Sverige – On the road

Jeg mødte op i stalden ved 9-tiden. Jeg var der faktisk 20 minutter i, for det tog ikke så lang tid, som jeg troede, at cykle i stalden. Normalt tager jeg jo ikke sådan tid på det, men er der, når jeg kommer 😉 – Men det tager vel så højst 15 minutter normalt, og igår altså kun 10 minutter. Men så kunne jeg give Rum en hånd med at fylde banditter på Walkeren, hvilket jeg normalt gerne gør, men jeg havde egentlig taget tøj på efter ikke at skulle så meget i den retning, så de nye bukser skal en tur i vaskemaskinen. De er smurt ind i mudder nu.

Jeg har aldrig været med på Jägersro, så jeg glædede mig til at se faciliteterne og løbene også selvfølgelig. Og over broen har jeg jo heller ikke været før i bil altså. Så det var lidt sjovt og jo en hel oplevelse i sig selv. Ellers får I det mest i billeder med noter til.


Sin Cocos læsses på transporten som den første – Susie Glennie trækker og Bjarne giver gode råd


Her er det så Royal Legend, trukket af Kathrine Lau. Begge pigerne gik direkte op i vognen uden problemer – sådan skal det være


Susie ordner de sidste små detaljer inden vi kører afsted. Vi var 4 i bilen udover hestene. Bjarne, Susie, Jennie, Kathrine og jeg


Under tunellen på vej til det svenske


Øresundsbroen, som jeg kørte over for første gang. Bemærk skibet på vej under broen. Susie har kørte den tur rigtig mange gange, og har aldrig før set et skib på vej under. Vi tog “et ton” fotos, af broen for at være sikre på succes, og som det ses lykkedes det


Skibet, som vi p.g.a. navnet formodede, var på vej til Finland


Jeg var lige ved at skrive, det første indtryk i det svenske, men det passer jo ikke. For man er faktisk i Sverige på vej over broen, hvilket et fint skilt fortæller en. Dette er det første indtryk, når man kører ind ad lågen mod staldarealet på Jägersro Banen

0