Første uge 17 Day Diet – 1,8 kilo!

girl_on_scaleopt.gifJeg nyder mit 17 Day Diet Liv, meget lidt kompliceret, og så virker det altså. Som det ses ovenfor, har jeg tabt næsten 2 kilo på en uge!!!!

Jeg klager bestemt ikke, og fortsætter ufortrødent. Og så kan jeg spise noget så lækkert som den salat, jeg fik i går aftes. Uhm, den var god. Mere om den lidt senere. Først et bad og så ørelægen til, hvad jeg regner med, er en afsluttende samtale.

Det går godt – 17 Day Diet

Tjah, der er ikke gået en uge endnu, men det går supergodt med min plan. Jeg bliver mæt, og føler slet ikke, jeg mangler noget, selvom der bestemt er mange ting, jeg ikke spiser i øjeblikket. Til gengæld, føler jeg mig slet ikke så oppustet og tung, som jeg godt har kunnet gøre før, og mætheden på masser af proteiner og grønt, er længerevarende og megt bedre. Jeg klager ikke, og glæder mig til at tabe, det jeg skulle kunne her – kilo! Det føles godt at gøre noget aktivt, som er overskueligt. Jeg har målet for øje, en meget slankere version af mig. Jeg har jo (det er snart alt for længe siden) set den, og ved, hvor pæn, jeg kan være. Det vil jeg være igen, og det er ikke engang en kamp sådan her.

Så spørger du nok – Jamen hvad så med Weightwatchers -duer deet ikke? Jo det gør det ihvertfald. Men jeg kan bare konstatere, at jeg ikke var god nok til at få gjort alt det. I de perioder, hvor jeg har holdt det, har jeg også tabt mig. Men det er alt andet lige mere besværligt, at skulle skrive alting ned og holde styr på det. Og så går det ikke stærkt nok egentlig til mig. Jeg er typen der gerne vil yde en meget ekstra indsats for et ekstra resultat.

Så det gør jeg så nu, og når jeg engang har tabt kiloene, er jeg sikker på, jeg stadig vil bruge mange af mine Weighhtwatchersopskrifter. Jeg har ikke været på vægten endnu, men jeg føler bestemt, der sker noget, og så plejer det også at holde. Men jeg skal holde jer opdaterede. Ovenfor ses min frokost. Røreæg af 2 æg, med tomater og løg og skiver af agurk og radiser (bare rolig, agurken er en økologisk dansk agurk).