Ugens update incl. cykelreparation

Der er ikke så meget nyt. Jeg bøvler stadig med “projekt lægeskift”, som jeg er grundigt træt af, men er dog kommet lidt videre ved hjælp af udelukkelsesmetoden.

Jeg har haft besøg af verdens bedste Carla i torsdags. Vi gik en laaang tur på en times penge. Og det er der, fotos er taget. Jeg elsker den lille hund. Hun er bare så kær, at man smelter fuldtstændig. Da vi kom hjem fik jeg aftensmad og hun lidt guffer og masser af vand, for det var dælme lummert.

Jeg havde ellers planer i dag. Først en plan, som krævede at jeg fik et lift (hørte aldrig noget fra nogen), og alle jeg spurgte skulle ikke afsted. Så det opgav jeg. Så lavede jeg en anden aftale med en veninde, som også blev aflyst. Og så besluttede jeg ellers, at jeg ville en tur på Reffen. Det satte vejret en stopper for.
SÅ opgav jeg og kørte en tur på min cykel til Jæagersborg Alle. Eller det vil sige noget ad vejen. Min cykel har længe haft en mislyd og nu blev det så slemt og føltes så underligt, at jeg ikke turde køre mere på den. Unødigt at sige, at jeg kom ud i det værste skybrud. Jeg havde regnjakke på, så det var “kun” mine bukser, der blev våde. Så var turen – bageren efter det lækre signaturbrød (ville have haft boller, men de var udsolgt), og så Fakta og Irma. Og så kunne jeg og mine små “konvelutter” ellers gå incl. cykel til nærmeste cykelrep. på Ordrupvej. Nu bliver den lavet og får fuld service. Den skal holdes og passes på, og nu jeg ikke har bil, skal der bestemt ikke spares på den. Så et sidste stop hos Urd Helsekost og så hjem. Det gav godt på skridtkontoen og jeg har jo generelt prøvet at skrue op for motionen og regulere på maden også. Det giver resultat heldigvis. Mere om det ved uvalgte delmål. Men jeg er glad, for det giver jo “blod på tanden”.

Dette var også ugen, hvor en kær veninde mistede sin far og jeg og familien måtte sige farvel til min farbror. Den ældste af hans brødre, der var tilbage. Han og min venindes far, var i en alder, hvor den slags er at forvente, og begge led desuden af demens, så for dem helt sikkert nådigt, da livskvaliteten var stort set væk. Så det giver en bisættelse/begravelse i næste uge også. Det er aldrig særlig sjovt, og det er lidt trist, det efterhånden er den eneste lejlighed, hvor man ser familien.

I morgen skulle jeg jo ellers som altid have været til Derby. Det kommer jeg så ikke i år heller. Som det går, kan jeg se frem til det næste år, hvor alt det her Coronacirkus forhåbentlig ihvertfald i forhold til restriktioner er en sagablot. Nu er det så sådan, at de har lovet regnvejr. Og holder det stik, er jeg langt fra at være ked af det. En helt anden ting er, at man faktisk ser meget bedre hjemme og så kan jeg her også få noget at spise. Så alt i alt klager jeg ikke og er godt tilpas med at se hestene “til daglig” om jeg så må sige og vide, at jeg der har haft en hånd med i nogle af de bedste heste i landet. Jeg har været mange år i det her, så det går nok. Men spændende, er det da altid. Rigtig god weekend til jer.

Weekend og virus

Det her var ugen, hvor det endelig begyndte at gå rigtigt på nogle områder, og hvor det på andre, har været gået helt skævt. Helbredet er heldigvis på vej i rigtig retning. Ingen feber og ikke så sløj længere og heller ikke så snottet, så den rigtige vej. Der er andre ting, der går mindre godt, men det er ikke noget, jeg kan skrive om, da det er privat.

Noget andet, der bestemt ikke går den rigtige vej, er det her Coronavirus. Ikke at jeg er ekspert, men det det virker da til at være gået helt over gevind. Jeg har nu fulgt begivenhederne på Facebook, som jeg nu gør og der er snart ikke det arrangement, der ikke er blevet aflyst. Jeg har måske fået det her galt i halsen, men som jeg forstod det, er den her virus ikke værre end almindelig influenza og heller ikke farligere med mindre man er svækket. Hvis det holder stik, virker det lidt overdrevet, men som sagt, jeg er jo ikke ekspert. Hvis ikke arrangementer er aflyst, så aflyser folk selv af skræk for smitte.

Jeg har ingen vilde planer, og holder mig foreløbig her, for jeg er jo ikke frisk endnu og det skal jeg være helt og aldeles inden jeg vover mig ud i noget bortset fra det mest nødvendige. Weekenden skulle have bragt hundsitning også, men grundet virus, er også denne aflyst. Ikke fordi arrangementet er aflyst, men fordi en deltager har aflyst p.g.a.

Jeg synes, det er svært, at komme ovenpå både fysisk, omendet går den rigtige vej, men også mentalt. Hvis ikke der er det ene, er der det andet. Og det ser ikke ud til at stoppe sådan lige foreløbig. Den flotte solnedgang er to dage gammel. I dag er der ingen chance for en sådan, da det er helt overskyet, meget blæsende og koldt. For nu ønsker jeg jer en dejlig weekend og siger tak for dejlige venner.

