En tur på landet og til barndommens land

I starten af denne måned, lavede jeg en aftale med en gammel ven i det Nordsjællandske. Det sjove ved dette var ikke så meget, at vi er venner, og sådan set var, da vi var børn. Det sjove er, at vi ikke har set hinanden siden.Vi fik kontakt på Facebook, men havde endnu ikke mødtes, og så blev vi enige om, meget impulsivt, at nu skulle det være.

Jeg tog toget, og så var min veninde, så sød og hente mig på Hillerød St. Vi talte som om, vi aldrig havde bestilt andet og det blev vi sådan set ved med resten af dagen. Og det kunne vi snildt have gjort endnu. Det var så hyggeligt. Vi startede med at se på heste. Min veninde’s heste. Hun har faktisk to, men den ene er lejet ud, men vi kørte forbi den alligevel. En stor smuk hoppe, som er datter af hendes anden hoppe, som vi også var ude og sige hej til. Vejret havde ellers været rigtig fint, men da vi nåede så langt, stod det pludselig ned i stænger. Ikke sjovt.

Et vigtigt punkt på hele den her sightseeingtur var et smut forbi hendes forældres gamle gård, hvor hendes bror nu bor. Og hvordan hænger det så sammen. Tjah! Det hænger sådan sammen at for Guderne må vide, hvor mange år siden, da vi alle var børn, havde jeg en hest. Den stod opstaldet hos min venindes forældre i en lang periode. Det var i parantes bemærket en fuldblodshoppe, der grundlagde min kærlighed til netop dem.

Hendes søde svigerinde var hjemme ligesom en nevø var det, og de var meget søde og imødekommende. Der er også heste der, for min venindes svigerinde gør det i Islændere. Ellers er der ikke meget hest der, men Herefordkøer, som det ses ovenfor. Der så noget anderledes ud, end dengang, men det er jo også snart et helt liv siden. Men det var dog genkendeligt trods alt. Der er skønt deroppe og jeg nød en tur på landet. Efter al den friske luft, kørte vi ind til Helsinge og købte lidt ind og hentede noget kage og så kørte vi hjem til hende og fik jordbærkage og kaffe sammen med hendes kæreste og ikke mindst deres hund. Det var et dejligt sommerminde at have på en sommer, der ikke har budt på meget sådan udi udflugter, men til gengæld så meget andet, men mere om det i næste indlæg.

London – 29. maj – Sloane Square etc. og verdens dyreste creme!

Så blev det fredag og dagen, hvor jeg skulle mødes med en gammel, gammel veninde. Vi har kendt hinanden siden 1. klasse og jeg har besøgt hende flere gange i London op gennem årene. I 2. klasse flyttede hun og hele familien til England og har boet der siden. Sidst jeg så hende, var da hun var på et lyn-visit her og hun tilfældigvis var på Galopbanen. Af bar befippelse over at se hende, tog jeg ikke noget foto – det ligner mig ikke ligefrem, men det fortæller, hvor overrasket, jeg blev. I London var jeg heldigvis godt forberedt.

Det var først til aften efter arbejde, at vi skulle mødes, og dermed havde jeg tid til lidt andet inden jeg skulle afsted og mødes med Jeannette. Så jeg tog til Chapel Market, som er et lokalt marked i Islington, og hvor jeg let kunne gå over. Det var den dag, jeg lavede en opdatering, der var mindre positiv på Facebook for det p…… ned for nu at sige det lige ud, hvilket også fremgår af fotoet derfra. Af samme grund var lysten til at se på noget der meget lille. Det nærmede sig frokost så jeg tænkte, at nu kunne jeg da lige så godt prøve den her Veggie Burger, de skulle have på McDonalds. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg gør det aldrig mere! Jeg vil ikke engang værdige den mere plads, andet end at sige, hold jer fra den.

Godt irriteret over at have spildt penge på den, tog jeg hjem og hvilede mig til jeg skulle afsted for at mødes med Jeannette. Vi skulle mødes ved Sloane Square Station. Jeg var i god tid, så jeg kunne gå rundt og kigge lidt, inden hun kom. Det skulle vise sig at blive farligt og mega-dyrt. Jeg kiggede mig som sagt lidt om, og på vej retur bliver jeg tiltalt af den her unge mand, der står i en butiksdør. Man er fra Danmark jo langt fra vant til den slags aggresive forretningsmetoder, så til at starte med, var jeg usikker på, hvad han ville. Det viste sig så, at han var sælger med stort S. For nu at gøre en lang historie kortere, fik han prakket mig det dyreste creme, jeg nogensinde har køb på ærmet og en scrub tillige med. Det skal siges, at han havde prøvet produkterne på mig, og jeg kunne vitterligen se forskellen og mærke den. Men prisen – prisen min kære Watson, var astronomisk.

