En fedtet omgang

Nu så jeg tilfældigvis lige det indslag om cremen forleden morgen, netop fordi det var Ceclilie Frøkjær, der var på. Jeg må modstræbende give Ekstrabladet ret. Det var en fedtet omgang af et kritisk interview, omkring Rudolph Care. Der var dælme ikke bid nok i det, og Andrea Elisabeth Rudolph var lige så usympatisk og som hun plejer og troværdighed manglede hun da også helt. Men som Ekstrabladet gør opmærksom på, var det sørgeligt lidt, der blev gjort for at pille hendes meget tynde argumenter fra hinanden.

Jeg har nu ikke det store at skulle have sagt i den sag. En MIKROSKOPISK dåse af det her angiveligt testede (i hoved o.s.v.) anti-rynkecreme kostede – hold fast mine damer og herrer 1.300 kr!!! Jeg håber dælme mine medkvinder er så kloge og fornuftige, at de efterhånden har fattet at ingen rynkecremer virker. At der så står Rudolph i nakken på dem, gør dem ikke mere virkningsfulde eller værdifulde i mit hoved. Køb dig en almindelig god fugtighedscreme med solfaktor. Men den behøver altså ikke koste 1.300 kr.. Jeg har ihvertfald ikke råd til det, så jeg kommer ikke i problemer over, om jeg skal købe Fr. Rudolphs cremer – NOT!!!

Links

  • Andrea Elisabeth Rudolph i modvind – artikel i Billed Bladet
  • Se indslaget på TV2 Sputnik under onsdag 25. februar
  • Seernes Redaktør på TV2 om problemet
  • Kollega var for flink overfor Andrea Elisabeth Rudolph – artikel på journalisten.dk
  • Frøkjær får kritik for mikrofonholderi – artikel i Politiken