Golfe Juan 2.-9. februar 2007

Jeg har jo lovet at skrive om min tur, så det vil jeg selvfølgelig gøre. Der kommer også fotos fra den, men dem må I desværre vente lidt med, indtil jeg får drømmekamaret i hus. Faktisk har jeg et godt kamara nu (jeg kan ikke vise det, det er udgået, men det er et tilsvarende analogt), men det er jo så bare ikke digitalt. Faktisk har jeg efter inspiration på Liselottes blog, overvejet og tænkt grundigt over det med drømmekameraet. Og jeg er slet ikke sikker på, om ikke, mit nye kamera, skal være lommestørrelse, som hendes, bare den nye model. Dels sparer det mig for en masse penge, og dels kan jeg have det med mig altid, og tage fotos når inspireret.

Hvor ofte har jeg ikke stået der, og savnet netop det. Hvis jeg vælger samme model som jeg har nu analog, får jeg jo samme problem – at det er digitalt gør det jo ikke mere håndterligt – sjovt jeg ikke har tænkt på det før! Jeg er jo dybest set ude efter et kamera, der tager gode billeder – punktum, og ikke mere. Og det kan jeg jo se, det her gør.

Men for nu at starte med begyndelsen, så var det en super tur ned. Gråvejr over København og meget gråt og vådt. Man var ikke ligefrem ked af at forlade vejret – lad mig sige det sådan. Ned over Alperne skinnede solen fra en skyfri så det var en ren fornøjelse, så det var en meget flot indflyvning. Det var ikke dødvarmt, da jeg ankom, men som en nogenlunde almindelig dansk forårsdag her, uden høj sol. Signes veninde Cathy (engelsk) kom og hentede mig (utroligt sødt af hende). Hun havde et skilt på maven, så jeg kunne kende hende, med mit navn på. Hun stod, så jeg nærmest ville falde over hende på vej ud, så miste hende, kunne jeg ikke under nogen omstændigheder. Det var ikke muligt.

Vi skulle jo så 1 times kørsel med bus for at komme til Antibes, hvor vi skulle mødes med Signe. Vi mødtes på en lille meget autentisk fransk bar, hvor vi fik en meget fransk drink pastis – for de uninviede er det basalt set pernod med vand i! Og det smager udemærket, men jeg kunne ikke drikke i tonsvis af dem. Fik to og så en G&T. Signe og jeg to hjem med min kuffert og så var vi på en lokal restaurant “Oceana” og spise aftensmad. Vi fik noget, der er meget brugt dernede, fandt jeg senere ud af, der hedder “Tartiflette”. Det er enkelt fortalt flødekartofler med røget bacon i, og smagte aldeles fortrineligt. Læs resten