Forholdet og Facebook et problem?

Jeg skal love for, at folk kan give sig selv problemer. Nu får Facebook såmænd skylden for, at forhold knager og at folk går helt i selvsving af jalousi ifølge en artikel i B.T. idag. Og jeg er egentlig ikke overrasket. Det virker på mig som om (uden jeg jo ved det) som om, folk meget ofte er meget dårlige til at få talt sammen om helt essentielle ting, og er der det mindste, så hellere droppe det hele og gå fra hinanden – det ses jo også tydeligt i statestikkerne. Det er ikke en hemmelighed, at jeg synes folk kæmper alt for lidt for deres forhold.

Men nok om det. Det handler om, hvorvidt du kunne forestille dig, at Facebook blev et problem i dit parforhold eller om det måske endda har været det? For mig og se, må det vel som så meget handle om at tale sammen om det, og hvordan ens grænser er – giv mig gerne dit indput på det.

Nicholas’ Triumfdag i avisen


Nicholas Cordrey på Klampenborg, på min yndling Finish First, da han blev 2. på ham

Tænk engang, der blev skrevet noget om Galopsport i avisen!!! Jeg har lige opdaget denne, fra Nicholas fantastiske dag på Jägersro!

Selvfølgelig er der altid Hanna’s dejlige artikler i Politiken, hvoraf den sidste, er fra Skandinavian Open. Jeg savner bare et billede på netversionen. Jeg har fået fortalt, at der på papirversionen var et fantastisk flot et. Det er altså også med til at “sælge varen”.

Sådan helt generelt, står det sgu noget sløjt til. Til Derbydag var der en artikel i Villabyerne, der var så dårlig, at jeg næsten måtte ud og kaste op. For det første, var der intet om hestene, men kun om hatte og så var overskriften “Gå med i Lunden” – Lunden er Travbanen i Charlottenlund, og har INTET som helst med Dansk Galopderby at gøre. Det var så elendigt, at de hellere måtte have ladet være. Noget, jeg også vil skrive til dem, men ikke har nået. Kan være nogen læser med her. Retfærdigvis skal det så siges, at de har rettet op på det med denne flotte artikel om Skandinavian Open. Den er også skrevet at Carsten Bundgaard, der dog ved noget om sporten. Hvem der havde skrevet det andet, husker jeg ikke, men det var ikke ham. Der var så OGSÃ… en artikel om Django (han blev flot 4.), som var “Dark Horse” i Skandinavian Open, og istedet for at vise et foto af Django, så viser man et foto af Sibelius! Hvis det var et foto af Django der manglede, så kunne de såmænd have spurgt mig. Jeg har ihvertfald 30 fotos liggende af ham og Mark Larsen, men det var nok “sjovere” at få Benny Anderson med måske?
Læs resten