Rygnedlagt incl. varme

Lørdag morgen vågner jeg som ofte før med pludseligt opstået ondt i ryggen uden egentlig nogen anelse om hvorfor. Min ryg er tosset, og det er bare et faktum, jeg lever med. Altså er morgenen skudt igang med en stor kop citronte, dejlige boller med bacun og “ost” og bunker af smertestillende. Oveni, var det jo så oplagt at indvie varmetæppet – det er så dejligt kan jeg godt melde. Så jeg ligger her i min elevationsseng incl.varmetæppe og senere er der galop fra Fyn. Indtil da ser jeg gamle afsnit af den Britiske Bagedyst. Med de gode og originale værter. Nogle ting skal man bare ikke ændre på. Det er utroligt de ikke forstår det.

Som ofte før, havde jeg helt andre planer i går, men når ryggen er så dum, er der ikke så meget at gøre andet end at rette ind til højre. Det har jeg så gjort, og i dag bliver total afslapning. Så må vi se, om ikke det kan blive til lidt aktivt i morgen, hvor ryggen forhåbentlig er bedre. Om ikke andet, skal jeg have tømt den sidste vindueskarm til vinduespudseren og en vask eller to skal det også helst blive til.

Jeg ved ikke, hvordan vejret er hos jer, men her er det koldt og blæsende. Og som jeg har skrevet på nettet, så er der ikke meget bedre, end en rigtig god løgsuppe, og så er den ikke engang svær at lave.

Rosen – den er ikke ny, men det kunne den sagtens være. Roser er en af de vækster, der kan blomstre lige til frosten sætter ind. Så langt er vi heldigvis ikke, og denne er også fotograferet i semptember for nogle år siden.

0

Tillykke Sir Sean Connery

I dag fylder Sir Sean Connery 90 år. Ikke mange kan bryste sig af popularitet og beundring, som han gennem sit lange liv, har været genstand for. Som det er skrevet mange steder, var det langt fra skrevet i kortene, at det ville ende sådan. Men sådan er livet så finurligt meget ofte.

Blandt mange ting, udover hans evner som skuespiller, han er hyldet for, er Sean Connery mere end en gang blevet kåret som verdens mest sexede mand. Og det er en titel, jeg til enhver tid vil tilslutte mig. Selvfølgelig er sexet måske ikke lige det man forbinder med en mand i hans nu høje alder, men så var han værdig til den titel selv som en meget moden mand som her på foto, som er fra filmen “The Rock” (1996), hvor Connery altså er 66 år gammel. Hvad der gør en mand sexet, er åh så svært, at definere og kan være mange ting. At Sir Sean har alle elementerne, er helt uden for diskussion, glimtet i øjnene, en flot fysik, en dyb sexet stemme, og så den der helt udefinerlige X-factor. For flot fysik gør det ikke alene – det er udstråling og maskulinitet af en helt særlig klasse. Mange sexede mænd findes, men ingen så vidt jeg har opdaget, mere end ham.

Han er også kendt som den bedste James Bond nogensinde, og at fylde hans sko i den rolle, har ikke været let, omend jeg personligt også holdt utroligt meget af Roger Moore, som han iøvrigt var rigtig gode venner med (ad Roger Moore’s selvbiografiske bøger).

Jeg har altid haft det sådan, at kommer der en film, så kunne og kan jeg altid se den, hvis han er med. Det skal være skidt, hvis jeg ikke gider bruge halvanden time sammen med ham på skærmen. Kun i et eneste tilfælde, følte jeg mig snydt og det var den sidste film, han lavede. En film han så vidt det siges, heller ikke selv var tilfreds med. Heldigvis har vi mange gode, at falde tilbage på.

Nu er det kun at håbe, at han får en skøn fødselsdag og herfra skal han ihvertfald have det største tillykke med dagen. Nedenfor kan du læse lidt mere om dagens fødselar.

