Hairspray (2007)

Jeg så film forleden. Hairspray (2007), som jeg husker at have set en trailer til for snart længe siden. Som mange ved efterhånden venter jeg gerne på, at film kommer i TV før jeg ser dem og i sjældne tilfælde køber jeg en film her og der, hvis det er noget ganske særligt. Jeg har lige købt Once More (The Magic of Belle Isle)(2012). Sidste mest fordi, den er med Morgan Freeman, som for mig næsten uden undtagelse garantere en god oplevelse. Men det var ikke den, det handler om i dag – når jeg har set den formentlig.

Jeg elsker musik og som sådan kan en musikbasseret film, som regel godt udfylde et par timer, såfremt musikken falder i min smag. Jeg havde ingen ide om, hvad filmen var om på forhånd og oftes er det bedst sådan. Så går man til projektet uden fordomme så at sige. Og det er lige præcis fordommene, filmen handler om. Diskriminiation på flere planer.

Den foregår i starten af 60’erne, og filmens hovedperson Tracy Turnblad, er en temmelige kraftig pige, der elsker at danse, og hendes store drøm er at danse i et berømmet TV-show. Hendes chancer er umiddelbart ikke de største, men så sker der en hel masse, jeg ikke skal afsløre. Det lidt anderledes tvist her, er at John Travolta spiller hendes mor Edna Turnblad, og gør det aldeles fremragende. Han gør intet halvt, og således heller ikke her. Selv var jeg noget perpleks over, hvorfor han var valgt, og ikke en kvinde. Men ved nærlæsning på nettet viser det sig, at der er tradition for, at denne rolle besættes af en mand og det også er intentionen fra ophavsmandens side. Så giver det jo pludselig mening.

Der er masser af dejlig musik i filmen, og udover John Travolta, som stort set alle jo ved, hvem er, så er der prominente navne på plads som Michelle Pfeiffer (Velma Von Tussle), Christopher Walken (Wilbur Turnblad) og ikke mindst Queen Latifah (Motormouth Maybelle), som jeg bare synes, er helt genial i stort set alt, hun kaster sig over, og jeg håber meget af det, hun kaster sig over, vil blive vist her lige så langsomt. Michelle Pfeiffer (Velma Von Tussle) giver den også fremragende den som ondskabsfuldt overklasseløg, der gør alt for hendes egen datter skal få al opmærksomheden. Unødvendigt at sige, at det heldigvis ikke lykkes.

Filmen blev faktisk vist 2 gange her over weekenden, men jeg er sikker på, at holder du øje, kommer den snart igen, og så skal du bestemt se den.

Den omhandler alvorlige emner på en god måde, og understreger at man aldrig skal give op. Det hænder heldigvis også, at det lykkes at overkomme trods alle odds i virkeligheden. Vil du købe filmen eller CD’en med soundtrack, fås begge på Amazon.co.uk, og til meget rimelige penge. I skrivende stund ca. 40 kr. pr. del. Denne musical er nu også sat op i Danmark, men den har jeg ikke set, men det kan være, nogen af mine læsere har. Jeg har personligt svært ved at se det for mig, men…..

Sådan kommer babyer til verden *S*

??? ?????????? ???? )#7eventika #??????????? Seventika

Posted by Seventika on Thursday, 18 February 2016

Vil lige ønske jer en dejlig mandag med denne lille film som jeg fandt på Facebook!

En ny afhængighed – Long Lost Family

Jeg har fået en ny afhængighed her på nettet – Long Lost Family. Programmerne bliver selvfølgelig vist i England på TV, men heldigvis ligger der tonsvis på Youtube, og jeg svælger i dem, siden jeg fandt dem for et par dage siden.

Når man som jeg, sidder med tonsvis af ubesvarede spørgsmål og selv mangler halvdelen af historien – eller faktisk mere, fordi man ingen svar kan få, så kan man jo altid glæde sig over andres svar.

Mine egne spørgsmål, får jeg nok ikke svar på. Jeg skal have skrevet nogle mails i den anledning, som sidste desperate forsøg på at finde ud af mere, men jeg har ingen forhåbninger om, at det lykkes længere. Vi får se, og jeg holder jer opdateret, når jeg når dertil.

På “to-see-listen”

I dag slog jeg Hedda Hopper op i anden anledning og så at Helen Mirren spiller hende i denne film. Som stor fan af Old-School-Hollywood og den tid i det hele taget på den led, er denne film et must for mig. Jeg får den tidligst at se på DVD, eller når den kommer i TV, men alt godt kommer til den der venter. Og nu om stunder går der faktisk ikke så længe.

