Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Skræmmende tæt på – hvordan ved man det?

I min stue, har jeg den fine elpejs, og den er jeg meget glad for, og den er skøn, når det er lidt råt, og man lige fryser lidt, og vil man ikke varmen, kan man jo have den tændt bare med flammerne, som jeg jo endelig fandt ud af. De seneste gange, jeg har tændt den, har jeg undret mig for der bredte sig en fæl lugt som af brændt plastik. Det kunne jeg ikke få til at stemme. Jeg tænkte, at det måske var fordi det var længe siden, jeg havde haft den tændt. Den teori røg hurtigt, for det blev ved.

I går morges var netop sådan en rå morgen og jeg prøvede for sidste gang med samme resultat. Det lugtede så grimt, at jeg havde åbnet altandøren i stuen. Normalt åbner jeg i soveværelset. Men det viste sig at være megaheldigt (nogen har holdt hånden over mig), at jeg gjorde. Da jeg går hen for at lukke altandøren spotter jeg et lysglimt ude til venstre for mig og ser stikdåsen i flammer! Jeg troede først ikke mine egne øjne, men fik selvfølgelig benene på nakken ud og hente en klud til at slå flammerne ud med, og så fik jeg taget strømmen fra, og det gik stærkt. Som det ses, har det hele tiden været den, der lugtede. Men hvorfor? Det er som det ses en stikkontakt til flere ting, men der var selvfølgelig både TV en omformer (lyskæde), udover stereoanlæg. Anyway, jeg skal ud og købe en 2 nye stikdåser. Vores søde jockey i stalden fortalte at godt nok, ser de ud til, at være til flere ting, men de kan oftest ikke klare mosten. Nej det kan jeg så se. Det undrer mig bare, for jeg har brugt den på samme måde hele tiden. Så hvordan hulen sikrer man sig, at den slags ikke sker. Jeg tænker, man hellere må fordele på flere dåser, men det bliver jo en skov af dåser. Det er det i forvejen her, og det er et helvede, for her er næsten ingen stikkontakter. Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende?

Iøvrigt vil jeg så godt lige advare. Min underbo fortalte om tre tilfælde, hvor der var gået ild i en tørretubmler. Så lad aldrig jeres tørretumbler kører, uden at I er der. Jeg tør slet ikke tænke på, at dette let kunne være sket, når jeg ikke var hjemme, og følgerne af det!