25. august 2020 – DR – Afslog Gandalf-rolle og gik glip af en formue: Her er seks ting, du (måske) ikke vidste om Sean Connery

25th. August 2020 – The Guardian – Sean Connery at 90: a dangerously seductive icon of masculinity

0

American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

0

Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen

En selvbiografisk beretning om den unge kvinde (f. 1968), der beslutter sig for en 100 dages vandretur på den 1800 km lange Stillehavsrute efter at hun nåede bunden pga. morens død, skilsmisse, misbrug m.m. En udviklingsrejse med beskrivelser af naturen samt møder med mennesker

Jeg skulle finde noget at læse, og jeg havde gemt den her på “to-read-listen” og var egentlig lidt i tvivl, men trængte samtidig til noget livsbekræftende efter min seneste bog, som jeg synes, var noget dræbende om jeg så må sige. Så jeg sprang ud i den her, for det var helt anderledes, og det virkelige liv.

Jeg kan kun sige, at jeg ikke fortrød det et eneste sekund. Den greb mig fra starten af. Jeg lyttede den på engelsk, og det var en fantastisk oplæser også. Men ikke mindst, var det bare en fantastisk fortælling. Selvfølgelig om selve turen, men lige så meget om livet, døden, venskaber, forhold, og livet som sådan. Det eneste jeg kan sige er, at hvis I kan lide biografier og en rigtig god fortælling, og en rigtig velskrevet bog, så skal I altså læse den her. Jeg “slugte” den, fra den ene dag til den anden. Det skal så siges, at jeg jo heller ikke har meget andet, jeg skal lige p.t., men havde nok gjort alligevel.

Bagefter fandt jeg ud af, at bogen har ca. 3 år på bagen, og også er filmatiseret (trailer her nedenfor). Den vil jeg rigtig gerne se også. Jeg tænker, den kommer på TV eller en af mange streamingtjenester snart. Ellers fås den også at købe på CDon. Jeg lyttede den på Audible.co.uk, men den findes altså også på biblioteket. Det fandt jeg også først ud af bagefter, men det gør nu ikke noget. Men det er en nyttig oplysning for jer. Skynd jer hen og lån den. På dansk eller engelsk, efter smag. Cheryl Strayed, har skrevet flere bøger, som jeg også har tænkt mig, at lytte på et tidspunkt.

0

Black Friday, weekend og snart Jul

Det er Jul, det er cool – siges der. Her føles det ikke så coolt igen. Jeg er igen i år langt, langt fra i Julehumør. Men jeg skal nok prøve at lade være, at ødelægge det for andre. Jeg forsøger, og TV’et gør da sit til, at prøve at hjælpe til med endeløse rækker af Julefilm af varierende kvalitet. I går så jeg denne, som er basseret på en bog, som jeg også vil prøve at tjekke ud på et tidspunkt, eller ihvertfald forfatteren. Lige nu står den på denne. Julemusik og Julepynt har jeg også i bunkevis af, så jeg skulle kunne blive inspireret i stor stil. I dag har jeg dog beskæftiget mig udelukkende med online hygge og pumpkin spice latte m.m. Jeg er træt, selvom jeg egentlig har sovet, det jeg skal.

I går var det tid til at sige farvel til træneren ved en reception i staldenn. Det gik fint, og der var mange mennesker, men det var og er da meget underligt. Vi ser hende selvfølgelig igen, for om ikke andet har vi heste, vi skal hilse på, men det bliver da noget andet. Det bliver forhåbentlig okay for alle parter, når vi lige vænner os til de nye tider. Lige nu står den på ferie, som jeg var inde på. Både for heste og flere af os, som holder vinterpause. Jeg holder dog ikke pause fra mine mandagsture, så jeg får mit hestebehov dækket uanset.

Når man siger Jul, så siger de fleste også Julegaver. Jeg har nærmest afskaffet dem i år. Jeg “gik amok” med en gave til min bror, og det og nu med store udgifter til tænder m.m., så er der ikke til Julegaver i stor stil. Jeg vil hellere give dem noget, når jeg så har overskud til det, men lige nu er der lavvande i kassen og det inden, jeg har fået det fulde overblik over det med tænder etc. Noget jeg også skal have og jeg får styr på noget, der mangler hertil hjemmet. Nogle persienner, jeg har taget tilløb til meget længe. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg får dem hentet. Det bliver ikke dem, jeg gerne ville have, for de er simplethen for dyre. Men mindre kan også sagtens gøre det.

