En stille weekend med flot vejr – igen

Jeg synes som vanligt, det er weekend hele tiden. Der sker ikke det vilde, men den her weekend har jo så nu adskilt sig derhen at jeg i morges var en tur i stalden. Monty er kommet ind fra landet, og jeg har ikke været rigtigt i stalden ellers overhovedet i år. Dels har jeg jo været syg og dels har der været alt det her Corona. Sålænge jeg var dårlig var der ingen grund til eller lyst til at rende nogen steder, og så har vejret jo heller ikke været det bedste.

Sålænge de fleste heste, er på landet og det er bidende koldt, for slet ikke at tale on snevejr, er der ikke meget sjov ved det. Nu er hestene kommet retur fra vinterferie og vejret er mere “spiseligt” om jeg så må sige. Det var fantastisk dejligt at se Monty og han var simpelthen også superglad for at se mig. Det var skønt. Og så var det selvfølgelig også hyggeligt at hilse på de tobende og de andre heste i stalden. Der blev delt gulerødder ud hele vejen rundt.

Det er så det vildeste, der lige er sket. Der er ikke nogen vilde projekter her udover alt det, jeg stadig kæmper for at få af vejen herhjemme og så næste lørdag, hvor jeg skal til et mindre festligt arrangement. Og så her i ugen skal jeg have byttet en Julegave inde i byen. Jeg overvejer lidt om jeg skal vente til ihvertfald tirsdag, så jeg forhåbentlig ikke skal stå i kø i evigheder. Men nu ser, vi hvordan jeg føler, når jeg vågner i morgen. Foreløbig vil jeg ønske jer en god uge, og så må vi se, hvordan det går med alt det her åbning af diverese. Men logisk, nej det er det dælme ikke.

Begge fotos er fra i torsdags, hvor jeg var i Forstbotanisk. Det ene på vej hjem derfra og det andet, er selvfølgelig taget her, om aftenen.

0

Klampenborg Boghandel – Indvielse med Jazz til

Fredag havde jeg egentlig håbet på en udflugt mere, men med mine kræfter eller mangel på, var det godt det samme, at det ikke blev til mere end en aftale. Men hvilken en. Det var jo ingen hemmelighed, at Klampenborg Boghandel holdt åbningsreception der, og selvfølgelig skulle jeg op og være med. Dels elsker jeg bøger (også selvom jeg ikke kan læse dem fysisk), men dels ville jeg da også gerne støtte den nye ejer Niels Nørgaard, som jeg kender og hele projektet.

Jeg nussede rundt her først på dagen og gjorde så klar til at daffe afsted med en flaske og en hjemmeavlet plante under armen. Ja, det er ikke så tosset at have så man kan give væk af dem. Jeg håber, den bringer glæde. Vinen er jo altid et sikkert bud.

Da jeg kom stod der mange mennesker foran butikken og underholdningen var også på plads i form af den lovede Jazz – Kansas City Stompers. Jeg talte lidt med en af dem, som mente, det bestemt ikke kunne være min smag. Han tager så ganske og aldeles helt fejl. Jeg elsker det. Et rigtig populært indslag var en popcornmaskine der spyttede popcorn ud i en hast så den søde dame der passede den, dårligt kunne følge med efterspørgslen fra os sultne tilhørere. Der er ikke meget, der er bedre og det var vi mange, der syntes og så med en iskold faddøl og Jazz til….ja jeg klagede ikke, og det hørte jeg så heller ingen andre, der gjorde. Tværtimod.

Selve butikken er en historie for sig selv, og ganske som påpeget af nye ejer, hersker der næsten Harry Pottersk stemning og en dejlig hyggelig og langt de fleste steder, fuldstændig glemt stemning af eventyr og opdagelse. Der er tilpas mange hyggelige kroge ti, at man ikke ved, hvad man finder, og også så mange sjove finurligheder rundt om, at man kan spekulere lidt over, hvad man nu støder på. Noget jeg og helt sikkert mange andre, sætter pris på. Der var engang, hvor der var flere af den slags hyggelige steder, men jeg tvivler på, at der er flere tilbage, altså lige udover denne. Og må den leve mange år endnu, for hold op hvor er det hyggeligt. Jeg håber, den vil ligge der længe og bringe Niels og os andre mange glæder. Tak til Niels for et super arrangement og til alle for hyggeligt selskab. Vii du se alle dagens fotos ligger de her.

Update: Istedet for en tilfældig video, kom jeg i tanke om den lille jeg optog selv fra dagen, og har uploadet den istedet. Du kan finde masser andet KCS både på Youtube og Spotify.

0