Han påstod, at han gav mig rabat, hvilket jeg lige skal tjekke, men han og mit telefoneventyr, skal nok have skylden for det overtræk, jeg havde, da jeg kom hjem. Heldigvis kan finanserne bære det, men det var bestemt ikke hensigten. Nå, men om alt går som han prædikede, så har jeg til et helt år, og så er det trods alt ikke dyrt. Men som for pokker, hvor kunne han sælge sand i Sahara. Da jeg endelig fik vristet mig fri af hans venlige men oversælgende kløer, var jeg adskillige 500 kr. sedler fattigere og noget rundt på gulvet. Nå, men skidt pyt, jeg tog det som en oplevelse, og belært af erfaringen, så skal man altså afvise den slags!! Det råd er hermed givet videre. Jeg kan nu se, at jeg ikke er den eneste, der er faldet i fælden.

Ovenpå den omgang, trængte jeg ærlig talt for en drink. Der var kun meget fine steder, hvor jeg følte mig i den grad underdressed, men de lukkede mig da ind og jeg fik en Gin & Tonic på Colbert. Mens jeg sad der ringede Jeannette, og hun kom der (det var klods op og ned af stationen). Jeg drak ud og vi gik over på Cote, som Jeannette foreslog (jeg lod det være op til hende, for hun er madkender også, og arbejder i faget). Vi fik de lækre gratinerede madpandekager, der ses ovenfor med et dejligt glas Chablis til. Det var lige til at holde ud, og så i det bedste selskab. Så dejligt. Restauranten er selvsagt stor, men virker utroligt hyggelig alligevel og betejningen var tip-top, så det er ihvertfald et sted, jeg gerne kommer igen.

Det var skønt, at se Jeannette, og jeg ville gerne have haft mere tid for det var simpelthen så hyggeligt, men sådan er det jo. Hun er også travl med et krævende job og familie. Men jeg er utroligt glad for, den hyggelig aften vi havde. Heldivis kommer hun jævnligt til Danmark, så jeg håber, vi ses næste gang, hun lægger vejen forbi. Og ellers skal jeg nok tage over til hende, men jeg holder mig fra ham med cremerne – for hulan da!!

(P.S.: Husk musen over fotos for tekst)

Et dejligt besøg fra fortiden

I går havde jeg besøg fra min fortid. Jeg tænker, vi næsten alle har venner fra fortiden og som vi har kendt længe, og som alene af den grund, betyder noget særligt. Jeg havde tre meget dejlige barndomsveninder. Den ene har jeg mistet, formentlig for altid. Ikke af eget valg, men sådan er det. Et stort tab, for som sagt, den slags venner er noget særligt. Jeg ved godt, hvor det valg kom fra, men det bliver det sådan set ikke mindre forkert eller smertefuldt af. Men sådan er det.

De to andre har jeg så stadig eller det vil sige, den ene var tjekket ud i nogen år, indtil her fornyeligt, hvor vi i det små fik lidt kontakt igen. Vi bor meget, meget tæt på hinanden, og i de år, hvor vi ikke sås, løb vi kun på hinanden tre gange tror jeg. Her på det seneste, har vi rendt på hinanden hveranden dag nærmeest (okay ikke helt, men overdrivelse fremmer forståelsen), og det lod til at være tiden til, at få udredt fejltageelsen, der gjorde, at vi mistede kontakten (det var lige før, jeg flyttede her tilbage). I går kom hun så her, til hvad var planlagt til kaffe. Det blev til te og citronkagen, og senere fortsatte vi med vin, kartoffelcurry, masser af “vores” musik, snak, dans på stuegulvet, latter og deling af minder. Det var simplethen så helt utrolig hyggeligt. Hvor er jeg glad for, at vi fandt hinanden igen.

Som følge af en noget “våd” aften og sent i seng, er jeg noget kvæstet i dag, og hygger mig med min dyne her i den store stol. Ordner fotos og ser ting jeg har optaget. Dejligt. Vejret er sådan gråligt og blæsene. Dejligt ingen planer at have overhovedet. Imorgen ser det anderledes ud, men mere om det senere. Foreløbig god weekend.

Morgendagens glæde…

Bliver at se min kære barndomsveninde, som er hjemme på ferie sammen med hele familien. De har besluttet, at de gerne vil med på Galopbanen og se Skandinavian Open Championchip bl.a. Så det bliver da vildt hyggeligt. Så udover at se en masse dejlige løb, skal jeg hygge mig med dem. Det glæder jeg mig til. Blomsterne er en buket hvide chrysatenum, jeg købte til mig selv igår. Det sker sjældent, men nogengange gør jeg det, nu jeg ikke har nogen til at forære mig dem.