Men til jer, der skal købe Julegaver, har jeg et lille tip. Om det så er til jer selv eller andre, så er den her Bluetoothdims altså en mega smart ting, og lyden er god. Det var min veninde, der gjorde mig opmærksom på den, fordi hun selv har en. Og jeg købte så en og den er altså god og til 200,- kr. kan alle være med, skulle jeg mene (klik på foto). Ellers tror jeg ikke, jeg lige har nogle tips, men kommer jeg på noget, skal jeg selvfølgelig sige det.

Black Friday, købte jeg så noget? Ja, det gjorde jeg, men det var kun ting jeg som sådan manglede og skulle ud og købe alligevel. Og hvorfor så ikke benytte sig af det? Det ville da være åndssvagt, at lade være. Så jeg fik en Body Mist fra Bodyshop (Pink Grape – 30% på alt), som kun fås under udsalg, og så var jeg i Galopshop på banen og købe lidt fornødenheder til mine mandagsture. En jakke, en fleece, handsker og en pung. Altsammen til mere end beskedne priser, så selv min slukne pengepung kunne være med.

Nu vil jeg hvile hovedet, og slappe af. Og så vil jeg igen lige opfordre de af mine venner, der ikke er i galopsporten til at se de fantastiske dokumentarudsendelser fra Stutteri Hjortebo. Seneste er et interview med den nye generation Iben HjortBuskop. Meget interessant. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og har fået lige det, I ønskede på Black Friday, til den rigtige pris!!

0

En dansker i Hollywood

12 Strong fortæller historien om det første Specialstyrker, der blev sendt til Afghanistan efter 9/11. Under ledelse af en ny officer, må holdet arbejde med en Afgansk Krigsherre for at besejre Taliban.

Grunden til, at jeg smider denne trailer, er at jeg så et indslag på morgen-TV om den. Det bemærkelsesværdige ved den er, at den er instrueret af en dansker Nicolaj Fulgsig. Han er uddannet fotojournalist og startede som fotograf for bl.a. Politiken. Og så udviklede det sig derfra, efter han købte et videokamera. Inspirationen til den nye film, kommer blandt andet fra et ophold i Kosovo. Det særlige er også, at Nicolaj Fulsig, er blevet valgt til at instruere denne film, som er om et meget amerikansk emne, fremfor at søsætte eget projekt, hvilket er blevet gjort før.

Jeg vil se filmen, når jeg får mulighed. Det vil jeg fordi, jeg sådan generelt er interesseret i fotografering og film. Og så omhandler den noget historie, der jo i høj grad har påvirket os siden. Og alle husker, hvor de var 11. september 2011.

0

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

0

Weekend med indlagt biografbesøg

Udsigten herfra, inden jeg drog afsted

Axel Towers set fra “bagsiden”. Tv. anes Cirkusbygningen

Plakaterne i Grand Teatret

Det flotte vindue danner rammen om billetsalget – på modsatte væg, er der en cafe

Det Gamle Apotek, er spækket til randen med dejlig Julepynt

Vi skulle have en kop kaffe ovenpå filmen. Det fik vi på Villa Vino, hvor man kunne få meget andet godt til ganen

H.C. Andersens Boulevard

Jeg havde ingen planer her i weekenden. Oprindeligt skulle der have været galop, men grundet banens beskaffenhed, var der så få tilmeldte, at de valgte at aflyse. Som jeg vist har nævnt, så keder jeg mig aldrig og projekterne, står i kø herhjemme, så jeg var ikke ked af det. At jeg så ikke helt fik nået så meget, som ejg gerne ville, er en anden snak, men jeg prøver, at komme videre. Det gør jeg også, lige så stille.

