Gamle skader og følgerne af dem

Allerede i går, da jeg var i stalden og hilse på Kicker og co. var der problemer. Heldigvis går der længe, længe imellem, at jeg oplever det her. Hvad taler hun om? Jeg taler om, at jeg for snart mange år siden forstuvede min ene ankel ganske, ganske alvorligt og var på krykker og meget andet i længere tid. Det har medført, at den er ganske angrebet af slidgigt og indimellem (Gudskelov kun indimellem) gør djævelsk ondt. Så ondt, at jeg slet ikke kan støtte på den. Det er skærende jag ind i den, når det sker og helt umuligt at støtte på den. Det skete også et par gange i stalden i går, og jeg var lidt nervøs for, at det skulle ske, mens jeg tog racerponyen ind. Det gjorde det heldigvis ikke, for han var glad og tilpas og synes lige han ville sprælle lidt på vejen ind.

Til gengæld er det så fortsat i dag og jeg kan slet ikke gå, og når jeg endelig kan liste lidt, så bliver det meget forsigtigt. Jeg var på Apoteket i går og købe Ibruprofen, og dem spiser jeg troeligt, i håb om, at det hjælper på situationen. Det plejer det, men jeg ved aldrig, hvor længe det varer. Selv Kickerkys hjalp ikke på det. Nu håber jeg bare, det snart er overstået, og at det var længe, inden den giver lyd fra sig igen.

Til gengæld har jeg fået vasket og vasket op, og ryddet en masse op. Lige nu sidder jeg er og er godt irriteret, for medmindre den ligger i min postkasse, så er den pakke, jeg skulle have modtaget i dag ikke kommet. Det er jo bare typisk, nu jeg er blevet hjemme af den årsag. Nu erdet så “så heldigt”, at jeg alligevel ikke kan bevæge mig, men det vidste de jo ikke. Hm, vi får se, bare den kommer, så skal jeg ikke sige en lyd.