, er privat og ikke noget, jeg har lyst til at dele og også grunden til, at jeg er noget stille.

    Men nu slog det mig lige, hvad jeg kunne skrive lidt om. Alle mine projekter. Nu drosler stalden og hele den aktivitet ned for mig lidt. Jeg har tænkt, at holde lidt fri nu her, når vores træner stopper. Rigtig mange af hestene går på ferie også hos den nye træner, så jeg kan ligeså godt holde lidt “fri”. Med det mener jeg bare, at så bliver der tid til andre ting. Jeg har 3 millioner projekter her, der af mange grunde bliver skubbet foran mig hele tiden. Nu er jeg begyndt at få styr på dem, et efter et. Selvom jeg ikke er i det bedste humør, så giver det en god følelse at kunne hakke af på to-do-listen.

    Indtil nu:

  • Afkalket toilettet med eddikesyre – virker så godt
  • Ryddet op i køkkenet
  • Taget to planter ind, der var en tur ude og blive vandet på altanen
  • Skiftet sengetøj
  • Købt en motionsmaskine, der er kommet under sengen – i den anledning fik jeg støvsuget under sengen og flyttet min boks over på den anden side
  • Sat en vask over, hængt den op og sat en mere over
  • Har p.t. et græskar i ovnen, og meningen er så i morgen at jeg vil lave en Græskartærte, og “Pumkin Spice Latte”
  • Har lavet en livret til aften – stuvede grønærter
  • Noget af det, jeg jo gerne vil bruge mere tid på er netop at udforske nye madprojekter og der er mange, mange i støbeskeen også, ligesom hele den del, der hedder at få min madblog op og køre, skrider frem, men der mangler jo stadig meget. Og det er noget, jeg gerne vil gøre meget mere i også.

    Også her vil jeg gerne skrive mere (nej, jeg er ikke træt af min blog, som mange andre). Der er masser af ting, jeg brænder for, og jeg kan skrive om, men dels har døgnet kun 24 timer og dels har jeg begrænset med antal skeer. Så det får komme som det kan. Men der er ihvertfald ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig. Udover nævnte, er der jo også altid fotos, som jeg i høj grad også er bagud med!!

    Jeg vil også rigtig gerne male noget mere. Det er gået helt i stå. Jeg har tænkt, jeg måske skal male lidt i morgen, når jeg har kokkereret, og hængt den maskinfuld tøj op, der ligger i vaskemaskinen nu.

    Nu er jeg møghamrende træt og vil gå i seng. Jeg har ondt i dag. Som i hele kroppen, men især mine hofter, så jeg tænker, jeg skal have noget smertestilllende også. Rigtig god weekend.