Småtingstur med kig op og rundt

Igår skulle jeg et smut til byen. Bare hente et par småting i Superbest og så skulle jeg derefter over i Irma, og høre, om de havde fundet min handske, som jeg store klovn selvfølgelig har tabt! Det kan så oplyses, at den ikke var i Irma 🙁 Nu var vejret så strålende, og jeg havde taget kameraet med, og jeg fik lyst til at vise jer lidt af min by, og bygningerne her.


Lige overfor Irma ligger den her rædsel af en bygning. Der er intet som helst kønt ved den. Den ser bare luset og “scruffy” ud og så de der laksefarvede franske altaner. Men det skulle ikke undre mig, om den er bygget af en el. anden “særlig”, men jeg ved det ikke, og lejlighederne kan jo være gode nok . Nu har jeg slået ejendommen op, og det viser sig, den er “et vigtigt arkitektonisk værk” (1936)!!!


Lige ved siden af ligger denne klassiske ejendom fra 1932, som jeg rigtig godt kan lide. Glaspartierne er tilføjet senere selvfølgelig, men det er smagfuldt gjort synes jeg, og giver ekstra brugbarhed for altanen – denne ellers så smukke ejendom er ikke fredet


Lige ved siden af Irma, ligger denne noget ellers triste gule ejendom fra 1933 og også bevaringsværdig. For et par år siden (lige da jeg var flyttet tilbage), fik den en stor renovering, hvor de monterede de her hidsiggrønne altaner. Jeg kan godt se, at altanerne er et plus for beboerne, men den farve!!! Kunne de ikke have lavet dem mørkegrønne…. Det ville ret beset også have passet til vinduerammer m.m.


Et kig mod nord ad Ordrupvej


Superbest, hvor de har ombygning p.t. Det var kaos!! Og hvis det så bare var til det bedre, men nej. Der var ingen lofter og alt var rykket rundt. Det er mig en gåde, hvorfor man partout skal lave noget om, der fungerede fint. Jeg hader, når de laver om. De er selvfølgelig også blevet behørrigt forsinkede og er langt fra færdige, så jeg skal vel vente med min “dom” og ellers kan jeg jo handle et andet sted… bare ikke så let, når man ikke har en bil. Ejendommen er fra 1964


Lige overfor “Gova” som Superbest altid har heddet herude, ligger denne meget stilrene og smukke ejendom fra 1937. Jeg fik faktisk tilbudt en fremlejet bolig der, men da havde jeg fået min lejlighed. Lejlighederne er dejlige. Jeg havde engang en veninde, der også boede der til fremleje – denne ejendom er også bevaringsværdig

Klik nedenfor, for mange flere billeder
Læs resten