Ser du den, vil jeg da gerne høre, hvad du syntes. Når jeg engang får set vil jeg vende tilbage omkring den. Filmen har dansk premiere 11. februar.

Links:

Filmens officielle website

Rørende fantastisk – Joey Alexander

Jeg er bagud – jeg indrømmer det gerne. Det viser sig, at denne unge mand allerede i 2014 var på den danske Jazzfestival. Det er en af de ting, jeg gerne har villet de senere år, men som jeg ikke har fået gjort. Lidt sjovt er det, at det er Nils Lan Doky, der præsenterer ham (ovenfor)! Jeg har været heldig at se Niels flere gange, og han var det første, jeg tænkte på, da jeg hørte Joey Alexander. Selvsagt skal man kunne lide moderne Jazz for at kunne høre, at han er fantastisk eller bare Jazz som sådan. Ikke bare er han god for sin alder, hvor han er fantastisk, han er bare god i ordets forstand uanset.

Indrømmet da jeg i sin tid blev introduceret til det, kunne jeg ikke lide moderne Jazz, men nu sætter jeg stor pris på det. Og det skyldes ikke mindst Niels og hans musik. Det helt utrolige er at Joey Alexander kun er 12 år, og faktisk begyndte at spille som lidt af en tilfældighed. Han var hyberaktiv, og hans forældre købte ham et keyboard, og så gik det stærkt. For at gøre en lang historie kort, er han nu verdensberømt. Jeg så 60 minutes, som havde et indslag om ham. Han har også lavet et album, der hedder “My Favorite Things“. Nummeret nedenfor er derfra, og er “Over The Rainbow”.

Stemmer i stor stil

Jeg har altid haft noget med stemmer. Det har de fleste vel nok i en eller anden grad. Man skulle tro, jeg sad limet til skærmen ved diverse talentkonkurrencer. Det gør jeg ikke, der er simpelthen for mange til at man kan følge med. Og endnu en god ting ved Facebook er, at det behøver jeg slet ikke, for de bedste skal nok komme den vej rundt, og jeg bliver således gjort opmærksom på. Ikke at jeg kan miste nogen i farten, men jeg er sandelig blevet gjort opmærksom på nogle rigtig gode i årene. Det blev jeg så også lige i går, da jeg så ovensiddende video med Jordan Smith, tabte jeg underkæben.

Som mange andre på min alder og yngre, er jeg vokset op med Queen og Freddie Mecury og der er kun respekt til ham, men jeg må sige, at denne version i min øren, slår originalen. Helt, helt fantastisk. Og det er altså ikke kun mig, der synes! Dommerne er ved at trille ned af deres stole, når Jordan går i gang.

Ikke kun i denne sang, men også i “Chandelier” s, “Who you are” og sammen med Regina Love (også helt fantastisk) “Like I Can”. Gå selv ind på Youtube og lyt dig til mange, mange flere. Som en siger “You voice is like from another planet”! Enjoy!

Tarzan – igen og Creed

Jeg har altid været facineret af historien, som vel mange andre. Det forklarer også, hvorfor den er lavet i et utal af versioner. Nu kommer til sommer en helt ny en: The Legend of Tarzan (2016).

Og at dømme efter traileren, bliver det en, jeg ihvertfald skal se. Om ikke andet, kan jeg da savle over Alexander Skarsgårds smækre krop og ligeledes Djimon Hounsou’s (Amistad og Gladiator), og nyde en anden favorit – nemlig Samuel L. Jackson, som også er med i filmen.

Udover Tarzan, er der også Creed (2015), som allerede nu får rigtig fine anmeldelser og nomineringer og hvad har vi. Som læsere af filmstof herinde har opdaget, har jeg en stor svaghed for Sylvester Stallone, så den er også sikker på min “to-see-liste”. Sly spiller selv med her og er nomineret til en Golden Globe for sin bi-rolle. Slet ikke dårligt. Altid dejligt med noget at glæde sig til. Når jeg har set, vender jeg selvfølgelig tilbage.

Thanksgiving

IMG_0858opt2_Bernstorffsparken2014

Det er det i dag! Ikke at jeg har gjort noget i den anledning, hvilket jeg ellers drømte om. Både i forhold til at invitere min far, og flere veninder. Men som det er p.t. sker der intet i den retning. Jeg er stadig ikke frisk, så jeg har brugt dagen på, at tage til lægen – igen. Ikke at jeg så andet end et glimt af den ellers så smukke læge, men nu har jeg en tid i næste uge, og så er der da lidt håb om, at jeg ser den læge, jeg på papiret har!

