At finde positiver

Jeg har svært ved at finde positiver i øjeblikket. Selvom det er frit valg fra min side, så synes jeg da stadig det er hårdt, efter 1½ års isolation, at være næsten ikke kommet ud af stedet. Ville jeg gerne i sommerhus, ud og spise, og ud og rejse – Ja selvfølgelig ville jeg det. Det kan jeg så ikke. Som jeg skrev til min søster i dag, så ville det have været dejligt, at have haft bare et af de sommerhuse, min far havde tilbage, og endnu bedre et han solgte. Så kunne jeg dog været taget i sommerhus. Som det går er det nok ikke engang til at finde et sommerhus eller et B&B, hvor man kan få plads.

Alt det her havde jeg forudset. Og så havde jeg i min sædvanlige optimisme tænkt, at jeg kunne besøge venner rundt om i Danmark. Dem, hvor det har været på tale, har været tavse som graven – uden undtagelse, eller også har der været andre forhindringer. Og let’s face it, nu er sommeren på hæld lige om lidt. Selvfølgelig kan man også tage omkring på andre tider, men sommeren i det fine vejr, er da det optimale. Det synes jeg da også. Fordi alle andre har travlt med at styrte rundt eller være i sommerhus etc., så kan jeg ikke engang invitere dem her, for de er ikke hjemme. Så det er lettere deprimerende, for nu at sige det mildt.

Som de fleste der kender mig ved, så prøver jeg dog at finde positiver. Lige nu er vi nede i de mest elementære ting. Og derudover er det som altid de få gange, jeg ser hestene. De kan altid få mig til at glemme verdens fortrædeligheder. Så det er det meste positive på ugen. Ellers har denne ikke bragt så meget, for jeg har været smådårlig, hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på noget.

Ugen bragte også første besøg hos den nye læge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, men det finder jeg vel ud af, og håber ikke, jeg er gået “fra asken i ilden”, men tilskriver før-ferie-stress den noget blandede oplevelse. Det gør mig bare stresset og giver grobund for megen spekuleren, når jeg ikke føler mig helt tryg i det. Men hey, man skal snart være glad for overhovedet at have en læge, så jeg må vel ikke klage. Så det kommer så på listen – jeg har en læge!

Ellers får jeg lyttet ca. et ton bøger, og sluger den ene efter den anden, udover at få set meget forskelligt interessant på TV. Krimier er en stor del – lige nu “Inspector Banks” som jeg er ret glad for (også bøgerne), “Inspektor Frost” m.fl. Som du kan se på linket, så er jeg over målet i år. Sidste år, var jeg under. Det ser ud til, at jeg har været ved at ramme lige det, men det er heller ikke så vigtigt. Det er at hygge mig med at lytte og det gør jeg jo.

Jeg hygger mig også stadig med at lave mad. Det elsker jeg. I går lavede jeg den her ovnret, som bare er det bedste. Rigtig comfort food, som det hedder. Men det går ikke, at svælge i comfort food, når man gerne vil smide kilo. Så der skal strammes op den vej rundt også. Men når man er sådan lidt “øv”mentalt, er det svært at hive sig op til, men hvis målet skal nås til en given dato næste år, så skal det til. Når jeg får “hul på bylden” skal jeg nok melde ud om det.

Når jeg nu ikke rigtig kommer nogen steder, er jeg dælme glad for, at jeg er blogger og elsker at fotografere. For jeg har jo heldigvis dokumenteret hver lille udflugt og rejse, så jeg kan jo se, når jeg tager rundt i mine fotos, hvor mange dejlige oplevelser, jeg har på lager, at glæde mig over. Og det prøver jeg at holde fast i. Fotoet, er fra samme tid på året i 2019, fra Fredensborg Slotshave.

I dag var knap så god, men sluttede mentalt lidt bedre, med et skud af beslutsomhed. Sådan er det ofte, jeg er lidt ligesom en prop, og kommer altid op igen. Men det er rigeligt op og ned i øjeblikket. Men i morgen er der endnu en dag, og så må jeg tage det derfra. God søndag til jer.

