Michael Jackson – Jeg skruer op!

Der er megen snak om Michael Jackson i øjeblikket. Jeg må indrømme, jeg er rystet. Ikke over anklagerne, men over, hvordan den politisk korrekte presse og medier iøvrigt ter sig.

Ganske som Anette Heick, har jeg også været Michael Jackson fan, så længe jeg kan huske tilbage stort set. jeg elsker hans genialitet og musik. Det bliver der ikke lavet om på. Som det også nævnes, hvad med alle de andre store kunstnere, der er mistænkt for dette og hint – så kan vi stort set ikke se en film, eller høre ret meget musik, og det er ikke kun i nutiden, jeg taler om her.

Tag bare mit gode eksempel med Woody Allen. For min skyld måtte de gerne boykotte ham. Hvad han har bedrevet mindst lige så slemt i mine øjne og det er bevist. Men så gik det op for mig, jeg har aldrig kunnet døje ham eller hans film, og der er forskellen nok.

En ting er jeg helt sikker på, og det er, at jeg har en stor sans for retfærdighed. Jeg vil gerne slå fast, at har nogen begået noget sådan, hvad det selvfølgelig forkert og det er forfærdeligt for ofrene. MEN det er for billigt, at komme år efter, nogen er død og beskylde dem for den slags. Det gør man bare ikke. De har haft mere end rigelig tid til at komme med de anklager. Ja, der har været anklager før, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Michael Jackson aldrig er blevet dømt for noget som helst – aldrig! Hans liv blev endevendt, Jeg tror, at var der noget om det, så havde man fundet det i sin tid. At han var dybt speciel og hans adfærd på mange måder var noget bizar og mildt sagt alternativ, kan der ikke diskuteres om. Men derfor behøver man ikke være kriminel på nogen måde.

Jeg har ikke set dokumentaren, og jeg skal heller ikke. Som sagt, man anklager ikke en død mand, der ikke kan forsvare sig, og genialiteten i hans musik med mere, kan der på ingen måde pilles ved. Og det burde mange andre holde sig for fine til at gøre. Så nej, jeg sætter mine yndlingsnumre på og hylder musikeren Michael Jackson – han var nemlig genial.

Men at det er en kontroversielt emne, er der ingen tvivl om. Men som hovedregel, man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvordan den enkelte så vil forholde sig, må de om, men radiostationer med mere skal ikke gå ind og dømme det, og da slet ikke, når intet er bevist.

At skræmme trofaste kunder væk


Udsigten var trist til morgen, men jeg regnede dog ikke med nedenstående

Her til morgen skulle jeg et smut ned og hente noget ret væsentligt, nemlig kaffe, som jeg var løbet tør for. Jeg var i byen i går, men med vanligt omhu, havde Gova (Superbest, Ordrupvej) ikke det mærke, jeg skulle bruge, før i dag. Jeg prøver at undgå den butik, for jeg synes den er rodet og i den grad irriterende og de bliver ved at flytte rundt på tingene og så står det hele helt ulogisk. Anyway, den her kaffe kan ikke fås i IRMA eller FAKTA, så jeg måtte til det. Jeg drog afsted og fik min kaffe og lidt.

Der var en anden ting, jeg heller ikke havde, og det var “smør” i den veganske udgave, og den fås kun i IRMA, så derfor måtte jeg derover. Dårligt var jeg kommet inden for døren, og stod og kiggede på noget plantemælk, der var på tilbud, før en dame griber mig i armen og siger:

“Havde du ikke fået at vide, at du ikke må handle her?”

At sige, jeg blev chokeret, er vist en underdrivelse. Hvad skal man næsten sige?? Jeg måtte pænt (så pænt jeg formåede at stamme frem i min chockerede tilstand) fortælle hende, at jeg i den grad måtte antage, at hun tog fejl, for det var ikke noget, jeg kendte noget til. Mens jeg fremstammede dette, kunne jeg se, hun var i tvivl og spurgte så mig om ikke, jeg var “hende” der havde fået den besked (jeg lignede hende ellers!!)? Nej, det var jeg ikke. Som intet var hændt sagde hun så bare undskyld, og gik videre!! Jeg henvendte mig til en af de medarbejdere, som kender mig rigtig godt, og spurgte ham, om han havde hørt noget om, at jeg ikke måtte handle i butikken? Det gjorde han ikke, og jeg mødte flere af de andre ansatte, som hilste pænt på mig, som de altid gør.

Set i bakspejlet, skulle jeg have bedt om at tale med hendes chef, og det er jeg også sur på mig selv over, jeg ikke gjorde. Jeg kan kun tilskrive min chockerede tilstand, at jeg ikke gjorde. En ting er, hvis de har problemer med en person. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg kan også forstå, at det skal tackles på en eller anden måde. Hende her er ikke vanlig i butikken så vidt jeg kunne se, og hvis hun er, er hun af nyere dato. Det må hun nødvendigvis være, for jeg handler i butikken flere gange om ugen og alle “de gamle” kender mig. Uanset, hvad hun gør eller ikke gør, så berettiger det hende ikke til den behandling hun gav mig.

Hun virkede ikke særlig oprigtig i sin undskyldning andet end hun blev ved at sige “jeg har jo sagt undskyld”! Ja det havde hun, men skaden var jo ligesom sket. En undskyldning dækker det ligesom ikke. At sige, det var ubehageligt forslår ikke! Når hun nu tydeligt var i tvivl, kunne hun så ikke have gjort sig den ulejlighed, at spørge en af de andre?? Så havde hun forhåbentlig fået at vide, at jeg ingen fortræd gør, og jeg iøvrigt er var en god og trofast kunde, omend jeg ikke ligger formuer der, så tæller mine indkøb da også, vil jeg håbe.

Jeg kender ikke IRMA’S vejledning til deres personale i den slags sager, men jeg kan da lade være at handle der, hvis det er sådan, de ter sig. Jeg har jo ingen garanti for, at ovennævnte medarbejder ikke laver samme nummer igen, når hun handler så overilet!! Og ja, Irma får en mail med historien også – jeg har stadig spor af røg ud af ørerne!

8. maj – se update her!