Søndag morgen sov jeg rigtig, rigtig længe, og da jeg vågnede, var der en besked fra min søster, som spurgte om jeg ville med i biffen og se I’m Not Your Negro. Uden helt at vide, hvad det gik på, sagde jeg ja tak, for det er meget sjældent, jeg går i biffen, men synes det var en rigtig dejlig ide. Så vi mødtes i toget, og gik ned og købte billetter og så gik vi en lille tur.

Vel tilbage fandt vi vores pladser, og ventede på filmen. Min søster havde så i mellemtiden fortalt om James Baldwin og filmen. Jeg vil ikke bruge lang tid på at beskrive filmen, men den handler om perioden med Medgar Evers, Martin Luther King Jr., og Malcolm X., hvor Baldwin ikke er i “kampens hede” som sådan, men mere er observatør. Jeg kan kun sige, at du skal se den her film. Den efterlader en meget reflekterende, og jeg tænker stadig over den og vil gøre længe. Nedenfor ses traileren til filmen. Den giver dig en god ide om, hvad der venter, og nej det er ikke nogen munter film!

Efter filmen ville vi have en kop kaffe og gik over på Villa Vino. Hvad man ikke kunne få der, var ikke småting. Især i vin m.m. Man kunne også få noget spiseligt, men som vegetar/veganer, ville jeg have problemer og jeg ville ikke engang forsøge at få min soyamælk el. lignende til min kaffe. Lidt ærgerligt, for det ville forhindre mig i at gå derind en anden gang. Og det er dumt, for det er et rigtig dejligt sted.

Så gik vi op mod toget, og det gik i rask trav, for det var nu begyndt at regne. Jeg stod af på Hellerup og var lige forbi Netto, og så hjem. Det var en rigtig god ide at gå i biffen, noget jeg er meget sjældent. Sidst jeg var, var da jeg var i USA og så den nyeste Star Wars film, som iøvrigt også var supergod, omend det var noget ganske andet. Jeg håber, I har haft en god weekeend.

0

Sorte Holger og fædrenes synder

Jeg låner en bil i øjeblikket, og bilradioen er indstillet på en kanal, jeg ikke sådan hører så meget Radio 24/7. I den forbindelse hørte jeg udsendelsen om Sorte Holgers søn (klik for at lytte udsendelsen), og hvordan han oplevede en barndom med en storkriminel og meget selvcentreret og voldelig far. Det var ikke for sarte sjæle kan jeg afsløre. Og selv som voksen er han tydeligt påvirket af faderens overgreb.

Efter at have hørt udsendelsen blev jeg nysgerrig på ham her Holger og fandt faktisk en udsendelse lavet om ham, året før han ifølge sønnen dør en smertefuld død af cancer, hvilket også ifølge sønnen, ikke var spor for meget til ham. Han havde helst set ham pint og plaget meget mere. Det er interessant, at høre begge sider af samme historie, og at Holger slet ikke nævner sin søn stort set. Lyt og se selv og dan dig dit eget indtryk af en forbryderverden fra før “verden gik af lave”. Og så er jeg helt vild med indretningen i Holgers lejlighed, som er så 70’erne som det næsten kan blive. Fantastisk! Skriv endelig og fortæl, når du har lyttet og set. Klik på linket her og se “Sorte Holger, en gammel skurk

Artikler:

5. august 1998 – Ærlige penge, fast arbejde – ikke her!

0

Favorithuse og yndlingsaversioner

Et godt eksempel på, hvad jeg mener. Tænk at molestere sådan et smukt gammelt hus på den måde med sådan en grim stensætning- stensætning ja, men sgu ikke sådan. Før så det ud ligesom det ved siden af – smukt, naturligt og passende til huset og langt, langt kønnere

Et smukt gulstenshus, der (endnu) ikke er blevet pudset til ukendelighed – selvfølgelig hvidt – for der findes jo ikke andre “farver”, skal det endelig være – vel?