Anmeldelse – Maurice White – My Life with Earth, Wind & Fire

Klik på foto for at komme til bogen

Det er ikke ret længe siden, jeg fandt ud af, den her bog eksisterede – Maurice White‘s selvbiografi. Dem der har læst med her, ved at jeg absolut elsker Earth, Wind & Fire (som han er stifter af),og også har set dem live for meget længe siden. Men med den originale opsætning, og selvfølgelig Maurice White! Det, var helt, helt fantastisk.

Når der så er en bog, der omhandler noget af det bedste, jeg ved, så må jeg selvfølgelig læse eller lytte den. Eftersom jeg kun lytter nu, så blev det en lydbog på Audible.co.uk, hvor den til min store lettelse var.

Man har altid en forestilling om kendte mennesker, og hvad de potentielt indeholder. Nogengange holder det stik og andre gange overhovedet ikke. I det her tilfælde, var personen Maurice White ganske som jeg forestillede mig det og hvor ville jeg genre have mødt ham og besøgt ham. Den slags kan man altid drømme om. Det sker ikke, for som de fleste hvis ved, så mistede vi Maurice White i 2016 iøvrigt samme år som min far, som dog var 9 år ældre. Maurice gik bort som følge af den Parkinsons Sygdom, som han længe havde lidt af, og som blev værre, og værre med årene, og som også var årsagen til, at han måtte trække sig fra gruppen.

Bogen beskriver hans liv helt fra starten i Memphis, Tennessee, hvor han starter sin musikalske løbebane som trommeslager. Hans mor og stedfar bor i Chicago (han vokser op hos sin mormor indtil da), og siden flytter han også dertil.Senere igen flytter han til Los Angeles og danner Earth, Wind & Fire. Som sagt er hans gebet trommer/percussion, et hverv han også foresætter med at forvalte i EWF. Noget du også kan se i videoen nedenfor, hvor han spiller percussion på nummeret Fantasy, som han, hans bror Verdine White og Eddie Del Barrio, har skrevet. En absolute favoritsang af deres og en, hvor man som i alle deres sange, skal lægge mærke til teksten

And as you stay for the play
Fantasy has in store for you

Glowing light will see you through
It’s your day, shining day
All your dreams come true
Oh-ah-oh-ah-oh-ohh

As you glide in your stride
With the wind as you fly away
Give a smile from your lips and say
“I am free. Yes, I’m free. Now, I’m on my way

Fra “Fantasy”

Nu er Maurice fri og foårbentlig føler han, at alle hans drømme gik i opfyldelse. Men meget langt hanad vejen, var han for beskeden til at se sin egen storhed. Men det er nok, det der kendetegner rigtige stjerner og det var han helt sikkert.

Vi er med hele vejen og hører, om alle de spændende mennesker, han møder på sin vej (der er ingen ende på, alle de spændende mennsker, han har omgivet sig med og arbejdet sammen med), hvordan de influerer ham musikals, og hvorfor lige et indput fra den ene eller den anden, lige passer på det project, han tumler med i sit hoved på det tidspunkt. Han er gruppens “enevældige hersker” så at sige, og han har lige fra han var meget ung, haft visionen omkring gruppen, dens udforming og budskaber i hovedet, og “whatever it takes” for at få det gjort. Ingen tvivl om, at han var helt utroligt målrettet og selvsikker i sin vision, og det gav også pote. Gruppens medlemmer følger ham i tykt og tyndt, men det er selvfølgelg ikke uden omkostninger, at være så dedikeret og helt opslugt af sin gruppe og musik. Der bliver ikke lagt fingre imellem og han lægger ikke skjul på noget – heller ikke når han tydeligt har taget forkerte beslutninger. For han er som os andre kun et menneske, og han har selvfølgelig taget fejl og taget beslutninger, han ikke nødvendigvis, er helt så stolt af.

Personligt, synes jeg det var ganske fantastisk at følge denne rejse, en fantastisk mand, musiker, sangskriver og leder. At han var noget helt særligt, er man slet, slet ikke i tvivl om, og det fremgår meget tydeligt af bogen og noget hans bedstemor også føler på et meget tidligt tidspunkt, og iøvrigt støttede hun ham også hele vejen.

