Tandlægens værste mareridt

Idag skulle jeg til tandlægen. Det var sådan set på høje tid, for det har mudret og gjort ved, siden hun tog på ferie. Til sidst var det regulære smerter, der sendte mig lukt op i den lysekrone, jeg ikke har. Det føltes som om, det var den tand, der allerede er rodbehandlet, men det viste sig selvfølgelig (den er jo død, når nerven er ude), at være den bagved, hvor jeg fik lavet en plombe som det sidste skud på stammen af tandlægemareridtet. Den bagereste var så dårlig og måtte også rodbehandles for at få ro på tropperne, og efter alle de her bedøvelser, jeg fik igen, så gik det som smurt.

Iøvrigt er tandlægen også slemt ked af, at hun skal mishandle mig sådan. Jeg er uhyggeligt svær at bedøve, og nu kender jeg jo turen, så idag kunne jeg sige til hende efter stort set hver sprøjte, at hun godt kunne give mig mere indtil jeg havde fået ihvertfald 5. Er lidt i tvivl om, om jeg fik 6, men uanset, så er jeg så fuldstændig bedøvet nu. Helt op i øjet. Og imorgen ved jeg godt, hvis hoved der er helt smaderet imorgen. Nu ligger jeg så her på min sofa og venter på bedøvelsen fortager sig, så jeg også kan få noget at spise. Det har været en begænset fornøjelse, når jeg kun kunne tygge i den ene side, og skulle passe på alt flydende ikke kom forkert også.

Update kl. 22.50 – Jeg gruer. I skrivende stund, har jeg vildt ondt igen – i den rodbehandlede tand. Mere end jeg frygter vil gå over til i morgen. Hvis det holder stik, så skal jeg på hele møllen en gang til imorgen. jeg orker det næsten ikke 🙁 Vi må se.