Brev til Mor – en stærk bog

Jeg blev færdig med en bog i går, som jeg fik lyst til at dele med jer. En barsk affære, som jeg dog på trods synes, at I skal høre om. Det hele kom sig af,at jeg så dokumentaren, som stadig ligger tilgængelig (men se den nu, hvis ikke du så den forleden, og inden du læser bogen). Og så fik jeg lyst til at vide mere om denne fantastiske kvinde. Og der er altså så også en bog.

Inden du læser den, skal du bare være klar over, at Malene ikke ligger fingre imellem i sin beskrivelse af, hvad hun har været igennem, og de værste episoder gav mig fysisk kvalme. Men hold ud, for de stærke beskrivelser af det værste får en ende, og resten af bogen er mindst lige så vigtig.

Jeg har Gudskelov ikke selv oplevet noget i den her stil, men jeg kender flere, der har oplevet grimme ting, og ikke mindst har forældre, der er ALDRIG skulle have haft børn og som reagere noget lignende som moderen i det her, selvom der måske ikke ligefrem har været tale om Incest og den slags overgreb. Det er så ødelæggende.

Fantastisk, som Malene er lykkedes at komme ud på den anden side efter en barndom med års misbrug fra faderens side. En helt vildt stærk kvinde, som man kun kan få den dybeste medfølelse og respekt for. Jeg synes Malene skal have stor tak for at skrive en bog, som jeg er sikker på, kan give andre håb og inspiration og forhåbentlig lære systemet noget om, hvad man ihvertfald ikke skal gøre!

Brev til mor af Carsten Graff & Malene Lauritsen

Jeg har lyttet bogen på Nota, men har kun fundet den på lyd iøvrig på Politikens Plusbog. På Mofibo er den ikke og den er ikke til låns på lyd på biblioteket iøvrigt, men findes der som bog og e-bog.

Du kan kontakte/følge Malene her:

Website 

Facebook

Willemoesgade – En barndomsgade

Gaden har altid haft klang af hygge og gamle dage for mig. Og hvorfor så det. Jow, det skal jeg sige jer. Da jeg var en lille bitte pige, havde min far parfumefabrik (cremer, shampoo, neglelakfjerner) – Han havde så galt en serie kaldt op efter mig. Den hed “Miss Deborah”. Jeg har en tom flaske med etiket stående på mit badeværelse. Etiketten ses nedenfor (skal genfotograferes, for foto er gået tabt. Jeg blev på et tidspunkt hacket 2x). Det er da lidt sjovt. Jeg husker også store plasticflasker fyldt med alverdens ting og sager.

Der var hyggeligt. Far har fortalt om Chris – en motorcykelbetjent, som hjalp ham med at køre varer ud. Forleden da vi talte om det, fortalte han om en dag, hvor mor og jeg havde taget toget og kom og besøgte ham efter en shoppetur. Jeg havde fået en ny paraply, som jeg var svært stolt over. Men det kan jeg altså ikke selv huske, for jeg var meget bette pige der.

Grunden til at alle de her ting kom op, var besøget hos øjenlægen forleden dag. For hun bor netop i Willemoesgade nr. 18. Jeg ringede så til far og fortalte, at jeg var derinde og for at spørge, hvad nummer det var, han havde været i, og det var i nummer 31, som det ses. Far havde begge kælderlokalerne – altså der hvor der nu er privatklinik og bistro/vinbar.

Opdateret 4. april 2019