Hvis du kan lide EWF, er der ingen tvivl, så skal du læse/lytte bogen. Jeg lyttede som sagt, og den er genialt indtalt også, så det kan jeg kun anbefale på det varmeste. Og kigger du på diverse anmeldelser, så jeg langt fra at være den eneste, der er meget begejstret. Skriv endelig til mig her, hvis du læser/lytter.

Andre måder at rejse på

I disse tider, er alt der hedder rejse jo ligesom lagt på hylden. En måde man kan rejse på, er via bøgerne. Som mange vil vide, så lytter jeg bøger. Men historierne er jo de samme. Jeg har selv læst flere gode bøger med beskrivelser, af dejlige steder. Her kommer en lille liste med anbefalinger. Jeg lytter selv rigtig mange bøger på engelsk, men findes bogen på dansk, skal jeg nok nævne dem begge.

Et relativt nyt bekendtskab er serien af Lucinda Riley – The Seven Sisters Serie/Serien om de syv søstre. Hver bog har sin historie i et nyt land og således kommer man også ud og rejse, udover de andre forviklinger – her er en liste over alle bøgerne på dansk og engelsk

Hvis man er til krimier og samtidig er til at blive hensat til andre kyster, så har jeg personligt et par favoritter og den ene er Peter Robinson og hans kriminalromaner, om Kriminalinspektør Alan Banks, som forgår i Yorkshire. Jeg er vild med dem og har nu stort set lyttet dem alle. Helst på originalsproget, men jeg har også lyttet flere på dansk.

Jeg har medlemskab af Audible.co.uk, og der findes jo meget, og de fleste bøger bliver jo udgivet på lyd nu om stunder, og kan købes. Men jeg har også Nota.dk, som man kan få medlemskab til, hvis man har problemer (lægeligt verificeret) med at læse almindelige bøger. Det være sig ordblindhed eller andre vanskelighder. Der er fantastisk mange bøger, men de er selvsagt for hoveddelen på dansk, men også mange, er faktisk på engelsk, og ligger de der, så snupper jeg dem på engelsk.

Det var et sidespring, men et relevant et trods alt. Vi kom fra krimier. En der bevæger sig i den anden ende af England er Peter James, som er mest kendt for sin serie om Kriminalkommisær Roy Grace. De foregår i og omkring Brighton. Også hans bøger har jeg “slugt” på stribe og har nu stort set lytet dem alle. Det er trist, når man ikke har flere af en forfatter, man holder af, men sådan er det.

Er man interesseret i dyreverdenen og antropologi og etologi, så får man samtidig beskrivelser af livet i Afrika af fantastiske damer i bøger som – I Skyggen af Mennesket – af Jane Godall, Historien om Elsa af Joy Adamson (hun har skrevet flere bøger, også om andre store katte, ligesom hendes mand George også har) og Gorillaer i Disen (Gorillas in The Mist) af Dian Fossey.

Af romaner er en af de mere nutidige og meget fornøjlige – Spis bed Elsk (Eat, Pray,Love) af Elizabeth Gilbert, som ihvertfald transportere en til en anden (flere) verden. Den findes jo så også som film, og den kunne jo så passende sættes på efter, man har læst bogen. Jeg har både læst og set filmen.

Lige nu lytter jeg en bog af Elizabeth Edmonson – The Villa in Italy, og den er helt skøn. Hun er et nyt bekendtskab og det lader til, at hun har skrevet en del, men det er desværre ikke oversat og mange er ikke på lyd (for mig eneste mulighed nu), men jeg vil tro, hvis man kan det engelske, at de findes på bog. Desværre gik hun tidligt bort i 2016, og en planlagt serie bøger, blev ikke færdig. Det er synd, for hun skriver rigtig godt. Jeg vil ihvertfald lytte mere af hende (der ligger nogle af dem på Audible.co.uk).