Besøget gjorde mig jo klogere derhen, at jeg igen på papiret, har det godt nok (infektionstal status quo på 8), og intet på lungerne. Det er bare synd, den besked stadig ikke er nået frem til kommandocentralen, for jeg har en snert af feber igen og har det bare ikke godt. Altså må det være virusbetinget, hvilket man jo som bekendt intet kan gøre ved. Så nej det er jeg så ikke lige så taknemmelig for. Til gengæld prøver jeg at være taknemmelig over, at det ikke er noget værre og at jeg dog et sted har den her søde læge, og så være glad for, at jeg ser ham i næste uge.

Og nu vi er ved det her taknemmelighedshalløj, så er jeg jo også taknemmelig over mine søde venner, hestene og meget, meget mere. Ikke noget om det, men det skal ingen hemmelighed være, at jeg ér træt af det nu. På trods har jeg lavet en smule her i dag, så jeg ikke går helt til i skidt og mine planter ikke dør bort, men færdig er jeg ligesom slet, slet ikke.

Her til aften har jeg lige set “Rigtige mænd, hva’ nu?” – hold op, det er trist, vi ikke skal se dem mere, for de giver altså et grin hver eneste gang, så jeg er ved at trille af min pind.

I morgen vil jeg snøvle mig i stalden på et kort visit. Et Kickerkys eller to kan vel ikke skade, og så vil jeg gerne tage fotos af en af vores heste, som desværre forlader os. Så det er planen for i morgen og så hjem og slappe af eller finde Julepynten, hvis det går vildt for sig. Det er jo sådan set i sidste øjeblik nu. Hvorfor løber tiden altid fra mig? Det kunne jo så nu have noget at gøre med, at jeg har været syg i over 3 uger!! Argh!

Til alle jer, der læser med, vil jeg håbe, jeres dag har bragt glæde og hygge, hvis I har fejret og uanset. Om ikke andet, så er jeg også taknemmelig for jer!

Virkelighedsflugt og update

IMG_0739opt2_Juleguiralande

Jeg ville gerne sige, jeg synes, det går strålende, og at jeg er klar på alle de udfordringer og oplevelser, der ligger og venter på mig. Not so! Jeg er stadig snottet, svimmel og hostende! Det er sidste dag på antibiotika i dag, og er det ikke bedre i morgen tidlig må jeg lige overveje, om jeg skal have et tjek mere en af dagene. Ret beset er der kun gået ca. 1½ uge med det her, og set i den store sammenhæng, er det ikke længe, især ikke for mig. Problemet er, at det bare er ultradårlig timing i forhold til mange ting. Det spørger helbred ikke om.

Mens jeg ligger her, har jeg fået set (og får stadig) set en hulens masse TV. Som ofte, så flyder mange kanaler over med film, især her op til Juletid. Nedenfor er 3 film, jeg så her over weekenden. Rigtig hyggelige og pladderromantiske. Når man ligger her og ikke får det bedre, og med alt der foregår, kan det være godt med lidt virkelighedsflugt. Det egner alle disse 3 film sig fremragende til. Skulle du stå i mangel for den slags anbefaler jeg dem alle, hvis de bliver sendt igen, hvad de nok gør. Den bedste er dog The Christmas Card. Titlerne over videoerne, kan klikkes på, så du kan læse mere om filmene.

For nu vil jeg gå hen og være møgkedelig igen og prøve at få det bedre i håb om, at det lykkes snart!

The Christmas Card (2006)

A Christmas Song (2012)

Farewell Mr. Kringle (2010)

Elisabethtown (2005)

Jeg så den her kom forleden, og optog den. Den er med, hvad jeg lige så i teaseren med Orlando Bloom og Kirsten Dunst, og så skal det gå meget galt for det ikke er seværdigt.

Her til morgen så jeg den så, og som en bonus var en anden absolut favoritskuespillerinde med – Susan Sarandon.

Det viste sig, at være et dejligt bekendtskab hele vejen rundt, og jeg kan kun anbefale den.

Plottet er Drew (Bloom) forårsager et megatab for sit firma og bliver fyret. Han beslutter så, at tage livet af sig, men bliver meget belejligt afbrudt af en vedvarende ringen af sin telefon. Det er hans søster (Judy Greer), der fortæller at deres far er død, og han må hente ham i Elizabethtown.

Og så skal jeg ikke røbe mere, men bare sige, at det er en film, der både er komisk og alvorlig og på en fin måde faktisk er alvorlig uden at være det ret længe ad gangen. Den forstår antydningens fine kunst, og får alligevel sparket nogle meget fine pointer igennem. Og så er skuespillet fabelagtigt.

Skulle du alligevel have lyst til at se en film, kommer den igen her i eftermiddag klokken 17.25 på TV3 Puls.