Et absolut yndlingshus, der heller ikke er moderniseret til ukendelighed og med gamle smukke vinduer. Glashuset, er bygget til for nogle år siden. Ikke at jeg havde valgt ligesådan (jeg havde valgt klassisk med sprosser), men det kan sagtens gå an og er i husets ånd, trods alt

Også et yndlingshus, men det ligger dumt. Egentlig er dette taget til min Instagramside, der helligerer sig biler, og gerne foran smukke huse. Bilen er en sjældenhed – Maserati

Dette hus er helt fantastisk, og ligger på modsatte hjørne af det ovenfor. På et tidspunkt havde nogen fået den “geniale” ide, at male det blåt! Gudskelov kom der nogen og reddede fra den grumme skæbne. Rædslen af et udhæng, har de dog desværre ikke fjernet (glasdims over hoveddøren)

Lidt længere henne ligger dette hus – også ultradum beliggenhed, men jeg er vild med altanen og stilen og ikke mindst de smukke gamle vinduer

Hele to rødstenshuse ved siden af hinanden – et særsyn efterhånden. Det første er iøvrigt til salg, 7,7 mill. og åbent hus på søndag til salg hos Danbolig, hvis nogen har lyst

Et absolut favorithus med en favoritbil foran – Mercedes Stationcar. Dog fik I mig aldrig til at betale, hvad det ville koste at købe det, for så stor er attraktionen vandudsigt ikke for mig, og slet ikke med en larmende vej foran. Taler vi direkte vandudsigt, er det noget helt andet, men jeg vil lige så gerne skov og marker – eller faktisk hellere. Dette er også et foto, du finder på 4thepassionofcars

Her er vi i udkanten af Skovshoved. Et af meget få huse, der har fået lov at beholde sin farve og ikke er blevet hvidt

Som mange ved, har jeg mine meninger i forhold til huse, arkitektur og ikke mindst, hvor meget og hvor lidt, man skal og hvordan man skal gøre det på gamle huse. Jeg elsker gamle huse, og ja det måtte meget gerne være en Patriciavilla, men andet kan bestemt også godt være flot. Jeg ser så også rigtig ofte Hammerslag, men efter de skiftede vært, så er jeg stået af. Men til sagens kerne. Hold nu op, hvor bor folk dog ens og efter min mening kedeligt – ihvertfald dem de vælger at vise frem meget ofte. Det lige med få undtagelser, men så har det også kostet spidsen af en jetjager.

Et andet program der omhandler huse og boliger er “Kender du typen?” Det har de så også ødelagt med skift af deltager. Intet ondt om Flemming Møldrup, men TV egner han sig altså ikke til. Til gengæld, er der dog der heldigvis mange, der tør skille sig ud fra mængden. Ligesåvel er Hammerslag og Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed uden Peter Ingemann, bare ikke det samme. Jeg er SÅ træt af, at danske TV-stationer ikke tager i betragtning, hvor stor værdi der er i værten. Jeg ser de gamle udsendelser, jeg ikke har set, men orker ikke de nyt. Jeg har vitterligen forsøgt. Istedet ser jeg hellere de engelske versioner af sidste, hvor de har haft de samme to fantastiske værter i mange år, og som bare er fantastiske. Ja, jeg er gammeldags og hader forandring på mange punkter.

Når vi så taler gamle huse, bliver jeg helt på tværs. Jeg kan slet ikke have, at folk smækker rædsler af nye køkkener i de her gamle huse, der slet ikke passer til dem. En anden yndlingsaversion sker her i kommunen og i det hele taget. Danmark er kendt for sine rødstenshuse især, men også gulstensejendeomme. Som det går p.t., er der snart ingen tilbage. Jeg kan ikke fortælle hvor mange huse og ejendomme herude, der er blevet pudset til ukendelighed. Murstenshuse er smukke og iøvrigt meget lettere at holde. Jeg synes, det er SÅ synd. Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil – men lad mig bare afsløre, at mange penge bestemt ikke er lig med god smag. Så er det sagt! Her ser du nogen af mine yndlingshuse, og jeg fortæller lidt om dem og som jeg opfatter dem.

Et helt fantastisk hus. Dog mistænker jeg, at de skiftede vinduer er plastik, uden jeg dog ved det. En dødssynd, og var der enevælde med mig som regent, blev de forbudt

0