En helt anden slags rejse, er Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen af Cheryl Strayed, som går 1.760 km langs vestkysten af America (Pacific Crest Trail). Den findes både på dansk og engelsk og som bog og som lyd. Og ikke mindst er den også filmatiseret. En film, jeg endnu ikke har set, men det vil jeg straks gøre noget ved, og bestille filmen.

Denne skønne bog, tager en på en tur til Grækenland. Forfatteren, Victoria Hislop har skrevet ret mange bøger, og et par håndfulde er oversat til dansk, som jeg som sådan lige kan se. Bogen der rejser til Grækenland hedder Postkort fra Grækenland (Cartes Postales from Greece), og den kan varmt anbefales.

Fra Rockstjerne (trommeslager i Genesis) til Andalusisk bjergbonde…. noget af et hop. Men hvilket et, og hvor underholdende. Chris Stewart’s Citroner På Vejen (Driving Over Lemons), er netop det. En fortælling om, hans vej der og livet der. Anbefales varmt. Jeg tænkte, da jeg læste den og lige nu her igen, at den ville egne sig fantastisk til en film. Og det viser sig så, at sådan et projekt er igang. Men intet om, hvornår og hvordan, men hold øje.

Mere sol og fjerne kyster – A House in Sicily af by Daphne Phelps – The captivating memoir of a resourceful woman who started life anew in the “most beautiful house in Sicily” .

Så efter, jeg havde udgivet dette indlæg kom jeg i tanke om Michael Palin. Og hvorfor ikke før, må du ikke spørge mig om, for hans bøger er oplagte og direkte afledt af det, begyndte jeg selv at lytte “Jorden Rundt på 80 dage” (Around the World in 80 Days) og den er helt oplagt. Han har skrevet flere andre bøger om rejser over hele jorden, men det er kun denne, der er på dansk også. Er du til det engelske, så er der flere andre.

Udover romaner, biografier m.m. er der kogebøger og mad, som kan bringe os til fjerne egne. Selv er jeg rigtig glad for Indisk Mad, og jeg har 2 kogebøger med Indisk Mad. Den ene er til at få endnu, men er på Engelsk – Vegan Richa’s Indiske Køkken af Richa Hingle og Det Indiske Vegetarkøkken af Sumana Ray, som du kan finde her brugt på dansk. På engelsk finder du den her. Richa Hingle har også en blog, hvor du finder tonsvis af indiske opskrifter.

Jeg fandt lige en anden af mine kogebøger, som også duer på den her konto – Forunderlige Dufte – Vegetariske Madopskrifter Fra Fjerne Lande af Sanne Strand, som du også kan finde brugt.

Jeg var lige ved at glemme min kære ven Kirsten Skaarup, som har skrevet så mange dejlige kogebøger, der kan bruges også her. Ikke mindst “Med Vinger Til Solens Køkken” – fuld af dejlige opskrifter og ikke mindst fotos, der ihvertfald kan stille den værste rejsesult, men også risikere at gøre den værre. Den var også populær og findes nu også antikvarisk, hvis du googler den. Deruover er der Marokko også fra kirstens hånd. Den kan fås på Saxo. Jeg har dem begge. Derudover kan du altid finde dejlige opskrifter også inspireret af det store udland hos Kirsten på hendes blog.

Man kan jo sige, at spiser du normalt ikke grønt, så er denne tid oplagt til at prøve noget nyt, og så er det en slags rejse i sig selv. En som jeg i høj grad anbefaler. Du kan finde andre grønne opskrifter også på min blog. Her er de bedste, af de opskrifter, der rejser rundt: “Verden rundt i mad

Her er lidt mere inspiration:

33 Vegan Middel Eastern Recipes

Kirsten’s Spanske Vegetariske Paella (jeg er vild med den)

Kirstens små krydrede frikadeller bagt med kartofler og sesamsovs fra Jordan

Vegan m’hanncha (Moroccan) by Jamie Oliver

Vegan dim sum buns (Chinese) by Jamie Oliver

Vietnamese bun cha with sticky spicy tofu by Jamie Oliver

Vietnamesisk Nudelsuppe (Pho) inspireret suppe

Chili Sin Carne

Jeg håber, det har givet lidt inspiration til nogle af de steder, man kan finde inspiration og drømme sig væk til fjernere egne her i lock-downtider. Til sidst, en total yndlingsopskrift, med rød Thai-curry. På engelsk, men jeg har den oversat, hvis du vil have den. Klik på foto og du kommer til opskriften.