Status update

Bare lige et pip, så I ved, hvorfor I ikke hører så meget fra mig. Som I ved, var jeg i Stockholm i søndags. Det var en fantstisk tur, som jeg nød rigtig, rigtig meget. Dog skulle jeg nok ikke have taget lørdagen med på banen, men med heste fra stalden til start, var det jo ikke sådan lige at undvære.

Alt dette overni en syg far gør, at jeg er rimeligvis slået “hjem” og kørt i sænk. Der er intet overskud, når jeg har forholdt mig til et komplet udueligt, inkompetent, kaotisk Herlev Hospital, der igår meddelte at far skulle skannes her til morgen. En time efter skulle han ikke alligevel – de kunne ikke få plads til ham!!?? Øh! “Han måtte gerne tage hjem og komme igen klokken 7.30 imorgen tidlig”! Han havde så pænt som muligt meddelt dem, at han ville tage hjem nogen timer, og få styr på lidt regninger m.m. og så havde han altså tænkt sig at komme igen til aften.

Altså tog han en vogn hjem og fik ordnet en masse praktisk og så hentede jeg ham igen klokken 14.30. Han ville gerne vi tog ned og drak en kop kaffe og den trængte jeg ærlig talt også til. Så vi var på Café Vagn på Strandvejen. Et sted vi begge holder meget af. Super kaffe, dejlige kager, og masser af uklinisk gammeldags atmosfære (jeg fatter ikke, hvorfor det er så umoderne, nå men….)! Det var som altid dejligt og så satte vi kursen mod Herlev. Jeg smed far af, og så skal han så skannes imorgen, hvor de er nødt til at “løslade” ham, for han skal på Riget på fredag!

Jeg havde egentlig en frokostaftale i dag, men det blev flyttet til imorgen. Jeg klovn havde glemt, at jeg havde båden en lægeaftale og en optiker ditto der. Men begge kunne da flyttes og er blevet. Så jeg ser frem til lidt hygge med min veninde imorgen.

Bloggeriet har trange kår lige lidt og fotos ligeså, men det kan ikke være andet lige nu. Som vanligt er det ikke indlæg, jeg mangler. De står nærmest i kø og fotos behøver jeg vist ikke nævne – gør jeg?

Den meget omtalte koncert


(Foto:Universal Music)

Det har jo været svært at undgå, at høre. Take That incl. Robbie Williams, skulle have givet koncert forleden. Også jeg kan godt lide de gutter, og havde jeg haft pengene, kunne jeg godt, have været en af mange, mange skuffede fans, der måtte gå hjem skuffede.

Det er hvad det er. Folk kan da blive syge. Så kan sladderpressen digte nok så mange historier, og spekulere sig gule og grønne og helst skabe skandale, hvis muligt. Det ændre altså ikke på, at tænker man sig bare en smule om, så er det ikke en beslutning man “bare” tager for sjov havde jeg nær sagt. Det er jo latterligt at tro. Hvis de herrer tager den beslutning (uanset grund), er jeg sikker på, den er meget velovervejet.

De har også udsendt en undskyldning omrkring det hændte og hvad mangler der så. Tjah, der mangler da lige, at de også nævner, at de snarest vil prøve at planlægge en erstatningskoncert i Danmark. Det hører jeg intet om. Og det er måske det, der plager mig, hvis noget. Gør de ikke det, er det ihvertfald for dårligt. Der er jo mange hensyn at tage, men det må jo tage den tid det tager. Bedre sent end aldrig eller….?

Tak for gode mennesker


Klampenborghus ved Klampenborg St. igår morges

Udsalget havde næsten taget alt liv ud af mig, så jeg glædede mig til at komme hjem, da jeg nåede Klampenborg St. Normalt er den længste ventetid 10 minutter, for toget kører med de intervaller. Der var ikke noget tog, da jeg kom til stationen, men som sagt ingen katastrofe – troede jeg! Jeg skulle blive meget klogere. Jeg undrede mig godt over, at der ikke var noget tog på tavlen. Det plejer der at være. Hm, tænkte tavlen var i stykker. Ikke noget problem sålænge toget kom.

Intet tog og tiden gik, indtil det lød i højtaleren “Toget mod Ballerup, er aflyst! Dette skyldes fejl på toget! Næste afgang, er toget mod Frederikssund 10 min. efter” “Vi beklager aflysningen!” Så stod jeg der med alle mine talenter. Så kunne jeg vente 22 minutter el. jeg kunne begynde at gå. Jeg besluttede mig for at gå. Så kunne jeg se, hvor lang tid det tog, og få lidt motion. Jeg havde dog i forvejen ondt, og det tågede fugtige vejr, er meget langt fra, at gøre noget som helst for min vejrtrækning.

Jeg nåede da kun lige rundt hjørnet, da jeg blev passet op af en bil. Først troede jeg slet ikke ved kommende ville i kontakt med mig – men der var jo ligesom ikke andre, og det var mig! Det viste sig at være en af de søde hestevenner/ejere fra stalden. Han havde været at se til sin hest og tilbød mig hjemtransport. Det var sødt af ham. Da jeg sad i bilen gik det rigtig op for mig, hvor langt der egentlig er, og det ville have taget mig alt for længe. Så han var sendt fra himlen og kunne så lige nå en sludder. Det var rigtig sødt – TUSIND TAK, skulle du komme her forbi.

Siden har jeg slappet af her, og skrevet lidt indlæg og set fjernsyn. Nu skal jeg kigge på lidt at spise, ikke at jeg skal have noget særligt. Den står simpelthen på afslapning resten af aftenen og imorgen med. God weekend.