Euphorbia-trigona (igen) og en masse andet

Det er oprydningens tid. og som jeg har nævnt før her på siden, så skal jeg hvert år skære noget af min Cowboykaktus (misvisende, for det er ikke en kaktus, men en sukkulent), Euphorbia-trigona hedder den på latin. Som det ses, er noget af det, jeg har nået i dag, at skære rigtig meget af den. Det virker som spild at smide det hele ud, men som jeg har nævnt før, så sender jeg ikke mere. Men hvis nogen vil komme forbi mig og hente, så kan de skrive til mig og få en stak. Jeg gemmer dem i 14 dage. Så længe skal de ligge og tørre ca. før de er klar til at blive plantet. Selv har jeg flere på vej i vindueskarmen og jeg skal jo ligesom ikke bruge flere. Ellers ryger de altså bare ud.

Udover at studse min plante, har jeg vasket 3 maskiner tøj, ryddet og vasket op og så har jeg set galop og lavet linsecurry (prøv den, den er så god) til fryser og køleskab. Galop var både fra Danmark, men også fra England. I morgen står Sverige for skud. Jeg får rimeligt firkantede øjne. Normalt er søndag hviledag, og jeg skal ikke overdrive (har jeg nok gjort lidt i dag), så i morgen er det endnu vigtigere, at jeg ikke laver for meget. Men vande blomster skal jeg. Dem udendørs har jeg også vandet i dag, men det gør jeg næsten hver dag. I morgen er det de indendørs.

Som jeg skrev til min søster – det kan godt føles lidt træls intet at skulle her i sommer, men på den anden side, er jeg lykkelig for at komme i bund i mange projekter og planer, jeg har her. Og jeg er langt fra færdig. Men jeg arbejder mig igennem det, som jeg nu kan. Og det føles godt. Men bare en tur indenlands, kunne jeg godt tænke mig. Sommerhus, besøg hos venner – et eller andet. Vi får se. Måske bliver det en lille miniferie i august. Vi må se, men udenlands, har jeg udelukket helt i år.

Jeg savner alle vennerne på banen. Heldigvis kan jeg jo stadig tage i stalden og få mit hestebehov dækket og et smut forbi banen på hverdage, dækker da også noget af abstinenserne. Men i forhold til mængden af mennesker, jeg plejer at have kontakt med på en sommer, så er det godt nok sløjt. Jeg takker alle højere magter for de sociale medier, som er en stor hjælp for mig og mange andre, er jeg sikker på. Rigtig god søndag til jer og skriv mig, hvis I er interesserede i aflæggerne.

0

Fredelig søndag og venindegaver

Det har været en fredelig 2. søndag i Advent. Lys i Adventskransen, og egentlig var forventningen ikke store til, at få lavet noget som helst. Så er det jo ekstra lækkert, når man får lavet lidt. Blandt andet fik jeg hængt mine Julestjerner op i køkkenet. Dem har jeg fået af en veninde sidste år, og som det ses, hænger de jo fint der.

Det var jo gaver, jeg skrev, og det passer også, for planten der hænger i vinduet, er resultatet af en mini-bitte aflægger, jeg også har fået af faktisk samme veninde. Som det ses, så stortrives den der. Så er der nogen, der vil have en aflægger, så send mig en konvelut med porto, så skal jeg nok retunere med en “baby” – løber jeg tør eller den bliver for afpillet, må I således lige vente på flere produceres. Jeg har også en figenkaktus, der producere flittigt. Du kan altid lige skrive mig, så du ved, hvor meget porto, du skal putte på.

Jeg har også talt i telefon med en sød veninde, og det er skønt, når mennesker man holder meget af, bringer godt nyt. Det gør ihvertfald mig glad. Frokosten var en rugbrød med de dejlige Auberginesild, jeg lavede i går og en skål af suppen også. Dejlig mad.

I går var meningen et kaffevisit henunder aften, men jeg ventede desværre forgæves. Intet besøg og ingen besked. Nu havde jeg jo så ingen planer, for jeg havde jo planlagt vedkommende skulle komme, men om ikke andet adstedkom det, at jeg fik støvsuget. Så ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. Ellers har jeg fået ordnet lidt her ved computeren i anledning af lidt Julegave og sådan generelt, og så læser (lytter) jeg Jussi Adler Olsen til hudløshed.

0