Klampenborg Boghandel – Indvielse med Jazz til

Fredag havde jeg egentlig håbet på en udflugt mere, men med mine kræfter eller mangel på, var det godt det samme, at det ikke blev til mere end en aftale. Men hvilken en. Det var jo ingen hemmelighed, at Klampenborg Boghandel holdt åbningsreception der, og selvfølgelig skulle jeg op og være med. Dels elsker jeg bøger (også selvom jeg ikke kan læse dem fysisk), men dels ville jeg da også gerne støtte den nye ejer Niels Nørgaard, som jeg kender og hele projektet.

Jeg nussede rundt her først på dagen og gjorde så klar til at daffe afsted med en flaske og en hjemmeavlet plante under armen. Ja, det er ikke så tosset at have så man kan give væk af dem. Jeg håber, den bringer glæde. Vinen er jo altid et sikkert bud.

Da jeg kom stod der mange mennesker foran butikken og underholdningen var også på plads i form af den lovede Jazz – Kansas City Stompers. Jeg talte lidt med en af dem, som mente, det bestemt ikke kunne være min smag. Han tager så ganske og aldeles helt fejl. Jeg elsker det. Et rigtig populært indslag var en popcornmaskine der spyttede popcorn ud i en hast så den søde dame der passede den, dårligt kunne følge med efterspørgslen fra os sultne tilhørere. Der er ikke meget, der er bedre og det var vi mange, der syntes og så med en iskold faddøl og Jazz til….ja jeg klagede ikke, og det hørte jeg så heller ingen andre, der gjorde. Tværtimod.

Selve butikken er en historie for sig selv, og ganske som påpeget af nye ejer, hersker der næsten Harry Pottersk stemning og en dejlig hyggelig og langt de fleste steder, fuldstændig glemt stemning af eventyr og opdagelse. Der er tilpas mange hyggelige kroge ti, at man ikke ved, hvad man finder, og også så mange sjove finurligheder rundt om, at man kan spekulere lidt over, hvad man nu støder på. Noget jeg og helt sikkert mange andre, sætter pris på. Der var engang, hvor der var flere af den slags hyggelige steder, men jeg tvivler på, at der er flere tilbage, altså lige udover denne. Og må den leve mange år endnu, for hold op hvor er det hyggeligt. Jeg håber, den vil ligge der længe og bringe Niels og os andre mange glæder. Tak til Niels for et super arrangement og til alle for hyggeligt selskab. Vii du se alle dagens fotos ligger de her.

Update: Istedet for en tilfældig video, kom jeg i tanke om den lille jeg optog selv fra dagen, og har uploadet den istedet. Du kan finde masser andet KCS både på Youtube og Spotify.

Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

Brev til Mor – en stærk bog

Jeg blev færdig med en bog i går, som jeg fik lyst til at dele med jer. En barsk affære, som jeg dog på trods synes, at I skal høre om. Det hele kom sig af,at jeg så dokumentaren, som stadig ligger tilgængelig (men se den nu, hvis ikke du så den forleden, og inden du læser bogen). Og så fik jeg lyst til at vide mere om denne fantastiske kvinde. Og der er altså så også en bog.

Inden du læser den, skal du bare være klar over, at Malene ikke ligger fingre imellem i sin beskrivelse af, hvad hun har været igennem, og de værste episoder gav mig fysisk kvalme. Men hold ud, for de stærke beskrivelser af det værste får en ende, og resten af bogen er mindst lige så vigtig.

Jeg har Gudskelov ikke selv oplevet noget i den her stil, men jeg kender flere, der har oplevet grimme ting, og ikke mindst har forældre, der er ALDRIG skulle have haft børn og som reagere noget lignende som moderen i det her, selvom der måske ikke ligefrem har været tale om Incest og den slags overgreb. Det er så ødelæggende.

Fantastisk, som Malene er lykkedes at komme ud på den anden side efter en barndom med års misbrug fra faderens side. En helt vildt stærk kvinde, som man kun kan få den dybeste medfølelse og respekt for. Jeg synes Malene skal have stor tak for at skrive en bog, som jeg er sikker på, kan give andre håb og inspiration og forhåbentlig lære systemet noget om, hvad man ihvertfald ikke skal gøre!

Brev til mor af Carsten Graff & Malene Lauritsen

Jeg har lyttet bogen på Nota, men har kun fundet den på lyd iøvrig på Politikens Plusbog. På Mofibo er den ikke og den er ikke til låns på lyd på biblioteket iøvrigt, men findes der som bog og e-bog.

Du kan kontakte/følge Malene her:

Website 

Facebook

Superovereffektiv fredag

Man må sige, jeg formår, at kunne gå på weekend med fantastisk samvittighed. Jeg har været så effektiv i dag. Jeg ville have sorteret de bøger, der skulle ud, og have dem kørt væk i dag. Det fik jeg gjort. Nogen røg med andre genstande til “Svalerne”, og dem jeg vidste, de ikke ville have, blev kørt til forbrænding. Når jeg ikke engang kan give dem væk, så må det være sådan. Ikke nogen bøger, der som sådan var noget “særligt” – bogklubbøger, som alle drukner i. Jeg vitterligen hader, at smide noget ud, der ikke fejler noget, men i dette tilfælde, var der altså ikke andet at stille op.

Mens jeg var afsted, fik jeg en lys idé. Jeg har siden jeg flyttede ind her, haft en minireol stående i kælderen, og egentlig ikke rigtig haft noget at bruge de til synes jeg. Nu fandt jeg på, at den skulle op, for at give lidt mere plads til de bøger, jeg har beholdt. For efter reolerne kom i kælderen kniber det faktisk. Op kom den omend, jeg er svært bange for, at min ryg ikke takker mig for det (kryds fingre for, jeg kan tage evt. problemer i opløbet).

Jeg fik byttet om på den og mit lille sengebord, som kom over på den anden side af sengen, og en taburet fungerer nu som plantesøjle, eller hvad vi skal kalde det. Puh! Nu skal den så fyldes med bøger. Et par er kommet i, men nu er jeg så smadret, at jeg ikke orker noget som helst andet end lige at lave noget pasta til aften (en fastedag, der røg i vasken, fordi jeg blev dårlig) og så et bad. Udover det tidligt til køjs, for de firbenede venter i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Reception – Børneimporten


Snakken gik livligt


2 af forfatterne fortæller om projektet, og takker for vores medvirken


Her får man en fornemmelse af det fantastiske lokale, som er en del af Rigsarkivet

I går var jeg til reception i anledning af udgivelsen af “Børneimporten” – det var noget, jeg bare ville, for jeg synes, det er super, at vores historie bliver fortalt. Som jeg skrev tidligere, har jeg også været med til at bidrage til indholdet.

Til receptionen kunne vi købe bogen til favorabel pris, og siden jeg nu selv er med i den, kunne jeg ikke modstå, så den kom med hjem. Jeg har allerede læst noget i den, og kan let blive grebet, kan jeg mærke. Men hovedets tilstand gør, at jeg skal tage i meget små bidder. Men læst skal den nok blive.

Det var super at møde en masse ligesindede, og jeg nåede da også at sludre med flere. Vi løb desværre tør for tid, for ellers tror jeg godt, vi kunne have fået meget mere tid til at gå med at udveksle erfaringer. Noget vi talte om, vi vil gøre på en facebookgruppe senere.

Tak til alle jeg hilste på og ikke mindst var det også hyggeligt at møde et bekendt ansigt fra min pure ungdom. Som vanligt, er alle velkomne med indput her og på mailen. Tak til forfatterne for bogen og alle for en hyggelig reception.